Glemte at hæve 31.000 feriekroner

2. JANUAR 2 0 0 9 U G E 1 Glemte at hæve 31.000 feriekroner Valutakrisen kradser. Arbejdsløsheden er på vej op, friværdierne rasler ned, mismodet breder sig - men her i huset er der mindst ét sted, hvor de fede tider tilsyneladende bare bliver federe og federe: DR Feriefonden. Her i 2008 har feriefonden modtaget 2.049.477,85 kroner fra DR. Hver en krone er penge, som medarbejdere, der får anvist deres feriepenge på feriekort, skulle have holdt ferie for - men som de af en eller anden grund ikke har hævet. Beløbet er rekordhøjt og over 250.000 kroner højere end det, fondet modtog sidste år. Og mere end tre gange så højt som det beløb, der tilflød feriefonden fra de uafhentede feriemidler for fem år siden. Chefen for DR Løn Brian Tranholm Nielsen siger til DRåben, at alle de over to millioner kroner stammer fra feriekort, der ikke er hævet. Fastansatte og TBA'ere får ikke feriepenge via feriekort, så de personalegrupper, der bidrager til feriefondens kasse, er bl.a. freelancere, "fastlancere", honoraransatte - fx kunstnere og medvirkende af forskellig art - OG fastansatte og TBA'ere, der stopper i DR. "Og det er ikke kun småbeløb. Under gennemgangen af bilagene faldt vi over et tilfælde, hvor en tidligere fastansat har ladet 31.000 kroner stå, som vedkommende skulle have hævet i feriepenge, og en freelancer eller honoraransat hentede ikke 29.000 kroner," siger Brian Tranholm Nielsen, der understreger, at den omsiggribende glemsomhed ikke er noget specielt DR-fænomen: På landsplan var der i 2008 uafhentede feriepenge for 60 millioner kr. - et beløb, der er steget 70 procent på tre år, og som ligesom de uafhentede feriepenge i DR havner i en feriefond. Hvad kan årsagen være til, at så mange ikke henter deres feriepenge? "Det kan kun være glemsomhed. Før i tiden blev der skrevet ud til folk, der havde penge til gode, men den service er 1

indstillet i takt med løbende personalereduktioner og nye opgaver. Så nu følger vi ferieloven uden at sende yderligere reminders ud," oplyser Brian Tranholm. Hvad er din holdning til, at så mange feriepenge ikke afhentes? "Min personlige holdning er, at man efter endt ferieafviklingsår burde udbetale pengene til den, som har optjent dem. Alene det faktum, at så mange feriepenge ikke hæves, er vel et ganske klart udtryk for, at systemet ikke virker efter hensigten," siger Brian Tranholm Nielsen. Formanden for DRs Feriefond Søren Berg blev overrasket, da han fik at vide, at der var over to millioner kroner til fonden i år - og han har et noget ambivalent forhold til de støt voksende bidrag til fonden: "På den ene side synes jeg ikke, at det er rimeligt, hvis folk ikke får holdt den ferie, de har krav på. På den anden side er det jo godt, at pengene går til at drive noget, som rigtig mange nuværende og pensionerede DR-medarbejdere kan have fornøjelse af," siger Søren Berg. DRs feriefond ejer 12 feriehuse i Danmark og videreformidler udlejning af yderligere 15 boliger rundt om i Europa. bnc På efterløn - og på arbejde igen Det er ikke kun fyrede medarbejdere, som gerne vil vende tilbage til DR, som omtalt i DRåben for nogle uger siden. Også medarbejdere, som er gået på efterløn eller står foran at skulle pensioneres, vil gerne fortsat have en tilknytning til arbejdspladsen. DRåben har talt med to, som begge gerne ville på deltid i DR, selv om det i første omgang ikke kunne lade sig gøre. Alligevel lykkedes det både for John Klemens, som var på gået på efterløn og Svend Erik Lykke Mose, som stod foran pensionering, at få en aftale om deltidsarbejde igennem. Her fortæller de hvordan: "Det var som at vende tilbage fra fronten. Sådan følte John Klemens den hjertelige velkomst fra kollegerne, da han vendte tilbage til DR efter at have været gået på efterløn og været væk fra arbejdspladsen i to et halvt år. Nu er han tekniker-vikar hos DR TES 5000 i DR Byen og går rundt og hjælper kolleger, som har problemer med computerteknikken. Jeg blev helt varm af glæde, da jeg fik tilbuddet om at blive vikar hos 5000. Det var det rigtige for mig at starte igen, og det var dejligt, at kollegerne følte, at det var ligesom jeg 2

