HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER? Anette Søgaard Nielsen, Cand Phil, PhD Projektdirektør, Psykiatrien i Region Syddanmark, Lektor, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet ansnielsen@health.sdu.dk
VORES ALKOHOLFORBRUG OG -KULTUR 2
Liter ren alkohol Alkoholforbrugets udvikling over tid i Danmark Årligt alkoholforbrug i Danmark i 1910-2005. Liter ren alkohol solgt pr. indbygger over 14 år 14 12 10 8 6 4 2 0 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Kilde: Danmarks Statistik
Alkoholforbrugets udvikling over tid i Danmark Årligt alkoholforbrug i Danmark i 1910-2010. Liter ren alkohol solgt pr. indbygger over 14 år Skatteministeriet vurderer, at 18% af danskernes forbru af alkohol i 2016 stammer fra grænsehandel. Hvis grænsehandlen inkluderes, var forbruget i 2016 på 11 liter alkohol per dansker over 14 år Kilde: Danmarks Statistik
WHO: Global status report on alcohol 2011 DK
Institut for Neurovidenskab Danske unge har stadig Europa-rekord i druk ESPAD's 2015 undersøgelse foretaget blandt 48 Europæiske lande. Danmark har største andel af 15-16-årige, som har drukket tæt de seneste 30 dage (>5 genstande):
7
Sådan gjorde vi også, da jeg var ung Sådan gør vi stadig
Alkoholforbrug i Danmark hvor mange? 860.000 storforbrugere (drikker over genstandsgrænserne) 585.000 personer med et skadeligt alkoholforbrug 140.000 er alkoholafhængige ( 3%) Hansen ABG et al. The number of persons with alcohol problems in the Danish population. Scandinavian Journal of Public Health, 2011.
Alkohol: Overskridelse af Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse Kilde: Region Syddanmarks Sundhedsprofil 2010: Hvordan har du det?
11 Sundhedsprofil 2013
Viser tegn på alkoholafhængighed Kilde: Region Syddanmarks Sundhedsprofil 2010: Hvordan har du det?
HVAD BETYDER ALKOHOL FOR VORES SUNDHED? 13
Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Juel K et al. Risikofaktorer og folkesundhed. SIF 2006
Alkohol og sygelighed Alkohol øger risikoen for: - Leversygdom (cirrose, cancer) - Kræft i mundhule, svælg, spiserør, lever, tyk- og endetarm - Brystkræft - Pankreatitis - Hjerneblødning - Afhængighed (+ en masse andet: Vold, ulykker, selvmord ) Alkohol kan sænke risikoen for: - Blodprop i hjertet - Slagtilfælde (iskæmisk stroke) - Åreforkalkning - Type 2-diabetes Genstandsgrænser for voksne. SST. 2005. Alkohol og livsstilssygdomme. Ugeskr Læger 2007;169(40):3404
Relativ dødelighed Alkohol og risiko for at dø 1,8 Kræft Alle Hjertesygdom 1,6 Alkohol er associeret med >60 sygdomme 1,4 1,2 Drikkemønster betyder også noget binge er værre 1 0,8 0,6 0 <1 1 2 3 4 5 6+ Alkohol, genstande per dag Boffetta et al, Epidemiology 1990 + > 20 andre lignende studier
Omsætning af alkohol Med stigende alder P450 (CYP2E1) Ethanol Acetaldehyd Acetat alkohol dehydrogenase acetaldehyd dehydrogenase
Diagnose i WHO s klassifikationssystem ICD-10 (F10.2) www.who.int/substance_abuse/termino logy/definition1/en/ Afhængighed defineres ved, at tre eller flere af de følgende punkter har været til stede i løbet af det sidste år: A. En stærk trang, eller følelse af tvang til at indtage alkohol B. Problemer med at kontrollere adfærd knyttet til indtagelsen; dvs. start / afslutning af drikkeperioden eller den indtagne mængde C. Fysiologisk abstinens, når brugen er blevet reduceret eller stoppet, visende sig ved: Karakteristisk abstinenssyndrom, eller Brug af beslægtet stof for at lette eller undgå symptomerne D. Tegn på tolerans dvs. at øgede doser alkohol er nødvendige for at opnå samme effekt som oprindeligt opnåedes ved lavere doser E. Den alkoholrelaterede adfærd spiller en mere og mere dominerende rolle, så andre interesser og lign. forsømmes. Stadig mere tid bruges på at skaffe eller indtage alkohol eller på at komme sig efter virkningen F. Fortsat indtagelse på trods af klare tegn på åbenbare skadelige konsekvenser
Alkoholafhængighed er en hjernesygdom Ligevægt Akut Kronisk Abstinenser Akut: Øget hæmning Kronisk: Øget aktivering
HVORDAN SER DET UD PÅ HOSPITALERNE? 20
Inpatients with risky alcohol intake 01.11.13 30.06.16 % 25,1 16,0 18,8 14,8 17,3
Alkohol og yderligere livsstilsproblemer 22
HVAD KAN VI GØRE PÅ HOSPITALERNE? 23
Nytter det at tale med patienten om alkohol? The score expresses the importance of the treatment effect 24 In: Hester & Miller. Handbook of Alcoholism Treatment Approaches, 2003; Chapter 2
Drøft med sidemanden Fortæl, hvordan du griber det an, når du skal tale med en patienten om alkohol? Hvad virker for dig? 25
Screening ved hjælp af Audit 26
Lidt til værkstøjskassen 4 yderligere og enkle teknikker til at gøre samtalen lidt mere motiverende Spørg- giv spørg Den allersimpleste strategi Brug af skalaer De gode sider og de mindre gode sider
Den aller-simpleste strategi Hvad gør du allerede?? Hvad kan du gøre mere af??
