N r błrn og unge har behov for stłtte Randers Kommunes sektorpolitik for familie- og handicapomr derne
5. maj 2010 2
Indledning Politikken N r błrn og unge har behov for stłtte er en pr sentation af de m l og v rdier, som skal v re kendetegnende for Randers Kommunes arbejde i forhold til błrn og unge med behov for stłtte. Alle błrn i Randers kommune har krav p en tryg opv kst, og den overordnede vision er, at alle błrn f r ens muligheder for et godt liv trods forskellige foruds tninger. Politikken tager udgangspunkt i byr dets Vision 2016, overordnet błrn og ungepolitik, handicappolitikken samt de łvrige tv rg ende politikker. Lov om social service og de lovgivninger, som de forskellige faggrupper er underlagt, er rammes ttende i forhold til politikken og det arbejde herunder det tv rfaglige samarbejde, der finder sted i forhold til błrn og unge med behov for stłtte. M lgruppen Politikken omfatter overordnet set alle błrn og unge i kommunen mellem 0-18 r, dog med s rlig fokus p błrn og unge med behov for stłtte. Form let med politikken er at understłtte og sikre błrns og unges positive udvikling og trivsel i forhold til nedenst ende m lgrupper. S rbare błrn og unge er błrn og unge, der udvikler sig almindeligt socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de udsving i trivslen, der naturligt fłlger med. Dog viser disse błrn tegn p, at de er i begyndende problemer eller mistrivsel, det kan for eksempel skyldes alvorlig sygdom, dłdsfald eller en sv r skilsmisse i familien. Risikobłrn er błrn og unge med psykiske eller fysiske funktionsneds ttelser, som har behov for s rlig hj lp og stłtte. Disse błrn og unge er oftest i velfungerende familier, hvor familien har behov for vejledning og stłtte til, hvordan de bedst kan styrke barnet eller den unge i dets fortsatte udvikling og trivsel. Truede błrn og unge er błrn og unge, der tydeligt viser tegn p problemer, eksempelvis ved at de fungerer og udvikler sig permanent d rligt og har sv rt ved at skabe gode relationer til andre błrn og voksne. Błrnene og de unge er truede i deres opv kst, udvikling og trivsel, idet de vedvarende belastes af utilstr kkelig og mangelfuld omsorg og for ldreevne i familien. Błrn og unge, der er i sv re vanskeligheder, fordi de i deres opv kst har v ret belastet af deres for ldres grundl ggende mangel p tilstr kkelig omsorgsevne. Błrnene og de unge kan blandt andet have v ret udsat for overgreb af n re omsorgspersoner - psykisk, fysisk eller seksuelt. 3
Den rłde tr d Arbejdet med błrnene og de unge bygger i s rlig grad p en tidlig indsats, og indsatsen med at give dem en tryg opv kst og ligev rdige livsvilk r omfatter b de et generelt forebyggende arbejde, specifikke forebyggende foranstaltninger samt anbringelser. Et centralt m l er, at arbejdet sker med udgangspunkt i tre nedenst ende begreber: Barnet i centrum Helhed i indsatsen Tv rfaglighed nsket er at etablere den bedst mulige stłtte til det enkelte barn eller den unge. Udgangspunktet for indsatsen skal altid v re barnets eller den unges behov og den faglige vurdering, hvor der skal v re sammenh ng mellem behov, faglig vurdering og det łkonomiske r derum. Barnets og den unges egen forst else og łnsker er i den forbindelse centrale ved valg af handling. Opfattelsen i Randers Kommune er, at alle błrn, unge og familier rummer ressourcer, samt at det bedste tilbud til det enkelte barn eller ung opn s i videst mulig omfang ved at inddrage de ressourcer, der allerede findes i barnets n rmiljł - det v re sig familie, venner, skole eller dagtilbud og ikke mindst barnets egne. Der arbejdes ud fra princippet om mindst mulig indgriben og om stłrst mulig fastholdelse i n rmiljłet i det omfang, det er muligt og fagligt forsvarligt. Udgangspunktet er, at barnet eller den unge skal have et tilbud i n rmiljłet eller i Randers Kommune, det kan dog v re nłdvendigt ved błrn og unge med helt specifikke behov, at de f r et tilbud uden for det n re miljł og Randers Kommune. I relation til en tidlig forebyggende indsats er det helt centralt at t nke helhedsorienteret i indsatsen og en hłj grad af tv rfagligt samarbejde ind i b de den enkelte foranstaltning og det generelle forebyggende arbejde. Dialog, tillid og samarbejde vil derfor v re nłgleord i arbejdet med politikken og forventes derfor at pr ge forholdet mellem, błrn, for ldre, medarbejdere og ledelse p omr det. Omr der i fokus 4
Politikken er bygget op over 4 ordnede temaer. Form let med temaerne er at skabe opm rksomhed omkring m let om en ensartet tilgang til de generelle og tv rg ende problemstillinger samt tilrettel ggelsen af indsatsen og tilbuddet i forhold til det enkelte barn eller den unge. De 4 temaer er: Tidlig indsats. Inddragelse af barnet eller den unge, familie og netv rk. Sagsbehandling, opfłlgning og evaluering af resultaterne af indsatsen. Indsats i forhold til unge. Under hvert tema opereres der endvidere med 2 interessenter; błrnene, de unge og for ldrene, samt lederne og medarbejderne, der alle er centrale parter p omr det. Endvidere er der angivet m ls tninger og eksempler p initiativer, der kan inspirere, underbygge og udvikle arbejdet inden for hvert af de 4 overordnede temaer. F lles platform Der er taget udgangspunkt i den oprindelige politik fra 2006, ligesom