REFERAT AF BORGERMØDE

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. december 2014 14/16766-4 Berit Bekhøj Hansen bbh@vd.dk 7244 3650 REFERAT AF BORGERMØDE EMNE Borgermøde om VVM-undersøgelsen af ny bane over Vestfyn TIDSPUNKT Tirsdag den 2. december 2014 kl. 19-21 STED Vissenbjerg Hallerne Antal deltagere: Ca. 450 Program: 1. Velkomst ved borgmester i Assens Søren Steen Andersen 2. Velkomst ved borgmester i Odense Anker Boye 3. Velkomst ved Helga Theil Thomsen, Planlægningsdirektør i Vejdirektoratet 4. Præsentation af Togfonden ved Jan Albrecht, kontorchef i Trafikstyrelsen 5. Præsentation af VVM-undersøgelsen og det videre forløb, ved projektleder Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet. Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018 Telefon 7244 3333 vejdirektoratet.dk CVR 60729018

2 af 11 1. Velkomst ved borgmester i Assens Søren Steen Andersen Søren Steen Andersen (SSA) bød velkommen på vegne af Assens Kommune og gennemgik aftenens progran. SSA gjorde opmærksom på rammerne for mødet: en foreløbig forventningsafstemning. Han fortalte hvor den nye togstrækning i grove træk forventes at gå og pointerede, at det er vigtigt, at lodsejerne så tidligt som muligt får at vide, hvor den nye togbane kommer til at gå i forhold til deres ejendomme. Han Informerede desuden om, at et lignende møde har været afholdt i Ejby. SSA gjorde opmærksom på udstillingen bagerst i lokalet. Udstillingen vil være bemandet med fagfolk efter præsentationerne, og der vil således være mulighed for at stille detaljespørgsmål efterfølgende. Han gjorde desuden opmærksom på, at der undervejs vil være mulighed for opklarende spørgsmål til indlæggene. Herefter gav han ordet til borgmester Anker Boye (AB), Odense Kommune. 2. Velkomst ved borgmester i Odense Anker Boye AB takkede for ordet og invitationen. Han gjorde opmærksom på, at beslutningen om timedrift er besluttet, nu skal den realiseres. Han gav udtryk for, at beslutningen om timedrift er afgørende for at skabe vækst og sammenhæng i hele landet. Det er en beslutning om at binde de fire største byer i Danmark sammen; København, Odense, Århus og Aalborg med en time mellem hver af byerne. Og det er en vigtig beslutning for Fyn. AB pointerede, at det er vigtigt, at man på Fyn nyttiggør den beslutning, der er truffet på Christiansborg til gavn for væksten og arbejdspladser. I Odense arbejdes der på at udvide infrastrukturen, hvilket inden for de næste 10 år betyder investering på 30 mia. kroner. AB pointerede, at det er historisk stort for Odense, og at det er meget velkomment pga. stor ledighed og mange pendlere. AB pointerede herefter, at det er afgørende, at man på Fyn forstår at arbejde sammen om at skabe vækst på hele Fyn. Den nye infrastruktur skal sikre, at man kan komme hurtigt frem og tilbage mellem bopæl og arbejde. Etableringen af timedriften vil i sig selv skabe mange arbejdspladser, men på sigt også vækstmuligheder. Derfor hilser man fra Odense Kommune planen velkommen. AB forklarede, at foruden timedriftsplanen, vil man bygge letbane i Odense, som Odense Kommune vil investere 3 mia. kr. i. Den er vigtig, fordi banen vil have et forløb, som kobler jernbanen sammen med hovedmotorvejsnettet og den regionale Svendborgbane, dvs. de tre store infrastrukturer på Fyn. AB informerede om, at man i Odense Byråd har besluttet at lave en for-analyse af letbanestrækning 2. AB fortalte, at de fynske borgmestre samarbejder om, hvordan man kan lave en optimal struktur kommunerne imellem med den nye bane, den nye letbane og motorveje, der muliggør, at man kan bo i eksempelvis Assens og arbejde et andet sted. AB mindede om, at foruden den nye banestrækning, så vil der fortsat være den eksisterende strækning mellem Odense og Middelfart, der muligvis vil blive en slags lokalbane. I Odense taler man om, at der muligvis kan blive tale om en ny station, eksempelvis ude i Bolbro. Hermed sikres en udbygning af den kollektive trafik og en bedre service. AB afsluttede med at opfordre til, at VVM-redegørelsen laves så hurtigt som muligt og tilbød at bidrage til den. Han takkede herefter Vejdirektoratet for initiativet til mødet og bød endnu engang velkommen og gav ordet videre til Helga Theil Thomsen (HTT).

