PLATELIA TM EBV-VCA IgM tests

PLATELIA TM EBV-VCA IgM 72936 96 tests ENZYMIMMUNANALYSE TIL KVALITATIV BESTEMMELSE AF IgM-ANTISTOFFER MOD EPSTEIN-BARR-VIRUS (VIRAL CAPSID ANTIGEN) I HUMANT SERUM

1- FORMÅL Dette immunanalyse-sæt er beregnet til kvalitativ bestemmelse af IgMantistoffer mod Epstein-Barr-Virus Viral Capsid Antigen (VCA) i humant serum. Platelia TM EBV-VCA IgM-analysen kan anvendes i forbindelse med andre Epstein-Barr-serologier (Platelia TM EBV-VCA IgG, Platelia TM EB-NA-1 IgG og Platelia TM EBV-EA-D IgG) som en hjælp til diagnosticeringen af smitsom mononukleose. 2- KLINISK VÆRDI Epstein-Barr-virus (EBV) er et almindeligt humant patogen, der rammer 80 % af den voksne befolkning i USA. Efter opdagelsen af Epstein-Barr-virus i 1964 har EBV vist sig at være ætiologisk impliceret i et stigende antal sygdomme hos mennesker, f.eks. smitsom mononukleose. EBV har også været forbundet med B-cellelymfomer hos personer med svækket immunforsvar, herunder patienter med organtransplantation og AIDS-patienter. EBV er klassificeret som medlem af herpesvirusfamilien ud fra dens karakteristiske morfologi. Alle herpesvira har evnen til at etablere en latent infektion hos værten. Smitsom mononukleose (IM) er en akut, selvafgrænsende, lymfoproliferativ sygdom, der skyldes EBV. Selvom primær EBV-infektion i barndommen normalt er asymptomatisk, resulterer næsten 50 65 % af de primære virusinfektioner i direkte klinisk sygdom hos halvvoksne teenagere og unge voksne, f.eks. som smitsom mononukleose med følgende symptomer: faryngitis-feber, tonsillitis, lymfadenopati, utilpashed, hovedpine, myagia, spleno- og hepatomegali, udslæt og leucocytose. EBV-infektion resulterer i produktion af antistoffer mod fire særskilte komplekser: EBNA (EBV Induced Nuclear Antigen), EA (EBV Induced Early Antigen), VCA (Viral Capsid Antigen) og MA (EBV Induced Membrane Antigen). EA-komplekset er opdelt i to komponenter, som omfatter EA-D (spredt komponent) og EA-R (begrænset komponent). IgM-antistoffer mod VCA kan konstateres tidligt i sygdomsforløbet. Antistofniveauet stiger tidligt og når maksimum efter 3 4 uger, hvorefter det falder til et niveau, der ikke kan registreres. 132

3- PROCEDURENS PRINCIP ELISA-analyse (Enzyme-Linked Immunosorbent Assays) er baseret på de biologiske materialers evne (dvs. antigener) til at fæstne sig til plasticoverflader som f.eks. polystyren (fast fase). Platelia TM EBV-VCA IgMsættet benytter ELISA-teknologien, hvor et affinitetsrenset VCA-antigen er bundet til brøndene på en mikroplade. Når antigener, der er bundet til den faste fase, kommer i kontakt med en patients serum, vil det antistof, der er specifikt for antigenet, binde sig til antigenet på den faste fase (hvis det er til stede) og danne antigen-antistof-komplekser. Serumopløsningen til forbehandlingen anvendes til at fjerne interferens, der eventuelt er forårsaget af IgG og IgM-RF. Overskydende antistof fjernes ved afvaskning. Derefter tilføjes anti-humant IgM-globulin fra ged, som er konjugeret med peroxidase fra peberrod, som derefter binder sig til antistof-antigen-komplekserne. Det overskydende konjugat fjernes ved afvaskning, og derefter tilsættes substratet tetramethylbenzidin (TMB). Hvis der findes specifikt IgM-antistof mod EBV-VCA-antigenet i patientens serum, dannes en blå farvning. Når den enzymatiske reaktion stoppes med 1N H2SO4, bliver brøndenes indhold gult. Farven, der er proportional med koncentrationen af antistof i serummet, kan aflæses på et egnet spektrofotometer eller en ELISA-mikropladelæser. ELISAs sensitivitet, specificitet og reproducerbarhed kan sammenlignes med andre serologiske tests til antistof, f.eks. immunfluorescens, komplementfiksering, hæmagglutination og radioimmunanalyser. 133

