Hald-Kærby Skole og Børnehuset i Hald

Transkript

1 Hald-Kærby Skole og Børnehuset i Hald AFTALE JUNI

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over hvilke m l, de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. august 2010 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem Hald-K rby Skole, Błrnehuset i Hald og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Folkeskolerne drives i henhold til folkeskolelovens 2. Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte skoles udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik En god dag i skolen - sektorpolitikken for skoleomr det M l og indholdsbeskrivelse for SFO I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov llesskaber udar- I skolernes kvalitetsrapport fra 2009 anbefales det, at skolerne ud fra interessef bejder deres aftaler indenfor disse temaer: Tv rfagligt samarbejde L ringsmiljłer og undervisningsmetoder Sundhed Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: L ringsmiljłer og undervisningsmetoder. 2

3 3. Pr sentation af skolen Hald-K rby skole er en lille landsbyskole, der st r centralt i det lokale bymiljł. Siden skolen blev bygget i begyndelsen af 1960-erne, har den v ret samlingspunkt for lokalsamfundet, og vi fungerer stadig som hjemsted for en del af det lokale kultur og foreningsliv. I 2003 fik skolen og Błrnehuset f lles bestyrelse, og błrnehaven blev en del af en udvidet SFO. Der er etableret et fint samarbejde med dagplejen, og derfor er skolen og Błrnehuset en samlende faktor for alle sm błrn i omr det. Vi mener, at det n re samarbejde skaber tryghed for błrnene og sikrer en harmonisk opv kst. Der ud over satser vi p hłj faglighed, s vores elever har et godt og solidt fundament i deres videre uddannelsesforlłb. Elever Eleverne p Hald-K rby Skole kommer fra skolens eget distrikt. I łjeblikket har vi 100 elever fordelt p et spor fra błrnehaveklassen til 7. klasse. Skolen har ingen specialklasser eller tosprogede elever. Der er 35 błrn i SFO. Hald-K rby skoles distrikt d kker et stort geografisk omr de best ende af byerne Hald, K rby, Stouby og Linde. Skolen har traditionelt ikke s godt fat i błrnene fra Lindeomr det, hvor en del v lger Korshłjskolen. Alle elever fra Linde har gratis skolebus til Korshłjskolen. Desuden er błrn fra Linde tidligere blevet visiteret til błrnehave i Korshłjomr det. Der ud over er der set over en rr kke ca %, der v lger privatskole. Organisering Vi vil i n ste skole r begynde p ikke rgangsdelt klassedannelse. Det betyder, at skolen deles op i 3 afdelinger klasse, kasse og 5-7 klasse. SFO er en integreret og naturlig del af skolen. Vi gl der os til at udvikle samarbejdet mellem skole og SFO. Skolen er bygget i begyndelsen af 1960erne og er senere udbygget 2 gange. Desuden er der tilbygget en tr barak til Błrnehuset. Skolen er forholdsvis velholdt. Lokalerne er sm, men det er ikke et problem med de nuv rende klassestłrrelser. Skolen mangler et musiklokale og et billedkunstlokale. Der er pladsmangel i SFO. I udviklingsplanen for folkeskolen er der fłlgende sammenfatning: Hald-K rby skole er en meget sammensat mindre skole, og for at opn tidssvarende faciliteter og fysiske rammer om undervisningen er det nłdvendigt at foretage en r kke ndringer af de nuv rende forhold. Her t nkes is r p en bedre organisering af og sammenh ng mellem skolens funktionsomr der samt en tiltr ngt opdatering og omrokering af enkelte faglokaler. Personale I skole og błrnehus er ansat 25 medarbejdere fordelt p l rere, p dagoger, medhj lpere, ledere, teknisk og administrativt personale. P dagogisk/ faglig profil Fłlgende overskrifter er for bestyrelsen og medarbejderne centrale for vores virke p skolen. Vi tilstr ber, at overskrifterne fremst r som pejlem rker i vores hverdag og vores samv r med błrnene: 1. Tryghed og trivsel 2. Varierende l ringsmiljłer 3. Respekt for forskelligheder 4. Samarbejde 3

