Idékatalog. Styrkelse af kvaliteten i dagtilbud i Middelfart Kommune. Oktober 2012 Side 1
Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til styrkelse af kvaliteten i dagtilbud fra 2013 og frem. Regeringen og KL er enige om, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Middelfart Kommunes andel er 3,2 mio. kr., hvilket svarer til 4 mio. kr. inkl. forældrebetaling. De private dagtilbuds andel er 400.000 kr. Til prioritering i de kommunale dagtilbud er 3,6 mio. kr. Det er en lokalpolitisk prioritering, hvordan kvaliteten bedst styrkes i den enkelte kommune og her vil flg. spørgsmål helt sikkert rejse sig: Er en styrkelse af kvaliteten i dagtilbud udelukkende et spørgsmål om højere normering? Der er flere veje til styrkelse af kvaliteten i dagtilbud. Det handler ikke kun om antallet af hænder, men også om hvad disse hænder kan og gør. I flg. forsker Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet betyder planlægning, struktur og engagement lige så meget for barnets trivsel som normering. Der er input i dette idékatalog fra dagtilbudslederne, den fælles forældrebestyrelse, forvaltningen og fællestillidsmændene på området. Disse aktører havde sat hinanden stævne til en innovationsaften, for at få tid og rum til refleksion over, hvordan kvaliteten i dagtilbud styrkes. Nogle af idéerne koster, mens andre er gratis og blot en anden måde at arbejde på, men alle idéer er meget værdifulde input til det fremtidige arbejde på dagtilbudsområdet. TVN Oktober 2012 Side 2
Indholdsfortegnelse: s. 4 Højere normeringer s. 5 Pulje til udvikling og uddannelse s. 6 Digitalisering i børnehøjde s. 7 Dagpleje er tryghed s. 8 Innovation på tværs s. 10 Fantasimobilen s. 11 Relationsringen s. 12 Inspirationsbank Side 3
Højere normeringer i vuggestuer og børnehaver. Alle de bevilgede midler anvendes til normering. I dag er normeringen i vuggestuer og børnehaver henholdsvis 8,82 og 4,98 timer pr. barn pr. uge i 51 uger. Det er en lav normering set i forhold til mange af landets øvrige kommuner. Den nye tildeling gives med udgangspunkt i en fordeling på 60% pædagoger og 40% pædagogmedhjælpere ganske som den nuværende tildeling. Der kan ansættes flere medarbejdere, som vil kunne være med til at styrke inklusionsindsatsen og læringsmiljøet. Desuden vil institutionerne blive mindre sårbare ved fravær og i åbne- og lukkesituationer. En pædagog koster pr. år 397.268 kr. En pædagogmedhjælper koster pr. år 307.873 kr. En medarbejder ved fordeling 60/40 koster 361.510 kr. Der kan således for 3,6 mio. kr. oprettes 10 stillinger med en fordeling på 6 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere. Normeringen i vuggestuer og børnehaver vil blive henholdsvis 9,10 og 5,26 timer pr. uge pr. barn i 51 uger. En 80 børns institution vil få tildelt 22,4 timer ekstra pr. uge ved fordeling på 60/40. Side 4
Pulje til udvikling og uddannelse for hele dagtilbudsområdet dagplejen, vuggestuer og børnehaver. Adskillige forskningsprojekter viser, at kvalificering af medarbejdere og ledere gennem uddannelse, aktionslæring og sparring, er metoden til at skabe høj kvalitet i dagtilbud. Forskning peger entydigt på, at børnenes læring har de bedste betingelser, når det pædagogiske arbejde er velorganiseret med faglige og sociale fællesskaber og tilpasset det enkelte barn. Der ønskes en pulje som dagtilbudsledergruppen og dagtilbudschefen i samarbejde årligt kan disponere over til udvikling og uddannelse. Fokus tænkes i første omgang at være på det inkluderende læringsmiljø, herunder organisering og tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde og planlægning af inkluderende læringsforløb alt sammen gennem refleksion og træning i praksis understøttet af sparring med ekstern person. Desuden kan puljen anvendes til gennemførelse af uddannelse/temadage i forbindelse med fælles kommunalt fokusområde - kombineret med ekstern/intern jobrotation. Spændende og udfordrende læringsforløb, hvor alle børn oplever at være aktive deltagere i fællesskaber. Forandring, udvikling og kvalificering af den pædagogiske praksis. Gode jobudfordringer for ledige, som samtidig får mulighed for at sælge sig selv til kommende jobs i kommunen. Udvikling af ledere og medarbejderes kompetencer. 600.000 kr. til betaling for undervisningsforløb/undervisere og/eller eksterne sparringspartnere. Side 5