der i forbindelse med revideringen er arbejdet ud fra et łnske om at skabe et f lles fundament for arbejdet med błrn og unge med s rlige behov for stłtte i Randers Kommune. M let er at sikre en ensartet og sammenh ngende indsats og en f lles forst else for arbejdet med błrn og unge med s rlige behov for stłtte. Under arbejdet med temaerne har et bredt spektrum af medarbejdere fra kommunens skoler, institutioner, sagsbehandlere m.fl. v ret inddraget for at sikre stłrst mulig inddragelse af relevante problemstillinger. Der vil blive lagt stor v gt p at sikre en mere grundl ggende forst else og accept af politikkens indhold og form l. konomisk udfordring Der har de seneste mange r p landsplan v ret en kraftig v kst p det specialiserede socialomr de. Regeringen og KL har p baggrund heraf i 2009 aftalt, at dette ikke kan forts tte, og at der skal ske en opbremsning af udgiftsudviklingen p omr det. Denne udvikling har ogs gjort sig g ldende i Randers Kommune. Derfor vil der de kommende r 5
v re et st rkt fokus p styringen af udgifterne p omr det. Det betyder, at det i takt med den łkonomiske udvikling, kan blive nłdvendigt, at byr det foretager prioriteringer indenfor omr det, herunder fasts tte serviceniveauer for opgavelłsningen. Det er vigtigt, at der opn s sammenh ng mellem den faglige styring og den łkonomiske styring, og at det vedtagne budget reelt bliver styrende for udgiftsniveauet p omr det. Det er et selvst ndigt m l, at opgavelłsningen altid sker p den mest łkonomiske m de. Ved valg af indsatser og foranstaltninger skal der derfor indg łkonomiske hensyn, uden at disse dog gives forrang frem for andre hensyn. N r der tr ffes afgłrelse om hj lp til den enkelte borger skal det naturligvis ske inden for de rammer, der er afstukket i lovgivningen. Antallet af błrn i dag, der beskrives og diagnosticeres som błrn med udviklingsm ssige, emotionelle og adf rdsm ssige vanskeligheder, stiger. Ligesom diagnosernes hyppighed og antallet af forskellige diagnoser er i v kst. Dette betyder, at der fortsat i de kommende r vil v re et pres i forhold til bevilling af tilbud og indsatser i forhold til błrn og unge med behov for stłtte ikke kun i Randers Kommune, men ligeledes p landsplan. Status og opfłlgning For at sikre en lłbende optimering af indsatsen i forhold til błrn og unge i kommunen, vil der regelm ssigt ske en opfłlgning dels af det specifikke forebyggende arbejde, dels i forhold til de enkelte anbringelser og dels i forhold til forbruget af ressourcer blandt andet ved kvalitetstilsyn og lignende. Dette sker ud fra et łnske om at sikre de bedst mulige tilbud til błrnene og de unge inden for de ressourcer, der er til r dighed. Tidsperspektivet for politikken er 4- rigt. 6
Tidlig indsats Hvis błrn og unge skal have lige muligheder i deres udvikling og trivsel, er det vigtigt at fange problemerne tidligt allerede mens der kun er optr k til dem. Indsatsen błr v re mindst mulig indgribende. En tidlig indsats kan medvirke til at forhindre, at problemerne vokser sig s store, at de ikke kan afhj lpes i hjemmet eller det n re miljł. Tidlig indsats er s ledes ogs sundhedsfremme og andre forebyggende initiativer. Det er is r professionelle som sundhedsplejersker, p dagoger og l rere, som har den t tte kontakt med błrnene, de unge og deres for ldre, der i fłrste omgang vil iagttage, hvis et barn eller en ung ikke trives, eller hvis et barn eller en ung har nogle behov, som kr ver en s rlig indsats. I nogle tilf lde vil et barn eller en ung, der ikke trives, udviklingsm ssigt ikke fłlger sin alder eller har indl rings- eller koncentrationsbesv r blive henvist til PPR eller taget op p de tv rfaglige gruppemłder. Dette betyder, at eksempelvis psykologer og talehłrekonsulenter i hłj grad medvirker til at klarl gge rsagerne til barnets eller den unges mistrivsel, og de har herved en central rolle i forhold til en tidlig opsporing og etablering af en tidlig forebyggende indsats. I forhold til en tidlig indsats er det nłdvendigt at skelne mellem: Forebyggelse omfatter den del af indsatsen, som iv rks ttes med henblik p at forhindre, at błrn og unge f r behov for mere indgribende foranstaltninger. Det forebyggende arbejde foreg r i barnets eller den unges n rmiljł eksempelvis i dagtilbuddet eller i skolen. Det er derfor nłdvendigt vedvarende at sigte mod at arbejde helhedsorienteret, opsłgende og inkluderende i forhold til at hj lpe udsatte błrn og unge indenfor de velkendte rammer. Opsporing omfatter den del af indsatsen, der handler om at f łje p de błrn og unge, der har behov for forebyggende foranstaltninger efter servicelovens 52, der eksempelvis omfatter stłtte. Her er det vigtigt at v re opm rksom p de risikofaktorer, der er kendetegnende for, at barnet eller den unge ikke trives. Samtidig skal opsporingen sikre, at der foretages en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats i de sager, hvor et barn eller en ung har behov, som r kker udover de tilbud til błrn, unge og deres familier, der eksisterer i deres lokale dagtilbud eller skole. Det er de professionelle omkring barnet, som skal igangs tte indsatsen. M let er at foretage det rigtige antal forbyggende foranstaltninger efter servicelovens 52 p de rigtige tidspunkter i błrnenes eller de unges liv.