4- SÆTTETS INDHOLD Alle reagenser anvendes udelukkende til in vitro-diagnosticering. Etiket Reagenstype Præsentation R1 Microplate Mikroplade: 12 strimler (à 8 brønde), der er dækket med inaktiveret affinitetsrenset EBV-viralt capsid-antigen (gp125) og opbevaret i en foliepose med tørremiddel/fugtighedsindikator. 1 R2 R3 R4a R4b Concentrated Washing Solution (20x) Non reactive control Positive Control I Positive Control II Koncentreret vaskeopløsning (20 x): Tris-buffer (ph 7,2 ± 0,2) med 1% Tween 20. Konserveringsmidler: ProClin 300 (0,1%). Ikke-reaktiv kontrolprøve (human) til anti-ebv-vca IgM-antistoffer. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) Positiv kontrolprøve I (human) til anti-ebv-vca IgMantistoffer. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) Positiv kontrolprøve II (human) til anti-ebv-vca IgMantistoffer. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) R5 Calibrator Kalibrator (human) til anti-ebv-vca IgM-antistoffer med specifik faktor for sættet, som er trykt på æskens ydre etiket. Negativ for HBs Ag og HIV-1-, HIV-2- og HCV-antistoffer. Konserveringsmidler: Natriumazid (< 0,1%) og pen/strep (0,01%) R6 Conjugate Konjugat (brugsklart): Antistoffer (ged) mod humant IgM, som er koblet til peroxidase fra peberrod. Konserveringsmidler: ProClin 300 (0,1%) og gentamycin 1 x 50 ml 1 x 0,4 ml 1 x 0,4 ml 1 x 0,4 ml 1 x 0,4 ml 1 x 16 ml 134

Etiket Reagenstype Præsentation R7 Diluent II Fortynder II: Brugsklar buffer (ph 7,5) med 2 x 45 ml proteinstabilisatorer. Indeholder anti-humant IgG (ged/får) til serumadsorption til fjernelse af konkurrerende IgG. Konserveringsmidler: ProClin 300 (0,1%). R9 Chromogen TMB Kromogen/substratopløsning (brugsklar): Tetramethylbenzidin (TMB). Reagensen skal forblive lukket, når den ikke er i brug, ellers kan der danne sig et præcipitat i reaktionsbrøndene. 1 x 15 ml R10 Stopping Solution 5- FORHOLDSREGLER OG ADVARSLER Forholdsregler Stopopløsning (brugsklar): Svovlsyre 1N: 1 x 15 ml Analyseark 1 Resultaternes pålidelighed afhænger af en korrekt implementering af følgende regler for god laboratoriepraksis: Undgå at anvende forældede reagenser. Bland ikke reagenser fra forskellige partier i samme testforløb. BEMÆRK: Det er muligt at bruge andre partier end dem i dette sæt under forudsætning af, at det samme parti bruges inden for hele testforløbet: Vaskeop løsning (R2), kromogen/substratopløsning (R9) og stopopløsning (R10). Disse reagenser kan bruges sammen med Platelia TM EBV-VCA IgG, Platelia TM EBV-EA-D IgG og Platelia TM EB-NA-1 IgG fra vores katalog. Kontakt vores tekniske serviceafdeling for detaljerede oplysninger. Vent 30 minutter før brug, så reagenserne kan stabilisere sig ved stuetemperatur. Rekonstituér reagenserne forsigtigt for at undgå kontamination. Undgå at udføre testen i nærheden af reaktive dampe (syre, alkaliske dampe og aldehyddampe) eller støv, der kan påvirke konjugatets enzymaktivitet. Benyt engangsmateriale eller, hvis dette ikke er muligt, udstyr af glas, som er vasket og skyllet grundigt med demineraliseret vand. Mikropladen må ikke blive tør fra afvaskningen til fordelingen af reagensen. 135

Enzymreaktionen er meget følsom over for metalioner. Undgå derfor, at metalelementer kommer i berøring med de forskellige konjugat- eller substratopløsninger. Kromogen/substratopløsningen skal være farveløs. Dannelsen af farvning angiver, at reagensen ikke kan anvendes og skal udskiftes. Brug en ny pipettespids til hver prøve. Grundig afvaskning af mikropladen er et afgørende trin i proceduren: Overhold det anbefalede antal afvaskninger, og kontrollér, at alle brønde bliver helt fyldt og derefter helt tømt. Forkert afvaskning kan medføre unøjagtige resultater. Brug aldrig den samme beholder til at fordele konjugat- og udviklingsopløsning. Kontrollér, at pipetterne og andet udstyr er i orden og fungerer korrekt. Analyseproceduren må ikke ændres. SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSMÆSSIGE FORHOLDSREGLER Alle reagenser i sættet er beregnet til in vitro-diagnosticering. Brug engangshandsker, når du håndterer reagenser. Undgå at pipettere med munden. Humant kildemateriale, der er brugt til klargøring af reagenser, er blevet testet og fundet ikke-reaktivt for hepatitis B-overfladeantigen (HBs Ag), antistoffer mod hepatitis C (HCV) og antistoffer mod HIV 1- og HIV 2-vira. Eftersom ingen metode kan give fuld garanti for fravær af smitsomme stoffer, skal du håndtere reagenser af human oprindelse og patientprøverne som potentielt smittefarlige. Betragt alt materiale, der har været i direkte kontakt med prøver og reagenser af human oprindelse, samt vaskeopløsninger som smittefarligt materiale. Undgå at spilde prøver eller opløsninger, der indeholder prøvemateriale. Hvis du spilder materiale, skal du rense efter med et blegemiddel i en opløsning på 10 %. Hvis den kontaminerende væske er en syre, skal det spildte materiale først neutraliseres med natriumbikarbonat, derefter rengøres med blegemiddel og tørres op med sugende papir. Det materiale, der anvendes til rengøringen, skal bortskaffes og placeres i en beholder til kontamineret affald. 136