Digitalisering i børnehøjde via leg og læring i børnehaverne. Samfundsudviklingen indeholder en stærk grad af digitalisering i disse år. Derfor er det vigtigt at institutionerne udnytter og videreudvikler de digitale kompetencer, som de fleste børn har med hjemmefra og lærer børnene at forholde sig kritisk analytisk til de medier, som omgiver dem 24 timer i døgnet. Desuden giver anvendelsen af digitale medier i institutionerne muligheder for helt nye former for læring. Der ønskes en pulje til årlige indkøb af digitale medier til børnehaverne. Det er dagtilbudsledergruppen og dagtilbudschefen, der efter indstilling fra en tværgående ITarbejdsgruppe disponerer over puljen. Et eksempel på anvendelse af digitale medier i børnehaven: En gruppe drenge har talt meget om rumfærger og satellitter. Her kan pædagogerne stille børnenes nysgerrighed via Ipad'en, da de sammen går på internettet for at læse om og ser film og billeder af rumfærger ude i rummet på bl.a. NASA's hjemmeside. Samtidig med den opnåede viden via det digitale medie tegner og snakker børn og pædagoger om jorden og rummet. I samtalen herom foreslår et barn at lave et fælles maleri af rummet, hvorefter børn og voksne arbejder med akryl på lærred. Ipad'en kan således være et værktøj, der fremmer børnenes kreativitet. Digitale medier er med til at skabe sociale relationer på tværs af køn, venskaber og alder. Hermed dannes et inkluderende læringsmiljø med bl.a. plads til mange børn på én gang. Digitale medier skaber et tidssvarende og udfordrende læringsmiljø i børnenes hverdag. Når børnene i børnehaven bliver optaget af et spørgsmål, undersøges det straks på et digitalt medie og kan understøtte en igangværende aktivitet. Udvikling af medarbejdernes IT-kompetencer. Institutionerne indkøber udstyr for egne midler. Kompetenceudviklingen kan ske gennem idéen s. 5 Side 6
Dagpleje er tryghed for livet. Vi lever i et åbent samfund i opbrud, hvor børn virkelig har brug for en tryg ballast. En pædagogik, der tager udgangspunkt i trygheden, omsorg og nærværet - det er dagplejens helt store mission i børns liv. Dette skal bevares, men dagplejerne skal også udvikle sig selv, følge med udviklingen og blive mere professionelle og kunne optage flere børn med særlige behov, end det er muligt i dag. Til denne udvikling ønskes ansat en dagplejepædagog mere. Det giver bedre tid hos den enkelte dagplejer til en struktureret sparring og understøtning i implementeringen af nye tiltag i dagplejen herunder inklusionsindsatsen, fra sprog til læsning 0-18 år samt videreudvikling af disse og andre områder. Mulighed for en meget tidlig opsporing og forebyggelse for børn i vanskeligheder samt børn med særlige behov. Det betyder tidlig indsats, hvor færre børn efterfølgende får brug for særlig støtte eller indsatser i børnehave og skole. Herved opstår større livskvalitet/livsduelighed og en forbedret samfundsøkonomi, idet flere på langt sigt vil kunne bidrage til samfundsøkonomien uden særlige tiltag. Ny viden kan implementeres hurtigt og vedligeholdelse bliver en selvfølge. 400.000 kr. Side 7
Innovation på tværs Det danske samfund og den offentlige sektor står over for store udfordringer, der skaber behov for fornyelse og innovation. Innovation har således i disse år den allerhøjeste politiske og ledelsesmæssige bevågenhed. Derfor er det nødvendigt også i dagtilbuddene at udvikle innovative kompetencer. Dette kan bl.a. gøres ved: - at følge børnenes idéer - at kigge derhen hvor børnene kigger - at indrette institutionerne i børnehøjde - at bruge hinanden på tværs i institutionen og på tværs af institutionerne - at bruge hinanden i nye sammenhænge - at udnytte hinandens kompetencer - intern vidensdeling - at medarbejdere skifter arbejdsplads i en uge, for at