Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Praktikerklæring for procesoperatør med speciale i Pharma

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronik og svagstrøm

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for havne og terminalarbejderuddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til procesoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Anlægsgartner

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for beslagsmedeuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Transkript:

Uddannelsesordning for uddannelsen til Procesoperatøruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15/4/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag nr. 9 Procesoperatør Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Ved indgåelse af uddannelsesaftale skal der foretages valg mellem specialet Procesarbejder (trin 1) med i alt 12 ugers skoleundervisning på hovedforløb eller specialet Procesoperatør (trin 1+2) med i alt 35 ugers skoleundervisning på hovedforløb. Vejledende struktur for procesarbejder uddannelsen, 2 år (trin 1) Grundforløb Skole 20 uger praktik Skole 5 uger Hovedforløb praktik Skole 6 uger 1 uges valgfri specialefag Vejledende struktur for procesoperatør uddannelsen, 4 år (trin 1+2) Grundforløb Skole 20 uger praktik Skole 5 uger praktik Skole 6 uger 1 uges valgfri special efag Hovedforløb praktik Skole praktik 5 uger Skole 5 uger praktik Skole 5 uger 2 ugers valgfri special efag praktik Skole 6 uger Valgfri specialefag kan gennemføres i forbindelse med, eller uafhængig af, de anførte skoleperioder. De valgfri specialefag bør normalt være gennemført, inden eleven påbegynder sidste skoleperiode. Perioderne med valgfri specialefag er principielt enkeltstående uger, der indpasses i det øvrige forløb efter relevans, udbudsmuligheder og afviklingstidspunkt. Det er væsentligt, at de kompetencer og kvalifikationer, som den enkelte elev har erhvervet sig igennem bl.a. erhvervserfaringer, synliggøres i undervisningen og inddrages som et aktiv i den løbende planlægning af projekter, temaer og undervisning gennem hele forløbet. Fritagelse for dele af uddannelsen For personer med relevante forudsætninger erhvervet ved tidligere beskæftigelse eller uddannelse, kan skolen tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. 1

Eleven kan få godskrevet (få merit for) dele af uddannelsen efter hovedbekendtgørelsen. Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. I tabel 1 er beskrevet de fag, der gennemføres på hovedforløbet, herunder de valgfri specialefag som vælges i løbet af hovedløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag i tid og omfang på lavere niveau fra tabel 1. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte. Det gøres ved, at fag fra tabel 2 erstatter tilsvarende fag fra tabel 1 undervejs i hovedforløbet. Fag der udbydes i uddannelsens trin 1, og som ligeledes udbydes i uddannelsens trin 2 dog på højere niveau, skal tilbydes elever allerede på trin 1 i de tilfælde, hvor eleven har kompetencen svarende til niveauet på trin 1. De valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. Kompetencemålene for de valgfrie specialefag er beskrevet sidst i uddannelsesordningen De valgfri specialefag er principielt enkeltstående og indpasses i det øvrige forløb efter relevans, udbudsmuligheder og afviklingstidspunkt. Valgfri specialefag skal i øvrigt anvendes, hvis eleven ønsker at gøre brug af muligheden for op til 4 ugers erhvervsrettet påbygning. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af grundfagenes kompetencemål i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Rets information (www.retsinformation.dk) 2

Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Præstations standard for faget Vejledende tid Trin 1 Procesar bejder Trin 1+2 Procesoperatør Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgø relsen. 1, 2, 3, 4, 5 8109 Modul 1, Læring, kommunikation og samarbejde 1, 2, 3, 4, 5, 6, 9, 11, 13, 16, 17 1, 2, 3, 4, 5, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 16, 17 1, 5, 6, 8, 10, 11, 14, 15, 16 Grundfag 1 uge 6 uger 1,0 8110 Modul 2, Læring, kommunikation og samarbejde 1,0 23008 Engelsk F 2,0 Kemi F 2,0 Områdefag 1, 2, 3, 4, 5, 8215 Engelsk i procesindustrien 1, 2, 3, 4, 5 2530 Almen kemi og fysik 1, 2, 3, 4, 5 2531 Styring, regulering og overvågning I 1, 2, 3, 4, 5 2532 Procesteknologi I 1, 2, 3, 4, 5 2533 Produktionsudstyr I Præstations 9uger standard Begynder 1,0 18 uger Begynder 2,0 Rutineret 2,0 Rutineret 2,0 Rutineret 1,0 1, 2, 3, 4, 5 2536 Produktionsstyring og organisering I Rutineret 1,0 3

