Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 1 Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a enstemmighed og fri dans Indledning... 1 To typer aktiviteter; enstemmighed og fri dans/parallel leg.... 2 Musikalske bindinger.... 3 Hvilken læring finder sted i de to aktiviteter? Hvad kan en lærers rolle bestå i?... 4 Hvordan varierer lærerens udfordring med antallet af deltagere.?... 4 Hvad er meningen?... 5 Samspillet mellem enstemmighed og Fri dans.... 5 Eksempel på overgange mellem de to aktiviteter.... 6 Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at deltageren oplever frihed i en musikalsk situation.?... 6 Men hvis nu nummeret ikke er af den slags, hvor der er mange deltagere.?... 7 Eksempler:... 9 Fire guitarister har enstemmighed i venstre hånd og Fri dans i højre.... 9 Spil med gear... 10 Nøglerytme, Jam på Congas... 10 Sikre toner... 10 We Will Rock You... 10 Inspiration fra perkussion traditioner.... 10 Enstemmigt sportskor på omkvæd.... 10 Indledning Hvad kan sammenspilslederen gøre for at sammenspillet give mening for den enkelte, når der er mange deltagere på holdet? Som leder søger man ofte efter svaret i den pædagogiske formidling af musikken. I dette oplæg ser jeg i første omgang på selve de musikalske aktivitetsformer og søger inspiration ved at løfter blikket fra et snævert sammenspilsledelses perspektiv. For at rette søgelyset mod aktivitetsformerne, omformulerer jeg derfor ovenstående spørgsmål til; Hvilke typer musikalske aktiviteter taber ikke mening for den enkelte når man går fra en holdstørrelse på fire deltagere til en holdstørrelse med mange deltagere?
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 2 To typer aktiviteter; enstemmighed og fri dans/parallel leg. Enstemmighed. Vi mennesker er disponerede for at efterligne hinanden, vi lærer hinandens sprog, sange og bevægelsesmønstre. En stor del heraf er enstemmige, i betydningen at vi gør det samme. Enstemmighed rummer mange musikalske regler, og den giver først mening når disse regler ikke overtrædes i for stort et omfang. Nedenfor definerer jeg (på side 3) udtrykket musikalske bindinger som jeg mener i nogen sammenhænge er et mere anvendeligt begreb end regler. Fri dans/parallel leg.. Vi er også disponerede for aktiviteter som rummer færre regler. F.eks. fri dans/parallel leg hvis eneste regler er at man ikke skal være til gene for hinanden. Vi er derudover overladt til vores egne indskydelser. Vi kan efterligne/følge hinanden hvis vi har lyst, men vælger vi ikke at gøre det, og dermed kun følge vores egen indskydelser, gør vi ikke umiddelbart aktiviteten væsentligt mindre meningsfuld for de øvrige. Det der gør disse to meget forskellige aktivitetsformer relevante i denne sammenhæng er at ingen af dem umiddelbart giver mindre mening for den enkelte når antallet af deltagere går fra at være f.eks. fire til at være mange. (i et vist omfang måske tvært imod) Et historisk eksempel: Jeg kan ikke dy mig for først at medtage et en del af et regelsæt for hvordan fester i Nylars sogn på Bornholm skal afholdes. Reglerne er vedtaget af bylauget i 1599. 