Prins Teddys evaluering af fokuspunktet 2012-201: KOMMUNIKATION
I perioden 2012 til 201 har vi fokus på KOMMUNIKATION, og i dette forløb har deltaget: pædagog Charlotte, pædagogmedhjælper Betina, studerende Mona og Rikke. Kommende medarbejder vil deltage i sidste halvdel af fokusperioden: pædagog Charlotte, pædagog Anne, studerende Cecilie og studerende Cecilie B og pædagog Julie. Ca. 26 børn og deres familier har været en del af, at vi har arbejdet med dette fokuspunkt. Det har været en periode med udskiftning af en pædagog. Den studerende skifter altid hvert halve år. Heldigvis har vores faste medhjælper- vikar Andreas været medvirkende til en kontinuerlighed sammen med pædagog Charlotte. Hvilket har gjort det muligt at forsætte det spændende fokuspunkt uanset udskiftning af pædagog og studerende. Derudover har vi i den sidste halvdel af tiden med fokuspunktet kommunikation, sagt farvel til 10 gamle børn og deres familier da børnene skulle begynde i børnehave. Og vi har fået 10 nye små søde børn og deres familier som skulle lære vuggestuelivet at kende Det har bidraget til øget fokus på kommunikationen om vuggestuelivet. En udfordring som personalet på stuen har taget til sig i form af daglige samtaler omkring vuggestuestart og livet i vuggestuen, med de nye familier. Forældre-pædagog-kommunikation om venskaber Inklusion af nye børn i børnegruppen Pædagog og forældre har talt meget om hvem der legede med hvem, og hvordan de fordelte deres roller. Vi har samtalet med børnene om hvor gode de er til at hjælpe hinanden. Vi har benævnt deres kompetencer ift. at hjælpe hinanden og huske hinanden eller f.eks. kalde på hinanden. Eksempelvis: Det ser ud som om det er svært for Mikkel, du kan måske hjælpe ham med lynlåsen? Ih, hvor er du altså en god ven. Eller: Hov vi mangler lige at få Josephine med ind, vil du være en god ven og hente hende? Tak skal du have, det var sødt af dig. sikke en sjov leg i har haft, Hvor er du god til at trøste din ven, så bliver det nemmere for Hans at komme til at lege videre med dig. På den måde har vi italesat børnenes relationer og forsøg på det, på en måde så at der opstår mere interaktion mellem børnene. De har benyttet sig af den nonverbale kommunikation og af de benævnelser vi har italesat. Det har betydet at børnene selv har udtalt hvem der er deres venner, især i perioden optil børnehavestart for de ældste børn. For de yngste og nystartede børn har det betydet, at de har oplevet en interesseret børnegruppe som har været imødekommende og har taget sig godt af dem. Gruppens interaktion har været medvirkende til inklusion af nye små (og mellemstore nystartede) børn. Forældre-pædagog-kommunikation om relationers betydning i et langtidsperspektiv der rækker ud over vuggestuetiden.
Vi har talt med forældrene om hvordan de konkret kunne etablere små legebesøg udenfor vuggestuetiden. Hvordan de kunne hænge en seddel op på et barns plads, med en lille invitation om en times leg på en legeplads en lørdag formiddag. Vi har fortalt om hvilke børn der har leget sammen og om hvad, og hvordan det er gået. Det har betydet at flere børn som nu går i børnehave, ses privat og får dannet netværk gennem deres forældre. Forældrene har været gode til at komme og fortælle om disse legebesøg, det har vi været rigtig glade for. Kommunikationen er også foregået gennem vores nyhedsbreve, hvor vi også lægger vægt på at fortælle hvorfor vi gør bestemte ting og hvad børnene får ud af de forskellige tiltag. F.eks. som uddrag af vores nyhedsbrev: Som led i selvhjulpenhedstanken er frokosten også blevet et vigtigt øvested Når vi har fuldt hus på stuen, sidder de store sammen ved et bord inde i det lille rum, imens de andre sidder sammen i det andet. Vi har valgt denne løsning for bedre at kunne tilgodese og arbejde med børnenes individuelle behov. De store er ved at forberede sig til at skulle videre i børnehaven og inddrages derfor i alle aspekter under frokosten. De er med til at dække vogn, øse maden op, spise med bestik, rydde af og alt andet, der hører med til det at spise frokost. De små er ved at øve sig i selv at kravle op og ned af stolene, spise med gaffel eller ske. Derudover er tålmodighed også blevet et centralt tema under maden. Det at vente på at det bliver ens tur og vente på at ens venner bliver færdige med at spise, kan nogle gange være lidt af en udfordring men det er med til at give børnene en fornemmelse af at være en del af et fællesskab og at man skal tage hensyn til sine venner Forældresamtaler om barnet i gruppen Vi har holdt forældresamtaler og i dagligdagen talt om hvordan forældrene ved små tiltag hjemme har kunnet hjælpe deres barn ift. at lære at være i en gruppe. Selvhjulpenhed Vores fokus på selvhjulpenhed har haft kommunikation mellem barn/børn/pædagoger/forældre som omdrejningspunkt, via bl.a. Opslag, samtale, artikler og dokumentations-dagligdagsbogen. Værdisættelse af betydningen af respekt på stuemøde Værdisættelse af betydningen omsorg/opdragelse på stuemøde Værdisættelse af betydningen nærvær på stuemøde På stuemøder mellem pædagoger, medhjælpere og studerende har vi arbejdet med at værdisætte: respekt, omsorg/opdragelse og nærvær. Det er gjort på en måde hvor vi har inddraget dagligdagseksempler til at udforske. Vi har lagt vægt på den pædagogiske positive og
tydelige handlemåde. Det har medvirket til en samlet forståelse for samvær på stuen. Og har bidraget til en stor lyst til at iagttage børnenes relationer via praksisbeskrivelser. Iagttagelser af børnerelationer med praksisbeskrivelser til stuemødedrøftelser Vi har inddraget de voksnes iagttagelser i vores pædagogiske overvejelser omkring bl.a. spisegrupper og pladser, opdeling af ude/inde-legegruppe og dialogisk læsning Dyretemauger inden- og udenfor bl.a. på tur derefter tegninger Se! Det er en tiger (af 2 piger)!
