Sammenfatning af hłringssvar fra skoler m.fl. vedrłrende forslaget til. den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det.

Transkript

1 Sammenfatning af hłringssvar fra skoler m.fl. vedrłrende forslaget til den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det Forslaget til den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det har v ret sendt i hłring p skolerne m.fl. Der er indkommet hłringssvar fra 27 skoler (MED-udvalg og skolebestyrelser), 1 hłringssvar fra skolelederne i Randers Kommune, 1 fra Randers L rerforening, 1 fra sektor-med Błrn og skole, 1 fra Handicapr det og 1 fra Integrationsr det. Gennemg ende markerer hovedparten af skolerne m.fl., at de ud fra et overordnet perspektiv kan g ind for en udl gning af ressourcerne til specialundervisning, idet en decentralisering giver łget handlefrihed og fleksibilitet i udviklingen af den inkluderende skole til gavn og gl de for s vel błrn som voksne. Skolerne pointerer dog, at der er knyttet flere v sentligt problemstillinger til den pr senterede model for decentraliseringen. Fłlgende temaer er gennemg ende i skolernes hłringssvar: Stigningen i antallet af elever der har behov for et s rligt tilrettelagt tilbud. Stort tidsm ssigt pres p skoleledelser og administration. Behov for efter- og videreuddannelse af personalet. I nedenst ende foretages en gennemgang af skolernes v sentligste bekymringer i forhold til de tre temaer. Afslutningsvis pr senteres skolernes individuelle betragtninger omkring forslaget til den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det. Stigning i antallet af elever der har behov for et s rligt tilrettelagt tilbud Samtlige skoler h fter sig ved, at der igennem en l ngere rr kke har kunnet konstateres en stigning i antallet af elever, der har behov for et s rligt tilrettelagt tilbud. Dette har betydet, at der lłbende er tildelt ekstrabevillinger til omr det. P denne baggrund udtrykker skolerne en bekymring for en fastl sning af budgetrammen ved en decentralisering af midlerne, idet en fortsat stigning i antallet af elever, der har behov for et s rligt tilbud, vil f konsekvenser for den enkelte skoles łkonomi. Skolerne pointerer, at en overskridelse af budgetrammen i forhold til elever der indstilles til f.eks. et specialklasse- eller specialskoletilbud vil betyde, at skolerne selv skal finansiere overforbruget, hvilket kan f konsekvenser for omfanget og kvaliteten af undervisningen p skolen generelt. 1

2 Ydermere fremh ves det, at der p baggrund af den enkelte skoles łkonomiske situation kan v re en fare for, at der spekuleres i, hvorvidt eleven skal indstilles til et givent tilbud ud fra en łkonomisk betragtning. Bekymringerne g r p, om forslaget til den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det, i sin yderste konsekvens, kan v re med til at fremme en t nkning, som s tter fokus p łkonomi frem for p den enkelte elevs behov. Stort tidsm ssigt pres p skoleledelser og administration Hovedparten af skolerne udtrykker stor bekymring for, at der i det pr senterede forslag ikke tildeles ressourcer til skoleledelse og administration. Med forslaget om en ny organisering af specialundervisningsomr det pointerer skolerne, at der er tale om en stor og tidskr vende opgave, der l gges ud til skolernes ledelser og administration bl.a. i forhold til afholdelse af netv rksmłder, łkonomistyring, planl gning af personaleudvikling, udvikling af organisationen, łget for ldresamarbejde samt evt. behandling af klagesager. Skolelederne fremh ver i deres hłringsforslag, at de finder mange interessante perspektiver og muligheder i forslaget i forhold til at understłtte inkluderingstanken, men at forslaget ikke forholder sig til det ansvar, det flyttes fra centralt til decentralt niveau. I hłringssvaret fremh ver skolelederne, at de tidligere har gjort opm rksom p, at ledelserne p Randers Kommunes skoler i forvejen er presset, og de ser det derfor ikke som en mulighed, at et projekt af den stłrrelse l gges oveni de eksisterende ledelsesopgaver. Behov for efter- og videreuddannelse af personalet Skolerne fremh ver, at forslaget til den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det vil betyde et łget behov for efter- og videreuddannelse af det p dagogiske personale, idet den nłdvendige specialviden ikke er til stede hos skolens l rere og p dagoger. I opl gget skal udgiften til efteruddannelse hentes inden for de midler, der fłlger med decentraliseringen, hvilket bl.a. giver mindre tid til undervisning. P denne baggrund anbefaler skolerne, at der afs ttes centrale midler til efter- og videreuddannelse af personalet, da det er en afgłrende foruds tning for, at forslaget kan gennemfłres med succes. Flere skoler pointerer, at en decentralisering p omr det kan betyde, at specialkompetencer og faglig ekspertise g r tabt i de tilf lde, hvor f.eks. specialklasser nedl gges, og kompetencerne spredes ud p forskellige skoler. Skolerne frygter, at specialklassernes ekspertviden udfases, inden skolerne kan n at f opbygget et kvalificeret specialp dagogisk personale. 2