Ledere og medarbejdere i sundhedsplejen, dagtilbud og skoler er forpligtet til lłbende at vurdere, hvordan de kan hj lpe barnet, den unge og familien i eget regi, og de tv rfaglige gruppemłder, der gennemfłres i skoler og daginstitutioner, kommer i denne sammenh ng til at spille en vigtig rolle. P de tv rfaglige gruppemłder młdes skolens eller institutionens personale med psykologer, socialr dgivere og sundhedsplejersker, ligesom talehłrekonsulenter, ergoterapeuter og andre relevante fagpersoner kan deltage efter behov. De tv rfaglige netv rksgrupper giver mulighed for at drłfte nogle bekymringer af sundhedsm ssig eller social karakter, samt mulighed for at etablere en tidlig forebyggende indsats for barnet eller den unge. Alle medarbejdere p tv rs af faggrupper har udvidet underretningspligt i forhold til at videreformidle deres iagttagelser og observationer, hvis de har en formodning om, at barnet eller den unge har behov for hj lp. Den udvidede underretningspligt er g ldende, n r ledere og medarbejdere i dagtilbud eller skoler vurderer, at de ikke har eller har haft mulighed for at afhj lpe vanskelighederne i tide, eller at barnet eller den unge har nogle behov, som bedst kan understłttes i et mere specialiseret tilbud. N r det er nłdvendigt at lave en underretning eller hvis der er usikkerhed omkring, hvorvidt der skal laves en underretning, er det muligt at drłfte det i de tv rfaglige gruppemłder og f bred faglig vurdering. Det er dog vigtigt at v re opm rksom p, at en underretning ikke betyder, at ansvaret for at hj lpe barnet, den unge og familien overlades til andre, men at den allerede iv rksatte indsats forts ttes i eget regi. Ledere og medarbejdere, der deltager i det tv rfaglige samarbejde, spiller en meget vigtig rolle i forhold til at arbejde med tidlige indsatser dels som et led i det forebyggende arbejde dels som et led til at opspore błrn med s rlige behov. Det er ligeledes det tv rfaglige samarbejde, der sikrer og bidrager til, at sagsbehandlere og andre faggrupper som psykologer, talehłrekonsulenter, familiekonsulenter m.v. kan arbejde m lrettet og systematisk med at etablere tidlige indsatser. Błrn, unge og for ldre Det er vigtigt, at et barn eller en ung med s rlige behov fłler sig normalt og ligev rdigt. Derfor skal indsatsen tilrettel gges inkluderende og anerkendende, s ledes at indsatsen indg r som en naturlig del af barnets eller den unges hverdag. For ldrene inddrages, inden der iv rks ttes en indsats, s ledes de fastholdes i at have det overordnede ansvar for barnet eller den unge og i at bidrage med deres unikke viden om barnet eller den unge. 8
Det er af stor betydning, at barnet eller den unge oplever at v re en del af f llesskabet, samt at de kan indg som en del af f llesskabet p lige fod med de łvrige błrn og unge. Afh ngigt af barnets eller den unges alder inddrages de i processen og f r medindflydelse p valg af eksempelvis indsats, kontaktperson m.v. I relation til błrn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne viser erfaringerne, at en tidlig indsats giver langt den bedste mulighed for at yde stłtte til błrnene, de unge og familierne, s ledes at indsatsen s ttes ind p det tidspunkt, hvor der er de stłrste udviklingsmuligheder og fłlgevirkningerne bliver mindst mulige. Det kan ske ved: At barnet eller den unge f r stłtte i n rmiljłet og helst af personer/medarbejdere, de har gode relationer og kendskab til og som har kendskab til barnet eller den unge. At barnet eller den unge med s rlige behov stłttes ved overgange, s ledes de stadigv k oplever en tryghed, n r de skal starte i et nyt tilbud At der, ved błrn eller unge med fysiske eller psykiske funktionsneds ttelser, sker en hurtig udredning af vanskeligheder og muligheder, s ledes indsatsen tidligst muligt m lrettes i forhold til det enkelte barns eller den unges udviklingsniveau. I dag tilbydes błrn, unge og deres for ldre en samtale med en familievejleder med henblik p at indsigt i de kommunale tilbud og indsatser inden for 3 m neder. At der iv rks ttes en tidlig indsats til kommende for ldre, der er meget usikre p deres nye rolle, med s rligt fokus p de helt unge og de meget s rbare familier, allerede i graviditetsperioden. At der iv rks ttes en tidlig tv rfaglig indsats, s snart der observeres behov eksempelvis p baggrund af vejledning og r dgivning i de tv rfaglige gruppemłder, samt at indsatsen tilrettel gges efter barnets eller den unges og familiens behov og ressourcer. At for ldre kan f hj lp og stłtte af en person, som de har en god relation til og som kan v re deres bindeled i forhold til det tv rfaglige samarbejde og eventuelle tv rfaglige indsatser. Ledere og medarbejdere Det er vigtigt, at ledere og medarbejdere har fokus p at styrke det tv rfaglige samarbejde og sikrer et t t samarbejde med alle relevante samarbejdsparter. Det g lder alle ledere og medarbejdere, der har ansvarsomr der inden for błrn og unge 0-18 r, eksempelvis ledere og 9