3 af 11 3. Velkomst ved Helga Theil Thomsen, Planlægningsdirektør i Vejdirektoratet HTT takkede for ordet og bød velkommen. Informerede om aftenens program og fortalte, at der løbende vil være mulighed for spørgsmål og om, at der vil være bemandede stande bagest i lokale, som er til rådighed efter indlæggene. HTT gjorde desuden opmærksom på, at mødet optages til brug for et senere referat. HTT informerede om programmets struktur og gjorde opmærksom på, at mødet er en del af høringen i forbindelse med VVM-redegørelsen og de ting, der bringes op på mødet indgår i høringen. HTT informerede herefter om den politiske baggrund for projektet: Udgangspunktet er en politisk beslutning fra vinteren 2013 og januar 2014, hvor der er indgået aftale om udmøntning af Togfonden DK mellem Socialdemokraterne, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Denne aftale indeholder forbedringer, herunder anlæg af nye baner, hvor Vejdirektoratet har fået ansvaret for VVM-undersøgelserne af en ny bane over Vestfyn samt planlægning af en ny jernbanebro over Vejle Fjord. Projektet er fremrykket til gennemførelse 2018-2023. HTT fortalte desuden, at der er vedtaget et aktstykke det er den ramme, der er for igangsættelse af undersøgelserne, og der er desuden vedtaget kommissorier for de forskellige undersøgelser. Alt i alt ligger der nu et arbejdsgrundlag og en ramme for VVM-undersøgelsen. HHT gav herefter ordet videre til Jan Albrecht (JA) fra Trafikstyrelsen. 4. Præsentation af Togfonden ved Jan Albrecht, kontorchef i Trafikstyrelsen JA gav et overblik over fremtidens jernbane og nævnte bl.a. at der siden 2009 har været enighed i Folketinget om at satse på kollektiv trafik skal bære væksten frem mod 2030. Dette vil fordre en udvidelse af jernbanen. Der indføres bl.a. nyt signalsystem til 20 mia. for at gøre det muligt at der kan køre flere tog på det eksisterende system. Dernæst har man besluttet 4 nye banestrækninger: Den første, som er i gangsat er fra København over Køge mod Ringsted, hvor man vil kunne køre 250 km/timen. Ifm. Timemodellen har man besluttet at opgradere fra Ringsted til Odense til 200 km/timen, der vil sikre, at man kan komme til Odense på 1 time fra København. JA forklarede, at det, som dette møde handler, er om den nye bane på Vestfyn samt opgraderinger i Østjylland; en ny bro over Vejle Fjord, en ny bane syd for Århus og en række opgraderinger mellem Hobro og Aalborg. JA opsummerede, at disse projekter samlet set vil sikre en topmoderne jernbane, herunder er elektrificeringen en væsentlig del heraf, som vil gøre det muligt at købe nye, moderne tog. JA gik herefter over til at informere om det aktuelle projekt på Vestfyn, og fortalte bl.a., at togene på banen vil kunne køre op til 250 km/timen, og at det foreslås, at banen kører tæt på motorvejen, så man får skabt en trafikal korridor. Den nye bane vil tilbyde overhalingsmuligheder for at man kan realisere timemodellen samt forbedring af betjeningen på de eksisterende baner. Det vil derfor være en fordel både for landsdelstrafikken og for den lokale trafik. Der vil desuden være mulighed for at reducere støj på de eksisterende linjer. JA gennemgik herefter et linjediagram, hvoraf det fremgik, hvordan Trafikstyrelsen forestiller sig, at togene skal køre i midten af 20 erne: 3 superlyntog (de røde), som kører uden stop fra København til Odense på 58 min. Herefter 2 min. ophold i Odense. Herefter vil det ene tog køre videre til Esbjerg med stop i Kolding. Det andet vil køre fra Odense til Århus uden stop på 55 min. og herefter til Aalborg med stop i Randers. Det 3. tog, kører med stop i Østjylland i Fredericia, Vejle og Horsens. Dette vil medføre betjening i 10 super-lynbyer.

