Erhvervsstyrelsen og Epinion

Ex ante måling af de administrative konsekvenser ved bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) - Skiltning på byggepladser på privat grund Erhvervsstyrelsen og Epinion Dato: 15. februar 2013

Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Bekendtgørelsens konsekvenser for virksomhederne 2 2.1 Formål med bekendtgørelsen 2 2.2 Administrative konsekvenser af bekendtgørelsen 2 2.2.1 Administrative omstillingsomkostninger 2 2.2.2 Løbende administrative byrder årligt 3 2.3 Reguleringens oprindelse 4 2.4 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger 4 Bilag A. Bekendtgørelsens relevante måleparametre 6 Bilag B. Uddybning af bekendtgørelsens administrative konsekvenser 9 Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVABmetoden 14

1. Resumé Denne ex ante måling afdækker de forventede administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1045 om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen), som blev udstedt 07. november 2012. Målingen afdækker således ikke andre eventuelle konsekvenser for erhvervslivet. Målingen er foretaget af Erhvervsstyrelsen med hjælp fra Epinion ift. indhentning af population. Bekendtgørelsen indeholder nye krav om skiltning ved byggepladser på privat grund og er en del af en omfattende indsats mod sort arbejde. Kravene gælder for alle virksomheder, der udfører arbejde på byggepladser på privat grund. Dog skal virksomhedens arbejde strække sig over mere end én arbejdsdag og koste mere end 50.000 kr. inkl. moms. Kravene gælder ikke for arbejde på en byggeplads i tæt bebygget område, hvor skiltning ikke er praktisk mulig. Det betyder, at ca. 9.300 virksomheder, herunder entreprenører, tømrere, murere, ingeniører, arkitekter mv., vil være omfattet af de nye krav til skiltning. Virksomhederne skal ved hver omfattet byggeplads skilte med navn og cvrnummer. Hvis der er tale om en udenlandsk virksomhed, skal der også skiltes med virksomhedens RUT-nummer. Skiltet skal være placeret, så oplysningerne er synlige og let kan læses fra offentligt tilgængelig vej. Skiltet skal være oppe i det tidsrum, hvor virksomheden arbejder på byggepladsen. Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, kan de have et fælles skilt, eller de kan skilte hver for sig. De nye regler medfører administrative omstillingsomkostninger, da virksomhederne skal ud og investere i skilte for at kunne begynde at skilte ved byggepladserne efter 1. januar 2013, når reglerne træder i kraft. Omstillingsomkostningerne vurderes at være på ca. 23,3 mio. kr. Reglerne medfører også løbende administrative byrder for virksomhederne. De skal ved hver omfattet byggeplads bruge ca. 4 minutter på at sætte skiltet op og tage skiltet ned igen. Estimatet indhentet af Epinion på baggrund af en survey foretaget hos ca. 500 virksomheder viser, at der er ca. 621.000 omfattede byggesager årligt. Derudover skal de løbende skifte skiltene ud. Et skilt er vurderet til at holde ca. 2 år. De løbende administrative byrder er på baggrund heraf vurderet til ca. 77.450 timer årligt på samfundsniveau svarende til ca. 25 mio. kr. 1

2. Bekendtgørelsens konsekvenser for virksomhederne 2.1 Formål med bekendtgørelsen Bekendtgørelsen har til formål at gennemføre ét af Skatteministeriets initiativer mod sort arbejde, som blev indført ved lov nr. 590 af 18. juni 2012 om ændring af ligningsloven og flere andre love (Initiativer rettet mod sort arbejde). Initiativet omhandler synliggørelse af leverandører af håndværksydelser særligt i de situationer, hvor der efter arbejdstid er synlige tegn på professionel aktivitet, fx større reparationer og ombygninger på privat grund med tilhørende materialer, stilladser og arbejdskøretøjer. Det gennemføres som et krav om skiltning ved byggepladser på privat grund, som vurderes at kunne have en præventiv effekt på udførelse af sort arbejde i disse situationer. 2.2 Administrative konsekvenser af bekendtgørelsen Bekendtgørelsen indeholder nye krav om skiltning ved byggepladser på privat grund og er en del af en omfattende indsats mod sort arbejde. Kravene gælder for alle virksomheder, der udfører arbejde på byggepladser på privat grund. Dog skal virksomhedens arbejde strække sig over mere end én arbejdsdag og koste mere end 50.000 kr. inkl. moms. Kravene gælder ikke for arbejde på en byggeplads ved etagebyggeri i tæt bebygget område, hvor skiltning ikke er praktisk mulig. 2.2.1 Administrative omstillingsomkostninger For at kunne leve op til kravene om skiltning skal de omfattede virksomheder anskaffe sig et/flere skilte, som de kan bruge på byggepladserne. Der stilles ikke krav til udformningen af skiltet fra Skatteministeriets side, og virksomhederne har derfor stor valgfrihed ift. hvilken type skilte, de vil anskaffe sig. Dog skal skiltets oplysninger være synlige og kunne læses fra offentligt tilgængelig vej. De fleste virksomheder regner med at købe skilte af den type, som ejendomsmæglere også bruger. Omkostningen pr. skilt er vurderet til at være omkring 500 kr. Entreprenør XXX Cvr. nr. 01234567 Der er stor forskel på, hvor mange skilte de enkelte virksomheder regner med at anskaffe sig. Det afhænger af antallet af relevante byggesager virksomheder har årligt og af varigheden af den enkelte byggesag. Alle de ad- 2