Prøver, reagenser af human oprindelse såvel som kontamineret materiale og produkter skal bortskaffes efter dekontamineringen: - enten ved nedsænkning i et blegemiddel med en endelig koncentration på 5 % natriumhypoklorid i 30 minutter, - eller ved autoklavering ved 121 C i mindst 2 timer. Autoklavering i mindst én time ved 121 C er den bedste metode til at inaktivere HIV-vira og HB-virus. ADVARSEL: UNDGÅ AT PLACERE OPLØSNINGER, DER INDEHOLDER NATRIUMHYPOKLORID, I AUTOKLAVEN. Kemikalier skal håndteres og bortskaffes ifølge god laboratoriepraksis. Undgå, at hud og slimhinder kommer i kontakt med substratbufferen, kromogenet og stopopløsningen (fare for forgiftning, irritation eller forbrændinger). Sikkerhedsdatablad udleveres efter anmodning. Advarsel: Nogle af reagenserne indeholder ProClin 300 < 1,5% R43 : Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden S28-37 : Kommer stof på huden, vaskes straks med store mængder vand og sæbe. Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet. Xi - Irriterende 6- KRÆVET MATERIALE, DER IKKE MEDFØLGER Vortex-mixer. Mikropladelæser med filtre på 450 nm (*). Beholder til farligt biologisk affald. Natriumhypoklorid (blegemiddel) og natriumbikarbonat. Destilleret eller demineraliseret vand. Målecylindre. Engangslatexhandsker. Beskyttelsesbriller. Sugende papir. 137

Automatiske eller halvautomatiske, justérbare eller forudindstillede pipetter eller multipipetter til måling og fordeling af 10, 100 og 1000 µl. Manuel, halvautomatisk eller automatisk mikropladevasker (*). Engangsrør. (*) Kontakt os, hvis du vil have detaljerede oplysninger om det udstyr, der anbefales af vores tekniske afdeling. 7- REKONSTITUERING OG OPBEVARING AF REAGENSER Sættet skal opbevares ved +2 8 C indtil udløbsdatoen på pakken (undtagen ved specifikke instruktioner). Lad reagenserne stabilisere sig ved stuetemperatur (+21 25 C), før de anvendes. Placer straks alle reagenser i køleskabet igen, efter brug. 1) Brugsklare reagenser Reagens 1 (R1): mikroplade Hver bakke indeholder 12 strimler og er pakket ind i en forseglet foliepose. Åbn posen med en saks eller skalpel 0,5 1 cm over linjen. Læg straks de ubrugte teststrimler tilbage i posen. Forsegl posen omhyggeligt, og placer den igen ved +2 8 C. Derefter er strimlerne holdbare i en måned. Reagens 3 (R3): Ikke-reaktiv kontrolprøve Reagens 4a (R4a): Positiv kontrolprøve I Reagens 4b (R4b): Positiv kontrolprøve II Reagens 5 (R5): Kalibrator Reagens 6 (R6): Konjugat Reagens 7 (R7): Fortynder II Reagens (R9): Kromogen/substratopløsning Reagens 10 (R10): Stopopløsning 2) Reagenser der skal rekonstitueres Reagens 2 (R2): Koncentreret vaskeopløsning 20 x Forbered en brugsklar opløsning ved at fortynde 50 ml vaskeopløsning med en koncentration på 20 X til 1,0 l med destilleret og/eller demineraliseret vand. Bland grundigt. Opbevar ved +2 8 C i 5 dage efter fortyndingen. 138

8- PRØVEMATERIALE Tag en blodprøve i overensstemmelse med gældende praksis. Testen udføres med ufortyndede prøver. Adskil serummet fra klumpen eller de koagulerede, røde blodlegemer, så snart det er muligt, for at undgå eventuel hæmolyse. Udbredt hæmolyse kan påvirke testresultatet. Prøver med aggregater skal renses ved centrifugering forud for testen. Opslæmmede fibrinpartikler eller aggregater kan give fejlagtigt positive resultater. Prøvematerialet kan opbevares ved +2 8 C, hvis screeningen udføres inden for 5 dage, eller det kan dybfryses ved -20 C i flere måneder. Undgå gentagen nedfrysning/optøning. Hvis prøvematerialet skal transporteres, skal det emballeres ifølge de gældende regler for transport af ætiologiske stoffer. UNDGÅ AT ANVENDE KONTAMINERET, HYPERLIPÆMISK, IKTERISK HYPERHÆMOLYSERET ELLER VARMEINAKTIVERET SERUM. 9- ANALYSEPROCEDURE Følg den angivne procedure nøje. Brug kalibratoren og kontrolprøverne for hver serie af bestemmelser til at validere testresultaterne. Følg nedenstående gode laboratoriepraksis: 1. Fastlæg prøvefordelingen og identifikationsoversigten omhyggeligt. 2. Forbered den fortyndede vaskeopløsning (R2) (se afsnit 7). 3. Tag transportbakken og strimlerne (R1) ud af beskyttelsesposen. Placer det ønskede antal antigen-dækkede strimler i en mikropladeramme. Afsæt 1 brønd til ren reagens, 3 brønde til kalibratoren og 1 brønd til hver af de enkelte kontrolprøver: negativ, positiv I og positiv II. A B C D E F G H 1 B1 R3 R4a R4b R5 R5 R5 S1 2 S2 S3 S4 S5 S6 S7 S8 S9 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 139