4 af 11 JA forklarede, at et væsentligt element er, at man vil optimere omstigning til Svendborgbanen. Det samme vil gælde omstigning i Vejle og Århus, de såkaldte prioriterede omstigninger. JA fortalte, at der fortsat vil være IC-tog, der stopper i de mindre byer. JA fortalte desuden kort om kvarterdriften i Østjylland. JA opsummerede herefter rejsetiderne: 58 min. Odense-København, Odense-Esbjerg 60 min., Odense-Århus 55 min., Odense-Hjørring/Frederikshavn/Skagen vil blive ca. 1½ time kortere. JA fortalte, at Odense er knudepunktet for den kollektive trafik på Fyn og forklarede om de tidsgevinster, der vil være på lokaltrafikken på Vestfyn. Når togene kan komme fra begge sider og mødes i Odense i samme minuttal, så vil det blive nemmere at lave en regional busbetjening ud til byer uden togbetjening. Der vil således blive tale om et nyt signalsystem, nye tog, elektriske tog, der accelererer bedre. JA gennemgik herefter forslag til en ny Lillebæltsbro og forklarede, at Lillebæltsbroen er blevet fravalgt i Togfonden, da den er for dyr. Trafikstyrelsen er opmærksom på, at der kunne være behov for ekstra kapacitet, men prisen i forhold til kapacitetsudfordringen matcher ikke; en sådan brug med kombineret tog- og biltrafik vil koste 13-15 mia., og tidsgevinstener 5 min., og valget har taget udgangspunkt i den største tidgevinst i forhold til investering. Her blev Lillebæltsbroen fravalgt. JA opfordrede herefter til spørgsmål fra salen. Se slides fra præsentationen her (direkte link):http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/vestfyn/dokumenter/documents/pr%c3%a6se ntation%20fra%20borgerm%c3%b8de%20vestfyn%202014%20trafikstyrelsen.pdf Eller her: www.vejdirektoratet.dk/vestfyn Tommy Anton (TA) Ønskede svar på, om der er estimat på, hvor mange godstog, der vil køre i timen, og hvor meget kommer de til at larme. JA oplyste, at der ikke er noget estimat over, hvor mange godstog, der kommer til at køre i timen. Prognosen siger ca. 17 godstog/døgn over Vestfyn i 2027. Dette forklares ved, at hovedparten af godstogene rykker over til Femern forbindelsen, når tunellen bliver bygget. Fordelingen mellem ny og gammel bane kender han ikke, men oplyser, at den nye bane bliver optimeret til passagertrafik, men i det omfang, der er kapacitet, så kan man sende godstog den vej, eksempelvis om natten. TA Hvad med støjen? Erkender, at godstog larmer mere end passagertog, men det er spørgsmålet, om larmen er nede i de eksisterende byer, eller larmen er oppe ved siden af motorvejen. Ebbe Sand (ES), Odense Mener, det handler om den manglende dobbeltsporede bane. Mener den er for kort i begge ender, da den ender øst for Kauslunde, og den ender 4 km. vest for Odense. Opsummerer: 3 lyntog

5 af 11 og 2 IC-tog. Mener, at der kommer 3 IC-tog, idet det tog, der mangler det er den direkte ICforbindelse til Herning, Holstebro, Struer. ES har talt med politikere i Herning og Holstebro, og de er bevidste om, at det IC-tog mangler. Dette er ikke ligegyldigt, for om der kommer til at køre 5 eller 6 tog på den nye bane, men den flaskehals der kommer øst for Kauslunde vil, efter ES betyde, at Kauslunde station ikke kan eksistere. ES giver desuden udtryk for, at der kan køre tog mellem Holmstrup og Nørre Åby og tilbage igen, fordi når de skal mod Odense og videre mod Kauslunde og Middelfart, vil der opstå problemer ifm. IC-tog. Gør desuden opmærksom på, at der vil være 3 regionaltog/timen på de små byer, hvilket vil være et problem, sådan som ES ser det. ES forudser desuden problemer med at etablere Bolbro station. Endelig ser ES, at såfremt der sker noget på skinnerne på stykket øst for Kauslunde og til Middelfart, så standser hele øst-/ vesttrafikken og det vil give problemer og ikke mindst folkelig uvilje. Foreslår en parallel baneføring, som vil være meget mere stabil. Gør opmærksom på, at der i dag er en flaskehals på Vestfyn, og med den nye baneføring vil der i et langt stykke ikke være nogen flaskehals. Gør desuden opmærksom på, at planerne er baseret på køreplaner. JA anerkender, at nye ønsker vil skabe nye behov. Lonny, Elmelund Hvor hun bor, har de allerede støj fra motorvej etc. Spørger, hvornår man afgør man, hvor høj en afskærmning skal være for støjen, når den d.d. er 54 db? Forklarer, at støjspørgsmålet vil blive gennemgået af Leif Hald Pedersen (LHP) senere. 