Spørg - giv - spørg Undersøg patientens udgangspunkt: Hvad ved du allerede om? Hvad vil du vide noget om? Giv neutral feedback: Undgå du -sprog Tal om andre patienter Tilbyd evt. mere viden Undersøg patientens konklusioner: Hvor relevant er det her for dig? Hvordan kan du bruge denne viden? Hvad vil du gå videre med? Hvor kan jeg hjælpe?
Skala-spørgsmål Hvor vigtigt er det for dig lige nu at ændre.? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (ikke så vigtigt) (meget vigtigt) I hvor høj grad tror du, at du kan ændre., hvis du valgte at forsøge? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (ikke nemt) (meget nemt) Hvor parat er du til at ændre..? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 (ikke parat) (meget parat) Anette Søgaard Nielsen
Hvordan kan man bruge skalaerne? Hvorfor så høj? Hvordan komme højere? Hvordan kan jeg hjælpe?
De gode sider - og de mindre gode sider Undersøg de gode sider ved alkoholforbruget. Hvad giver det patienten? Undersøg derefter de mindre goder sider. Hvad er generende? Opsummer. Anerkend de gode sider, og tydeliggøre de mindre gode, som patienten har fundet. Undersøg evt. Også de mindre gode sider ved at skære ned eller være afholdende Undersøg i givet fald også de gode sider ved et sænket alkoholforbrug eller ophør. Opsummer igen - både overvejelserne vedrørende forandring og mangel på samme. Igen: Anerkend de problematiske sider, men understreg gevinsterne ved en forandring. Suppler med din faglige vurdering. Spørg hvad patienten tænker om dette/vil gøre?
Hvordan afslutter man samtalen? Hvad nu? Hvad skal der ske herefter? Det lyder som, at du har mange grunde til at ændre på dine vaner. Hvad vil du gøre? Jeg kan høre, at du har gjort dig mange overvejelser. Hvad vil du gøre? Hvor skal vi hen herfra? Det lyder som om, at tingene ikke kan fortsætte som hidtil. Hvad skal ændres? Det må være ubehageligt for dig, nu hvor alt dette bliver trukket frem. Hvad er det næste skridt? Er der noget, vi her fra hospitalet kan hjælpe med?
HVAD ER BEHANDLING FOR ALKOHOLAFHÆNGIGHED? 34
Hvem er den typiske alkoholafhængige? De alkoholafhængige, der søger behandling er hovedsageligt: mænd (ca. tre ud af fire) i gennemsnit 42-43 år (med en spredning fra 20 til 80 år) hver anden er tilknyttet arbejdsmarkedet hver anden har familien/netværket intakt I gennemsnit har alkoholmisbruget stået på i 10-12 år alkoholforbruget er gennemsnitligt 20 genstande dagligt I storbyerne er der en tendens til, at gruppen er mere socialt belastet end i de mindre byer Nielsen AS, et al. Alkoholbehandling en medicinsk teknologivurdering. SST, 2006
Behandling for alkoholafhængighed i Danmark Behandlingen er gratis for borgeren Borgeren kan være anonym, hvis han ønsker det (man kan så bare ikke få medicin) Borgeren kan henvende sig til hvilket som helst kommunalt behandlingstilbud borgeren behøver ikke henvisning Der er 14 dages behandlingsgaranti
Indholdet i den offentlige behandling Akut behandling af abstinenser Fokus på børn Motiverende samtaler Udredning Individuelle samtaler, oftest indenfor den kognitive referenceramme. Gruppesamtaler kan også tilbydes. Familieperspektiv, evt familiebehandling Farmakologisk behandling (antabus, acamprosat, evt naltrexon) Tilbud til pårørende Behandlingen er oftest ambulant, - kan være dagbehandling, i sjældne tilfælde døgnbehandling. 37
Hvorfor indsatser til pårørende? Familiemedlemmer er ofte bekymrede og meget villige til at hjælpe Familiemedlemmerne får selv udbytte af behandlingen, og Umotiverede patienter kan engageres i behandlingen ved at rådgive og behandle de ædru familiemedlemmer
39 KONKLUSION
1. Vi skal alle holde øje med, hvor meget vi drikker i dagligdagen, - og ved særlige lejligheder. 2. Jo ældre vi bliver, jo mere varsomme skal vi være med alkohol i det hele taget 3. Tal med patienten også ham/hende, der ikke ligner en alkoholafhængig 4. Der er mange muligheder for rådgivning, både på nettet (fx www.hope.dk) og i kommunerne. Alle kommuner har tilbud om gratis behandling 5. Tilbud henvisning til behandling. Behandlingsinstitutionerne har tavshedspligt, - og man har desuden mulighed for at være anonym. 6. Behandlingsinstitutionerne tilbyder også rådgivning til pårørende. Mange patienter er pårørende til personer med alkoholproblemer.