4. Alle prøver, kontrolprøver og kalibratorer skal blandes i Vortex-mixeren før brug. Fortynd testprøverne, kalibratoren, de negative og positive kontrolprøver i forholdet 1:81 (f.eks. 10 µl +800 µl) ved hjælp af prøvefortynder II (R7) i fortyndingsrørene eller på fortyndingspladen. 5. Pipettér 100 µl af hver fortyndet kalibrator, kontrolprøve eller patientprøve i hver brønd. Pipettér 100 µl prøvefortynder II (R7) i den første brønd til ren reagens. 6. Inkubér mikropladen i 30 ± 2 minutter ved stuetemperatur (21 25 C). 7. Sug indholdet af alle brønde op i en beholder til biologisk farligt affald (som indeholder natriumhypoklorid). Tilsæt straks mindst 300 µl vaskeopløsning i hver brønd. Sug indholdet op igen. Gentag denne procedure mindst 4 gange (dvs. alt i alt mindst 5 afvaskninger). Hvis det er nødvendigt, kan du tørre pladen ved at lægge den på hovedet på sugende papir. Hvis der anvendes en automatisk afvasker, skal du følge samme procedure. 8. Fordel 100 µl af det brugsklare konjugat (R6) i alle brønde. 9. Inkubér i 30 ± 2 minutter ved stuetemperatur (21 25 C). 10. Tøm alle brønde ved at suge indholdet op, og vask dem 5 gange som beskrevet ovenfor. 11. Fordel hurtigt 100 µl kromogen/substratopløsning (R9) i hver brønd. 12. Lad reaktionen foregå i mørke i 10 ± 2 minutter ved stuetemperatur (21 25 C). Undgå at bruge selvklæbende film under inkubationen. Kromogen/substratopløsningen bliver blå i brønde, der indeholder IgMantistoffer, som kan konstateres. 13. Tilsæt 100 µl stopopløsning (R10) til hver brønd. Bland ved at banke let på pladen. Tilsætningen af stopopløsning (R10) resulterer i en farveændring fra blå til gul. 14. Vent i mindst 5 minutter og aflæs reaktionen. Tør undersiden af pladen omhyggeligt af. Nulstil læseren ved en bølgelængde på 450 nm på brønden med ren reagens, og mål den optiske tæthed for hver brønd. Pladen skal aflæses inden for 30 minutter efter tilsætning af stopopløsningen (strimlerne skal altid holdes væk fra lyset før aflæsningen). 15. Kontrollér, at alle resultater stemmer overens med hensyn til aflæsningen, pladen, prøvefordelingen og identifikationsoversigten. 140

10- BEREGNING OG FORTOLKNING AF RESULTATERNE 1) Beregn den gennemsnitlige absorbans 1. Den gennemsnitlige optiske tæthed (OD) for cut-off-kalibratoren Beregn den gennemsnitlige optiske tæthed for cut-off-kalibratoren ud fra de tre bestemmelser af kalibratoren (R5). Hvis én af de tre kalibratorers værdier afviger med mere end 15 % fra gennemsnittet, skal du se bort fra den pågældende værdi og beregne gennemsnittet ud fra de to resterende værdier. 2. Korrektionsfaktor Der bestemmes en korrektionsfaktor for hvert parti af testsættene for at tage højde for de løbende ændringer i analyseaktiviteten på grund af stuetemperaturen og planlægningen. Korrektionsfaktoren er trykt på kalibratorflasken. 3. Cut-off-kalibratorværdi Cut-off-kalibratorværdien for hver analyse bestemmes ved at gange korrektionsfaktoren med den gennemsnitlige optiske tæthed for cut-off-kalibratoren, som blev bestemt i trin 1. 4. ISR-værdi Beregn en ISR (Immune Status Ratio)-værdi for hver prøve ved at dividere prøvens OD-værdi med cut-off-kalibratorværdien, som blev bestemt i trin 3. Eksempel : OD'er for kalibratoren (R5) = 0,380, 0,400, 0,420 Gennemsnitlig OD for kalibratoren (R5) = 0,400 Korrektionsfaktor = 0,5 Cut-off-kalibratorværdi = 0,5 x 0,400 = 0,200 OD for patientsera = 0,600 ISR-værdi = 0,600/0,200 = 3,00 2) Validering af analyse 1. Ren reagens (ved aflæsning i forhold til ren luft) skal være < 0,150 ved 450 nm: OD (RB) < 0,150 2.Negativ kontrolprøve (R3) skal være 0,250 ved 450 nm (ved aflæsning i forhold til ren reagens): OD (R3) 0,250 3. Hver kalibrator (R5) skal være 0,250 ved 450 nm (ved aflæsning i forhold til ren reagens): OD (R)5 0,250 4.Positiv kontrolprøve (R4b) skal være 0,500 ved 450 nm (ved aflæsning i forhold til ren reagens): OD (R4b) 0,500 141