medarbejdere i skoler, dagtilbud og i tv rg ende stłttefunktioner, i distriktscentrene og i sundhedsplejen, i ungdomsskolen og klubber, UU og i dag- og dłgntilbud m.v. Lederne skal understłtte, at de medarbejdere, som ser problemet og som ofte har den t tte relation til barnet eller den unge og for ldrene, igennem hele forlłbet har en central rolle og har ansvaret i forhold til barnets trivsel i eksempelvis skolen eller institutionen. Det er ligeledes de medarbejdere, der iagttager barnet eller den unge, som i samarbejde med deres leder tager initiativ til at etablere et tv rfagligt samarbejde. Medarbejderne skal stłtte op om barnet eller den unge i institutionen eller skolen igennem hele forlłbet, hvor de tager udgangspunkt i barnets behov, ressourcer og muligheder. Det er vigtigt at medarbejderne fastholder deres egen indsats i forhold til barnet eller den unge og f r det koordineret og justeret i forhold til de łvrige indsatser, der iv rks ttes. Dette kan ske ved: At ledere sikrer kendskab til de overordnede v rdier og politikker og implementerer dem i samarbejde med medarbejderne og samtidig głr op med vi plejer. At ledere g r forrest med at v re loyale overfor andre faggrupper og afdelinger og sikrer videndeling p tv rs af institutioner og afdelinger. At ledere og medarbejdere udviser gejst og motivation for det tv rfaglige samarbejde og understłtter hinanden i at arbejde tv rfagligt og i at fastholde ansvaret for barnets eller den unges trivsel. At ledere og medarbejdere formidler deres viden og iagttagelser til relevante samarbejdsparter, samtidig med at medarbejderne er bevidste om, at de har stadigv k har ansvaret for, at barnet eller den unge trives i institutionen, selvom de har videregivet oplysningerne. At ledere og medarbejdere har et overblik over, hvilke af deres samarbejdsparter, de skal kontakte og har et kendskab til dem, s ledes der er en f lles tilgang til videreformidling og fortolkning af viden og iagttagelser. At ledere og medarbejdere vejleder og motiverer for ldrene i forhold til at understłtte barnet eller den unge. 10
Inddragelse af barnet eller den unge, for ldre og netv rk I Randers Kommune har alle błrn og unge krav p en tryg opv kst baseret p ressourcegivende sociale relationer i barnets og den unges n rmiljł. Gennem hele opv ksten indg r barnet i en lang r kke forskellige sociale relationer, der p hver deres m de har betydning for barnets og den unges generelle trivsel og udvikling af kompetencer. For de fleste błrn og unge vil den n re familie rumme de vigtigste sociale relationer og s ledes v re det sted, hvor barnet og den unge kan hente den nłdvendige hj lp til at klare sig igennem opv kstens store og sm problemer. I de tilf lde, hvor det gennem stłtte til og samarbejde med for ldre ikke er muligt at etablere et tilstr kkeligt ressourcefyldt og trygt n rmiljł, skal det altid undersłges, hvorvidt der i barnets og den unges łvrige familie eller netv rk findes en eller flere voksne personer, som barnet eller den unge har knyttet s rligt st rke og positive relationer til. Det er derfor vigtigt, at brugen af błrnenes og de unges familier og netv rk t nkes ind b de n r det g lder de kortere og mindre indgribende stłtteforlłb og n r der er tale om anbringelser uden for hjemmet. For błrn og unge med handicap er for ldrene de prim re p rłrende, og det vil i de fleste tilf lde v re ressourcer i den n re familie, som skal s ttes i spil sammen med de professionelle for at skabe en helhedsorienteret indsats. Derved adskiller de sig fra błrn og unge med mere socialorienterede problematikker, hvor det ofte vil v re nłdvendigt at afd kke ressourcer i den udvidede familie og i barnets og den unges łvrige netv rk. Barnet eller den unge skal inddrages i sagsbehandlingen, inden der iv rks ttes foranstaltninger med henblik p at understłtte deres trivsel og udvikling. Barnet eller den unge inddrages blandt andet via błrne- og ungesamtaler, hvor de młder deres sagsbehandler og taler om deres situation og trivsel. Barnet eller den unge skal b de inddrages i undersłgelsesfasen, samt i forbindelse med opfłlgningen. De stłrre błrn og de unge kan eksempelvis v re med til at udforme handleplanen og ops tte m l for, hvad indsatsen skal fłre til, s ledes de oplever at have indflydelse og medbestemmelse. Dette vil ligeledes have indflydelse p deres motivation og lyst til at bakke op om de indsatser og foranstaltninger, der iv rks ttes. Ligesom det kan give dem en oplevelse af