5. Præsentation af VVM-undersøgelsen og det videre forløb, ved projektleder Leif Hald Pedersen, Vejdirektoratet. Gennemgik kort planen for hans indlæg, dels gennemgang af VVM-undersøgelsen og dels, en gennemgang af, hvor langt er med undersøgelserne på nuværende tidspunkt. LHP gennemgik, hvad der er sket frem til mødet, og at der nu skal igangsættes en VVM-proces med indledende offentlig høring. Dette giver indspark til VVM-undersøgelsen. LHP informerede om, at formålet med VVM-undersøgelsen er mange. Blandt disse er borgernes mulighed for at blive inddraget. Herefter vil der blive lavet et omfattende kortlægningsarbejde, hvor projektets konsekvenser vil blive beskrevet, herunder både anlægsøkonomi og samfundsøkonomi måske. Alle indspark vil være med til at forbedre projektet. LHP gennemgik herefter nogle af de emner, som vil blive undersøgt. Fortalte desuden, at der er skrevet ud til ca. 600 grundejere, hvor der informeres om, at der vil være biologer og/eller arkæologer ude i marken senere. Det, der skal kortlægges, er bl.a. støj- og luftforurening, hvor støj er vigtigst. Desuden vil vibrationer blive kortlagt og belyst, ligesom planter og dyreliv vil blive undersøgt. Endelig vil der blive lavet landskabelige vurderinger, som kan bruges til at visualisere, hvordan banen vil se ud og til at få banen til at passe så godt ind i landskabet som muligt. LHP forklarede, at vand er et stort tema, både regnvand og grundvandet, som der skal tages højde for. Desuden vil der være fokus på forurenede grunde, og dette vil blive kortlagt, ligesom både den nærme og fjerne fortid vil blive undersøgt i samarbejde med lokale museer, formentlig Oden-

6 af 11 se Bymuseum. Sluttelig vil geotekniske undersøgelser belyse undergrunden, og LHP pointerede, at såfremt man som borger vil blive berørt heraf, så vil der blive tale om en erstatning. Dette arbejde forventes igangsat 5. januar. Der redegøres for dette arbejde på plancherne bagest i lokalet. LHP kom herefter ind på støj og vibrationer. Dette måles ikke nu, men der findes beregningsmodeller, som gør, at støjen kan forudsiges temmelig præcist (efter sædvanlig praksis for planlægning af større anlægsprojekter). Viste herefter et eksempel fra Storstrøm. LHP opsummerede, at alle disse elementer vil blive undersøgt senere. Forklarede herefter, at alle input vil blive brugt til at vurdere, hvordan jernbanens virkning er på omgivelserne og til at optimere jernbanens placering i landskabet samt hvilke afværgeforanstaltninger, der er nødvendige. Forklarede desuden, at det er svært at sige, hvor meget støj og vibrationer man som nabo skal tolerere men lovede, at det vil blive undersøgt og beskrevet nøgternt. LHP kom herefter ind på det konkrete baneprojekt. I øjeblikket er man ikke særlig konkrete, da input skal indgå, før man kan sige noget om, hvor præcist banen skal gå. Men der skal kigges på en jernbane langs motorvejen. Det, man ved nu er, at den enten skal ligge nord for eller syd for motorvejen, og den skal krydse motorvejen mindst en gang. Selve krydsningen er endnu ikke fastlagt. Linjeføringerne fra forundersøgelsen tror man ikke længere på, da der er problemer med dem, bl.a. går de igennem kirkegården i Ravnebjerg og gennem Strandmølles fabrik i Ejby. LHP pointerer, at der derfor kun er tale om skitser. LHP kom herefter ind på de tekniske rammer; den 35 km. dobbeltsporet jernbane langs motorvejen og beregnet til højhastighed, hvilket her er op 250 km/timen. Desuden el-drift og designet til passagertog. Der vil ikke være stationer på strækningen, og der vil- som planerne ser ud nu - være broanlæg i begge ender, sådan at den nye og gamle bane kan flette ind i hinanden ude af niveau, dvs. den ene skal køre over den anden. Dette vil også gøre sig gældende der, hvor banen skal krydse vejen. Her vil der antageligt være tale om, at jernbanen i de fleste