1, 2, 3, 4, 7, 8, 9, 11, 12, 15, 16, 17 2537 Styring, regulering og overvågning II Avanceret 4,0 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8,10, 11, 13, 16 10497 Procesteknologi II 1, 2, 3, 4, 5, 11, 13, 16 2539 Produktionsudstyr II Avanceret 3,0 Avanceret 2,0 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 Erhvervscertifikater & -prøver Styring, regulering & overvågning (SRO) 2540 Avanceret 1,0 Produktionsstyring og organisering II Valgfag 1 uge 3 uger Bundne specialefag Præstations standard 5 uger 4254 Produktion Avanceret 5,0 Valgfri specialefag 44755 L-AUS, tavle- og installationsarbejde 45780 Almen fødevarehygiejne - obligatorisk certifikat 47592 Gaffeltruck certifikatkursus B 45846 Cert. A i vedligehold og drift af kedler type 3 45852 Certifikat B i pasning af kedler type 1 og 2 45847 Cer. A i vedligehold og drift, kedler type 1 og 2 45940 Fejlfinding på automatik og instrumentering Præstations standard AMU 0,2 (1 dag) AMU 0,6 (3 dage) 1 uge 3 uger AMU 1,4 (7 dage) AMU 3,0 AMU 1,0 AMU 4,0 AMU 1,0 4

Produktionsudstyr og vedligehold 45941 Fejlfinding på komplekse procesanlæg 42838 Robotter i industrien for operatører 42839 Robotbetjening for operatører 33997 IT i procesindustrien 45064 Vedligeholdelseste knik, vedligeholdelse af pumper AMU 1,0 AMU 0,4 (2 dage) AMU 0,6 (3 dage) Rutineret 1,0 AMU 1,0 45067 Vedligeholdelseste knik, drift, ventiler 45065 Vedligeholdelseste knik, lejereparation og smøring 45069 Vedligeholdelseste knik, vibrationsmåling/- analyse 33627 Sammenføjningste knik AMU 1,0 AMU 1,0 AMU 1,0 Begynder 1,0 Procesteknologi, optimering og kvalitet 33992 Brancheintroduktio n 33993 Branchespecialiseri ng 44233 Produktion i biotekindustri Rutineret 1,0 Rutineret 2,0 AMU 1,0 5

47365 Energiforbedringer og -beregninger i procesind. 45939 Driftsoptimering af produktionsforløb/ procesflow AMU 0,6 (3 dage) AMU 1,0 Organisering og systemer 9454 Produktionsoptime ring og effektivisering i teori 9457 Produktionsoptime ring og effektivisering i praksis 45942 Prøveudtagning og analyser 43904 Sensoriske undersøgelser for operatører 45364 Etablering af selvstyrende grupper 45365 Teambuilding for selvstyrende grupper 43560 Kommunikation som ledelsesværktøj 45369 Videndeling og læring for medarbejdere 43978 Omstillingseffektiv isering for operatører 43939 Systematisk Avanceret 2,0 (10 dage) Avanceret 2,0 (10 dage) AMU 1,0 AMU 0,6 (3 dage) AMU 0,4 (2 dage) AMU 0,4 (2 dage) AMU 0,6 (3 dage) AMU 0,6 (3 dage) AMU 0,4 (2 dage) AMU 0,4 (2 dage) 6

problemløsning for operatører 43941 Forebyggelse af fejl med Poka- Yoke for operatører 43943 Logistik for produktionsmedarb ejdere 45450 GMP-styret produktion Fagrettet fremmedsprog AMU 0,4 (2 dage) AMU 0,4 (2 dage) AMU 1,0 Rutineret 2,0 Tabel 2 - Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Fagnavn Styring, regulering og overvågning 1+ Præstationsstandard for faget Vejledend e tid (uger) Bygger oven på faget: Avanceret 2,0 Styring, regulering og overvågning 1 Præstationssta ndard Rutineret Procesteknologi 1+ Avanceret 2,0 Procesteknologi 1 Rutineret Produktionsudstyr 1+ Avanceret 2,0 Produktionsudstyr 1 Rutineret Produktionsstyring og organisering 1+ Avanceret 1,0 Produktionsstyring og organisering 1 Rutineret Produktion I Ekspert 5,0 Produktion Avanceret IT i procesindustrien 1 Avanceret 1,0 IT i procesindustrien Rutineret Sammenføjningsteknik 1 Rutineret 1,0 Sammenføjningstekn Begynder ik Brancheintroduktion 1 Avanceret 1,0 Brancheintroduktion Rutineret Branchespecialisering 1 Avanceret 2,0 Branchespecialiserin Rutineret g Fagrettet fremmedsprog 1 Avanceret 2,0 Fagrettet fremmedsprog Rutineret Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Praktikmål Trin 1 Procesarbejder Trin 1+2 Procesoperatør 7

Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørels en. 1, 2, 4. 5 Produktion 1 1, 5 Kvalitetskontrol og dokumentation 1 3, 4, 5 Reparation og vedligehold 1 4, 5 Lager og logistik 1 3, 4 Projekt- og udviklingsarbejde 1 3, 4 Kommunikation og rapportering 1 1, 2, 4. 5, 6, 7, 10, 12, 14, Produktion 2 17 1, 4, 5, 10, 11, 13, 16 Kvalitetskontrol og dokumentation 2 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 13, 15, Reparation og vedligehold 2 16, 17 4, 5, 17 Lager og logistik 2 3, 4, 6, 8, 9, 10, 11, 13, 15, Projekt- og udviklingsarbejde 2 16, 17 3, 4, 9, 12, 13, 15, 16, 17 Kommunikation og rapportering 2 Praktikmålene er operationaliseret i nedenstående tabel 4 Tabel 4 Operationalisering af uddannelsens praktikmål Produktion 1 Produktion 2 Eleven kan som en del af et team gennemføre produktion på proces- og produktionsanlæg, hvori der foregår fysiske/kemiske processer Eleven kan tage ansvar for gennemførsel af produktion på proces- /produktionsanlæg med tilhørende supply-anlæg Eleven kan gennemføre produktion i overensstemmelse med gældende instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan anvende styrings-, regulerings- og overvågningssystemer til overvågning af produktionen Eleven kan udføre opstart, nedlukning og omstilling ved normal produktion Eleven kan tage ansvar for, at produktionen gennemføres i overensstemmelse med virksomhedens instruktioner, procedurer og systemer for sikkerhed, kvalitet og miljø Eleven kan anvende styrings-, regulerings- og overvågningssystemer til proaktiv overvågning af produktion og procesflow 8

Eleven kan tage ansvar for at gribe ind ved rutineprægede afvigelser fra normal produktion samt udføre enkle korrigerende handlinger Eleven kan ved afvigelser fra normal drift vurdere behov og tage ansvar for nedlukning og omstilling af produktion Eleven kan tage ansvar for at gribe ind ved komplicerede afvigelser fra normal produktion samt udføre korrigerende handlinger Kvalitetskontrol og dokumentation 1 Kvalitetskontrol og dokumentation 2 Eleven kan udføre prøveudtagning og overlevere prøver til kvalitetskontrol Eleven kan udføre enkle driftsanalyser med tilhørende målinger Eleven kan anvende gældende instruktioner, procedurer og systemer for kvalitet Eleven kan udføre registrering og udarbejde enkel dokumentation af relevante produktionsmæssige forhold Eleven kan vurdere prøveresultater og behov for at udføre korrigerende handlinger Eleven kan udføre analyse af driftsprøver i produktionen Eleven kan redegøre for gældende instruktioner, procedurer og systemer for kvalitet Eleven kan udarbejde dokumentation af relevante produktionsmæssige forhold Eleven kan anvende teknisk dokumentation ved produktion og operatør vedligehold Reparation og vedligehold 1 Reparation og vedligehold 2 Eleven kan medvirke ved operatør vedligehold og forebyggelse af produktionsforstyrrende fejl på produktion-/procesanlæg Eleven kan udføre fejlfinding, fejlretning og justering af enkle styringstekniske og mekaniske fejl og mangler på produktions/procesanlæg Eleven kan medvirke ved fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaver i produktionen Eleven kan udføre operatør vedligehold af produktions-/procesanlæg Eleven kan tage ansvar for at forebygge, justere, finde og rette gængse styrings- og reguleringstekniske fejl på produktions/procesanlæg Eleven kan udføre vedligehold af produktions-/procesanlæg i samarbejde med interne og eksterne reparatører og teknikere Eleven kan medvirke til systematisk løsning af større fejlfindings-, fejlretnings- og 9