at v re med til at tage ansvaret for, hvordan tilv relsen fremover skal fungere gerne med udgangspunkt i egne łnsker og idøer. Błrn, unge og for ldre Det er vigtigt, at inddragelsen af familien og netv rket giver barnet eller den unge en oplevelse af, at der i dets eksisterende relationer faktisk findes personer og ressourcer, der henholdsvis gerne vil og er tilstr kkelige til at hj lpe barnet eller den unge i den aktuelle situation. Udgangspunktet er altid, at barnet eller den unge skal fłle sig hłrt og forst et, s ledes deres situation forsłges forst et i den kontekst og sammenh ng, som barnet eller den unge befinder sig i. Alle błrn og unge har behov for en struktureret og tryg tilv relse og en oplevelse af, at der i barnets n rmiljł er voksne, der kan og vil skabe disse rammer. Den mest centrale opgave i forhold til arbejdet med błrn og unge er derfor at sikre, at barnet eller den unge har t t kontakt til en eller flere voksne, der besidder de nłdvendige ressourcer Ved inddragelse af barnet eller den unge og for ldrene er der stłrre mulighed for at etablere et positivt samspil og ved at indg i dialog og vise respekt og forst else for deres łnsker skabes et stłrre ejerskab til de beslutninger, der tr ffes. For ldrene kan opleve at have behov for hj lp, men de kan samtidig v re meget usikre p og bekymrede for, hvilke foranstaltninger det kan fłre til og hvor vidtg ende de er. Dette kan ske ved: At barnet eller den unge og for ldrene inddrages aktivt i sagen, og der eksisterer en f lles forst else af, hvilke problemer indsatsen skal afhj lpe. Beslutningerne tr ffes i dialog med barnet eller den unge og for ldrene blandt andet via błrne- og ungesamtalen. At arbejdet tager udgangspunkt i barnets eller den unges evner og muligheder for selv at bidrage til at finde relevante stłttepersoner i familien og netv rket. Det er vigtigt, at barnet eller den unge ikke oplever ubehag eller fłler sig tvunget til at skulle v lge mellem fremtidige stłttepersoner. At der sker en forventningsafstemning fra starten, s ledes for ldrene bliver bevidste om, hvilke forventninger, der er til dem og hvilken rolle, de har i samarbejdet og gennem hele processen. Ligesom der skal skabes klarhed over for ldrenes łnsker og behov. At der i videst mulige omfang tages hensyn til barnets eller den unges mulighed for 12
fremover at bevare kontakten til eksisterende netv rk. At der lyttes til og tages hensyn til barnets eller den unges łnsker. At inddragelse af netv rk og den planlagte indsats som udgangspunkt skal ske med barnets eller den unges og for ldrenes accept af foranstaltningen inddragelse af netv rk kr ver samtykke fra for ldre og fra den unge i henhold til den aktuelle lovgivning. Ledere og medarbejdere I Randers Kommune młder medarbejderne błrnene, de unge og deres for ldre i mange forskellige sammenh nge, og det enkelte barn eller den enkelte unge młder p sin side en bred vifte af ledere og medarbejdere i lłbet af deres opv kst. Det er derfor vigtigt, at der i arbejdet med at hj lpe błrn og unge t nkes bredt, samt at der sker en tilsvarende bred inddragelse af medarbejderrepr sentanter, s ledes at der sker en koordinering af indsatsen p tv rs af enhederne, og at indsatsen fremst r som sammenh ngende. Dette kan ske ved: At der lłbende sker en opkvalificering og uddannelse af ledere og medarbejderne, s ledes der er fokus p at inddrage barnet eller den unge, samt familie og netv rk dels i forhold til udarbejdelse af handleplanen og i opfłlgningen dels i forhold til łget inddragelse i barnets eller den unges tilbud. At ledere og medarbejdere p tv rs af afdelinger og faggrupper har kendskab til lovgivning, mulige indsatser og tilbud til błrn og unge med s rlige behov i kommunen. At de nłdvendige redskaber er til stede for, at ledere og medarbejdere kan yde en kvalificeret indsats ud fra et m l om mindst mulig indgreb og l ngst muligt i eget hjem At der sker et lłbende kvalitetsorienteret tilsyn eksempelvis ved at der i forbindelse med sagsgennemgang drłftes omfang og effekt af inddragelse af barnet eller den unge, familien og netv rket. At der blandt ledere og medarbejdere i forskellige faggrupper opbygges en f lles forst else af det enkelte barn eller den unge og problemstillingerne. At der sker en udveksling af erfaringer og viden, der kan danne et bredere billede, og som kan rumme vigtige oplysninger for at kunne forst barnets eller den unges reaktioner. At der sker en systematisk anvendelse af netv rkskort, herunder spłrgeguide. At de tv rfaglige gruppemłder bruges til at sikre en tidlig identificering af ressourcerne i familiens og barnets/den unges netv rk. 13