32. Når den første øltønde er taprunden om omskienket, og sogneherren have endda påmindt almuen om gudfrygtighed og høviskhed, da skal oldermanden opnævne en ærlig og tugtig broder, som med høviskhed skal optage fordansen, som sædvanligt er. Men hvo som det nægter, bøde sig 8 skilling.. Skal alle mænd og drænge, brødre og giester være forpligtet. samtlig at være i laden, mens fordansen varer, og krandsene udskiftes. Findes nogen at undslå sig for krandsens skyld, bøde en fierding øl. 36. Skal eller må ingen vanvittige, børn eller uforstandige, som ikke véd at rette dansen, bringe nogen dans i gildesladen; men udenfor skal det være dem frit for at bruge sit bedste, dog så at de ikke fortørner nogen broder eller søster. Hvo her findes at giøre imod, skal forældrene straffe dem, når de kommer hjem, så de en anden tid kan tage sig vare. 1 Centrum for festen er laden eller gildesalen, her er alle forpligtet til at være tilstede og til at deltage. Alle andre end børn, vanvittige og uforstandige formodes altså ifølge 36 at kunne dansen når der skal være gilde. Den giver åbenbart mindre mening hvis nogle deltager, som ikke kan følge spillets/danses regler, og den har dermed et karaktertræk fra enstemmighed. Udenfor festens centrum, uden for ladens vægge, beskrives hvordan vanvittige, børn og uforstandige, som ikke kan dansen har mulighed for at deltage: de må gøre som de vil, blot de ikke fortørner eller generer hinanden. Denne paragraf sætter altså den enkle regel for spillet Fri Dans. 1 Se Carsten Tuft Levealder Legealder 1998 side 96, 97
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 3 Musikalske bindinger. Ovenfor brugte jeg udtrykket musikalske regler. Med regler underforstås ofte noget der er aftalt og skrevet ned. Jeg mener det i denne sammenhæng er mere præcist at tale om musikalske bindinger Jeg vil her skitsere hvad jeg mener med dette udtryk. For et par år siden besøgte jeg en daghøjskole hvor 3 drenge på et hold med 7 piger knyttede sig meget til hinanden. To af drengene jammede i hver frokost pause på guitar og trommesæt. Det var ikke faste numre, de sagde vi spiller bare. Den tredje dreng var i de første uger kommet forbi af og til og havde forsøgt at spille med på keyboard. Guitaristen og keyboardspilleren havde prøvet at forhandle om hvilken sang de spillede eller blot hvilke akkorder, men det kom ikke rigtigt til at fungere, og keyboardspilleren valgte derfor at holde sig væk i frokost pausen resten af året. Jeg stiller her situationen lidt firkantet op. De to deltagere tager en spilleæske frem hvor der står Tromme og Guitar Jam på låget. I spillet ligger et regelsæt hvor der står: 1. Spil nogenlunde lige kraftigt, så man hver enkelt kan høre sig selv. 2. Følg hinandens feeling. 3. Hav samme puls. Dvs. der er ingen regler, eller det jeg efterfølgende vil kalde musikalske bindinger mht. melodi eller akkorder. Hvilke toner der spilles udgør et frit spillerum for den ene af deltagerne, guitaristen. Det han spiller, skal blot virke meningsfyldt for dem begge, men det er en anden historie. Spillet kaldet Tromme og Guitar Jam Melodi Akkorder Lydstyrke Feeling Puls Når keyboardspilleren dukker op kan de ikke umiddelbart fortsætte med samme spil. Men skal forhandle sig frem til et andet. Når jeg bruger ordet forhandle mener jeg både at forhandle gennem samtale, men også i mere overført betydning; forhandling gennem deltagelse. To instrumenter med veldefineret tone som f.eks. guitar og keyboard medfører ofte bindinger mht. f.eks. toneart og evt. akkorder og melodi. De to tone-instrumenter må enten vælge et fast defineret spil som f.eks. at vælge en bestemt sang kendt af dem begge, eller forhandle sig frem til hver sit spillerum. Det kan f.eks. være at man med basis i samme tone art deler spillerummet op så den ene har frit spil mht. akkorder og den anden mht. melodi (f.eks. ved brug af blues skala og lign.).