4 5. Kreativitet og virkelyst Ad 1. Tryghed og trivsel Skolen og Błrnehuset skal v re et trygt sted at opholde sig. For at błrnene kan l re og udvikle sig optimalt skal błrnene opleve tryghed og trivsel. I vores arbejde forsłger vi at skabe helhed i błrnenes hverdag. Vi holder fast i vores traditioner. Personalet młder błrnene med tillid og udviser omsorg for det enkelte barn. Błrnene skal opleve et personale, der har overskud til det enkelte barn og kan formidle gl de i institution og skole. Det er vigtigt for os, at alle błrn oplever sig v r- difulde for f llesskabet. Derfor har vi: Et udvidet samarbejde mellem dagpleje, błrnehave og skole Samarbejde p tv rs af klasser og rgange. Samarbejde omkring skolestart Et łnske om at inkludere alle błrn i f llesskabet F regler, da vores hverdag bygger p tillid, omtanke og fornuft. Mange faste arrangementer. Ad 2. Varierende l ringsmiljłer Det er vigtigt, at błrnene oplever varierede l ringsmiljłer. Undervisningen og l ringen skal planl gges, s der er tilbud til alle błrn. Błrn l rer forskelligt, og det er vigtigt, at alle sanser t nkes ind i planl gningen af błrnenes hverdag. Derfor: Bruger vi den omkringliggende natur Foreg r undervisningen i klasser, p tv rs af klasser og p hold Inddeler vi błrnene i grupper p skift efter alder, udvikling eller interesser. Har vi ingen fast stueopdeling i błrnehave og SFO Er lejrture og hytteture vigtige p dagogiske redskaber. Har vi 4 rlige emneuger. Har vi udvidet teamsamarbejde og selvstyrende team. Ad 3. Respekt for forskelligheder Błrn er forskellige, men alle błrn er lige v rdifulde for f llesskabet. Det er vigtigt, at alle błrn f r rum til at udvikle sig og udfylde sin plads i f llesskabet p sin egen m de. Derfor l gger vi v gt p, at błrnene l rer at vise hensyn og tage ansvar for andre personer og respekterer andres ting. Derfor har vi: En mobbepolitik Indfłrt trin for trin allerede i błrnehaven og videre i skolen. Organiseret arbejdet p forskellige m der. Undervisningsdifferentiering. Ad 4. Samarbejde Samarbejde er centralt for skolen og Błrnehuset. Der samarbejdes p mange fronter i skole og institution. Der er samarbejdet mellem personalet, ledelsen, for ldrene, bestyrelsen og byr d. Samarbejde er b rende for skolens arbejde. Desuden er det vigtigt, at błrnene l rer at indg i forskellige samarbejdsrelationer. Det gode og bne samarbejde er en foruds tning for, at institutionen kan udvikle sig i positiv retning. Alle skolens interessenter har et medansvar for, at samarbejdet fungerer optimalt. Derfor: Prioriterer vi for ldresamarbejdet hłjt 4

5 Laver vi rsplaner sammen med for ldrene Er samarbejdet mellem l rer og p dagoger centralt i arbejdet. Arbejder vi i selvstyrende team. Har vi et elevr d Arrangeres forskellige sociale arrangementer f. eks ben Hus, for ldrekaffe, klassefester m.v. Samarbejder vi med forskellige eksterne myndigheder. F. eks familieafdelingen, PPR, politi. Samarbejder vi med dagplejen i lokalomr det Samarbejder vi med andre brugere af skolen f. eks gymnastikforeningen, aftenskolen og lokale foreninger. Ad 5. Kreativitet og virkelyst Undervisningen og arbejdet i Błrnehuset skal tilrettel gges, s det giver mulighed for at kreativiteten kan blomstre. Błrnene inddrages i beslutningerne og er medbestemmende i arbejdets tilrettel ggelse og dagens indhold. Vi vil gerne, at błrnene oplever, at det er positivt at tage initiativ. Vi arbejder p at styrke błrnenes selvv rd og understłtter błrnenes engagement og evne til fordybelse og mulighed for at agere som selvst ndige individer. Derfor: Inddrages błrnene i beslutningsprocesserne Har vi et elevr d Arbejder vi med holdundervisning L rer vi błrnene at lłse konflikter. Roser vi błrnene Har vi en anerkendende tilgang til błrnene. 5