se, hvordan man gør andre steder og omsætte det til egen praksis - at få flere mænd (gerne håndværkere) i institutionerne i første omgang via jobrotation/arbejdsprøvning o.l. - at gennemføre aktiviteter på tværs: - sørøverdag - teaterforestilling - bytte institution for en uge - venskabsbørnehaver - megastomp - karneval - middelalderdage - H.C.Andersen-tema, - leg i maj - sætte musical op - dans på tværs, - syng dig glad - spil sammen dag - drengedag og pigedag - kend verden - sejltur på de 7 have - en Villa Villakulla-uge med fælles event - en Emil fra Lønneberg-uge med fælles event Lån af bus +chauffør ved hinanden eller ved andre afdelinger i kommunen kan understøtte idéerne om at lave disse aktiviteter på tværs. Side 8
Det bliver sjovere at være - barn - medarbejder - forældre Engagerede, kreative og innovative børn og voksne. Styrker børne- og voksenfællesskaber. De voksne kan udvikle, dele og anvende deres spidskompetencer, hvilket giver en effektivisering af arbejdsindsatsen. Fremmer samarbejdet mellem institutionerne. Spændende jobudfordringer for ledige, som giver dem mulighed for at sælge sig selv til kommende jobs i kommunen. Køb af ekstern instruktør/forestillinger/bustransport o.l. til de fælles aktiviteter: 50.000 kr. Udgift til uddannelse: - kan indgå som del af forslag s. 5 - der kan søges midler ved BUPL, Lego eller Danfoss Universe. Side 9
Fantasimobilen Udfordrende indretning af kreative læringsmiljøer både for børn og voksne. Fleksibel indretning, der kan ændre form, funktion og indhold ved hjælp af lys, lyd og former. Det ene øjeblik kan et rum signalere et hav med en øde ø og det næste en bondegård og det tredje øjeblik en banegård eller en busholdeplads. Anvendelse af digitale virkemidler og opbygning af fælles depot for rekvisitter. Hver institution får opbygget et rum. Rummene kan flyttes fra institution til institution. Designskolen i Kolding kan være behjælpelig med etablering af rummene. Stimulation af børnenes fantasi, legefællesskaber, udfordringer og eksperimenter. Understøtter kreativiteten. Effektiviserer arbejdsindsatsen. Den enkelte institution dækker udgifterne til deres rum. Side 10
Relationsringen Der er gennem de seneste år sket en historisk ændring omkring institutioners tilknytning til lokalsamfundet. I dag lever institutionen ofte sit eget liv i lokalsamfundet. Det er ønskeligt og nødvendigt i disse tider med en del private aktører på dagtilbudsområdet, at dagtilbuddene bliver aktive deltagere i lokalsamfundet. Lokalsamfundet skal tænkes som en helhed. Der skal opbygges nærhed og relationer i lokalsamfundet, gemte ressourcer skal reaktiveres og der skal være tid til nærhed. Eksempler: Alle i lokalsamfundet skal hjælpe hinanden og stille ressourcer til rådighed (ressourcebank). Invitere lokalsamfundet ind i dagtilbud herunder ældre som kan fortælle røverhistorier o.l. Dagtilbud går ud og deltager i lokalsamfundet. Dannelse af en relationsforening. Brug af elektroniske medier. Der søges nye og nære relationer. Venskabsklubber dannes. Samarbejde med f. eks. håndværkere, idrætsforeninger, plejehjem o.l. Børnene forankres i lokalsamfundet. Inklusion i nærmiljøet. Udvikling af børnenes sociale kompetencer. Borgerne ved hvad der kendetegner institutionen - gratis reklame Gratis Side 11
Inspirationsbank På innovationsaftenen fremkom en del gode idéer til hverdagen: Overlevelsestur Bygge en vandskulptur Sove i børnehaven Dåsemadsdag Fjern alle møbler i en periode Underholdning hver fredag Bålmad hver uge Teselskab hos dronningen Mudderlege Lev i oldtiden i nutiden Lær kongerækken Køre i hestevogn Tag dit dyr med i institutionen Mærk samfundet Besøg en arbejdsplads Prøv at samle æg Besøge slotte og muséer Se fede biler. Tale det sprog, der passer til oplevelsen. Spændende, lærerige og udfordrende dage for børn og voksne. Udvider børnenes ordforråd. Udvidelse af børn og voksnes horisont. Fælles oplevelser, der kan relateres til og som kan underbygge læringsforløbene. Dækkes af midlerne til børneaktiviteter i den enkelte institution. Side 12