spurgte virksomheder regner dog mindst med at skulle købe 5 skilte, men mange virksomheder regner med at skulle købe ml. 20 og 30 skilte. Et konservativt estimat over de samlede omstillingsomkostninger til anskaffelse af skilte er derfor ca. 2.500 kr. pr. virksomhed for hver af de ca. 9.300 omfattede virksomheder. På samfundsniveau svarer det til omstillingsomkostninger på ca. 23,3 mio. kr. Da estimatet er konservativt, kan der for den enkelte virksomhed være tale om væsentligt større omstillingsbyrder, fx hvis virksomheden har mange byggesager, hvor den skal skilte. Virksomhederne skal endvidere bruge tid på at vælge og bestille skiltene. Denne byrde kunne ikke kvantificeres og er derfor ikke medtaget i målingen. 2.2.2 Løbende administrative byrder årligt De løbende administrative byrder består i, at virksomheden ved hver omfattet byggeplads skal bruge tid på at sætte skiltet op, så det er synligt fra offentligt tilgængelig vej, og på at tage det ned igen. Afhængig af byggepladsens og arbejdets karakter vil tidsforbruget kunne variere. I målingen og beskrivelsen herunder er der taget udgangspunkt i den situation, som lader til at være den mindst tidskrævende og den mest normalt fremkommende. En del virksomheder kan derfor sagtens bruge mere tid end udgangspunktet nedenfor. Virksomhederne vil typisk have skiltet med i den varebil (eller det køretøj), de bruger til at komme hen til byggepladsen. Når de kommer til byggepladsen den første arbejdsdag, skal de tage skiltet ud af varebilen, finde et passende sted at sætte skiltet og derefter banke det ned i jorden. Når de forlader byggepladsen den sidste arbejdsdag, skal de tage skiltet op af jorden og lægge det i varebilen. Det vil tage den pågældende håndværker ca. 4 minutter i alt. Et estimat indhentet af Epinion på baggrund af en survey foretaget hos ca. 500 virksomheder viser, at der er ca. 690.000 omfattede byggesager årligt. Dette inkluderer dog også byggesager ift. etagebyggeri i tæt bebygget område, hvor skiltning ikke er praktisk mulig. Det er Skatteministeriets vurdering, at ca. 10 pct. af byggesagerne vil være undtaget af denne årsag, dvs. der skal skiltes ved ca. 621.000 byggesager årligt. De løbende administrative byrder er på baggrund heraf vurderet til ca. 41.400 timer årligt på samfundsniveau svarende til ca. 13,4 mio. kr. Derudover skal virksomhederne løbende skifte skiltene ud. Et skilt er vurderet til at holde ca. 2 år. Det betyder, at ca. 23.300 skilte skal skiftes ud hver år. Det vil medføre løbende byrder på ca. 11,6 mio. kr. Samlet vil kravene medføre løbende administrative byrder på ca. 25 mio. kr. årligt på samfundsniveau svarende til ca. 77.450 timer. Tabel 2.1: Administrative konsekvenser for virksomhederne 1 Samfundsniveau, mio. kr. Administrative omstillingsomkostninger 23,3 Løbende administrative byrder årligt, tidsforbrug til op- og nedtagning af skilte på bygge- 11,1 pladser på privat grund Løbende administrative byrder årligt, løbende 13,4 udskiftning af skilte 1 De administrative konsekvenser for virksomhederne uddybes yderligere i bilag B 3