Kommunikationsundersøgelse hvor vi spurgte om: 1. Besøger I vores hjemmeside? 2. Læser I stuens nyhedsbrev på hjemmesiden? 5 5. Ser I billedserier på hjemmesiden? 4. Læser I stuens bog på gangen (der hvor vi skriver hvad vi laver hver dag)? 2 2 7 11
5. Ser I billeder og tegninger der er sat op på gangen? 6. Synes du at du får en historie om dit barn i løbet af en uge? 11 1 10 7. Hører du dit barn sige nogle ord der kan stamme fra vuggestuedagen? 8. Hører du dit barn synge nogle sange vi har sunget? 2 2 7 8
Konklusionen på kommunikationsundersøgelsen er: Vores forældregruppe på stuen i den tid hvor undersøgelsen blev foretaget, var meget interesseret i at deltage i undersøgelsen. 11 ud af 12 afleverede spørgeskemaet. - Halvdelen bruger vores hjemmeside og 2/ mest for at se stuens aktiviteter i form af billedserier og nyhedsbreve. Men allerflest bruger den nære kommunikation, 10 ud af 11 læste stuens bog om de daglige aktiviteter og så billeder og tegninger der var sat op på gangen. 10 ud af 12 mente at de fik en historie om deres barn i løbet af en uge. Og 2/- dele mente at de hørte deres barn sige ord fra vuggestuedagen eller sange vi synger i vuggestuen Uddrag fra et af spørgeskemaerne med en forældrebesvarelse: Vi kan simpelthen ikke komme i tanke om noget vi synes i kan gøre bedre. Måske er grunden til at vi ikke benytter hjemmesiden, at den personlige kontakt med personalet, er så god at det ikke er nødvendigt Mit barn elsker at se på dem (billeder og tegninger) sammen med os og pege sine kammerater ud Vi vil gerne have nyhedsbrevene lidt oftere Vi ville gerne have en liste over de sange der synges/den bog som i synger efter, så vi kunne synge de samme sange derhjemme Dejlig hurtigt info (dagbogen på gangen) Fortsæt med jeres gode arbejde og jeres gode humør Det var rart at høre forældrenes oplevelse af vores kommunikation sammen. De var meget tilfredse. Grunden til at der var udslag på under 12 ud af 12, var at 2 nye børn og deres familier kun havde gået i vuggestuen i 14 dage, da de fik spørgeskemaet og derfor ikke kunne tage stilling på samme måde som havde deres barn gået der i længere tid. Det var også spændende for personalet at se/høre forældrenes oplevelse af vores kommunikationsform og at de var positive i deres tilbagemeldinger. Det er stadig interessant at vi i et mediesamfund med mobiler, computere, ipads o.l. stadig vægter den personlige kontakt MEGET højt og giver den STOR VÆRDI i vores samarbejde om barnet. Hvordan gjorde vi så, hvilke ideer udsprang af vores fokuspunkt set ift. læreplanstemaerne? 1) Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) Vi har arbejdet med hvert enkelt barns kompetencer i alle aktiviteter. Vi har haft fokus på at voksne og børn sammen har lyttet, samtalet, kommet med forslag til bøger, samlingens indhold af sange, fortællinger og leg. Vi har sammen set muligheder for at være i grupper der føles tilpas for den enkelte. Der har været aktiviteter hvor der har været frit valg og aktiviteter hvor det at være sammen har været vigtigt. Det er vores voksnes oplevelse, at børnene har følt et stort tilhørsforhold til stuen og selvom døren har været åben ofte, har de valgt at tilbringe de fleste timer sammen. Vores vurdering har været at især det lille rum har børnene oplevet som deres eget,
hvor de selv sammen, har kunnet bestemme over lege, musik, hængekøje eller ej. Bygge med puder eller læse. Det har været en dejlig oplevelse at opleve børnene gøre et valg, sammen. 1) Sociale kompetencer Via vores store fokus på hvordan man positivt kommunikere med hinanden børn/børn og børn/voksen, har vi oplevet at børnenes sociale kompetencer virkeligt er blevet brugt flittigt til at udvikle og vedligeholde lege. Den positive benævnelse af venskaber og handlinger har givet en fortsat dejlig stemning hos gruppen og det enkelte barn har haft en oplevelse af at, være til for sig selv og andre. Lytte, hjælpe, se hinanden, trøste og lave eller lege noget sammen har været en kæmpe del af det at gå i vuggestue, for hvert enkelt barn. 2) Sprog Arbejdet med sprog har været meget stort og meget sjovt. Vi har bl.a. Arbejdet