14
Sagsbehandling, opfłlgning og evaluering af indsats En kvalificeret sagsbehandling, opfłlgning og evaluering stiller krav om medinddragelse af barnet eller den unge og for ldrene i sagsbehandlingen. For de błrn, unge og for ldre, der er i kontakt med forvaltningen, er det afgłrende, at de fłler sig medinddraget og som aktive parter i sagsbehandlingsforlłbet. Dette skal ske fra opstarten af et forlłb, lige fra udarbejdelse af m ls tninger for samarbejdet til opfłlgning og evaluering af indsatsen, da det er essentielt i forhold til borgerens retssikkerhed. En lłbende medinddragelse i sagsbehandlingsforlłbet sikrer dog ikke alene en kvalificeret opfłlgning og evaluering af de igangsatte indsatser, idet der ligeledes stilles krav til indholdet og kvaliteten af handleplanerne. Den gode handleplan Handleplanen i henhold til servicelovens 140 er, sammen med en lłbende inddragelse af de berłrte parter, den v sentligste foruds tning for, at der kan ske en kvalificeret opfłlgning og evaluering af de igangsatte indsatser, s ledes at indsatsen er afstemt og m lrettet barnets eller den unges specifikke stłttebehov. Dette stiller krav til udformningen og indholdet af handleplanen, da det er afgłrende, at der i handleplanen opstilles m lbare og operationelle m l for indsatsen, og at barnet eller den unge og for ldremyndighedsindehaver inddrages i dette arbejde. De berłrte parters oplevelser og iagttagelser skal till gges en betydning i vurderingen af en indsats effekter og hensigtsm ssighed. Ovenst ende kr ver en hensigtsm ssig tilrettel ggelse og organisering af sagsbehandlingen, den lłbende opfłlgning, evalueringen og dialogen med de berłrte parter. Herunder skal ledelsen sikre hensigtsm ssige arbejdsgange, procedurer og v rktłjer til at h ndtere de lovgivningsm ssige krav, daglige udfordringer samt sikre at medarbejderne er kl dt p til at lłse opgaven. For at sikre lłbende opfłlgning, dokumentation og evaluering, udarbejdes der f.eks. i handicap og familieafdelingen kvalitetstilsyn, hvor familieteamlederne gennemg r samtlige sager ud fra de lovgivningsm ssige krav, f.eks. udarbejdelse af handleplaner, revidering af handleplaner og afholdelse af błrne- og ungesamtaler. Konstateres der generelle mangler eller
uhensigtsm ssigheder, udarbejder ledelsen en plan for, hvordan dette afhj lpes f.eks. ved ndrede arbejdsgange eller opkvalificering af medarbejderne. Familieteamlederne indg r i t t dialog med medarbejderne og ledelsen om, hvordan mangler kan afhj lpes. Dette er s ledes et hensigtsm ssigt redskab til at kvalificere tilsynet p omr det og samtidige sikre optimale rammer, arbejdsgange og v rktłjer til sagsbehandlingen. Błrn, unge og for ldre Det er afgłrende, at barnet eller den unge inddrages i sagsbehandlingsforlłbet - fra opstarten af et forlłb til den lłbende opfłlgning og evaluering, og for ldre skal inddrages i det omfang, det er muligt. Barnet eller den unge og for ldrene skal fłle sig forst et, respekteret og anerkendt i en lłbende dialog med de professionelle, hvor deres oplevelser og problemforst else skal till gges en betydning. Dette kan ske ved: At der lłbende afholdes błrne- og ungesamtaler som minimum i forbindelse med undersłgelser og udarbejdelse af handleplan. At barnet eller den unge, uanset udviklingstrin, inddrages i alle sagsbehandlingens skridt i det omfang, de magter dette, og deres alder tilsiger det. At barnet eller den unge betragtes som en naturlig og central part f.eks. i forhold til den lłbende opfłlgning, uden at opfłlgningen nłdvendigvis giver anledning til revidering af handleplanen eller justeringer af indsatsen, At barnets eller den unges holdninger og vurderinger till gges en passende v gt, idet en indsats succes i hłj grad afh nger af, om barnet eller den unge fłlger ejerskab i forhold til opstillede m ls tninger. At for ldrene som minimum inddrages i forbindelse med undersłgelser, handleplaner og iv rks ttelsen af konkrete indsatser. Ledere og medarbejdere Ledelsen spiller en afgłrende rolle, idet ledelsen skal sikre optimale rammer for, at sagsbehandlingen, den lłbende opfłlgning og evaluering finder sted. Dette stiller krav om hensigtsm ssige arbejdsgange, procedurer og v rktłjer til at h ndtere de lovgivningsm ssige krav f.eks. pr cise skabeloner til brug for udarbejdelsen af undersłgelser og handleplaner samt at medarbejderne besidder de rette kompetencer til at lłse opgaven. 16