2.3 Reguleringens oprindelse Reglerne er udelukkende nationale. 2.4 Virksomhedernes kommentarer og anbefalinger De adspurgte virksomheder deler sig i tre grupper ift. deres mening om de nye regler om skiltning på byggepladser på privat grund. Overordnet forstår de fleste virksomheder som udgangspunkt godt, og er enige i, at der skal gøres noget ved sort arbejde. Enkelte virksomheder mener, at reglerne vil have en positiv effekt på sort arbejde. Specifikt nævner flere virksomheder problemer med udenlandske virksomheder, som noget reglerne efter deres mening kan have en positiv virkning på. Af de virksomheder, som mener reglerne vil have en effekt, nævner nogle, at de ikke vil have noget problem med at efterleve reglerne, mens andre ser det som en administrativ, økonomisk og irriterende belastning. På et eller andet plan er det en god ide at få styr på den udenlandske håndværkere det er efter min mening værre end sort arbejde. Regner med at skiltene vil have en positiv effekt. Det betyder ingenting for et stort, lovligt firma som os. udtalt af virksomhed, som mener, at det er en fin måde at reklamere på. En overvejende andel af virksomhederne er dog kritiske overfor reglerne. Det skyldes særligt, at Skatteministeriet samtidig har indført regler om firmanavn eller logo på gulpladebiler. Disse regler gælder for biler på ikke over 4 tons, som er på gule plader. De skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo samt CVR-nummer. Virksomhederne har udtalt, at i langt de fleste tilfælde vil deres gulpladebil holde ved byggepladsen, så de synes, det er dobbeltregulering. Fjollet at skulle skilte, når der står en bil ved siden af med alle oplysningerne. Skilt og bil, der står side om side med samme oplysninger virker dobbelt. Det er at skyde gråspurve med kanoner udtalt af virksomhed, som altid har firmabiler og containere med navn på med på byggepladsen. Derudover har de svært ved at forestille sig, at reglerne vil have den ønskede effekt. De mener ikke, at almindelige mennesker vil gå hjem og undersøge CVR-nummeret. Enkelte virksomheder mener endda, at det vil blive nemmere at lave sort arbejde som følge af de nye regler. Det er jo en del af det sædvanlige bureaukrati. Det vil ikke have nogen gavnlig virkning. Kan det hjælpe at sætte CVR-nummer på? udtalt af virksomhed, som i forvejen bruger skilte til at reklamere med på visse byggepladser. Det bliver lettere at lave sort arbejde med skiltene, fordi man så kan skjule sig. udtalt af virksomhed, der mente, at var der først et skilt oppe, ville øvrige virksomheder lettere kunne arbejde sort, fordi det ville være svært at adskille de forskellige virksomheder. 4

Den tredje gruppe virksomheder forholder sig hverken positivt eller kritisk overfor reglerne. Blandt disse virksomheder har en enkelt virksomhed nævnt et praktisk problem med overhovedet at komme ind på byggepladser, hvor mange virksomheder skal skilte, da byggepladsen så vil være plastret til i skilte. På tværs af de tre grupper nævner flere virksomheder også praktiske udfordringer ift. skiltning på byggepladser, hvor de er underleverandører, da mange hovedentreprenører på nuværende tidspunkt kun tillader deres egne skilte på byggepladsen. Endelig nævner flere, at det vil være en udfordring at skilte om vinteren, hvor det kan blive svært og måske umuligt at slå skiltet ned i jorden. 5

