AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I M U S E O L O G I August 2004 Senest revideret september 2007
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I MUSEOLOGI (MMU) Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser Kapitel 4: Generelle faglige mål Kapitel 5: Undervisningsformer Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver Kapitel 9: Pensum Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 2
Kapitel 1: Formål 1 Masteruddannelsen i Museologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne, Bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002. Uddannelsen hører under Det humanistiske Fakultet, Center for Museologi, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Kunsthistorie. 2 Masteruddannelsen i Museologi er en forskningsbaseret videregående uddannelse, som skal udvikle og forbedre de studerendes museologiske viden og integrere deres erhvervserfaring med relevante museologiske teorier. Uddannelsens sigte er at give den studerende en række professionstilknyttede kompetencer, der gør denne i stand til at integrere den praktiske, metodiske og teoretiske anvendelse af museologien på museerne og i kulturinstitutionerne ud fra en kritiskrefleksiv tilgang. Den studerende kommer herigennem i besiddelse af en række teoretiske og metodiske kompetencer indenfor det museologiske område, der er relevante både ved afklaringen af egen institutionel praksis, eget faglige ståsted og for implementering af museologiske vurderinger, værdier og strategier i egen institution. 3 Uddannelsens formål er at sætte den studerende i stand til: at klarlægge forskellige kulturpolitiske, lovgivningsmæssige og samfundsøkonomiske positioner og deres rolle for konkrete museale situationer at analysere og forholde sig kritisk og konstruktivt til museal praksis med særlig fokus på implementering i egen institution at artikulere museologiske værdier og principper i eget professionelle arbejde at afkode, reflektere over og formidle de værdier, normer og parametre, der kendetegner museerne og kulturinstitutionerne at forstå og anvende museologiske teorier til at afkode sammenhængen mellem interessenter, museum og omgivende samfund og dermed vurdere museets indre værdimæssige struktur, relation til interessenter og samfundsmæssige placering at vurdere og anvende internationale museologiske teorier med hensyn til deres relevans og gyldighed i den nationale/nordiske museumskontekst at kunne integrere den praktiske og teoretiske anvendelse af museologien på museerne og i kulturinstitutionerne ud fra en mere kritisk-refleksiv tilgang 3
Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4 Master i Museologi er en videregående deltidsuddannelse. Stk. 2. Uddannelsen har et omfang, der svarer til 1 års heltidsuddannelse (1 årsværk, 60 ECTSpoint) Uddannelsen tilrettelægges som en deltidsuddannelse over 2 år og består af fire moduler, der hver vægter 15 ECTS-point eller 0,25 årsværk. Stk. 3. Den, der har gennemgået uddannelsen har ret til at betegne sig Master i Museologi (Master of Museology). Uddannelsens forkortelse er MMU. 5 Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at have et fuldtidsarbejde ved siden af, idet undervisningen fortrinsvis afvikles som weekendseminarer. Et modul forløber over et semester. Stk. 2. Masterprojektet (modul 4) kan afvikles på fuld tid efter aftale med vejleder. Stk 3. De studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til et enkelt modul er den maksimale uddannelsestid 2 år pr. modul. 6 Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse eller en relevant diplomuddannelse og som minimum har 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Følgende uddannelser er adgangsgivende: en bestået bachelor- eller kandidatuddannelse indenfor det humanistiske, det sundhedsvidenskabelige, det teologiske, samfundsvidenskabelige eller det naturvidenskabelige område en bestået kandidatuddannelse som arkitekt eller designer en bestået bachelor- eller kandidatuddannelse fra handelshøjskoler en bestået professionsbachelor indenfor pædagogik, folkeskolelærer eller journalistik en bestået diplomuddannelse indenfor: journalistik, pædagogisk diplomuddannelse inden for drama, billedkunst og historisk formidling, diplomuddannelse i ledelse 4
Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 7 Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 8 En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 9 Prøverne er eksterne og dømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 10 Ved prøverne anvendes karakterskala efter de herom gældende regler, enten 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået /ikke bestået. 11 Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminatorerne. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne aftales mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12 Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af tre studerende. 13 Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14 Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet, overføres disse med karakteren bestået, medmindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15 Årsværkspoint (60 ECTS-point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 5