tilfælde føres over vejen fordi kravene til frigang over tog er store. LHP forklarede, at der er fornuftigt at lade banen følge motorvejen pga. der allerede er tale om ét ar i landskabet. Endelig løber der en naturgasledning langs motorvejen, hvilket giver udfordringer, da banen ikke kan lægges oven på naturgasledning. Samtidig hænger der på sydsiden nogle højspændingsledninger, som giver begrænsninger for den kommende jenbane. Endelig er der ønsker om udvidelse af motorvejen, hvilket også skal med i overvejelserne. LHP berørte herefter Fyns Stiftstidendes udmelding om, at ca. 700 personer kan risikere at få deres ejendomme eksproprieret. Det korrekte er, at der er skrevet ud til ca. 700 personer, som vil være i nærheden af banen. Dette er ikke det samme som ekspropriation. Det forventes, at ca. 130 på en ene og ca. 140 på den anden side- afhængig af linjeføringen - kan komme i spil. Men langt de fleste vil kun blive berørt i mindre grad. Erkender, at det er et stort antal, og hvis man er berørt af det, er antallet lige gyldigt. Informerede om, at såfremt linjen kommer til at gå ind over ens ejendom og man har behov for at komme af med sin ejendom, så er der mulighed for at hjælpe folk videre. Henviser til landinspektørerne, der er til stede. LHP opsamler processen: Nu er første høring i gang, som kører frem til 5. januar. Opfordrer til, at de, som har synspunkter, kommer frem med dem. Skriv, send mail eller giv dem besked med hjem. Herefter referat, som lægges på hjemmesiden samt et høringsnotat på de bidrag, som er kommet og forholder os til dem, og hvordan de kan indgå i den videre proces. Herefter kommer en proces med beregninger og design og resultatet heraf vil blive fremlagt i begyndelsen af 2016, hvor der igen vil være offentlig høring. Dette vil igen resultere i et høringsnotat og en indstilling til

7 af 11 Transportministeren. Endelig vil det være en politisk beslutning. Der lægges op til, at der er to linjeføringer i spil indtil foråret 2016, før ballet er lukket omkring, hvor banen kan komme til at ligge. LHP opfordrede herefter til spørgsmål fra salen. Svend Larsen (SL) Mener, at man pga. støjen, skal så langt væk fra boligområder som muligt, da effekten af støjafskærmning er begrænset. Håber, man vil tage hensyn hertil, da huse vil blive usælgelige med en jernbane tæt på. Er enig heri, og lover, at det vil blive undersøgt. Forklarer, at det ofte er vibrationer, som er mere generende end støjen. Tilføjer, at der helst ikke skulle komme diesellokomotiver på banen. Hans Larsen (HL) Bor i Skallebølle, tæt på især den sydlige bane. Efterspørger afstand fra motorvejssporet til banen støjmæssigt. Ideelt set skulle de ligge op og ned ad hinanden, men banen er ikke så fleksibel som vejen. Og så er der hensynet ved tilslutningerne, hvor man gerne vil undgå broer. Forklarer, at man på København-Ringsted banen opererer man med 60 meter ml. midten af motorvejen og midten af banen. TA Spørger, som der vil komme diesellokomotiver på godstogene, selvom banen er beregnet til el? Vil det være el-tog der kører med gods? Ja, det vil være eltog. TA O.k. Øst for Korsør ligger banen 25 m fra motorvejen, kunne man ikke gøre det omkring Skallebølle? Det må vi se nærmere på. Forklarer, at årsagen til afstand er byggelinjer på begge sider af vejen, så man har mulighed for at udbygge til 3 eller 4 spor. Hvis de ligger meget tæt skal man give afkald på denne mulighed Henrik Hansen (HH), Skallebølle Spørger, om han kan få en liste over de 130-140 ejendomme, der er berørt, når de nu ved det. Gør opmærksom på, at linjeføringerne er meget foreløbige, og at der arbejdes på en mere optimal linjeføring. Såfremt der uddeles en sådan liste, så kan det vise sig, at dem der står på listen slet ikke kommer i spil, når vi er færdige med at forbedre de til linjeføringer. Opfordrer til, at såfremt man mener, at ens ejendom er i spil, at tage kontakt til de fremmødte landinspektører. Pointerer, at der er muligheder for hjælp, hvis man skal væk. Gør desuden opmærksom på, at han forventer et mindre antal, når man får optimeret linjeføringen.