Bilag A. Bekendtgørelsens relevante måleparametre A.1 Nedbrydning af bekendtgørelsen i informationsforpligtelser og oplysningskrav Bekendtgørelsen indeholder én informationsforpligtelse - skiltning på byggepladser på privat grund. Der er tre oplysningskrav til informationsforpligtelsen, da skiltet (mindst) skal indeholde 1) virksomhedens navn, 2) virksomhedens cvr. nr. og 3) virksomhedens RUT-nummer, hvis der er tale om en udenlandsk virksomhed. Se nærmere i tabel B.2 i bilag B. A.2 Segmenter Der er umiddelbart ingen parametre, fx virksomhedsstørrelse eller branche, som ser ud til at være bestemmende for tidsforbruget eller antallet af relevante byggesager. Det har heller ingen indflydelse på omstillingsomkostninger eller løbende administrative omkostninger, at kun udenlandske virksomheder skal skilte med virksomhedens RUT-nummer, da prisen for et skilt ikke ændrer sig som følge af den ekstra oplysning. Der er derfor ikke segmenteret i målingen. A.3 Populationer og hyppighed Den relevante population for målingen af de administrative omstillingsomkostninger er antallet af virksomheder, der har arbejde, som strækker sig over mere end én arbejdsdag, på byggepladser på privat grund med en entreprisesum over 50.000 kr. inkl. moms. Den relevante population for målingen af de løbende administrative byrder er det samlede antal byggesager på privat grund, som har en entreprisesum på over 50.000 kr. inkl. moms, og hvor arbejdet ikke er startet og færdiggjort på én arbejdsdag. Hvis flere virksomheder arbejder på samme byggeplads, skal hver enkelt virksomhed skilte, hvis virksomhedens arbejde opfylder kriterierne for at være omfattet. Det er derfor antal byggesager for den enkelte virksomhed, der er relevant. Hverken Skatteministeriet, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Danmarks Statistik eller andre erhvervsorganisationer indsamler de relevante populationer. Derfor har Epinion udført en telefonisk survey blandt 583 virksomheder for at fastlægge antallet af årlige byggesager, hvor der skal skiltes efter de nye regler. Virksomhederne blev tilfældigt valgt blandt alle virksomheder under hovedbranchekoderne 41.00.00 Opførelse af bygninger, 43.00.00 Byggeog anlægsvirksomhed, som kræver specialisering og 71.00.00 - Arkitekt- og ingeniørvirksomhed; teknisk afprøvning og analyse. Ud af de 583 virksomheder svarede 488 virksomheder, at de havde byggesager på privat grund, som opfylder ovenstående kriterier for at være omfattet af skiltningskravet. Der var dog stor forskel på, hvor mange relevante byggesager de enkelte virksomheder årligt vurderede at have. Svarene lå fra én sag årligt til 4.500 sager årligt. Ud fra surveyen har Epinion beregnet et estimat over antal virksomheder med relevante byggesager på samfundsniveau, samt antal relevante byggesager i alt på samfundsniveau. Svar, hvor kun én virksomhed har angivet et givent antal byggesager, indgår ikke i estimatet. Det betyder, at de medtagne svar ligger mellem én byggesag og 750 byggesager årligt. 6

De to estimater er begge foretaget ved at stratificere virksomhederne efter DB07-koder for at få dem så findelt som muligt efter branche og antal ansatte indenfor tre kategorier: 1-9 ansatte, 10-49 ansatte og +50 ansatte. Dette betyder, at nogle brancher er lavt repræsenteret i surveyen, hvorfor det pågældende estimat er forbundet med større usikkerhed. Dette er dog nødvendigt, da DB127 inkluderer mange DB07 koder, som ikke er med i surveyen. Derfor ville estimaterne blive meget overvurderede, hvis DB127 blev anvendt. Epinion har derfor vurderet, at estimaterne beregnet efter DB07 har størst sikkerhed. Antallet af virksomheder med relevante byggesager er estimeret på baggrund af antallet af virksomheder i de brancher, der er repræsenteret i surveyen. Estimatet er herefter ca. 9.300 virksomheder. Antallet af relevante byggesager er estimeret på baggrund af det gennemsnitlige antal relevante byggesager for de virksomheder i surveyen, som er indenfor en given branchekode og en given kategori ift. antal ansatte. Gennemsnittet er herefter ganget med antallet af virksomheder indenfor denne branchekode og den givne kategori ift. antal ansatte. Virksomhederne blev ikke spurgt ind til, hvor mange af deres byggesager, der ville være undtaget, fordi der var tale om byggepladser ved etagebyggeri i tæt bebygget område, hvor skiltning ikke er praktisk mulig. Det skyldes, at de nærmere kriterier for, hvornår undtagelsen kan benyttes ikke forelå. Skatteministeriet har efterfølgende estimeret, at ca. 10 pct. af de samlede byggesager vil være undtaget for kravet om skiltning. På samfundsniveau betyder det, at der er ca. 621.000 relevante byggesager, hvor en virksomhed skal skilte. A.4 Virksomhedsinterview De virksomheder, der deltog i populationssurvey en blev spurgt, om Erhvervsstyrelsen efterfølgende måtte kontakte dem med henblik på estimering af de administrative konsekvenser af kravene til skiltning. Det svarede 378 ud af 582 virksomheder ja til. Af disse er 23 virksomheder blevet kontaktet og telefoninterviewet om de administrative konsekvenser for dem. Virksomhederne er blevet valgt helt tilfældigt på tværs af branche, antal relevante byggesager og antal medarbejdere for at øge sikkerheden for, at estimaterne er repræsentative. I opregningen af tidsforbruget ift. op- og nedtagning af skilte er alene svar fra 9 virksomheder medtaget, da de øvrige svar adskilte sig markant fra det tidsforbrug, som må antages at være normaleffektivt. Derudover har Erhvervsstyrelsen telefoninterviewet tre ejendomsmæglere, som alle har indgående erfaring i at sætte skilte op af den type, som er anvendt i målingen. Deres estimat over hhv. tidsforbrug og levetid for et skilt er anvendt til at validere estimaterne fra de omfattede virksomheder. A.5 Omkostningsparatmetre I målingen er der anvendt en intern timepris svarende til en håndværker. Timeprisen for en håndværker er 322,50 kr. inkl. overhead. 2 2 Timelønnen udspringer af begrebet fortjeneste sat i forhold til den præsterede arbejdstid, som Danmarks Statistik anvender. Det dækker over alle lønmodtagerens indtægter i forbindelse med et ansættelsesforhold, herunder pension, ATP, personalegoder, ferie- og søn- og hellig-dagsbetalinger. Sygdom, ferie mv. er trukket fra. Hertil lægges en overhead op 25 pct. der dækker over omkostninger i forbindelse med faste 7