Det er medarbejderne, der skal sikre, at der udarbejdes kvalificerede handleplaner, gennemfłres błrne- og ungesamtaler, samt at der sker en kvalificeret opfłlgning og evaluering af de igangsatte initiativer. Dette stiller bl.a. krav om, at medarbejderne indg r i en positiv og anerkendende dialog med for ldrene om den lłbende opfłlgning og evaluering, og betragter for ldrene som barnets eller den unges vigtigste ressource. Dette kan ske ved: At ledelsen sikrer de tidsm ssige rammer for opgavevaretagelsen, herunder prioriterer medarbejdernes opgaver, s ledes at kravene om f.eks. dokumentation, handleplaner og opfłlgning overholdes. At ledelsen sikrer medarbejderne den fornłdne dialog, sparring og vejledning med familieteamlederne i forhold til aktuelle sager eller problemstillinger. At medarbejderne sikres de rette v rktłjer, herunder skabeloner til udarbejdelsen af undersłgelser og handleplaner, samt at medarbejderne besidder de rette kompetencer til at varetage opgaven. At der skabes klare procedurer og retningsliner for dialog og samarbejdet med samarbejdsparterne som eksempelvis sundhedsplejersker, skoler og daginstitutioner, s ledes at den rette information foreligger. At medarbejderne medvirker til at sikre, at de lovgivningsm ssige krav til sagsbehandlingen er overholdt dvs. f.eks. udarbejdelse af handleplaner, revidering af handleplaner samt afholdelse af błrnesamtaler. At medarbejderne anvender skabelonen for udarbejdelse af undersłgelser og handleplaner, og at der opstilles konkrete og operationelle m l i handleplanen. 17
Indsats for unge I relation til unge i alderen 12-18 r knytter der sig en r kke problemstillinger, der i forhold til de yngre aldersgrupper, er specielle for denne gruppe. Det handler i hłj grad om at skabe stabilitet for de unge i forhold til skolegang, venner og fritidsaktiviteter. Det er s rligt vigtigt at tage hensyn til de unges relationer i n rmiljłet, s ledes udgangspunktet bliver at lłse problemerne i n rmiljłet og głre brug af de ressourcer, der findes i den unges netv rk og familie. Nogle s rlige forhold omkring den unge, som skal vurderes, er eksempelvis: forholdet til for ldre og łvrig familie forholdet til kammerater og andre relationer i n rmiljłet skolegang og uddannelsesforlłb om det fungerer? egen opfattelse og łnsker omfanget af en foranstaltning Skolen eller ungdomsuddannelsen spiller en vigtig faktor i forhold til at skabe stabilitet, sammenh ng og relationer i de unges tilv relse, idet de unge indg r i en l reproces, hvor de oplever at v re kompetente og f r succeser. Ligesom de udvikler selvtillid og f r betydningsfulde relationer til kammerater og voksne. Det er vigtigt, at skolen eller ungdomsuddannelsen er opm rksom p, at de unge er en del af det sociale f llesskab og ikke fłler sig marginaliseret i skoletiden. Det er derfor af stor betydning, at de unges skoleforlłb er velfungerende, og skolen bliver derved en vigtig del af den indsats, der iv rks ttes for den unge. Hvis det vurderes, at en anbringelse er nłdvendig, skal det fłrst og fremmest undersłges, hvilke muligheder, der er til stede i n rmiljłet som eksempelvis eget v relse eller netv rksfamilie. Dern st skal det vurderes, hvordan det er muligt at understłtte, at den unge bevarer kontakten til familien, kammeratskabsgrupper, skole, fritidsaktiviteter, arbejde og andre sociale netv rk. Der vil altid v re nogle unge, for hvem en anbringelse uden for hjemmet og v k fra n rmiljłet vil v re den bedste lłsning. Det kan ligeledes v re, at den unge har nogle helt s rlige behov, som głr, at det bedste tilbud ikke er til stede i n rmiljłet. Błrn, unge og for ldre Kendetegnene for en succesfuld indsats er, at den unge fra starten fłler sig inddraget og oplever en god dialog og et ligev rdigt forhold til de professionelle. Det er ligeledes af stor betydning for indsatsens udfald, at den unge f r en t t relation til en voksen, det kan v re en voksenperson