8 af 11 Unavngiven kvinde Efterlyser angivelse af, hvor der skal være vandindvinding. Fortæller, at det skal projektet forholde sig til, og det bliver kortlagt og undersøgt. Gert Vinter (GV), Elmelund Undrer sig over, at man ikke blot kan trække den tilkobling der er fra Odense til Elmelund et stykke væk, så den kommer væk fra flest mulige ejendomme. Undrer sig desuden over, at området, der er tale om, faktisk er et vandbeskyttelsesområde og et rekreativt skovområde. Forklarer, at der er nogle bindinger, når man skal koble en ny og en gammel bane sammen: det skal ske på en lige strækning. Dette er med til at bestemme, hvor det kan ske øst for Kauslunde og vest for Odense. Gør opmærksom på, at synspunktet er noteret. Poul Erik Markussen (PEM) Drømmer om og efterlyser 3. og 4. spor på motorvejen langs banen. Oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er bevilling til udbygning af motorvejen. Beslutningen om udvidelse af motorvejen er en forudsætning, som vi tager hensyn til i planlægningen af banen, sådan at der vil være plads til motorvejsudbygningen, hvis banen kommer først. Per Olesen (PO), Kelstrupskov Spørger, om man ikke kunne følge de to eksisterende spor hele vejen, og hvad det evt. ville betyde tidsmæssigt og økonomisk altså 4 samlede spor hele vejen over Fyn? Desuden spørger PO, hvorfor man ikke går syd om Odense og lægge en ny station i Hjallese. Dette ville betyde hurtigere uden om Odense, og man kunne bruge Svendborgbanen som shuttle-tog hvert 8. minut. Minder om, at den eksisterende bane løber en omvej. Dette vilkår vil betyde, at den nye bane også skulle løbe en omvej med lav hastighed til følge. En anden ulempe er, at det ville gå hårdt ud over de landsbyer, den passerer, hvis der skulle anlægges to nye spor gennem dem. Denne løsning er der derfor ikke kigget på. Tror heller ikke, at de vil anbefale, at banen går uden om Odense, da folk bor i Odense og infrastrukturen er bygget op herom. Minder om, at man har prøvet det i København og hovedstadsområdet med Høje Taastrup tilbage i 80 erne uden væsentlig succes. Tror derfor ikke, at forslaget kommer i spil. Mikkel Hansen (MH) Er klar over, at man ikke kan sige endnu, hvor meget larm, der vil være, men efterlyser regler for, hvor meget vibration, man må udsættes for pr. døgn? Der er plancher bag i salen, som angiver præcise regler. Har erfaring for, at det er vejen, der er en dominerende støjkilde, hvor banen giver vibrationer. Minder om, at det bliver el-tog.

9 af 11 Brian Skytt (BS) Informerer om, at det nordlige spor kommer i karambolage med den ringvej, man planlægger i Odense, men hvis man tænker frem, så er den ringvej planlagt til at gå syd for Middelfartvej. Vil derfor hellere, at banen lægges og at de tager omkostningen end Odense skal tage den senere. Jean, Blommenslyst (Je) Ønsker at høre om CO2-udslippet på den samlede mængde tog og spørger, om man har overvejet tog, der kører på grøn energi? Mener ikke, han er den rette til at svare på det, men det er tanken, at det er el-tog, der er fleksible over for det brændstof, man putter i et kraftværk. Tilføjer, at der er en strategi om at gøre tranporten CO2-fri inden 2050, og i forhold til jernbanen er dette væsentligt. Unavngiven kvinde Spørgsmålet kan ikke høres på optagelsen. JA I 2025 vil el være dominerende drivmiddel i jernbanetrafikken. Heidi Jørgensen (HJ), Ravnebjerg Ønsker at høre mere om tankerne omkring kirken. Forklarer, at historien er, at der er beregninger, der har vist, at der kan laves en hurtigere bane over Vestfyn, men at den foreslåede linje har vist sig ikke at være den rigtige, da den går igennem en kirkegård og Strandmøllens gasfabrik. Målet er, at det skal gøres bedre. Oplyser, at der er alm. kirkebyggelinjer, men man kan ikke altid leve op til dem ved vejprojekter. Byggelinjen for en kirke er 300 m, men den kan der dispenseres fra. Sanne Sørensen (SS), Andebølle Mener, det er trist, at Anker Boye mener, at Danmark kun består af København, Odense og Århus. Der bor også mennesker ind imellem. Ønsker derfor, at høre om sikkerheden, når man skal køre 250 km/timen. Ønsker desuden at få at vide, om en kommende jernbane vil følge sporet oppe eller vil den ligge nede. Oplyser, at jernbanen vil afvige i forhold til længdeprofil for motorvejen, da banen skal krydse de veje, som er tilslutninger til motorvejen. Dem skal man enten over eller under. Ved at lægge banen lavt får man mindre støj, og den bliver mindre synlig, men man må også sørge for, at det vand, der kommer, skal kunne løbe væk. Ergo, den vil ikke følge motorvejens forløb i landskabet slavisk, og den kan i øvrigt heller ikke bugte sig så meget. Mht. sikkerheden, så oplyser LHP, at der ikke vil være landbrugsmaskiner eller biler, der skal køre over baner. Unavngiven mand Gør opmærksom på, at højhastighedsbanen altid kører øverst i Frankrig pga. sikkerheden.