Derudover er der anvendt en stk. pris på 500 kr. på de skilte, som virksomhederne skal anskaffe sig for at leve op til kravene i bekendtgørelsen. Prisen er fundet ved at tage et simpelt gennemsnit af prisen på et ejendomsmæglerskilt af jordspydtypen inkl. plade med print på én side hos 3 tilfældige leverandører og afrunde til nærmeste hundrede. 3 A.6 Reguleringens oprindelse Reglerne er udelukkende nationale, dvs. der er tale om C-regulering. administrationsomkostninger, dvs. eksempelvis udgifter til kontor (husleje eller bygningsafskrivninger), telefon, varme, el, IT-udstyr mm. 3 Hos ideskilte.dk er prisen 445 kr. pr. skilt ved køb af 10 stk. skilte. Hos viskilter.dk er prisen 550 kr. pr. skilt ved køb af 10 stk. skilte. Hos admad.dk er prisen 462 kr. pr. skilt ved køb af 10 stk. skilte. Alle priser er for et skilt, hvor selve pladen er 60 x 30 cm. Det simple gennemsnit giver 485,67 kr. Dette beløb er afrundet til nærmeste hundrede for ikke at give udtryk for en større nøjagtighed end beløbet kan bære. 8

Bilag B. Uddybning af bekendtgørelsens administrative konsekvenser B.1 Administrative omstillingsomkostninger For at kunne leve op til kravene om skiltning skal de omfattede virksomheder anskaffe sig et/flere skilte, som de kan bruge på byggepladserne. Der stilles ikke krav til udformningen af skiltet fra Skatteministeriets side, og virksomhederne har derfor stor valgfrihed ift. hvilken type skilte, de vil anskaffe sig. Dog skal skiltets oplysninger være synlige og kunne læses fra offentligt tilgængelig vej. De fleste virksomheder regner med at købe skilte af den type, som ejendomsmæglere også bruger. Omkostningen pr. skilt er vurderet til at være omkring 500 kr. Nogle virksomheder vil anskaffe sig store skilte, fordi de arbejder på byggepladser, hvor de små ejendomsmæglerskilte bliver kørt over af de store maskiner, som kører på byggepladsen. Andre virksomheder vil anskaffe sig forskellige typer skilte, da skiltning på fx byggepladser i etageejendomme ikke kan foregå ved at slå et skilt ned i asfalten. Omkostningerne til øvrige typer skilte er vurderet til at være højere end ejendomsmægler -skiltet men er ikke medtaget i målingen. Det skyldes, at det ikke kan opgøres, hvor mange typer skilte, det vil være normaleffektivt at anskaffe sig, samt hvor mange af hver type skilt, der vil blive anskaffet. Der er stor forskel på, hvor mange skilte de enkelte virksomheder regner med at anskaffe sig. Det afhænger af antallet af relevante byggesager virksomheder har årligt og af varigheden af den enkelte byggesag. Nogle virksomheder har skilte i forvejen, som de bruger af reklamemæssige årsager. Der er dog ikke CVR-nummer på disse skilte. Nogle enkelte virksomheder vil blot købe et klistermærke med deres CVR-nummer og sætte på skiltet. Det vurderes, at de vil koste ca. 10 kr. pr. klistermærke. Andre vil købe helt nye skilte. Selvom nogle virksomheder således vil skulle bruge færre penge på at kunne efterleve kravene til skiltning, medtages de fulde omkostninger pr. skilt i målingen. Det skyldes selve AMVAB-metoden, hvor de administrative byrder beregnes ift. kravene i lovgivningen uden skelnen til, om virksomhederne i forvejen laver administrativt arbejde, som helt eller delvist svarer til kravene. 4 Alle de adspurgte virksomheder regner mindst med at skulle købe/har mindst 5 skilte, men mange virksomheder regner med at skulle købe/har ml. 20 og 30 skilte. Det har dog ikke været muligt at opgøre, hvor mange virksomheder, der vil anskaffe sig/har mere end 5 skilte. Målingen tager som følge af ovenstående udgangspunkt i de mindst mulige omstillingsomkostninger både ift. stykprisen på skiltene og ift. antallet af skilte, som de omfattede virksomheder skal ud og købe. Et konservativt estimat over de samlede omstillingsomkostninger til anskaffelse af skilte er derfor ca. 2.500 kr. pr. virksomhed. På samfundsniveau svarer det til omstillingsomkostninger på ca. 23,3 mio. kr., jf. nedenstående tabel. 4 Omvendt beregnes der også en AMVAB-lettelse, selvom virksomhederne fortsætter med at lave det administrative arbejde, som var et krav efter lovgivningen, fordi de selv skal bruge oplysningerne eller andre efterspørger dem. 9