16 Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i 2) de opnåede bedømmelser 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer 4) den andel af uddannelsen/de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse 5) meritoverførte prøver 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog 7) den betegnelse uddannelsen giver ret til 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk Stk. 2 Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for den beståede del af uddannelsen. 17 En normalside ved skriftlige opgaver udgør 2400 anslag 18 Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 19 Det kræves, at eksaminanden har opbygget en viden om de grundlæggende museologiske teorier og metoder indenfor den danske såvel som den internationale museologis kerneområder og kan omsætte den viden til praksis. Tillige kræves det, at den studerende kan demonstrere indsigt i disse teoridannelser og kan anvende disse i relation til konkrete museale problemstillinger. Stk. 2 Ved bedømmelse af skriftlige opgaver, herunder masterprojektet, kan stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevne kan indgå modificerende. 6
Kapitel 5: Undervisningsformer 20 Undervisningen består af forelæsninger, gruppearbejde/plenumdiskussioner, fjernundervisning via First Class, projektarbejde samt vejledning. Endvidere kan der indgå mundtlige oplæg og mindre skriftlige opgaver. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 21 Studiet forudsætter færdigheder på engelsk svarende til C-niveau samt adgang til computer og Internet. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22 Master i Museologi indeholder 4 prøver, hvoraf den ene er masterprojektet. Hvert modul afsluttes med en skriftlig eller mundtlig prøve. Masterprojektet afsluttes tillige med et mundtligt forsvar. 23 Prøverne i modul 1, 2 og 3 skal bestås inden prøven i modul 4. Masterprojektet kan kun aflægges, hvis de øvrige tre moduler er bestået. Normalsemesterplan Prøvens navn Vægtning Censur Bedømmelse 1. semester: Modul 1 International 15 ECTS 7-trinsskala Intern museumsteori og -metode/ International Museum Theories and Methods 2. semester: Modul 2 Museal virksomhedslære/ Organizational Museum Theories and Methods 15 ECTS 7-trinsskala Intern 7
3. semester: Modul 3 Museal kommunikation/ Museum Communication 4. semester: Modul 4 Masterprojekt/ Master s Project 15 ECTS 7-trinsskala Ekstern 15 ECTS 7-trinsskala Ekstern Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24 Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinjer for prøvens afholdelse og bedømmelse). 25 Modul 1: International museumsteori og metode / International Museum Theories and Methods Stk. 2 Disciplinbeskrivelse Med udgangspunkt i teorier og metoder fra den internationale museologi vil modulet arbejde med forskellige analysemodeller for, hvilke retninger museerne kan og har muligheder for at bevæge sig indenfor. Der vil blive lagt særlig vægt på internationale museumstendenser, samtidig med at modulet vil forholde sig kritisk-refleksivt til museumsinstitutionens historiske og fremtidige udviklingsretninger, herunder både værdi- og artefaktniveauet. Modulets overordnede perspektiv vil være at placere museet i en samfundsmæssig og lovgivningsmæssig kontekst med henblik på at kunne belyse forhold, hvor en museologisk tankegang og indsigt kan have afgørende forskel. Stk. 3 Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere viden om og indsigt i moderne museologisk teori, praksis og tænkning. Eksaminanden skal herigennem kunne anlægge en international museal synsvinkel på egen institution og professionelle praksis samt vurdere, hvorfor bestemte funktioner på et museum netop bør eller ikke bør fastholdes. Eksaminanden skal være i stand til med udgangspunkt i egen institution at tolke den lovgivningsmæssige og museologiske udvikling og udpege de væsentligste 8
udfordringer og handlemuligheder med henblik på at erkende, løse og iværksætte forandringer på eget arbejdsområde Eksamenspensum: Ca. 2000 sider, som godkendes af faglærer, således at de dækker det ovennævnte område. Stk. 4 Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig opgave, hvis emne eksaminanden selv udvælger. Opgavens problemstilling godkendes af faglærer. Opgavens omfang er 15 normalsider per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Max. tre studerende per opgave jf. 12. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point 26 Modul 2: Museal virksomhedslære / Organizational Museum Theories and Methods Stk. 2 Disciplinbeskrivelse Modulets overordnede sigte vil være at indsætte museumsinstitutionen i en kulturpolitisk og samfundsøkonomisk sammenhæng med henblik på at give deltagerne indsigt i de nyeste nonprofitteorier og -metoder indenfor museumsmarkedsføring, museumsledelse og strategisk planlægning. Via indsigt i denne specialtilpassede, museologiske virksomhedslære vil modulet arbejde med forskellige metoder til at forholde sig til tilskudsydernes krav og forventninger. Diskussion, erkendelse samt håndtering af disse forventninger og problemsituationer i form af omdefinering af arbejdsopgaver eller reorganisering af institutionen involverer hele museets stab, hvorved strategisk planlægning, analyse, forvaltning og koordinering af museets ressourcer vil stå centralt i modulet. 9