5. ISR (Immune Status Ratio)-værdierne for de negative, positive I og positive II kontrolprøver (R3, R4a, R4b) skal være inden for deres respektive intervaller, som er trykt på flaskerne. Hvis disse kriterier ikke ligger inden for deres respektive intervaller, betragtes testen som ugyldig og skal gentages. 3) Fortolkning af resultaterne Patientens ISR-værdier skal fortolkes på følgende måde: ISR-værdi Resultater Fortolkning 0.90 Negativt Intet betydeligt niveau for registrerbart EBV-VCA IgMantistof. 0.91-1.09 Tvivlsomt Prøverne skal testes igen. 1.10 Positivt Betydeligt niveau for registrerbart EBV-VCA IgM-antistof. Angiver en aktiv eller nylig infektion. 1. Følgende metode anbefales til rapportering af de opnåede resultater: "Følgende resultater blev opnået med Platelia TM EBV-VCA IgM-testen. Værdier, der opnås med forskellige metoder, kan ikke bruges samtidigt eller på skift. Det rapporterede IgM-niveau kan ikke forbindes med en endelig titer". 2. Der anvendes fire særskilte EBV-antistoffer til at give en nøjagtig fortolkning og et omfattende billede af EBV-infektionen: IgG EBV-induceret nukleart antigen (EB-NA), IgG EBV-induceret tidligt antigen (EBV-EA), IgG og IgM viralt capsid-antigen (EBV-VCA). Nøjagtig fortolkning af EBV-infektion er baseret på resultaterne fra alle disse antistoffer og bør normalt ikke bero på resultatet af en enkelt test i forbindelse med diagnosticering. 3. Prøver, der forbliver tvivlsomme efter gentagen test, skal testes igen med en anden metode, f.eks. immunfluorescensanalyse (IFA). Hvis resultaterne forbliver tvivlsomme ved yderligere test, skal der tages en ny prøve. 4) Forventede værdier Akut fase Mængden af EBV-VCA IgM-antistoffer øges hurtigt i den tidlige, akutte fase og kan konstateres før eller samtidig med EBV-VCA IgG- og EB-NA-1 IgM-antistoffer og heterofile antistoffer. 142

Mængden af EBV-VCA IgM-antistoffer mindskes under den sene fase sammen med EB-NA-1 IgM-antistofferne, mens niveauet for EBV-VCA IgG bevares. Overgangsfase Mængden af EBV-VCA IgM-antistoffer faldt til et lavt niveau, omtrent det samme niveau som EB-NA-1 IgG-antistofferne, som tilgengæld begynder at stige. Niveauet for EBV-VCA IgG bevares. Rekonvalescent fase EBV-VCA IgM-antistofferne viser et meget lavt niveau eller et negativt resultat, mens EB-NA-1 IgG-antistofferne stiger til et højt niveau. 5) Udbredelse En gruppe på 158 sera fra en normal befolkningsgruppe af forskellige aldre, køn og geografiske områder i USA blev testet med Platelia TM EBV-VCA IgMtesten. De positive resultater for Platelia TM EBV-VCA IgM-analysen udgjorde 2,5% og de tvivlsomme resultater udgjorde 1,9%. Fordelingen af ISRværdierne fra denne undersøgelse er vist i diagrammet nedenfor. 100 Fordeling af ISR-værdier i en normal befolkning (antal=158) 90 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 14 3 1 5 2 0 0 3 1 2 1 0 0 1 [0-0,11[ [0,11-0,21[ [0,21-0,3[ [0,3-0,41[ [0,41-0,51[ [0,51-0,61[ [0,61-0,71[ [0,71-0,81[ [0,81-0,91[ [0,91-1,09[ [1,09-1,3[ [1,3-1,6[ [1,6-1,9[ [1,9-2,5[ [2,5-3[ ISR 143