aldrig havde væk, fortæller John Klemens, som holdt op efter 36 år i DR, da han valgte at gå på efterløn. Da han startede igen, var det på 15 timer om ugen og han er nu oppe på 22, 5 timer, men økonomisk bliver der ikke meget ud af det. Timerne bliver trukket i efterlønnen, som John Klemens for øvrigt finder, er et meget ufleksibelt system, hvor man bliver anset for at være kriminel, hvis man ved en skrivefejl ikke rapporterer timerne på den helt rigtige måde. Men det er glæden ved at gå på arbejde igen, som betyder noget. Faktisk var det netop arbejdsglæden, som manglede, da John Klemens ufrivilligt holdt op og gik på efterløn. Han ønskede sig en deltidsordning, men fik afslag fra ledelsen og så ingen anden udvej end at holde helt op med at arbejde og gå på efterløn. Nu er han så tilbage på deltid, sådan som han oprindelig gerne ville. Grunden til at John Klemens gerne ville arbejde mindre, var, at han aldrig var kommet rigtigt til hægterne, efter han et par år tidligere var gået ned med stress. Han var dengang ansat i det daværende Brugersupport i TV-Byen, og blev sygemeldt på grund af den stressende arbejdssituation. Jeg kunne bare komme tilbage til arbejdet, når jeg følte mig mere på højkant igen. Det var fint nok, men jeg kom aldrig op på min fulde styrke igen. Jeg fik angstanfald, som var afledt af stress. Jeg kunne ikke klare det psykisk belastende arbejde med at rådgive mine kolleger i telefonen. Jeg blev enormt stresset og fik simpelthen angstanfald, når jeg kunne se, hvor mange der ventede i telefonkøen på at få hjælp, fortæller John Klemens. Ud som chef - ind som menig Også Svend Erik Lykke Mose, som var chef for Produktionsservice i TV-Byen, ville gerne af helbredsmæssige grunde have afsluttet et langt arbejdsliv i DR med at gå på deltid, men han fik ligesom John Klemens afslag på en deltidsordning. Nu arbejder også han alligevel på deltid, men nu som menig medarbejder. Det kunne på det tidspunkt ikke lade sig gøre at gå på deltid, så jeg var nødt til at sige op og fik i den forbindelse en udmærket aftrædelsesordning. Jeg var klar over, at hvis jeg skulle have en god alderdom efter næsten 40 års arbejde, skulle jeg holde op. Det var åbenbart nødvendigt at slutte min formelle ansættelse, men nu arbejder jeg så to dage om ugen på TBA-vilkår, fortæller Svend Erik Lykke Mose. 3

Han havde selv haft det mål, at han gerne ville med til DR Byen og vende efter at have været med i en stor del af det foreberedende arbejde i forbindelse med DR Byen. Han ville også gerne opleve hele forløbet med at afslutte projektet med digital konvertering af B-format til Mediearkivet og følge det ordentlig til dørs. Efter planen skulle det have været færdigt i TV-Byen, men blev forsinket. Det lykkedes så alligevel for mig med imødekommenhed fra begge sider at få en aftale, så jeg kunne arbejde to dage om ugen. Man kunne se, at der var brug for mine kompetencer, og at jeg kunne yde god hjælp i DR TES Broadcast Servicecenter. Jeg regner med, at jeg fortsætter med det nogle måneder endnu. Svend Erik Lykke Mose skulle også igennem øvelsen at gå fra at være chef gennem mange år til at være almindelig medarbejder: Det har været specielt og egentlig sjovt igen at blive menig medarbejder, og det var jeg jo også 100 % mentalt indstillet på. Jeg har desuden fået masser af positive reaktioner fra mine kolleger, som siger: Du holder da aldrig op i DR, det kan du slet ikke finde ud af. Personalechef Marianne Mygind, DR HR, forklarer, hvorfor det ikke altid kan lade sig gøre at få en deltidsansættelse: Vi har ingen decideret deltidspolitik i DR, men det er principperne i vores livsfasepolitik, der også gælder for deltid. Det er dog klart, at virksomhedens behov skal tages med i betragtning. Hvis en chef ikke mener, at tilrettelæggelsen af arbejdet i afdelingen hænger godt sammen med deltid, kan det godt være, at man ikke kan få sit ønske opfyldt. eva Journalist til salg for en krone Brugt TBA'er sælges. Kreativ med godt væsen. Brugt til radio men kan også Tv. Gode anbefalinger fra chefer og kolleger. Kan afhentes i Newsroom ved radioavisen frem til 28.2: Selvom TBA'eren har været brugt i snart et år fremstår hun i god stand. Mellem vinterdæk og en Peugeot 206 kan Inlines læsere, som måske er på jagt efter en julegaveide, se denne noget anderledes annonce. Vibe Bregendahl, som i øjeblikket er TBA-ansat på DR Nyheders indlandsredaktion, sætter sig selv og sin journalistiske arbejdskraft til salg under køb/salg/byt på Inline. 4