uden for det professionelle netv rk, men det kan ligeledes v re en af de professionelle eksempelvis en stłttekontaktperson, en p dagogisk medarbejder, en klubmedarbejder eller en medarbejder fra Ungebasen. Det skal v re en person, som den unge fłler sig forst et af og som den unge kan identificere sig med, og personen skal v re gennemg ende i forhold til de indsatser, der bliver iv rksat. Alle unge har behov for en struktureret, tryg og familierelateret tilv relse, s vidt det er muligt, skal dette helst ske i hjemmet ellers i anden familiem ssig sammenh ng. For ldrene er en af de unges vigtigste ressourcer, og det vigtigt at fastholde for ldreansvaret, selvom det skal understłttes af en hj lpende indsats fra det kommunale system. Udgangspunktet for enhver indsats er at forst og undersłge den unges problemer i den sammenh ng, problemerne optr der eksempelvis ved at se dem i forhold til netv rk, familie, skole og kammerater. Dette kan ske ved: At den unge f r en fast gennemg ende person enten en i den unges netv rk eller i det professionelle netv rk, som kan stłtte den unge i at komme tilbage i et skoletilbud eller i et arbejde. At den unge bliver inddraget fra starten eksempel via ungesamtalen og er med til at udarbejde handleplanen og har indflydelse p valg af indsats. At de professionelle hurtigt er i stand til at etablere et samarbejde omkring den unge eller gruppen af unge og deres for ldre, n r de iagttager nogle problemstillinger, s ledes problemerne lłses, inden de bliver alt for vanskelige. Dette błr ske i de tv rfaglige netv rksgrupper p skolerne, s ledes de forskellige fagligheder bringes i spil, ligesom de tv rfaglige netv rksgrupper kan udvides med relevante fagpersoner afh ngig af problematik og omfang. At de professionelle, s snart de f r viden om den unges eller de unges mistrivsel og problemer, tager ansvaret for at informere den unges eller de unges for ldre og tilbyde eller henvise dem til r dgivning og vejledning i forhold til at varetage deres for ldreansvar i denne nye og vanskelige situation. At for ldre generelt bliver kl dt p til at tage for ldreansvaret, n r de skal til at varetage for ldrerollen i forhold til en teenager. Ledere og medarbejdere De overordnede rammer for tv rsektorielt og tv rfagligt samarbejde skabes af lederne. Det er vigtigt, at lederne er meget bevidste om deres betydning i forhold til om det tv rfaglige og 19
tv rsektorielle samarbejde fungerer. Det er vigtigt at f skabt en f lles referenceramme, som skal v re udgangspunktet, n r der skal iv rks ttes en indsats for en ung eller flere unge. Det vil ofte v re ledere og medarbejdere i skoler eller i klubber, som opdager, at den unge eller de unge ikke trives og m ske er i problemer. Det kan ligeledes v re medarbejdere i SSP eller Ungebasens regi, der l gger m rke til den unge eller de unge i gadebilledet. Det er af stor betydning, at lederne og medarbejderne med det samme tager ansvaret for at videregive deres iagttagelser og viden til relevante samarbejdsparter, samt undersłger om, der er nogle i den unges netv rk, som kan stłtte den unge. Dette kan ske ved: At der fra ledelsens side er tydelighed omkring prioritering af indsatser og valg af metoder, s ledes medarbejderne ikke er i tvivl om, hvilke foranstaltninger, der skal v lges fra starten af forlłbet At ledere og medarbejdere har mulighed for at v lge en forebyggende indsats, i n rmiljłet, som kan understłtte den unges eller de unges behov. At ledere og medarbejdere er ansvarlige for, at der iv rks ttes en indsats, hvis en ung er i problemer med henblik p at undg, at den unge kommer i flere og mere komplekse problemer. At ledere og medarbejdere skaber en kultur i skoler og institutioner, hvor der er fokus p at forebygge i n rmiljłet - allerede fra 5. klasse. At de tv rfaglige netv rksgrupper medvirker til, at der hurtigt kan etableres et samarbejde med for ldrene, n r der iagttages nogle problemstillinger, s ledes at problemerne lłses, inden de bliver alt for vanskelige. At der lłbende gennemfłres młder i de tv rfaglige grupper (skoleledere, l rere, sundhedsplejerske, socialr dgiver, psykolog m.v.), s ledes der kan drłftes forebyggende tiltag og indsatser inden problemer udvikles, samt at der er fokus p at inddrage relevante samarbejdsparter som tr nere i idr tsforeninger, klubmedarbejdere, der ligeledes kan stłtte op om en forbyggende indsats blandt andet i de unges fritid. At det bliver almindeligt at inddrage relevante personer fra den unges netv rk, s ledes der fra starten af forlłbet tilknyttes en person, der har en t t relation til den unge. 20