Følgende er en oversigt over den normale befolkning, som er opdelt i aldersgrupper: Alder Negativ Tvivlsom Positiv I alt 20 21-30 31-40 41-50 51-60 I alt 8 47 48 29 19 151 3 0 0 0 0 3 6) Begrænsninger for brug 1. Hvis de procedurer og metoder, der er angivet på sættets indlægsseddel ikke følges, kan der opstå tvivlsomme resultater. Reaktioner, der ikke kan reproduceres, skyldes ofte: - Utilstrækkelig afvaskning af mikroplader - Utilstrækkelig planlægning for udførelsen af inkubationsproceduren - Kontamination af negative prøver med serum eller plasma med en høj antistoftiter - Kontamination af udviklingsopløsningen med iltningsmiddel (blegemiddel, metalioner o.lign.) - Kontamination af stopopløsningen. Kontaminerede, ikteriske, lipæmiske, hæmolyserede eller varmeinaktiverede sera kan fremkalde fejlagtige resultater og skal undgås. Specifikationerne for ydeevnen er ikke etableret for andre matrixer end serum. 2. Lægen bør fortolke testens resultater i lyset af andre kliniske fund og diagnotiske procedurer. Denne analyse er beregnet til bestemmelse af immunreaktionen for at påvise en primær infektion eller virusgenaktivering. Specifikationerne for ydeevnen er ikke etableret for patienter med nasofaryngeal karcinom, Burkitts lymfom, andre EBV-relaterede lymfadenopatier og andre EBVrelaterede sygdomme udover EBV-relateret mononukleose. Resultaterne for Platelia TM EBV-VCA IgM, som er opnået ved hjælp af serum fra patienter med svækket immunsystem, skal fortolkes med forsigtighed. Specifikationerne for denne analyses ydeevne er ikke etableret for pædiatrisk prøvemateriale. 0 1 3 0 0 4 11 48 51 29 19 158 144

Hvis der ikke konstateres EBV-VCA IgM-antistof, udelukker dette ikke muligheden for en nylig eller aktiv infektion. Prøvematerialet kan muligvis være indsamlet før udviklingen af påviseligt antistof eller efter antistoffet ikke kunne registreres. Hvis der stadig er mistanke om en EBV-infektion, skal der tages en ny prøve 5 7 dage senere, og testen skal gentages. Ved påvisningen af IgM-antistofferne er koncentrationerne imidlertid ofte begyndt at falde. Specifik IgG kan konkurrere med IgM om vækststederne og kan resultere i et falsk negativt resultat. Den rheumatoide faktor kan derimod resultere i en falsk positiv reaktion ved forekomst af specifik IgG. Det anti-humane IgG-antistof fra ged/får i Serum Diluent Plus-reagensen mindsker mængden af konkurrerende specifikt IgG-antistof og minimerer den rheumatoide faktors interferens i prøverne. Nogle antinukleare antistoffer har vist sig at fremkalde falske positive reaktioner i nogle ELISA-test. 11- YDEEVNE 1 - Relativ sensitivitet og specificitet ud fra beskrivelse af serum Der blev testet 166 udvalgte serumprøver på et klinisk laboratorium. Serummet fra undersøgelsen blev karakteriseret som seronegativt (ingen serologiske tegn på tidligere eller aktiv EBV-infektion), akut (forekomst af EBV- VCA IgM-antistoffer og heterofile antistoffer, ingen EB-NA IgG-antistoffer) eller seropositivt (forekomst af EBV-VCA IgG- og EB-NA IgG-antistoffer, ingen forekomst af EBV-VCA IgM-antistoffer eller heterofile antistoffer som tegn på en tidligere infektion). De analyser, der blev anvendt til serumbeskrivelsen, var ELISA-analyser, som er tilgængelige i handlen. Sensitiviteten, specificiteten og overensstemmelsen for analysen blev bestemt ud fra denne beskrivelse. Det blev antaget, at EBV-VCA IgM-reaktionen ville være negativ for seronegativ og rekonvalescent serum og positiv for serum fra personer med en akut infektion. Resultaterne er vist i tabellen nedenfor : Platelia TM EBV-VCA IgM Positiv Tvivlsom Negativ I alt Akut EBV-VCA IgM + EB-NA IgG - Heterofil + 37 1 1 39 Seropositiv EBV-VCA IgG + EB-NA IgG + EBV-VCA IgM - Heterofil - 1 0 98 99 Seronegativ EBV-VCA IgG - EB-NA IgG - EBV-VCA IgM - Heterofil - 1 0 27 28 145