Jeg tænkte, at når jeg havde held med at komme af med min kat Arthur under salgsannoncerne, kunne jeg sikkert også sælge mig selv her, siger Vibe Bregendahl. Jeg har valgt at se fra den positive vinkel, at der ikke er plads til mig på Radioavisens budget efter marts næste år. Jeg er hverken bitter eller sur, men gør i stedet kreative krumspring for at kunne blive i DR, siger Vibe Bregendahl. Men er det ikke lidt underligt at være nødt til at sætte sig selv til salg? Mangler der et sted, en jobbank fx, hvor man kan søge job i DR? Jo, men allerede mens jeg var i praktik i Århus, har jeg efterlyst en slags mobilitetsbank, som kunne ligge på Inline. Det var dengang, hvor man begyndte med ét DR Jylland og ét DR, som det jo passer fint sammen med. Men når der nu ikke findes sådan en mobilitetsbank, må man selv finde på noget. Den eneste metode, der findes nu, er at ens chef sender en mail rundt til de andre chefer i deres mobilitetsgruppe, og det har min chef også gjort. Men der kunne godt være et sted, hvor man fx kunne skrive, at man gerne ville prøve at lave tv eller fx DR 2 temaftener. Vibe Bregendahl har allerede fået flere reaktioner fra sine kolleger, som dog mener, at hun sælger sig selv for billigt. Katten gav jeg væk, så jeg har sat mig selv til salg for en krone. Der var desværre ikke plads i annoncen til også at skrive, at jeg hverken bider eller knurrer, tilføjer annoncøren. Hun venter nu i spænding på, om der skulle være en chef i DR, som reflekterer på Inline-annoncen. eva Mandagsjagt efter aviser Det burde være så enkelt. Morgenaviserne ankommer til DR Byen og nattevagten i receptionen fordeler dem i det rum, der er indrettet til dem. Men når Jeanne Dylewski mandag morgen henter stablen af weekendaviser til DR Arkiv & Research, mangler der ofte en avis eller to. Og det er hun rigtig godt træt af. Jeg synes, at det er irriterende, at jeg skal bruge op til flere timer hver mandag på at rende rundt i huset og lede efter de aviser, der mangler. Netop Biblioteket har jo et behov for at have aviserne, så de er tilgængelige for hele DR. Så derfor er det ekstra ærgerligt, at nogen ikke kan lade dem være. I hverdagen afleveres Bibliotekets aviser direkte via den interne post, så det er stort set kun weekendaviserne, der 5

forsvinder. Derfor mener Jeanne Dylewski, at opbevaringen af aviserne burde foregå under mere betryggende forhold - fx i aflåste bokse. Som det er nu, ligger de på hylder i et rum mellem receptionen og DR Butikken. Her står døren åben, og det er umuligt for personalet i receptionen at holde øje med, hvem der henter aviser - og om de får flere med sig, end det er meningen, siger hun. Samtidig er hun irriteret over, at det er svært at finde nogen, der vil påtage sig ansvaret for avisernes opbevaring. Der har tidligere været opstillet et skab med aflåste bokse - men det blev fjerne af brandmæssige årsager, hvorefter den nuværende ordning med hylderne blev etableret. kit Ugens debat Dødsfald Hovedtemaerne i jule- og nytårsperiodens debat har fortsat været udviklingen for DRs Ungdomsredaktion, hvor det i et indlæg blandt andet hed: Det er fantastisk at der i DR er plads til en debat om hvad den større mening med vores arbejde er. Jeg elsker denne arbejdsplads. Og hvor må chefredaktører, redaktionschefer og programchefer være glade for det samme. Stillingsopslag i forbindelse med tidsbegrænsede jobs fik også flere ord med på vejen. Ligeledes var der yderligere kommentarer i en debat om, hvorvidt DR ufrivilligt kunne komme til at tilskynde unge til selvmord, i forbindelse med udsendelsen af et dokumantarprogram, hvor en alvorligt syg mand fik hjælp til at dø. Forhenværende programsekretær i Underholdningsafdelingen, Arne Honoré, er død 19. december, 89 år. Forhenværende ekspeditionssekretær i DR Løn & Rejse, Ruth Kofod, er død 23. december, 80 år. Forhenværende scenefunktionær i Dekorationsafdelingen, Poul Otto Svendsen, er død 24. december, 83 år. Ledige stillinger Teknisk koordinator til DR Produktionscenter Kbh. DR Programmer/Programspecialister søger en teknisk koordinator til tv-produktion i DR Byens tv-studier og på OB. Du skal arbejde tæt sammen med DRs programproducerende afdelinger, og du vil blive en del af et stærkt team i Produktionscenter Kbh. Kontakt og opslagsoplysninger områdechef Pernille Gaardbo på 40 36 32 94. Se opslag: 6

Medarbejder til DR Udstyr & Biler DR Udstyr og Biler er den enhed i DR Programproduktion, der leverer serviceydelser til programdivisionerne inden for udlån af og rådgivning om teknisk udstyr til radio og tv produktioner, samt udlejning af køretøjer til produktionsformål. Kontakt og opslagsoplysninger Ivan Petrovic 35 20 32 70. Se opslag: Web-udvikler og tilrettelægger til Ung Musik Kontakt og opslagsoplysninger Redaktionsleder Erik Hansen 3520 4466 eller redaktionschef Lars Torp tlf. 35 20 43 83. Se opslag: Projektleder til DRs nye historie og kultur tv-kanal Har du lyst og mod på at være med til at udvikle Danmarks nye public service-kanal? Kontakt og opslagsoplysninger Underdirektør Merethe Eckhardt på telefon 3520 401 eller kanalredaktør Flemming Hedegaard på tlf. 51 50 92 15. Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Eva Birgitte Jensen 35 20 30 37, eje@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Jørgen Poulsen (freelance) 22 67 06 72, jpu@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 7