vedligeholdelsesopgaver med tilhørende kontrol og færdigmelding Eleven kan medvirke ved kalibrering og validering af udstyr Lager og logistik 1 Lager og logistik 2 Eleven kan udføre praktiske transportog lageropgaver i forbindelse med produktionens gennemførsel Eleven kan redegøre for produktionens rolle som del af virksomhedens samlede ordre- og vareflow Projekt og udviklingsarbejde 1 Projekt og udviklingsarbejde 2 Eleven kan medvirke ved forbedring og effektivisering i produktionen Eleven kan anvende anviste værktøjer til løsning af enkle problemer i produktionen Eleven kan tage initiativ til og i samarbejde med andre faggrupper identificere, udarbejde og formidle forslag til forbedring og optimering af produktionen Eleven kan udvælge og anvende relevante værktøjer til forbedring og optimering af produktionen Eleven kan deltage i arbejdsgrupper og projekter med andre faggrupper Eleven kan medvirke ved indkøring af nye råvarer, teknologier eller processer Eleven kan medvirke ved optimering af virksomhedens forbrug af energi, råvarer og vand Eleven kan medvirke ved udarbejdelse/revision af instruktioner og procedurer Kommunikation og rapportering 1 Eleven kan medvirke til udarbejdelse/revision af teknisk dokumentation Kommunikation og rapportering 2 Eleven kan medvirke ved overlevering i forbindelse med vagtskifte Eleven kan rapportere om relevante produktionsmæssige forhold på tværs af skift samt produktioner/produkter 10

Eleven kan fagligt redegøre for relevante produktionsforhold over for kolleger og ledelse Eleven kan foretage fejlmelding af produktionsanlæg/udstyr og rapportere hændelsesforløbet over for reparatører og teknikere Eleven kan ved samarbejde med andre faggrupper fagligt redegøre for relevante produktionsforhold Eleven kan fagligt redegøre for udført fejlfinding og behersker fejlmelding af produktionsanlæg og udstyr til reparatører og teknikere Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Det er uddannelsens formål, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som procesoperatør (trin 1+2) eller delkompetence som procesarbejder (trin 1). Kompetencen som procesoperatør omfatter både de aktuelle, konkrete fagligt erhvervsrettede kvalifikationer i form af færdigheder og paratviden, og de almene og personlige kompetencer. Sidstnævnte er en forudsætning for at kunne deltage hensigtsmæssigt i virksomhedsrelaterede samarbejds- og problemløsningsopgaver. Personlige kompetencer er ligeledes centrale for udvikling af mere langtidsholdbare kvalifikationer, og for at kunne tilegne sig ny kompetence gennem beskæftigelse og gennem videre uddannelse. Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen tilrettelægges i. Uddannelsen skal omfatte såvel praktisk som teoretisk undervisning med henblik på at give ele ven de fornødne generelle og specifikke kompetencer. Undervisningen skal gennem hele uddannelsen tilrettelægges således, at den i videst muligt omfang afspejler arbejdsfunktioner, arbejdsorganisering og teknologi m.v., der er karakteristisk for procesindustrien. Alle fag og temaer varieres, så de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, og eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen, der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, og således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre møder personligt udviklende problemstillinger. Eleven opnår indsigt i og forståelse af såvel eksterne som interne miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse, arbejdsmetoder og udstyr. Som en hjælp til planlægningen og kvalitetssikringen af uddannelsen skal eleven udstyres med en uddannelsesbog indeholdende en personlig uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal omfatte både uddannelsens skole- og praktikdel. Uddannelsesplanen udformes som et selvstændigt dokument, som skal indgå som et delelement i den personlige uddannelsesbog. 11