Relativ sensitivitet (akut fase) = 37/38 = 97,4% 95 % konfidensinterval = 92,2 % 100 % Relativ specificitet (seronegativ) = 27/28 = 96,4 % 95 % konfidensinterval = 89,4 % 100 % Relativ specificitet (seropositiv) = 98/99 = 99,0 % 95 % konfidensinterval = 97,0 % 100 % Relativ overensstemmelse = 162/165 = 98,2 % 95 % konfidensinterval = 96,1 % 100 % Tvivlsomme resultater blev ikke medtaget i beregningerne. Tvivlsomme resultater blev ikke testet igen. De blev rapporteret som tvivlsomme. Konfidensintervallet på 95 % blev beregnet ved hjælp af den sædvanlige metode. Bemærk, at "relativ" henviser til sammenligningen af denne analyses resultater med resultaterne for en tilsvarende analyse. Der er ikke gjort forsøg på at sammenstille analyseresultaterne i forhold til sygdommens forekomst eller fravær. Der kan ikke udledes nogen bedømmelse ud fra den sammenlignende analyses nøjagtighed i forudsigelsen af sygdommen. 2 Reproducerbarhed (intra-analyse præcision) Platelia TM EBV-VCA IgM-testens præcision blev evalueret ved at teste tre sera ti gange hver på den samme plade. Resultaterne er vist i tabellen nedenfor. Serum n X SD CV % Negativt 10 0.06 0.03 54 Lavt positivt 10 1.71 0.16 9.2 Positivt 10 4.15 0.21 5.1 X = Gennemsnitlig ISR-værdi SD = Standardafvigelse CV = Variationskoefficient 3 Reproducerbarhed (inter-analyse præcision) Platelia TM EBV-VCA IgM-testens præcision blev evalueret ved at teste tre sera ti gange hver på tre forskellige dage. Resultaterne er vist i tabellen nedenfor. 146

Serum n X SD CV % Negativ 30 0,05 0.03 65,6 Lavt positivt 30 1,61 0.2 12,1 Positivt 30 4,47 0.42 10,6 4 - Krydsreaktivitet Der blev analyseret sera, som indeholder IgM-antistof mod Herpes Simplex Virus I & II, Cytomegalovirus og Varicella-Zoster-virus, der kan registreres af ELISA. Sera, der indeholdt rheumatoid faktor (RF) blev også analyseret. Alle supplerende analyser var ELISA-analyser, der er tilgængelige i handlen. De viste data i tabellen nedenfor angiver, at antistoffer mod Herpes-virus og sera, der indeholder RF, ikke krydsreagerer med Platelia TM EBV-VCA IgMtesten. Krydsreaktivitetsundersøgelse med Platelia TM EBV-VCA IgM-testen Specificitet Platelia TM EBV-VCA IgM Alternativ analyse RF+ RF+ RF+ RF+ RF+ VZV IgM+ VZV IgM+ VZV IgM+ VZV IgM+ VZV IgM+ HSV 1 IgM+ HSV 1 IgM+ HSV 1 IgM+ HSV 1 IgM+ HSV 2 IgM+ HSV 2 IgM+ HSV 2 IgM+ HSV 2 IgM+ CMV IgM+ CMV IgM+ CMV IgM+ CMV IgM+ 0.04-0.03-0.01-0.01-0.02-0.33-0.10-0.04-0.08-0.03-0.02-0.02-0.01-0.01-0.06-0.05-0.03-0.04-0.07-0.04-0.04-0.06-1.87 + 1.82 + 1.73 + 1.80 + 1.85 + 3.28 + 5.46 + 4.98 + 2.34 + 2.18 + 2.53 + 1.65 + 1.34 + 1.32 + 1.76 + 1.60 + 2.09 + 1.96 + 1.23 + 1.92 + 3.83 + 1.32 + 147

12- BIBLIOGRAPHY 1. Epstein, M.A., B.B. Achong, and Y.M. Barr. 1964. Virus Particles in Cultured Lymphoblasts from Burkitt s Lymphoma. Lancet. 1:702-703. 2. Epstein, M.A., Y.M. Barr, and B.G Achong. 1965. Studies wilth Burkitt s Lymphoma. Wister Inst. Sympos. Monogr. 4:69-82. 3. Schooley, R.T. and R. Dolin. 1985. Epstein-Barr Virus (Infectious Mono-nucleosis), 2nd edition. In: Principles and Practices of Infectious Diseases. Mandell, G.L., R.G.Douglas, and J.E. Bennett, eds. John Wiley and Sons, New York. Pp.97-982. 4. Henle, W. and Henle G. Epstein-Barr Virus and Infectious Mononucleosis. Human Herpesvirus Infections. Glaser and Gottlieb-Stematsky, eds. Marcel Dekker, Inc. NR. Basel. 1982. 5. Tobi, M. and S.E. Straus. 1985. Chronic Epstein-Barr Virus Diseas: A Workshop Held by the National Institute of Allergy and Infectious Diseases. Ann. Intern. Med. 103 (6(pt. 1)):951-953. 6. Birx, D. L., R.R. Redfield, and G. Tosarto. 1986. Defective Regulation of Epstein-Barr Virus Infection in Patients with Aquired Immunodefiency Syndrome (AIDS) or AIDS- Related Disorders. New Eng. J. Med. 314 (14):874-879. 7. Gottlieb-Sematsky, T. and Glaser, R. 1982. Assocation of Epstein-Barr Virus with Neurological Diseases. Human Herpesvirus Infections. Glaser and Gottlieb-Sematsky, eds. Marcel Dekker, Inc., NR. Basel. 8. Henle, G., W. Henle and V. Diehl. 1968. Relation of Burkitt s Tumor-Associated Herpes-Type Virus to Infectious Mononucleosis. Proc. Natl. Acad. Sci. USA. 59:94-101. 9. Henle G., and W. Henle. 1978. The Virus as the Etiologic Agent of Infectious Mononucleosis. In: The Epstein-Barr Virus. Berlin Sprihger-Verlag. Pp297-320. 10. Sumaya, C.V. 1986. Infectious Mononucleosis and Other EBV Infections: Diagnostic Factors. Lab. Mgmt. Oct., pp37-46. 11. Lenelle, E.T. and W. Henle. 1987. Epstein-Barr Virus Infections: Clinical and Serological Features. Laboratory Mgmt. Oct., pp37-46. 12. Nikoskelainen, J. and P. Hanninen. 1975. Antibody Response to Epstein-Barr Virus in Infectious Mononucleosis. Infect. Immun. 11:42-51. 13. Sumaya, C.V. 1987. Infectious Mononucleosis and other EBV Infections: Diagnostic Factors. Laboratory Management. pp37-45. 14. Henle, W. and G. Henle. 1973. Epstein-Barr Virus and Infectious Mononucleosis. New Eng. J. Med. 228:263-264. 15. Engvall, E. and P. Perlman. 1972. Enzyme-Linked Immunosorbent Assay, ELISA. III. Quantitation of Specific Antibodies by Enzyme-Labeled Anti-Immunoglobulins in Antigen Coated Tubes. J. Immunol. 109:129-135. 18