med at, tegne, fortælle, rime, synge, læse for hinanden. Skrive sit navn på tegninger i nederste hjørne (det blev til kruseduller og de voksne skrev så bag på tegningen). Frokosthistorien med de store børn i det lille rum, er blevet en fast bestanddel og er videreført trods flere forskellige voksne. Det er den samme bog let varieret gennem hele ugen og den sidste dag er det børnene som har frit spil til sammen at fortælle historien. Det er en supersjov oplevelse for alle. Vores samtidige fokus på nuanceret voksensprog der omfatter flere ord for det samme begreb og glæden ved at bruge ord både stille, musisk, fortællende, mimisk, bevægelsesmæssigt har været interessant og en oplevelse når børnene giver gode pointer f.eks. Voksen siger: Næh, hov der er en som er ked af det og et barn svarer: Det var mig der var tarvelig (2,9år). ) Krop og bevægelse Både ude og inde har vi sat fokus på at bruge kroppen kommunikativt. De voksne har hjulpet børnene med at se hinandens kropssprog og har italesat det til en forhåbentlig forforståelse som kan bruges fremadrettet. Vi har gennem musik, bevægelseslege, forhindringsbaner, temauge om motorik haft fokus på hvordan kroppen bruges. Det har været sjovt og lærerigt for både børn og voksne. Vi har gennem sanglege brugt kroppen som hinandens følgesvend eller spejl og har derigennem fået mere øje på hvad nogle synes er sjovt eller ikke er rart. Det nonverbale sprog har haft sin naturlighed mellem børnene. Og vi har taget billeder af sure og glade børn, som har været hængt op. Ud fra disse billeder har børnene kunne fortælle f.eks. det var dengang jeg var sur, jeg måtte ikke få stolen til at sidde på, så blev jeg sur eller se jeg kan klippe med en saks (og det kan jeg ikke, øv)
4) Naturen og naturfænomener Vi har brugt naturen udenfor på vores dejlige legeplads, og vi har bragt den med indenfor i form af blade, grene, blomster, hagl og sne i spande. Med det har vi nogle gange lavet noget kreativt og andre gange har vi bare oplevet det medbragte, sammen. Vi har været på tur for at bl.a. Klappe en ged og vi har tegnet dyrene når vi kom hjem. Enkelte børn har været med i et forsøgs og udviklingsprojektet med en anden stue, Krone 1, om maling udenfor på forskellige måder, med forskellige materialer f.eks. østers, græs og grene som pensler. Tingene fra stuen og fra forsøgs og udviklingsprojektet har været hængt op i både børne- og voksenhøjde med beskrivelser og fortællinger. Dette har givet en god kommunikation om oplevelserne. En kommunikation både mellem børn/børn, børn/forældre, børn/ pædagogiske voksne, forældre-pædagogiske voksne og mellem det pædagogiske personale som vidensdeling og ideudveksling. 5) Kulturelle udtryksformer og værdier Temauger, sanglege, historiefortællinger, dialogisk læsning, fantasilege, fester og musik har været emner som vi har brugt dagligt til at generere kommunikation mellem børn/børn og børn/voksne. Vi har deltaget i husets tradition for rytmik, har lavet egne rytmikforløb og har søgt den glæde der har været ved en gruppe børns oplevelse af f.eks. en bestemt sang. Vi har haft materialer i børnehøjde såsom bøger vi har brugt som ugens bog, sangbøger, instrumenter, udvidelse af bøgers univers. Vi har tegnet og fortalt om fælles oplevelser som da en stor del af børnene skulle i børnehaver, da tegnede vi hele Sjælør Boulevard med husene hvor børnene gik i børnehave. Og bagefter besøgte vi dem i deres nye børnehaver. Det gav børnene en oplevelse af hvor børnene nu var henne, dagligt. Vi har lavet en hall of fame, hvor de gamle børn er udstillet, og det er noget som vi vil blive ved med. Og så har vi holdt fast i årstidernes emner, jul, påske, vinter, efterår, sommer, blomsterdag og selvfølgelig fødselsdage. Det har givet børnene sproglige og kommunikative oplevelser som de har kunnet bruge til at lege videre på i deres egne opfundne lege. Og sprog og begreber som de har kunnet bruge i deres kommunikation med forældre og andre nære. Det har været et sjovt og spændende fokuspunkt og vil blive videreført i vores daglige praksis. Studerende Cecilie, pædagog Julie og pædagog Charlotte 01.12.1