Tabel B.1: Administrative omstillingsomkostninger for virksomhederne Omkostning pr. virksomhed Antal virksomheder omfattet Samfundsniveau, mio. kr. Indkøb af 5 nye skilte 2.500 kr. 9.300 23,3 B.1.1 Løbende administrative byrder årligt De løbende administrative byrder består i, at virksomheden ved hver omfattet byggeplads skal bruge tid på at sætte skiltet op og på at tage det ned igen. Afhængig af byggepladsens og arbejdets karakter vil tidsforbruget kunne variere. I målingen er der taget udgangspunkt i den situation, som lader til at være den mindst tidskrævende og den mest normalt fremkommende. Nedenfor følger imidlertid beskrivelser af alle tre situationer, som det har været muligt at udlede på baggrund af telefoninterviewene. Situation 1: Virksomhederne vil typisk have skiltet med i den varebil (eller det køretøj), de bruger til at komme hen til byggepladsen. Når de kommer til byggepladsen den første arbejdsdag, skal de tage skiltet ud af varebilen, finde et passende sted at sætte skiltet og derefter banke det ned i jorden. Når de forlader byggepladsen den sidste arbejdsdag, skal de tage skiltet op af jorden og lægge det i varebilen. Det vil tage den pågældende håndværker ca. 4 minutter i alt. Situation 2: Virksomhederne vil typisk have skiltet med i den varebil (eller det køretøj), de bruger til at komme hen til byggepladsen. Når de kommer til byggepladsen første arbejdsdag, skal de tage skiltet ud af varebilen, finde et passende sted at sætte skiltet og derefter banke det ned i jorden. Inden de kører igen tager de skiltet op af jorden og lægger det i varebilen. Næste dag virksomheden arbejder på byggepladsen, skal de igen sætte skiltet op og tage det ned igen. Det vil tage den pågældende håndværker ca. 4 minutter i alt pr. dag skiltet skal sættes op og tages ned. Det samlede tidsforbrug vil variere med varigheden af opgaven. Der vil dog mindst være tale om et tidsforbrug på ca. 8 minutter. Der kan være flere årsager til, at virksomhederne vælger at tage skiltet med hjem hver dag. Nogle virksomheder vil gøre det for at undgå tyveri/hærværk af skiltene, mens andre virksomheder vil gøre det af hensyn til ejeren af den private grund, så de ikke skal se på skiltet, når de selv kommer hjem fra arbejde. Målingen har imidlertid vist, at kun ca. ¼ af virksomhederne vil lade skiltet stå over den periode, de arbejder på byggepladsen. Efter AMVAB-metoden er det således ikke for normaleffektivt at tage skiltet ned hver dag, og det ekstra tidsforbrug indgår derfor ikke i målingen. Situation 3: Virksomhederne kan ikke have skiltet med i den varebil (eller det køretøj), de bruger til at komme hen til byggepladsen pga. skiltets størrelse. Der er typisk tale om skilte af bannertypen, som sættes op i en større træramme, der skal bankes ned i jorden. De skal derfor køre hen til byggepladsen med skiltet, bruge tid på at samle det og sætte det ned i jorden og køre tilbage (for at hente de værktøjer/materialer, de skal bruge på byggepladsen). Det vil tage en/flere håndværkere alt mellem 45-120 minutter. Tidsforbruget afhænger især af afstanden fra virksomheden til byggepladsen. 10