10 af 11 Er ikke bekendt med dette forhold, men oplyser, at Vejdirektoratets rådgiver har en underleverandør fra det franske SYSTRA og er sikker på, at vi har de bedste eksperter til at rådgive om de banetekniske forhold. Knud Baad (KB), Andebøllevej Spørger, om man har overvejet at grave banesystemet ned. Oplyser, at det ikke har været en del af forundersøgelserne. Forestiller sig, at der er en økonomisk barriere, da det er en dyr løsning. Line Lauridsen (LL), Sanderum Synes, det var uklart, om banen bliver hegnet eller ej. Ønsker et tydeligere svar. Oplyser, at banen bliver bygget i henhold til de normer, der er for det. Har ikke sat sig meget ind i detaljen, men antager, at den bliver hegnet. Der vil ikke være krydsende veje af nogen slags. Det er i hvert fald noget, man skal være opmærksom på. Takker for indsparket. Brian Green (BG), Skalbjerg Bor ca. 40 m fra eksisterende bane. Spørger, om der er en plan C, som handler om at rykke den til den eksisterende bane? Opdraget er at undersøge en jernbane langs motorvejen enten syd for eller nord for. Hvis undersøgelserne viser, at dette ikke kan lade sig gøre, så må man gå tilbage til det politiske niveau og sige, at vi ikke kan opfylde ønsket, og så bliver der tale om en ny proces. Det vil ikke være en del af de undersøgelser, der skal laves nu. Unavngiven mand Oplyser, at der ved mødet i Ejby blev tale om en snak med Strandmøllen. Er det sket? Oplyser, at de har været i dialog med Strandmøllen efterfølgende. Der har ikke været møde endnu, men Strandmøllen har lovet et dokument der beskriver konsekvenserne, hvis deres virksomhed skal flyttes. LHP giver udtryk for, at der er en udmærket dialog. HTT Takker for bemærkninger, synspunkter og spørgsmål. Resuméer det videre forløb: Nu i gang med den første indledende høring frem til starten af januar. Frem hertil er der mulighed for at sende synspunkter, spørgsmål og bemærkninger ind til dem. På baggrund heraf vil der blive udarbejdet et høringsnotat, som bliver lagt offentligt frem. Så vil der blive udarbejdet VVM-redegørelse med de mange undersøgelser, som der er blevet beskrevet på mødet, og det forventes, at VVM-redegørelsen er færdig i foråret 2016. Der bliver herefter endnu en høringsrunde, og på det tidspunkt vil der foreligge konkrete projektforslag, som

11 af 11 kan lægges frem. Det er ikke tilfældet i dag, og HTT kan godt forstå, at man efterspørger de afklaringer, men hun minder om, at man kun lige er gået i gang med processen. Afklaringerne kommer efterfølgende. Der holdes nyt borgermøde, når de er færdige med VVM-redegørelsen. Herefter bliver der udarbejdet høringsnotat på baggrund af den 2. høring, og der vil herefter være grundlag for at udarbejde en indstilling til Transportministeren og grundlag for at træffe politisk beslutning om linjeføring og igangsættelse. HTT gør opmærksom på plancherne bagest i lokalet og foreslår, at man tager kontakt til de mennesker, der står ved plancherne. Takker for nu.