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 4 Men hvad nu hvis der var kommet en perkussionist forbi.? Så havde udfordringen været en anden. Sætter perkussionisten sig ved congaen ville den største udfordring umiddelbart være bindingen mht. passende forhold i lydstyrke deltagerne imellem. Hvilken læring finder sted i de to aktiviteter? Hvad kan en lærers rolle bestå i? Begge aktiviteter kan selvfølgelig gennemføres uden en formel lærer eller leder, men det springer jeg over i denne sammenhæng. Ved enstemmighed: Det stof/de spilleregler der skal læres er fælles, og dermed kan en stor del af lærerens aktivitet bestå af kollektive beskeder og demonstration af dette fælles stof. Deltagerne kan også lære af hinanden, efterhånden som nogle af deltagerne behersker dele af aktiviteten. Skulle en enkelt deltager falde bagud i indlæringen er denne ikke afhængig af lærerens demonstration men kan også lærer af de øvrige deltagere som måske allerede behersker aktiviteten, idet alle jo skal gøre det samme. Ved fri dans / parallel leg. Her har læreren hovedsagligt to typer opgaver. Dels som gårdvagt til overholdelse af den eneste regel; at deltagerne ikke må være til gene for hinanden. Dels som deltager med tilbud om at kunne bruges som inspirations kilde, og i øvrigt som deltager med en forbilledlig adfærd. Denne kan f.eks. bestå i netop at følge de øvrige deltagere, eller i simpelthen at være den der gør det de andre gerne vil lære at kunne. (hvorved vi måske igen nærmer os enstemmighed, mere om dette senere). Hvordan varierer lærerens udfordring med antallet af deltagere.? Ved enstemmighed: Hvis alle deltagerne var helt ens individer biologisk og kulturelt, ville lærerens største udfordring ved at gå fra fire til mange deltagere være stadig at kunne ses og høres. Men jo mere forskellige deltagerne er, jo mere forskellige er de udfordringer de står overfor i mødet med stoffet. Dermed vokser lærerens opgave mht. at tilpasse materialevalg, tempo og undervisningsstil sådan at den enkelte stadig finder læringsprocessen og dermed deltagelsen meningsfyldt. Altså indgår antallet af deltagere som en faktor på linje med materialevalg og deltagernes forskellighed. Ved fri dans/parallel leg. Samspillet mellem de fysiske rammer og antallet af deltagere har selvfølgelig betydning for gårdvagtsfunktionen, der er som regel et begrænset antal kvadratmeter og begrænset akustisk plads hvis den parallelle leg giver lyd, alle skal kunne høre sig selv og lydniveauet må ikke blive generende kraftigt. Hvis den dannelse som der lægges op til kræver at læreren imiterer deltageren, vil det give en begrænset tid til den enkelte og situationen bliver dermed følsom for antallet af deltagere. I det omfang det er bindinger i situationen medfører de at nogen vil kunne gøre noget forkert og ønske at blive hjulpet. Det betyder at jo flere regler og bindinger der lægges, jo flere gør noget forkert og dermed bliver situationen følsom for antallet af deltagere. Dette afhænger selvfølgelig
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 5 af hvorvidt overholdelse af bindingerne sidder på rygmarven af deltagerne eller udgør noget nyt der skal læreres. Hvad er meningen? Begge aktiviteter kan have den fælles stemning og fællesskabsfølelsen som mål, og som det der giver mening for den enkelte. Begge kan have et element af læring og dannelse til fællesskab, men muligvis fra forskellige dannelsesidealer. To nøgleord er her fokus, og stemning. Fokus: Vi er hele tiden udsat for mange sanse indtryk, men mht. synsindtrykket vælger vi hele tiden et fokuspunkt. I lidt overført betydning kan fokus beskrive det vi koncentrere vores tanker omkring. 2 Stemning: Rundt om dette fokus er de øvrige sanseindtryk, f.eks. den lyd vi er midt i. Stemningen er dels noget man er i, dels noget man selv slår an. Stemningen kan hænge sammen med hvorvidt det der fokuseres på er noget ved 3, siger en noget. Ved fri dans/parallelleg. Med udgangspunkt i sin egen individuelle oplevelse af situationen spiller man sin individualitet ud, som viser sig at have delvis fælles klangbund med de øvrige deltagere, og derigennem inspireres deltagerne af hinanden (og musikken) ved fri dans. Som en central værdi der er vævet ind i aktiviteten er, at deltageren skal opleve frihed, selv om det evt. er indenfor visse rammer. Tryghed ved disse rammer er nødvendig for at der ikke opstår en fornemmelse af ufrihed. Aktiviteten rummer mulighed for overvejende at spiller ud eller overvejende at spiller med. Samt mulighed for forskellighed mht. hvorvidt man overhovedet er i samspil med, eller inspirerer hinanden. En af lærerens roller kan dermed formuleres sådan at; denne skal bidrage til at alle oplever et tilbud om et fokus der er noget ved. Ved enstemmighed. Med udgangspunkt i den fælles æstetiske oplevelse som den enstemmige aktivitet (f.eks en fællessang) rummer mulighed for, søger individet en samklang med de øvrige gennem denne enstemmighed. Lærerens rolle er at samle et fælles fokus på opgaven f.eks. sådan at der indlæres det samme, og opstår mest mulig fælles stemning. Samspillet mellem enstemmighed og Fri dans. I eksemplet på side 2 omkring festerne i Nylars sogn, befandt enstemmigheden, aktiviteten med de mange bindinger sig i centrum, indenfor i gildesladen. Mens den fri dans befandt sig udenfor. Dermed har alle sognebørnene haft defineret deres plads. Der er også beskrevet en bevægelse fra Barnet (udenfor) til den voksne (indenfor). Muligvis er det underforstået at de udenfor vil efterligne dansen indenfor. 4 2 Måske kunne man i nogle sammenhænge sige; det vi kan fortælle om at vi fik tiden til at gå med. 3 Mere om udtrykket noget ved i mit projekt Det modne band.. 4 Denne form for dannelse beskrives bla. i teorier om Situeret læring af Lave og Wenger..