Årsagen til at virksomhederne anvender disse store skilte kan fx være, at de små jordspyd bliver kørt ned af store entreprenørmaskiner. Det kan dog også være af reklamemæssige årsager. Det er ikke muligt at udlede, hvor stor en andel af virksomhederne, der gør det af forretningsmæssige årsager, og derfor vil det ekstra tidsforbrug ikke indgå i målingen. Situation 1 er således den situation, som der i målingen er taget udgangspunkt i. Estimatet beregnet af Epinion på baggrund af en survey foretaget hos ca. 500 virksomheder viser, at der er ca. 690.000 omfattede byggesager årligt. Heraf estimerer Skatteministeriet, at de ca. 10 pct. vil være undtaget, fordi der er tale om byggesager ved etagebyggeri i tæt bebygget område, hvor skiltning ikke er praktisk mulig. Samlet vil der således være De løbende administrative byrder er på baggrund heraf vurderet til ca. 41.400 timer årligt på samfundsniveau svarende til ca. 13,4 mio. kr. Derudover skal virksomhederne løbende skifte skiltene ud. Et skilt er vurderet til at holde ca. 2 år. Det betyder, at ca. 23.300 skilte skal skiftes ud hvert år. Samlet vil det medføre løbende administrative byrder på ca. 11,6 mio. kr. årligt på samfundsniveau. De samlede løbende administrative byrder kan ses i nedenstående tabel. 11

Tabel B.2: Kortlægning af de løbende administrative byrder på samfundsniveau årligt Segment Informationsforpligtigelse og underliggende oplysningskrav Population på samfundsniveau Normal effektiv virksomhed (pr. virksomhed) Virksomheder, der har arbejde, der strækker sig over mere end én arbejdsdag, på byggepladser på privat grund med entreprisesum over 50.000 kr. Informationsforpligtelse a: Skiltning på byggepladser på privat grund, når entreprisesummen er over 50.000 kr. og arbejdet strækker sig over mere end én arbejdsdag. 9.300 Aktivitet i tid Interne anskaffelser Eksterne anskaffelser Oplysningskrav 1: Virksomhedens navn 2 min 9,36 kr. 0 kr. Oplysningskrav 2: Virksomhedens cvr. nr. 2 min 9,36 kr. 0 kr. Timepris 322,50 kr. Frekvens af populationen i % Totale omkostninger på samfunds niveau årligt 100 % 66,77 12.488.309,00 kr. 322,50 kr. 100 % 66,77 12.488.309,00 kr. Hyppighed -henvisning 39 d, stk. 3, jf. stk. 1 39 d, stk. 3, jf. stk. 1 Lovtype C C Oplysningskrav 3: Virksomhedens RUTnummer 5 0 min 0 kr. 0 kr. 322,50 kr. 100 % 0 0 mio. kr. 39 d, stk. 3, jf. stk. 1 C I alt 24.976.618,00 kr. 5 Da det ikke har været muligt at fastlægge en population/hyppighed for antal skiltninger, hvor en udenlandsk virksomhed skal skilte med RUT-nummer, og da den ekstra oplysning ikke har betydning for de samlede byrder pr. skiltning, vil de løbende byrder blot blive fordelt på oplysningskrav 1 og 2. 12

B.2 Validitet og følsomhedsanalyse Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at de adspurgte virksomheder alle havde en god forståelse af de nye krav til skiltning. Af de virksomheder, hvis estimater indgår i målingens resultater, bruger 1/3 af virksomhederne allerede skilte. Deres vurdering af tidsforbruget til opsætning og nedtagning af skilte stemmer i høj grad overens med de virksomheder, som endnu ikke har erfaring med at bruge skilte. Endvidere er estimatet fra ejendomsmæglerne på samme niveau, og det vurderes derfor, at tidsestimatet er validt. Ift. populationen for omstillingsomkostningerne vurderer Epinion og Erhvervsstyrelsen, at der er tale om en valid population. Endelig vurderer Epinion og Erhvervsstyrelsen, at populationen for de løbende administrative byrder er behæftet med nogen usikkerhed. Det skyldes, at estimatet for antal relevante byggesager er foretaget på baggrund af en stratificering af surveyens resultater på DB07-koder, hvilket betyder, at estimater for nogle branchekoder baseres på få svar. Derfor er der også anvendt et konservativt skøn for selve tidsforbruget for skiltningen og for de interne anskaffelser ift. indkøb af skilte. Samlet set er det derfor vurderingen, at målingens resultater er valide. 13

