ØKONOMISKE PRINCIPPER B

ØKONOMISKE PRINCIPPER B Forelæsning til studiepraktik baseret på Mankiw kap. 3: National Income: Where It Comes From and Where It Goes Jesper Linaa De Økonomiske Råd / Københavns Universitet Oktober 2016

Dagens formål Hvad er makro? Et lille indblik... Vi skal se på noget, der ligger i begyndelsen af pensum på 2. semester men I præsenteres for noget, hvor I reelt burde have haft mere præsentation Jeg er gået ud fra, I har interesse for matematik I dag skal vi præsentere en økonomisk model... Eller kort og godt leg med nogle ligninger Side 2

Sværhedsgraden Opgaven: Vis noget af det første fra jeres kursus (OG regn opgaver baseret herpå) Det bliver nok lidt svært i dag, men... hvis I føler, I er godt med på det matematisk/tekniske i gymnasiet, så vil I også finde de følgende ligninger overskuelige og håndterbare efter kort tid på polit også selvom det økonomiske indhold måske bliver præsenteret en smule hurtigt Side 3

Plan for i dag og for på fredag I vil høre om den klassiske makromodel Vi vil bruge den til at vise, hvorfor finanspolitik (dvs. det offentliges køb af varer og tjenester og skatteopkrævninger) ikke kan påvirke beskæftigelse og BNP på lang sigt Situationen er en helt anden på kort sigt! Her præsenteres en simpel version af modellen og lærer jer en lille smule meget simpel metode Først lidt om sondringen mellem mikro og makro... Side 4

Men hvad er makro for noget? Mikroøkonomi Studie i hvordan husholdninger og virksomheder foretager beslutninger samt samspillet mellem disse beslutninger i markedet Makroøkonomi Studie i hvordan aggregerede størrelser for hele økonomien bestemmes Historisk har analyseformen i mikro og makro været meget forskellige. Ikke tilfældet i dag, hvor det undertiden kan være vanskeligt at sondre mellem disciplinerne Side 5

Centrale makroøkonomiske spørgsmål Hvad bestemmer størrelsen på økonomiens samlede produktion/indkomst? Hvad bestemmer efterspørgslen efter varer og tjenester? Hvordan opnås der ligevægt på varemarkedet? Hvordan bestemmes renten? Hvordan bestemmes lønniveauet? Hvordan fordeles den samlede indkomst i samfundet? Hvor meget får lønmodtagerne? Hvor meget får lønmodtagerne? Side 6

Centrale makroøkonomiske spørgsmål Hvad bestemmer størrelsen på økonomiens samlede produktion/indkomst? Hvad bestemmer efterspørgslen efter varer og tjenester? Hvordan opnås der ligevægt på varemarkedet? Hvordan bestemmes renten? Hvordan bestemmes lønniveauet? Hvordan fordeles den samlede indkomst i samfundet? Hvor meget får lønmodtagerne? Hvor meget får lønmodtagerne? Side 7

Makro: Helt overordnet To afgørende sondringer Lang sigt: Hvad bestemmer størrelsen på og den gennemsnitlige vækst i samlet produktion og indkomst på lang sigt? Kort sigt: Hvad bestemmer fluktuationerne i total produktion og indkomst på kort sigt? Side 8

BNP i Danmark 1970-2012 Mia. 2005-kr. 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 1970 1980 Strukturelt BNP (DØRS) 1990 2000 2010 Side 9

BNP i Danmark 1970-2012 Mia. 2005-kr. 1800 Højkonjunktur 1600 1400 1200 1000 800 Lavkonjunktur 600 1970 1980 Strukturelt BNP (DØRS) 1990 2000 Faktisk BNP 2010 Side 10

Makro: Helt overordnet To afgørende sondringer Lang sigt: Hvad bestemmer størrelsen på og den gennemsnitlige vækst i samlet produktion og indkomst på lang sigt? (altså hvor højt den blå linje ligger og hvor meget den stejler ) Kort sigt: Hvad bestemmer fluktuationerne i total produktion og indkomst på kort sigt? (altså hvor meget den brune linje snor sig om den blå) I dag kigger vi nærmere på det første af disse to punkter Det forudsætter, at vi er villige til at acceptere, at priser og lønninger er fleksible Side 11

Oversigt over modellen Lukket økonomi med markedsclearing (ligevægt) Udbudsside Bestemmelse af produktionen Efterspørgselsside Bestemmelsen af privat forbrug, investeringer og offentligt forbrug Ligevægt Varemarkedet Finansielt marked Side 12

Produktionsfunktionen Matematisk funktion, der afspejler økonomiens teknologiske niveau hvor meget output kan vi lave med vores kapital og vores ansatte? Ys = F(K, L) Viser hvor meget output, Ys, som økonomien kan producere fra produktionsfaktorerne K og L K angiver antal kapitalenheder (maskintimer) L angiver antal arbejdskraftenheder (arbejdstimer) Side 13

III: Anvendelsen af BNP I en lukket økonomi er der 3 efterspørgselskomponenter privat forbrug: C investeringer: I offentlig forbrug: G Samlet efterspørgsel: YD = C + I + G Men ikke bare samlet efterspørgsel også samlet indkomst Side 14