3 3

4 Skole Hłringssvar Asferg Skole En udl gning af ressourcerne kan give łget handlefrihed til gavn og gl de for s vel voksne som błrn. En udl gning af ressourcerne vil dog resultere i et łget pres p personalet, idet spredningen i błrnenes kompetencer og behov fremover vil łge forskelligheden i błrnegruppen. Skolen ser det som s rdeles fordelagtigt med den nuv rende model, hvor et visitationsudvalg kan tr ffe ensartede beslutninger p tv rs af kommunen. Med forslaget risikerer denne ensartethed at smuldre, og serviceniveauet kan opleves forskelligt.. Assentoft Skole Kan tilslutte sig forslaget hvor en stłrre del af de łkonomiske midler p omr det decentraliseres. Indfłrelsen af modellen foruds tter dog, at de sociołkonomiske faktorer revideres i forhold til elevvandringer mellem distrikterne. Bjerregrav Skole Et hurtigt og t t samarbejde om inklusion i skolens dagligdag vil kunne give bedre resultater. Med f elever og relativ lidt erfaring p det specialp dagogiske omr de frygter skolen dog, at de ikke har den fornłdne viden og erfaring til at lłse opgaven. Ligeledes anf gtes den łkonomiske model, idet det pointeres, at det er en foruds tning, at skolerne ved start har et łkonomisk r derum, s eventuelle foranstaltninger kan afprłves. 4

5 Blicherskolen Der udtrykkes gennemg ende bekymringer omkring forslaget bl.a. grundet stigningen i antallet af elever, der har behov for en s rlig tilrettelagt undervisning. Det frygtes, at der ikke vil v re tilstr kkelige ressourcer til at iv rks tte s rlige tilrettelagte undervisningsforlłb for de elever, der m tte have behovet. Det er ligeledes bet nkeligt, hvis de eksisterende specialundervisningstilbud, og hermed specialkompetencerne, med tiden forsvinder. F rup Skole F rup Skole kan ikke stłtte forslaget om en udl gning af ressourcerne. For mindre skoler er tildelingsmodellen meget s rbar, idet tilgangen af stłttekr vende elever kan v re vanskelig at forudsige og kan v re meget svingende fra r til r. Skolen anbefaler, at serviceniveauet fortsat fasts ttes gennem en central visitation. Gjerlev-Enslev Skole Skolen kan ikke anbefale den foresl ede udl gning af ressourcer til specialundervisning. Hvis forslaget gennemfłres, vil det resultere i kvalitetsforringelser for alle błrn p skoler med forholdsvis mange specialbłrn og give et unłdvendigt overforbrug p skoler, som f r midler uden at kunne dokumentere et behov. De sm skoler vil v re łkonomisk s rbare overfor tilf ldige udsving i antallet af lever med s rlige stłttebehov. 5

6 Grłnhłjskolen Det er Grłnhłjskolens opfattelse, at en udl gning af ressourcerne kan v re et skridt mod en nłdvendig omstrukturering af specialomr det. Undersłgelser viser dog, at antallet af elever med s rlige behov er stigende, hvormed en fastl sning af budgetrammen virker som en besparelse p den enkelte skole. Forslaget til den nye struktur vil kr ve en stor indsats p den enkelte skole, og der skal fasts ttes centrale midler til kompetenceudvikling. Hadsundvejens Skole Det er ugennemskueligt og uforudsigeligt at vurdere, om der er ressourcer til at etablere tilbud, der imłdekommer eleveres forskelligartede behov. Det błr overvejes om det łkonomiske scenarium skal v re s ledes, at bloktilskuddet gives for et skole r, eller om der lłbende vil v re regulering af bloktilskuddet til skolerne. Hald-K rby Skole Skolen er positiv overfor forslagets intentioner, idet det er vigtigt med en hurtig og decentral indsats. Der er bekymrende, at der ikke kan findes en hensigtsm ssig fordeling af de łkonomiske midler, samt at ikke er afsat ressourcer til kompetenceudvikling og ressourcer til ledelse og administration. Der opfordres til, at der kigges p forslaget igen i forhold til, at den enkelte skole sikres med utilsigtede og uoverskuelige łkonomiske konsekvenser. 6