Bilag C. Baggrunden for måling af administrative konsekvenser ved AMVAB-metoden C.1 Introduktion Danske virksomheder er underlagt en række forskellige krav og pligter, som er fastsat i love og regler af offentlige myndigheder. Det offentlige fastsætter kravene for at regulere virksomhedernes adfærd, så overordnede samfundsmæssige hensyn tilgodeses. Men hvis virksomhederne pålægges unødvendige administrative byrder, er der tale om et samfundsmæssigt spild. Det er ofte muligt at regulere virksomhedernes adfærd på en mere optimal og for virksomhederne mindre ressourcekrævende måde, uden at de overordnede samfundsmæssige formål med reguleringen tilsidesættes. Erhvervsstyrelsen har af Regeringen fået til opgave at følge udviklingen i de administrative byrder ved målinger af ny erhvervsrettet lovgivning. Til den opgave anvender Erhvervsstyrelsen AMVAB-metoden til at måle, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterkomme administrative krav i erhvervsrelevante love og bekendtgørelser. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Resultaterne fra AMVAB-målinger anvendes til at følge udviklingen i de administrative byrder, til at forebygge nye byrder i forslag til ny regulering og til at identificere byrdefulde områder med henblik på regelforenkling af eksisterende regulering. AMVAB-målingerne gennemføres af eksterne konsulenter i samarbejde med ressortministeriet og Erhvervsstyrelsen. C.2 De administrative konsekvenser ved reguleringen Ved AMVAB-metoden gennemføres virksomhedsinterviews til undersøgelse af, hvor mange ressourcer virksomhederne bruger på at efterleve specifikke love, bekendtgørelser. Metoden indebærer, at man ved en nøje gennemgang af regelteksten i love og bekendtgørelser finder de steder, hvoraf det fremgår, at virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse informationsforpligtelser underopdeles i et antal oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter. Disse aktiviteter kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug. I nogle tilfælde vil efterlevelse af oplysningskravene også kræve, at virksomhederne bruger ressourcer på anskaffelser enten i form af produkter og/eller anskaffelser i form af eksterne serviceydelser. Den administrative byrde måles efter formlen: P*O*H = Administrativ byrde P: Antal virksomheder omfattet af reguleringen. O: Omkostningsparametre i én omfattet virksomhed bestående af løn til administrative medarbejdere for pågået administrativ aktivitet og/eller eventuelle anskaffelser. H: Hyppigheden af hvor ofte information skal stilles til rådighed for myndighed eller tredjepart årligt. 14

De målte løbende administrative byrder angives altid på samfundsniveau årligt. C.2.1 Ex ante og ex post målinger AMVAB-metoden anvendes til to typer af målinger: ex ante og ex post målinger. Ex ante målinger I forbindelse med ny lovgivning, som forventes at have administrative konsekvenser for danske virksomheder i et omfang der overstiger 10.000 årligt på samfundsniveau, opgør Erhvervsstyrelsen de forventede administrative konsekvenser for virksomhederne ved lovforslaget eller bekendtgørelsesudkastet. En sådan opgørelse betegnes som en ex ante måling af de administrative konsekvenser, idet der er tale om en vurdering af de administrative konsekvenser ved en ny regel, inden denne får effekt for virksomhederne. Ex-post målinger Målinger af de administrative konsekvenser for danske virksomheder ved love, bekendtgørelser eller øvrige initiativer som f.eks. digitaliseringsinitiativer. Sådanne målinger betegnes som ex-post målinger af de administrative konsekvenser, idet målingen gennemføres efter, at reglen eller initiativet er trådt i kraft og kan mærkes ude i virksomhederne. En ex post måling foretages kun, når administrative konsekvenser ikke er blevet ex ante målt tidligere, eller når grundlaget for en ex ante måling er ændret siden ex ante målingen blev afsluttet. C.2.2 Forskellige typer af administrative konsekvenser I målingen sondres mellem omstillingsomkostninger og løbende byrder: Omstillingsomkostninger Omstillingsomkostninger er de omkostninger, som virksomhederne kun skal afholde én gang i forbindelse med, at de skal omstille sig til en ny eller ændret lovgivning/regulering. Omstillingsomkostningerne omfatter ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretningsområder i virksomheden. Løbende byrder De løbende byrder består af de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som gentages løbende af nye virksomheder (der registreres). Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB), som findes på www.amvab.dk. 15