Uddannelsesbogen skal tillige indeholde de praktikerklæringer, som virksomhederne udsteder efter de enkelte praktikophold. Uddannelsesbogen skal følge eleven gennem hele erhvervsuddannelsen, og skal medbringes ved svendeprøven. For at fastholde bredden i uddannelsen, skal eleven i praktikperioden indgå i de af virksomhedens afdelinger og / eller funktioner, der er relevante for uddannelsen. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 1 udarbejde minimum 2 praktikopgaver med stigende sværhedsgrad. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Eleven skal i løbet af praktikperioderne på Trin 2 udarbejde minimum 4 praktikopgaver med stigende sværhedsgrad. Praktikopgaverne skal afspejle uddannelsens kompetenceområder. Praktikopgaverne har karakter af mindre praktikprojekter, som dokumenteres gennem udarbejdelse af mindre rapporter, procedurebeskrivelser, anlægsdokumentation eller lign. Virksomheden formulerer praktikopgaverne samt stiller de fornødne ressourcer til rådighed for eleven. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Svendeprøvens formål er at vise elevens tilegnelse af kompetencemålene for uddannelsen, og afholdes så vidt muligt i sidste uge af sidste skoleperiode Trin 1, Procesarbejder Prøven er en mundtlig prøve, der stilles og bedømmes af skolen. Prøvens varighed er 30 minutter pr. elev inkl. votering. Prøven bedømmes bestået/ikke-bestået. Trin 1+2, Procesoperatør Svendeprøven består af tre delprøver. En teoretisk prøve, en praktisk driftsprøve og en praktisk prøve i fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse. Teknisk dokumentationsmateriale til procesanlæggene skal være til rådighed under udførelse af den praktiske prøver og eleverne må medbringe håndbøger, kompendier, egne notater og lignende materiale, men ikke tidligere svendeprøveopgaver med løsning. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Den teoretiske prøve er en individuel mundtlig prøve, der gennemføres på grundlag af et skriftligt prøvegrundlag. Prøven har en varighed på 20 minutter inklusiv votering. Eleven må til brug under den mundtlige prøve medbringe egne notater, præsentationer og lignende materiale. Det skriftlige prøvegrundlag består af elevens besvarelse af en opgave i paratviden med en varighed på en time og en opgave i problemløsning med en varighed på tre timer. Eleven disponerer selv tiden. Den praktiske driftsprøve er en produktionsopgave, som udføres på procesanlæg med tilkoblede styrings- og reguleringsfunktioner. Prøven løses i et team på to til fire elever og omfatter planlægning og organisering af en produktionsdag, opstart af produktionsanlæg, herunder evt. supply-anlæg, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, prøveudtagning og analyse, indregulering af driftsparametre, standsning af produktion og nedlukning af anlæg. Prøven har en varighed på seks timer. Opgaverne fordeles blandt eleverne efter lodtrækning 12

Fejlfindings-, fejlretnings- og vedligeholdelsesopgaven udføres på procesanlæg med tilkoblede styrings- og reguleringsfunktioner. Prøven løses selvstændigt af eleven, og omfatter et produktionsskift med opstart eller overtagelse af igangværende produktion, overvågning af produktion, arbejde efter styringssystemer, standsning eller aflevering af anlæg med tilhørende rapportering samt fejlfinding og fejlretning af indlagte fejl og udførelse af vedligeholdelsesopgave. Prøven har en varighed på fire timer. Opgaverne fordeles blandt eleverne efter lodtrækning.. Svendeprøven bedømmes af en lærer udpeget af skolen og 2 censorer udpeget af det faglige udvalg. Ved bedømmelsen af svendeprøven giver lærere og censorer efter fælles votering en karakter for hver af svendeprøvens tre delprøver. I den samlede eksamenskarakter vægter karakteren for den teoretiske delprøve med 40% (skriftlig prøve med mundtlig overhøring), karakteren for den praktiske driftsprøve med 30% og karakteren for den praktiske prøve i fejlfinding, fejlretning og vedligeholdelse med 30%. Til afsnit 7 Eux-forløb 7. Eux-forløb 7.1. Et eux-forløb omfatter alle kompetencemål og fag i den i 5, stk. 1, nr. 2, nævnte uddannelse. 7.2. For eux-forløb gælder endvidere følgende: 1. Uddannelsen varer fire år inklusiv grundforløbet, der varer 40 uger. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 72 uger. 2. Hovedforløbet er opdelt i mindst to skoleperioder vekslende med mindst to praktikperioder. 7.3. For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne opfylde målene for følgende grundfag: 1. Dansk C. 2. Fremmedsprog (engelsk) C. 3. Fysik C. 4. Kemi C 5. Matematik C. 6. Samfundsfag C. 7.4. I hovedforløbet skal eleverne gennemføre følgende fag: 1. Biologi C, jf. htx-bekendtgørelsen. 2. Dansk A, jf. htx-bekendtgørelsen. 3. Engelsk B, jf. htx-bekendtgørelsen. 4. Fysik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 5. Kemi B, jf. htx-bekendtgørelsen. 6. Matematik B, jf. htx-bekendtgørelsen. 7. Teknikfag A Proces, levnedsmiddel og sundhed, jf. htx-bekendtgørelsen. 7.5. Den enkelte elev vælger et af følgende valgfag i hovedforløbet: Erhvervsøkonomi C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. Matematik A, jf. htx-bekendtgørelsen. Tysk fortsættersprog C, jf. valgfagsbekendtgørelsen. 13