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 6 De to elever på daghøjskolen der jammede guitar og trommer (side 3) kunne i et større kulturelt perspektiv beskrives som værende udenfor gildesladen, - værende lagt fra det kulturelle centrum på forsiden af Søndags BT. Der ude i periferien leger de med byggeklodserne som indgår i de aktiviteter som foregår i det kulturelle centrum, MTV og lignende. I sammenspilslokalet på en højskole er der en onsdag aften jam. Den faste garde af musikudøvere jammer med hinanden, rundt i periferien hygger nogle af deres kammerater, som ikke behersker spillet, sig med at rasle med shakeren, spille lidt på congaen, eller klimpre på en akustisk guitar. Disse gæsters deltagelse er udtryk for at de deler værdier (om ikke nødvendigvis kunnen) med de centrale deltagere og derfor er deres deltagelse op til et vist punkt værdsat. Det kræver dog at de ikke genere spillet for meget, altså så at sige træder ind i centrum af dansen i gildesladen og drejer den forkerte vej rundt. Dvs. at de enten: - Holder sig helt ude i periferien, hvilket i denne sammenhæng kan være at spille så svagt at de bindinger de måtte bryde, eller de regler de overtræder, ikke ødelægger spille for de andre. 5 - Eller kun deltager i roller der har så få bindinger at de kan overholde dem, f.eks. en tamburin eller lign. Eksempel på overgange mellem de to aktiviteter. Fra enstemmighed til Fri dans: Hvert individ vil i et vist omfang søge mening i deltagelsen på forskellig måde. Individet kan evt. søge sammen med en mindre gruppe i den store gruppe og dele netop deres stemning / mening med deltagelsen. Det være sig enten som særligt fremmelige centrale deltagere, eller ved at søge at omtyde og ændre det enstemmige til en variant af fri dans/parallel leg. I det sidste tilfælde sådan at muligheden for modspil kommer til at udgøre selve meningen med enstemmigheden. Et modspil som måske foregår i periferien. Måske ikke lovligt men dog meningsfyldt for deltagerne i den lille undergruppe. Eller, man kan få valget at synge med eller ikke synge med. Der er jo en slags frihed selvom der kun er to muligheder. Hvis man hele tiden kan vælge om, - f.eks. synge med på et enkelt ord, nærmer der sig jo en fabuleren. Hvis situationen rummer flere stemmer, kan man få muligheden for selv at vælge en af disse. Der kan åbnes for variations muligheder, evt. kun i en del af aktiviteten. Visse forudsætninger skal dog være opfyldt for at deltageren oplever frihed når denne står over for valgmuligheder. (mere om det nedenfor). Fra fri dans til enstemmighed. Hvert udspil som individet gør, kan opfattes som invitation til imitation, derved kan der, i det der som udgangspunkt er kaotisk, opstå små flygtige enstemmige fællesskaber. Læreren kan som allerede nævnt deltage på en måde der vækker interesse hos deltagerne for at imitere han/hende. Læreren kan også vælge en deltager som de øvrige skal efterligne. Hvilke forudsætninger skal være opfyldt for at deltageren oplever frihed i en musikalsk situation.? De to drenge på bas og trommer sagde vi spiller jo bare. De havde sandsynligvis haft en tilpas fornemmelse af frihed, selvom dansen ikke var helt fri. F.eks skulle de jo nok spille nogenlunde lige kraftigt og holde fælles puls for at aktiviteten gav mening for dem. De har blot haft meget let ved at overholde disse bindinger, på samme måde som når man oplever frihed ved at køre på cykel, selvom kroppen jo hvert øjeblik overholder og justerer efter uendeligt mange bindinger. Altså noget 5 Deltagerne i centrum anser deres deltagelse under de rigtige forudsætninger som lovlig/meningsfyldt. Gæsternes deltagelse kaldes i teorierne om situeret læring for legitim perifer deltagelse.