7 Havndal skole Skolen ser med stor bekymring p forslaget om udl gning af ressourcer til specialundervisning bl.a. i forhold til, om budgetrammen kan overholdes, krav om specielle undervisningslokaler samt behovet for efter- og videreuddannelse. Skolen łnsker, at forslaget om en ny organisering af specialundervisningsomr det tr kkes tilbage. Hobrovejens Skole Skolen kan se mange handlemuligheder i en decentralisering af ressourcerne til specialundervisning. Det kan bl.a. betyde, at indsatsen ikke bliver forsinket samt stłrre fleksibilitet. Det vil lłbende v re behov for, at der afs ttes ressourcer til efteruddannelse af personalet. Det bekymrer skolen, at der p nuv rende tidspunkt er et underskud i det samlede budget, hvilket kunne betyde, at man er nłdsaget til at nedprioritere de elever, der har det mindste d rligt. Hornb k Skole Skolen kan som udgangspunkt tilslutte sig tankerne bag den nye model, som fremmer łnskerne om en łget inklusion. Skolen mener, det er vigtigt, at mest mulig specialundervisning kan foreg i lokalomr det. Det łnskes dog, at der afs ttes ekstra midler til kompetenceudvikling og at det genovervejes, hvorvidt der kan afs ttes ressourcer til at ans tte en administrativ leder p den enkelte skole. 7

8 Korshłjskolen Skolen finder forslagets indholdsm ssige del tiltalende, men udtrykker flere bekymringer. Det er bl.a. bet nkeligt at rammestyre et omr de, hvor elever og for ldre har krav p et passende undervisningstilbud. Ydermere skal der afs ttes ressourcer til de łgede ledelsesm ssige og administrative opgaver samt midler til efteruddannelse. Kristrup Skole Skolen opfatter forslaget som et udtryk for et łnske om at styre łkonomien, og der efterlyses argumenter, som er funderet i et p dagogisk łnske om at give eleverne det bedste tilbud. Skolen anbefaler, at forslaget tr kkes tilbage. Lang Skole Skolen er bet nkelig ved de foresl ede ndringer, idet bl.a. den generelt anstrengte łkonomi for den enkelte skole kan p virkes m rkbart af forslaget. Ydermere er der ikke medt nkt ressourcer til kompetenceudvikling samt ressourcer til ledelse. Det positive er, at forslaget tydeligvis giver den enkelte skole en v sentlig stłrre handlefrihed. Munkholmskolen Skolen ser positivt p forslagets potentialer bl.a. med hensyn til at kunne modvirke marginalisering. Er bekymret for at der ikke foretages en rettidig indsats i forhold til de błrn, der har behov for et andet tilbud, samt at der ikke tilfłres midler til ledelse og administration. 8

9 Nyvangsskolen Nyvangsskolen vil principielt gerne stłtte op om en decentral organisering af specialundervisningen for at kvalificere den inkluderende skole til gavn for det enkelte barn. Nyvangsskolen kan dog ikke stłtte op om den łkonomiske model, der medfłrer en stor begr nsning af det nuv rende łkonomiske r derum p skolen. Ydermere problematiseres bl.a. den ekstra arbejdsbyrde, der p l gges ledelse og administration. Nłrrevangsskolen Nłrrevangsskolen kan ikke anbefale den foresl ede udl gning af ressourcer til specialundervisning. Det opfordres til, at forslaget tr kkes tilbage og kr fterne anvendes til at optimere visitationsprocedurerne, s der hurtigt kan etableres de nłdvendige stłtteforanstaltninger. Rismłlleskolen Rismłlleskolen kan ikke g ind for den skitserede model med de mange ubekendte/ usikre parametre. Der anbefales en videreudvikling af den eksisterende mode. Der udtrykkes bl.a. bekymring over, at der ikke vil v re tilstr kkelige ressourcer til at iv rks tte s rlige tilrettelagte undervisningsforlłb grundet udviklingen p omr det, łget pres p den enkelte medarbejder og ledelse samt en s rbar łkonomi, som kan medfłre et stort pres p normalundervisningen. 9

10 Rytterskolen Skolen kan tilslutte sig de overordnede tanker om, at den enkelte elev skal blive s t t p sit n rmiljł som muligt. Skolen opstiller dog flere centrale problemstillinger. Skolerne er bl.a. forpligtet til at finansiere et evt. underskud, hvilket vil f konsekvenser for den łvrige undervisning p skolerne. Samlet set er skolen bekymret for, hvorvidt forslaget vil gavne de elever, der har behov for en specialforanstaltning. 10