7.6. Ud over grundforløbsprøven og de i afsnit 6 anførte prøver gælder følgende krav om prøver for elever på eux-forløb: 1. Én prøve i et grundfag i grundforløbet efter udtræk blandt alle elevens grundfag med prøve. Hvis en elev har aflagt prøve i samfundsfag C i grundforløbet, jf. nr. 1, reduceres antallet til fem. 2. Seks prøver i hovedforløbet efter udtræk blandt gymnasiale fag. 3. Én større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 4. Én mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 7.6.1. I alle gymnasiale fag gives afsluttende standpunktskarakterer, der udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan ved afslutningen af faget. Der udarbejdes en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag i overensstemmelse med reglerne herom i htx-bekendtgørelsen. 7.6.2. Opgaven efter afsnit 7.6., nr. 3, og projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i sidste skoleperiode. Prøver efter afsnit 7.6., nr. 2-4, afholdes tidsmæssigt i overensstemmelse med den relevante gymnasiale eksamenstermin. 7.6.3. Projektet efter afsnit 7.6., nr. 4, udarbejdes i teknikfag A Proces, levnedsmiddel og sundhed og mindst ét fag fra erhvervsuddannelsens område- eller specialefag efter elevens valg. Projektet kan herudover udarbejdes i et yderligere fag efter elevens valg, såfremt eleven ønsker dette. Projektet kan tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. Tilrettelæggelsen kan medføre, at elevens afsluttende prøve finder sted indtil seks måneder før aftaleperiodens ophør. 7.7. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen skal sikre den synergi mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål, herunder fag, og de gymnasiale fag efter afsnit 7.4., og den progression, som er forudsat ved udformningen af kravene til indholdet i grundforløbet og hovedforløbet, jf. afsnit 7.3., 7.4. og afsnit 7.7.5. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau altid afsluttes til den relevante gymnasiale eksamenstermin ved afslutningen af forløbet. 7.7.1. Uddannelsestiden for gymnasiale fag efter afsnit 7.4. og 7.5., der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet på skolen, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Begrebet omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 7.7.2. Omfanget af det skriftlige arbejde i gymnasiale fag opgøres i elevtid. Elevtiden, der er fastsat i reglerne for den gymnasiale undervisning, er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. 7.7.3. Indholdet i de enkelte gymnasiale fag er baseret på en bestemt uddannelsestid, jf. afsnit 7.7.1., der dog ved den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen skal afkortes på baggrund af gennemførte grundfag i grundforløbet og kompetencer, som eleverne opnår fra undervisning i erhvervsuddannelsen i øvrigt, til de i afsnit 7.7.5. angivne timer, jf. dog afsnit 7.7.6. Elevtiden, jf. afsnit 7.7.2., afkortes forholdsmæssigt. 7.7.4. Grundfag, der er angivet i afsnit 7.3., indgår beregningsmæssigt med det samme antal timer som det tilsvarende fag efter den gymnasiale læreplan. 14

7.7.5. Uddannelsestiden angivet i antal timer henholdsvis før og efter afkortning, jf. afsnit 7.7.3., for fag m.v. på gymnasialt niveau er: Biologi C (75/75). Dansk A (260/185). Engelsk B (210/85). Fysik B (190/90). Kemi B (190/40). Matematik B (285/160). Samfundsfag C (75/0) (læses som grundfag, jf. afsnit 7.3.). Teknikfag A Proces, levnedsmiddel og sundhed (295/190). Større skriftlig opgave (25/25). Eksamensprojekt (25/25). Valgfag: Erhvervsøkonomi C (75/75). Matematik A (125/125). Tysk fortsættersprog C (75/75). 7.7.6. Elevens valgfri specialefag fra erhvervsuddannelserne skal samlet kunne give skolen grundlag for at afkorte undervisningen i gymnasiale fag med yderligere 50 timer, medmindre den enkelte elev har valgt erhvervsøkonomi C eller tysk fortsættersprog C som valgfag. 15