III: Anvendelsen af BNP Privat forbrug OBS: Her er C en funktion vi kunne også have kaldt den f(y D -T) Er givet ved C = C(YD T), hvor T er skatter Nu gør vi nogle antagelser om funktionen. Vi forudsætter følgende om den marginale forbrugstilbøjelighed (marginal propensity to consume), dvs. ændringen i forbruget, der følger af en lille stigning i indkomsten, f.eks. 1 kr. 1. 2. ' C MPC C Y T 0 ' C MPC C Y T 1 Er det rimelige antagelser? Side 15

III: Anvendelsen af BNP Forbrugsfunktionen C C (Y T ) 0 < MPC < 1 1 Y T Side 16

III: Anvendelsen af BNP Investeringer i et nyt kapitalapparat afhænger negativt af realrenten Realrenten afspejler Omkostningen ved at lånefinansiere et investeringsprojekt Alternativomkostningen ved egenfinansiere et investeringsprojekt (alternativt kunne man have holdt obligationer) Side 17

III: Anvendelsen af BNP Investeringsfunktionen r I (r ) I Side 18

III: Anvendelsen af BNP Offentlig efterspørgsel og skatter G: Offentligt køb af varer og tjenesteydelser T: Nettoskatter Finanspolitik: Fastlæggelse af G og T Bliver ikke forklaret i modellen, dvs. G og T er eksogene/uafhængige/kendte: G hhv. T Side 19

Side 20 IV: Samlet ligevægt samlet klassisk model r G T I C L K Y Y T G L K Y Y T T G G r I I T Y C C G I C Y L L K K L K F Y D S D S D D S,,,,,,,, Endogene/a fhængige/u bekendte :,,, kendte: Eksogene/u afhængige/ (9) (8) (7) ) ( (6) ) ( (5) (4) (3) (2) ), ( (1) 9 ligninger 9 ubekendte

IV: Samlet ligevægt samlet klassisk model Modellen kan gøres mere overskuelig, hvis vi substituerer de eksogene variable ind andre steder i modellen Da YS og YD alligevel er ens, vælger vi at kalde begge Y Samme model kan så (prøv selv!) udtrykkes som Side 21

IV: Samlet ligevægt kollapset model (1) (2) (5) (6) Y F( K, L) Y C I G C C( Y T ) I I( r) 4 ligninger, 4 ubekendte Eksogene : K,L,G,T Endogene : Y, C, I, r Side 22

IV: Samlet ligevægt samlet klassisk model Hvordan kører modellen rundt? Modellens struktur kan analyseres gennem kausalanalyse Dette er et ikke et eksklusivt økonom-værktøj det kan bruges på et ethvert ligningssystem, f.eks. to ligninger med to ubekendte, tre ligninger med tre ubekendte mv. Side 23

Uordnet kausalanalyse Endogene Eksogene Y C I r (1) X K, L (2) X X X G (5) X X T (6) X X Side 24

Uordnet kausalanalyse Fordi vi kender K og L kan vi finde værdien for Y Endogene nu kender vi Y, og vi har hele tiden kendt T derfor kan vi nu bestemme C osv. Eksogene Y C I r (1) X K, L (2) X X X G (5) X X T (6) X X Side 30

Ordnet kausalanalyse Endogene Eksogene Orden Y C I r (1) X K, L 0. (5) X X T 1. (2) X X X G 2. (6) X X 3. Side 31

Pilediagram K L Y C I r T G Side 32

IV: Samlet ligevægt Hvordan kører modellen rundt? Y bestemmes fra udbudssiden af K og L Y og T bestemmer C I tilpasser sig, så der bliver plads til G og C i samlet produktion Dette opnås ved tilpasning af r Det er realrenten, der skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel af produktion Intuition? Side 33

Opsparing Opsparing, S, er den del af den løbende indkomst, der ikke forbruges i enten offentligt eller privat regi Dvs. S = Y C G Side 34

IV: Samlet ligevægt Betragt en endnu mere kompakt version af modellen : Y C( Y T ) I( r) G, Y F( K, L) hvor variabel., og r dermed er eneste endogene Dette udtryk kan også skrives Hvad sker der med opsparingen, når man øger det offentlige forbrug? Side 35

Samlet ligevægt r S 1 ' r I ( r ' 1 ) I( r) S, I Side 36

Samlet ligevægt r S 2 S 1 3. det øger renten. 2. dernæst øger vi det offentlige forbrug (husk: det reducerer opsparingen) ' r 2 ' r 1 4. og reducerer investeringerne I ( r ' 2 ) I ( ' ) r 1 1. Økonomien starter her I( r) S, I Side 37

Konklusion Resultat: Man kan ikke øge den samlede produktion ved at gøre den offentlige sektor større Det resultat gælder i hvert fald på lang sigt. På lang sigt er det nemlig udbuddet af arbejdskraft og kapital, der afgør, hvor meget der produceres På kort sigt forholder tingene sig imidlertid anderledes. Og derfor giver det mening at stimulere efterspørgslen, når der er krise Derfor har vi også modeller, der beskriver det korte sigt. Dem må I vente med at stifte bekendtskab med, til I er starte på polit Side 38

SPØRGSMÅL? Side 39