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 7 de kan gøre uden at have fokus på det. Deres færdigheder mht. at køre på cykel, eller holde puls sætter så at sige deres fokus fri. Nogle bindinger er lettere hurtigt at forholde sig til end andre. F.eks. når en pianist får at vide at han kun skal spille på de hvide tangenter, eller en guitarist får at vide at hun blot skal spille toner fra en bestemt bluesskala. I det første tilfælde spiller man op ad klare og veldefinerede fysiske rammer. I det andet tilfælde spiller man op ad bluesskalaen som noget der er tidligt indlært i vores guitarkultur. Mht. cykling oplever du først frihed når du er kommet så langt at du ikke skal have det ene ben til at røre jorden. At det kører for dig, eller at du ligefrem er oppe at køre. Dette køren bliver (desværre) oftest oversat til flow. Der er noget mere der kører end blot det du har fokus på. Hvis vores hjerne kun kunne foretage sig det vi havde fokus på, altså koncentrerede os om, var vi ilde stedt. En positiv oplevelse af frihed har som forudsætning at deltageren ikke tror at der findes vigtige regler som er skjult for, eller blot ikke er fuldt ud forståede af deltageren selv. Forbeholdet at det skal være vigtige regler er centralt, det rummer en masse individuelle og kulturelle forskelle. Det er simpelthen en af forudsætningerne for ikke at blive til grin. Hvis man siger: bare spil, alt er fedt kan det paradoksalt nok give større angst for at blive til grin, end nogle få regler som deltageren behersker nogenlunde. Deltageren tror ikke på at alt er fedt. Overholdelsen af nogle få overskuelige spilleregler kan danne den røde tråd i situationen, som deltageren kan komme op at køre ved at følge. Hvorvidt deltageren oplever at udfolde sin frihed i som værende oppe at køre, ved at vælge mellem på forhånd fastlagt valgmuligheder, eller ved at fabulerer frit mit på en banen afstukket af regler 6, er meget individuelt. Men hvis nu nummeret ikke er af den slags, hvor der er mange deltagere.? Til det kan der gives fire svar. 1. Vælg et andet nummer. 2. Der er stemmer i nummeret som ingen endnu har hørt. Original versionen er blot én udgave af nummeret hvor disse stemmer ikke kan høres. Vi er på vej med en ny version hvor de kan høres. Det kan være stemmer som er underforstået i originalindspilningen. Eller at man som arrangør følger en association hvor man kan vise helt ukendte sider af originalen. 3. Der er stemmer /funktioner i nummeret som kan udføres af mange som en meningsfyldt enstemmig aktivitet. Her må der gerne være en særlig karakter, en særlig stemning slået an af læreren, i det hele taget en særlig opmærksomhed om at samle fokus fra læreren. I prøveforløbet skal der ikke være for lang ventetid. Det kan f.eks. være kor, noget melodisk blæserrif - agtigt, eller en særlig perkussion funktion. Og her har jeg så ikke nævnt visuelle effekter. 6 I et senere papir kalder jeg de to typer for vælgeren og Sibyllen. De to typer er ikke kun psykologisk definerede men også i et vist omfang definerede af deres instruments fysik. Der er f.eks. bedre muligheder for at pladre fabulere op og ned på en saxofon end på en trompet.
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 8 4. Der kan defineres områder af musikken som rummer muligheder(/spillerum) for en fri dans aktivitet. Dvs. dette områder rummer en mænge musikalske bindinger som er overskuelige for deltagerne, sådan at den enkelte deltager kan have fokus på friheden til at vælge mellem muligheder, eller at fabulere indenfor de rammer bindingerne danner. Altså sådan at den enkelte oplever frihed, og oplever friheden som noget positivt. Sådan som beskrevet i forrige afsnit.