Stk. 3: Faglige mål Eksaminanden skal dokumentere indsigt i moderne museumsledelse og museumsmarkedsføring med henblik på at kunne forholde sig til interne såvel som eksterne krav. Endvidere skal eksaminanden være i stand til at anvende den teoretiske, museologiske virksomhedslære på praktiske problemstillinger og tolke den kulturpolitiske og samfundsøkonomiske udvikling. Eksamenspensum: Ca. 2000 sider som godkendes af faglærer, således at de dækker det ovennævnte område. Stk. 4 Eksamensbestemmelser Prøven er en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis på 10 sider per studerende afleveret min. 10 dage inden eksaminationen. Synopsens problemstilling aftales med og godkendes af faglærer. Prøveform: Prøven består i en mundtlig diskussion på baggrund af den indleverede synopsis. Der gives ingen forberedelsestid. Der eksamineres i 45 minutter inkl. censur. Den aflægges individuelt. Synopsen kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af synopsen, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Synopsens omfang multipliceres med antallet af studerende. Max. tre studerende per synopsis jf. 12. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point 27 Modul 3: Museal kommunikation / Museum Communication Stk. 2 Disciplinbeskrivelse I modulet vil der blive arbejdet med spørgsmål om, hvorvidt udstillingsæstetiske tiltag og kuratering koordineres strategisk og udnyttes formålstjenligt i forhold til museets målsætning for kommunikation og formidling. 10
I dette modul analyseres og diskuteres en række historiske og aktuelle museologiske kommunikations- og formidlingsteorier med vægten lagt på museale udstillingsmåder og principper. Ligeledes analyseres og diskuteres forskellige teoretiske modeller, der beskriver sammenhængen mellem museet, mediet, budskabet og brugeren herunder museernes muligheder for samspil mellem de virtuelle som fysiske udstillings- og formidlingstiltag. De behandlede teorier og modeller vil blive betragtet i lyset af didaktiske og pædagogiske udviklingstendenser og deres relevans vurderet i forhold til den museale institution. Stk. 3 Faglige mål Eksaminanden skal demonstrere en forståelse for museets kommunikative forpligtigelser med henblik på at kunne anvende de gennemgåede teorier på praktiske problemstillinger og samtidig forholde sig kritisk til teoriernes gyldighed. Endvidere skal eksaminanden være i stand til at anvende strategier for æstetik, formidling og kommunikation på det museale område og med udgangspunkt i egen institution udpege de væsentligste strategier for en helhedsskabende formidlings- og kommunikationsstrategi for museet med henblik på at iværksætte forandringer. Eksamenspensum: Ca. 2000 sider, som godkendes af faglærer, således at de dækker det ovennævnte område. Stk. 4 Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig opgave, hvis emne eksaminanden selv udvælger. Opgavens problemstilling godkendes af faglærer. Opgavens omfang er 15 normalsider per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Max. tre studerende per opgave jf. 12. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS-point 11
28 Masterprojektet / Master s Project Stk. 2 Disciplinbeskrivelse Masterprojektet skal omhandle en problemstilling, der har relation til den danske eller internationale museologi. Projektet kan have hovedvægt på det teoretiske eller praktisk eksemplificerende, men begge perspektiver skal være til stede. Emne og problemstilling aftales med vejleder. Der tilbydes den enkelte studerende vejledning på max. 5 timer. Desuden udbydes undervejs 1-2 seminarer om projektformen og dens processer, her under styring, metodik og teori. Stk. 3 Faglige mål Den studerende skal demonstrere fortrolighed med analytiske og videnskabelige metoder til behandling af problemstillinger inden for museologien. Den studerende skal tillige udvise kompetence til selvstændig og dybtgående analyse af problemstillinger indenfor uddannelsens område. Stk. 4 Eksamensbestemmelser Opgaven er en fri, skriftlig opgave med et mundtligt forsvar, som varer 45 minutter ved individuel besvarelse (inkl. 15 minutter til votering). Projektets problemformulering aftales med og godkendes af vejleder. Opgaveomfanget er 40 normalsider per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der udarbejdes et resumé på engelsk, eller tysk på 70-100 ord. Resuméet indgår i helhedsvurderingen. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Prøveform: Individuel. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala. Karaktern fastsættes primært på baggrund af det skriftlige produkt. Det mundtlige forsvar kan indgå modificerende i bedømmelsen. Vægtning: 15 ECTS-point 12
Kapitel 9: Pensum 29: Der udarbejdes standardpensumlister til undervisningen i modulerne 1, 2 og 3. Det skal imidlertid fremhæves, at et universitetsstudium adskiller sig fra de fleste andre uddannelsesforløb ved, at pensum er vejledende, og at der ikke undervises i hele det fagområde, som omfattes af eksamenskravene. Pensum angiver fagområdets indholdsmæssige bredde og niveau, men betegnelsen vejledende betyder, at fagområdet principielt kan tilegnes ved hjælp af anden litteratur. I eksamenssituationen skal den studerende demonstrere, at vedkommende kan indfri eksamenskravene i det pågældende fag, og alene dette tæller. Hvorledes den studerende har tilegnet sig disse kvalifikationer er principielt uden betydning. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30: Ordningen træder i kraft 1. september 2004. GODKENDT AF DEKANEN AUGUST 2004. Ikrafttræden 1. september 2004. Ændring af 10, 12, 23, 24, 25 stk. 3 og 4, 26 stk. 3 og 4, 27 stk. 3 og 4 og 28 stk. 3 og 4 godkendt af Dekanen september 2007. Ikrafttræden 1. september 2007. 13