16. Van Weeman, B.K. and A.H.W.M. Schuurs. 1971. Immunoassay Using Antigen- Enzyme Conjugates. FEBS Letter. 15:232-235. 17. Engvall, E., and P. Perlman. 1971. Enzyme-Linked Immunosorbent Assay, (ELISA) Quantitative Assay of Immunoglobulin G. Immunochemistry. 8:871-874. 18. Engvall, E. and P. Perlman. 1971. Enzyme-Linked Immunosorbent Assay, ELISA. In: Proteins of the Biological Fluids, H. Peeters, ed., Proceedings of the Nineteenth Colloquium, Brugge Oxford. Pergamon Press. p. 553-556. 19. Engvall, E., K. Jonsson, and P. Perlman. 1971. Enzyme- Linked Immunosorbent Assay. II. Quantitative Assay of Protein Antigen, Immunoglobulin-G, By Means of Enzyme- Labelled Antigen and Antibody-Coated Tubes. Biochem. Biophys. Acta., 251:427-434. 20. CDC/NIH Interagency Working Group. 1993. BioSafety in Microbiological and Biomedical Laboratories. 3rd edition. U.S. Dept. of Health and Human Services, Public Health Service. pp18-24. 21. Drew, W.L. 1983. Diag. Med. 6:61-66. 22. Lennete, E.T. Manual of Clinical Microbiology. 5th ed. Chapter 78. 23. Okano, M. 1988. Clinical Microbiology Reviews. Epstein-Barr Virus and Human Diseases. Recent Advances in Diagnosis. Vol.1, p300-312. 24. Baltz, M. 1992. Identifying Stages of EBV Infection. In: American Clinical Lab. pp. 20-22. 25. Ambinder, R.F., Mullen, M., Chang, Yung-Nien, Hayward, G.S., and Hayward, S.D. 1991. Functional Domains of Epstein-Barr Virus Nuclear Antigen EBNA-1. Journal of Virology, ASM. Vol. 65, No.3, pp. 1466-1478. 26. Davidsohn, I. 1937. Serologic Testing of Infectious Mononucleosis. Journal of American Medical Association. 183: 289-295. 27. Evans, A.S. 1974. History of Infectious Mononucleosis. In: American Journal of Medical Science. 267: 189-195. 28. Lennette, E.T. 1988. Herpesviridae: Epstein-Barr Virus. In: Laboratory Diagnosis of Infectious Diseases, Principles and Practice. Vol. II. Lennette, E.H., Halonen, P., Murphy, F.A., eds. Springer-Verlag, NY. pp. 230-246. 29. Bakerman, S. 1980. Enzyme Immunoassays. Lab. Mgmt. August, pp 21-29. 30. Voller, A. and D. E. Bidwell, 1972. Brit. J. Exp. Pathology 56 :338-339. 31. R. Sohier, R.J. Freund, G. de-thé, N.E. Day, A. Geser and G. Denhaut. 1973. Seroepidemiology of Herpesvirus Type Epstein-Barr in Blood Donors from Communities around Lyon. American Journal of Epidemiology. Vol. 99, No.6, pp 414-424. 19

12- LITTERATURLISTE 1. Se den engelsk version. TRINITY BIOTECH, Jamestown - NY 14702-1059 - USA TRINITY BIOTECH, Bray, Co. Wicklow - IRELAND Distributed by: Bio-Rad 3, boulevard Raymond Poincaré 92430 Marnes-la-Coquette France Tel. : +33 (0) 1 47 95 60 00 Fax.: +33 (0) 1 47 41 91 33 07/2008