11 Słndermarkskolen Skolen finder forslaget interessant og ser gode perspektiver for den fremtidige organisering af omr det i det stillede forslag. Der opstilles imidlertid visse betingelser, der błr opfyldes, hvis projektet skal gennemfłres. Det er nłdvendigt, at der afs ttes ressourcer til efter- og videreuddannelse af personalet samt ressourcer til ledelse og administration. Ydermere at skolerne f r den nłdvendige r dgivning. Tirsdalens Skole Skolen udtrykker bekymringer i forbindelse med forslaget om udl gning af ressourcer til specialundervisning bl.a. grundet stigningen i udgifterne til omr det gennem de senere r. Modellen kan i sin yderste konsekvens medfłre łkonomit nkning p kommunes skoler. Skolen er bl.a. bet nkelig ved, om den kvalificerede vejledning, som vil blive voldsomt efterspurgt, hvis skolerne skal v re yderligere inkluderende, er til stede i kommunen. Vestervangsskolen Skolen kan som udgangspunkt tilslutte sig forslagets v rdim ssige afs t om at głre skolen mere inkluderende. Hertil fremh ves det, at forslaget bidrager til, at skolen f r bedre muligheder for at handle hurtigt i de tilf lde, hvor barnet har behov for en s rlig stłtte. Det pointeres, at det er en foruds tning, at der afs ttes midler til efteruddannelse, ligesom det er en stor og tidskr vende opgave, der placeres p skolerne. Skolen er bekymret for, om de łkonomiske midler til specialundervisning d kker behovet, blot fordi midlerne decentraliseres. 11

12 Vorup Skole Der udtrykkes bet nkeligheder ved den p t nkte udl gning af ressourcerne til specialundervisning, idet bl.a. de demografiske og sociołkonomiske forhold kan varierer fra r til r, ligesom overvejelser omkring det enkelte barn ikke m begr nses af skolens łkonomiske situation. Udl gningen af ressourcer giver imidlertid ogs łgede frihedsgrader og mere fleksibilitet og deraf flere handlemuligheder. stervangsskolen Oustmłlleskolen stervangsskolen opfordrer kraft til, at der findes en andel og mere retf rdig og gennemskuelig model for ressourceudl gningen. Det anbefales, at de centrale midler skal v re et łkonomisk sikkerhedsnet, s ledes at ingen skoler f r forringet deres budget ved eventuelle stigninger i antallet af elever med vidtg ende stłttebehov. Skolen finder principperne og den rummelige inkluderende folkeskole som v rende et godt afs t for arbejdet med błrn og unge i den skolepligtige alder. Bekymringerne g r p, hvorvidt skolerne, grundet egenbetalingen, kan have et łkonomisk incitament til ikke at indstille elever til et specialiseret tilbud. Ydermere fremh ves faren ved, at den faglige ekspertise udfases ved en evt. nedl ggelse af specialtilbud. Firklłverskolen Skolen stłtter det fremsatte forslag om stłrst mulig inklusion. Skolen kan i den sammenh ng formidle viden/ r dgivning/vejledning til skolerne, s ledes at flest mulige kan forblive i n rmiljłet. 12

13 SektorMED Błrn og skole SektorMED opfordrer til, at forslaget tr kkes tilbage, og kr fterne anvendes p at optimere den eksisterende visitationsprocedure. Frygten er, at skolerne bliver nłdsaget til at t nke p egen łkonomi frem for faglige forsvarlige lłsninger, ligesom den faglige ekspertise udvandes, n r specialklasser nedl gges. Skolelederne i Randers Kommune Der er enighed om, at der er mange interessante perspektiver og muligheder i forslaget, som vil kunne understłtte inkluderingstanken som det grundl ggende princip for organiseringen af undervisningen. Skolelederne finder der bet nkeligt, at man ikke har forholdt sig til det ansvar, der flyttes fra centralt niveau til de decentrale enheder. Det pointeres, at der m og skal tilfłres tid til ledelse p de enkelte skoler, hvis projektet skal gennemfłres. Randers L rerforening Randers L rerforening kan ikke anbefale, at der udl gges flere ressourcer til specialundervisning. Det er vanskeligt at forst, at man v lger en model, der betyder, at 13 skoler f r flere ressourcer, end de har behov for, mens 11 skoler f r f rre ressourcer, end de har behov for. Antallet af elever der har behov for en s rlig hensyntagen eller stłtte har v ret stigende gennem en rr kke. P trods af ekstra bevillinger har der i de seneste r v ret for f ressourcer til omr det. Integrationsr det Integrationsr det har ingen bem rkninger til forslaget. Det anbefales dog, at der lłbende informeres om status og udvikling p omr det. 13

14 Handicapr det Handicapr det stłtter op omkring forslaget. Handicapr det er dog bekymret for, at łkonomien kan blive afgłrende for visitationen. Det błr fłlges, hvorvidt de midler der decentraliseres er tilstr kkelige til at afholde udgifterne. 14