6 4. Udviklingsm l for skolen Skolen har sammen med tre andre skoler valgt at arbejde indenfor det overordnede tema: L - ringsmiljł og undervisningsmetoder. Udviklingsm l: At skolen arbejder konkret og bevidst med at udvikle form og indhold for l ring og trivsel for eleverne Form l At udvikle elevernes l ring og trivsel stiller krav til undervisningens og det fysiske klasserums organisering. Den enkelte skole kan her blandt andet s tte forskellige former for klasseledelse og l ringsledelse i spil overfor eleverne. Samtidig skal skolen arbejde med at udvikle l rer- og p dagogrollen og den enkelte medarbejders faglige kompetencer. Samarbejdet p skolen, fx l rer-p dagog samarbejdet, teamsamarbejdet og samarbejdet mellem l rer/p dagog og elev er v sentligt. Den enkelte skole vil i aftaleperioden głre sig konkrete erfaringer med forskellige former for l ring og trivsel. Baggrund Hald-K rby Skole oplever i disse r et svagt faldende błrnetal, som giver en s rlig udfordring med at udvikle det faglige og sociale miljł i klasserne. Samtidig oplever vi, at flere og flere elever i perioder i lłbet af deres skoletid har behov for en s rlig indsats. Vi vil derfor ndre skolen organisering og undervisningens indhold og form s den bedre kan lłse den aktuelle opgave. For at f mere tyngde i den p dagogiske v rktłjskasse, vil vi p skolen indfłre LP-modellen (l - ringsmiljł og p dagogisk analyse). LP-modellen er en p dagogisk analysemodel, der har til form l at opn en klar forst else af de faktorer, som udlłser, p virker og opretholder adf rds-, trivsels- og l ringsproblemer i skolen. Modellen skal anvendes systematisk af l rerne og det p dagogiske personale over tid, hvor der er fokus p interaktionen mellem eleven og omgivelserne. LPmodellen har i den fłrste fase fokus p interaktionen mellem eleven og omgivelserne, mens modellen i anden fase ydermere har fokus p, hvordan LP-modellen systematisk kan anvendes p didaktiske forhold af mere generel karakter. Det vedrłrer f.eks. undervisningens indhold, dens praktiske gennemfłrsel og materialevalget, og der arbejdes med, hvordan skolens vejledere, skolebiblioteket, specialcenter og lignende kan profitere af LP-modellens systematik. Initiativer Nedenst ende beskrives initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte skole arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Udvikling af samarbejdet mellem l rer og p dagog, herunder at f afklaret hvordan p - dagogens rolle i indskolingen skal v re At man p skolen drłfter de seneste 10 rs erfaring med en indskolingsmodel for derigennem at overveje, hvordan den fremtidige model for indskoling skal se ud At skolen f r erfaringer med forskellige former for organisering af undervisningen, fx LPmodellen. Dette skal samtidig s tte fokus p elevernes trivsel Skolen s tter fokus p konkrete m der at indrette klasserummet p, s det er tilpasset de forskellige elevers l ringsstile og behov Skolen arbejder med initiativer, der kan sikre vidensdeling og opbygning af vidensbank b - de internt p den enkelte skole i og mellem de enkelte teams/afdelinger samt skolerne i mellem. Desuden medt nktes P dagogisk Udvikling i forbindelse med udviklingen af en struktur for vidensdeling. Introduktionsmłde p skolen om LP-modellen for skolens personale og skolebestyrelsen/for ldrene 6

7 Implementering af PL-modellen p skolen i lłbet af aftaleperioden. Succeskriterier At eleverne oplever, at trivslen i klasserne forbedres At der udvikles mere sp ndende l ringsmiljłer p skolen At l rerne oplever, at der bliver f rre vanskelige elevkonflikter At l rerne oplever bedre trivsel At for ldrene oplever, at undervisning og indl ring foreg r p forskellige m der og gennem forskellige organisationsformer At f rre błrn visiteres til vidtg ende specialundervisningstilbud At eleverne opn r et stłrre fagligt udbytte af undervisningen At alle teams arbejder efter LP-modellen, herunder at l rere og p dagoger arbejder efter principperne i LP-modellen i b de skolen og SFO. 7

8 5. Evaluering Evaluering af skolens udviklingsm l vil ske i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Randers Kommune, idet evalueringen af skolens udviklingsm l indg r som kvalitetsrapportens afsnit om de p dagogiske l reprocesser. Der vil derfor p skoleomr det ikke blive udarbejdet en selvst ndig evaluering af den enkelte skoles udviklingsm l. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle skolens processer, resultater og effekter af arbejdet med skolens udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt p skolen og med forvaltningen om de opn ede resultater i forhold til skolens opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for skolens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet Juni 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2010 Aftalerne tr der i kraft For ret 2012 Evaluering af aftalerne. Evalueringen skal ogs indg i skolernes kvalitetsrapport for 2012 Juni 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget 1. august 2012 Aftalerne tr der i kraft 8

9 6. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Hald-K rby Skole og Błrnehuset i Hald: 2010-priser Budget 2010 I alt Undervisningsdel Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Indt gter 0 Błrnehuset i Hald Personale Materiale- og aktivitetsudgifter Grunde og bygninger Total Tabellen viser budgettet for 2010 opdelt p skole og Błrnehuset i Hald. Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger samt eventuelle indt gter, som prim rt kommer fra skolens eventuelle kantinedrift. Desuden er den samlede budgetramme for skolen opgjort. 7. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9