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 9 Eksempler: Fire guitarister har enstemmighed i venstre hånd og Fri dans i højre. På dit hold står du overfor fire guitarister. I spiller et nummer der har tre akkorder. Musikken har den binding at akkorderne (i venstre hånd) skal skifte præcist samtidigt mens der med hensyn til rytmen (i højre) er et vist spillerum, flere muligheder. For at fjerne evt. ventetid og andre ulemper ved at holdet er stort, vælger jeg at betragte aktiviteten i højre hånd som en enstemmigsheds - aktivitet, altså at alle spiller præcist samme greb. Aktiviteten i venstre hånd har derimod en vis karakter af fri dans aktivitet Venstre hånd; enstemmighed Højre hånd; Fri dans Bindingerne i venstre hånd består som nævnt i at skulle spille samme greb og skifte samtidigt. Bindingerne i højre er sværere at beskrive præcist. Hver deltager har til en vis grad sine egne grænser for hvornår det naboen spiller giver musikalsk mening, og hvornår det ødelægger den musikalske oplevelse. Læreren kan måske i sin formidling sætte sprogligt fokus på venstre hånds bevægelser (akkordskiftene) mens lærerens rolle mht. venstre hånd mere ligner den for fri dans. Det vil f.eks. sige at lærerens bevægelser udgør en forbilledlig adfærd som man inviteres til at efterligne, såvel som supplerer og inddrage spontanitet og personlige elementer i. Læreren kan også lejlighedsvis overdrage ansvaret som den der imiteres (som omtalt side 4) til en af deltagerne. Derudover er læreren også en slags æstetisk gårdvagt som sikre at spillet ikke i utålelig grad fordærves af måden som den enkelte deltager forvalter friheden på. Altså ikke fortørner broder eller søster, og sikre at musikken (æstetikken) har kvalitet der gør det muligt at leve op til værdierne på, og målsætningerne for holdet.
Hjælp der er mange på mit sammenspilshold!? 1a Ole Skou vers#4 10.aug 2010 side 10 I oplægget Komponer med Guitarharmonik på hold har jeg brugt guitarerne på en måde der minder om det overfor beskrevne. I den første video spiller alle inklusivt bassisten næsten det samme i venstre, mens der gennemgås forskellige muligheder for roller hovedsagligt defineret af venstre. Alle kan følge med hvor langt de er kommet i perioden ved at se på hinandens venstre hænder. I den anden video lukker jeg op for forhandling om venstre hånd, altså akkordrækkefølgen. Bl.a. i form af at en improvisere en række følge som de andre så imiterer. Spil med gear I oplægget Spil i forskellige gear spiller alle samme pendulbevægelse i højre hånd (/underarm), men med frihed til at ramme strengene eller lade være, og dermed beskrives en række gear som kan give dynamisk variation og liv i musikken. Nøglerytme, Jam på Congas I oplægget Nøglerytme 1, Jam på Congas, En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme. starter holdet med at udføre samme hånd til hånd tromning på congas. Så synger de samme to-takts periode og lærer at betone denne sangrytme (åbne slag) med hænderne på congas. Derefter slippes de individuelt løs mht. at klippe huller i deres rytme altså en overgang fra enstemmighed til fri dans dog med bindinger fra fællessangen gældende. Til sidst forudsættes bindingen fra fællessangen at sidde på rygmarven / at udgøre en fælles fornemmelse som den enkelte deltager kan bygge sine frie valg på. Sikre toner I oplægget Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1 Jam og kompositionsoplæg med brug af de sikre toner 1 beskriver jeg hvordan man kan definere en slags puderum hvor man kan slå kolbøtter af fridans. Når akkorderne i nummeret alle dannes af toner fra en durskala ligger de sikre toner på anden, tredje, femte og sjette trin. We Will Rock You De fleste kender Queen - 'We Will Rock You' udover omkvædet der er et oplagt eksempel på skråle med enstemmighed rummer den også en slags Stomp grundrytme 1 (længe før stomp blev et begreb) fod fod klap, dyb dyb høj. Jo flere deltagere jo bedre. Inspiration fra perkussion traditioner. Forskellige perkussion traditioner kan levere inspiration til enstemmighed der måske er en kende mere kompleks end We will rock you, f.eks. Doudou N'Diaye Rose fra Senegal. Jeg har ud fra denne inspiration lavet en råskitse til et alternativt akkompagnement til I feel good. Jeg forestiller mig en håndfuld perkussionister der alle står med en djembe eller en repenique. I den ene hånd har de blød tynd gren som trommestik. Jeg har separeret perkussion ensemblet i den ene side. Jeg har lavet en rytme i fire gear. I første gear spiller de kun hvert andet pulsslag på kanten af trommen med pinden. Klik her og lyt (MP3) Enstemmigt sportskor på omkvæd. Allstar - Smash Mouth har et eksempel på et omkvæd som det er meget oplagt at sætte en meget stort enstemmigt sportskor på. Her kommer senere en lang række andre eksempler.