Betydningen i ens læringsparadigme ved inddragelse af web 2.0



Relaterede dokumenter
Undervisning og læring med sociale medier/web 2.0

Eva Petterson og Thomas Ryberg Aalborg Universitet

Åbenhed i online uddannelser

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Jacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU Oplæg ved UCN energi og miljø

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Digitale medier i dansk

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

E-DIDAKTIK Kursuskatalog

E-learning Toolbox hjælp til it-støttet undervisning på DTU. FLUID, 4. juni 2013

Steen Grønbæk Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

UNDERSTØTTELSE AF STUDIEGRUPPEN & DEN ENKELTE STUDERENDE. Anne Winther Jensen Lektor, ph.d. UCSJ

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

MERE MOODLE D I T T E K O L B Æ K, A D J U N K T, I L D

Vidensmedier på nettet

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

- et bedre sted at lære ONLINE REPUTATION MANAGEMENT

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk ledelse, E13

E- læring og digital dannelse

Professionshøjskolen Metropol, NCE. Blog om læreproces. Med WordPress.com

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring

Videnomsætning Med fokus på produktion af vidensmateriale.

WORKSHOP OM KOLLEGASPARRING

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Når begivenheden går online

Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Digitale fodspor. Oktober 2013

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Workshop om digitale fortællinger og multimodal formidling

Fremtidens Undervisningsmiljøer

Brug af Video i Undervisningen

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Transkript:

Betydningen i ens læringsparadigme ved inddragelse af web 2.0 MA, PhD Candidate Lillian Buus - lillian@hum.aau.dk E-Learning Lab Center for User Driven Innovation Learning and Design (www.ell.aau.dk) Dept. of Communication and Psychology, Aalborg University

Program Præsentation Hvad er web 2.0? Præsentation af forskellige muligheder indenfor web 2.0 medieret læring Hvordan designer vi så for web 2.0 medieret læring? Opmærksomhedsområder

Præsentation Cand. Mag. i Humanistisk Datalogi og Kommunikation E-læringskonsulent ved E-Læringssamarbejdet på AAU (ELSA) www.elsa.aau.dk Forankret under Hum.Ikt. Ph.d. studerende Udvikling af en læringsmetodologi i en problem baseret læringstilgang med brugen af web 2.0 - læringspotentialerne ved brugen af web 2.0 Tilknyttet e-learning Lab center for user driven innovation, learning and design ved institut for kommunikation, AAU (www.ell.aau.dk)

Faglige interesser Design af e-læring og virtuelle læringsmiljøer understøttet af Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) Potentialerne med inddragelse af web 2.0 baseret læring primært i forhold til en problem baseret læringstilgang/aau modellen.

Begreber der definerer web 2.0 / sociale medier / social software Kollaborativ information Interaktiv informations deling Deling af indhold Interoperabilitet Brugen af/adfærd på nettet Socialt forbundet web Bruger generet indhold Interaktion mellem brugere Samarbejde Mulighed for at redigere og ændre indhold på nettet Bruger-centreret design Socialnetworking Muligt at tilføje indhold

Folksonomies, Architecture of participation, bottom-up User driven innovation & design, citizen journalism Collective intelligence, sharing, exchanging Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Copy-left Services Web 2.0 is the overall terminology covering all of these terms Conceptual Del.icio.us, furl, Bibsonomy, CiteULike Youtube, Revver, Flickr, Riya Digg, technorati, craigslist Web 2.0 and Social Software Plazes, Myspace, arto, dodgeball, hi5 Live, Yahoo360, Google Podcasting, Wikis, Blogs Software RIA Standards Technologies Open Source, OpenAPI RSS, CSS, XML, FOAF, XFN AJAX Rich internet apps, Weboffice/desktops Livewriter, writely, reader, Flockr IM-integration, Calendars Google Earth, Yahoo Maps etc. Podcasting, Wikis, Blogs Mash-ups Aggregation, distribution Hackability, Widgetality Source: Thomas Ryberg 2009

Hvilke sociale medier benytter I i jeres dagligdag? Hvor mange: Har en profil på Facebook? Besøger ofte YouTube? Har uploadet videoer til YouTube (eller lignende)? Abbonnerer på RSS-feeds? Bruger social bookmarking (delicious) Bruger Twitter? Har en Blog? Følger en (eller flere) Blog(s)? Har kommenteret på en Blog?

Sociale konstellationer Gruppen Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde Team, projektgruppe Netværket Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling Vidensnetværk, interessegrupper Kollektiver Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

Hvilke netværksrelationer du indgår i? Brug 5 min. på at overveje hvilke sociale netværksmæssige relationer du indgår i? F.eks. På Facebook, Twitter, Ning, Youtube, LinkedIn, etc. Hvordan ser I netværksrelationer i jeres brug af sociale medier? Er der nogle relationer, hvor I indgår på flere niveauer? Hvordan håndterer I det? Ville I være på facebook venner - niveau med jeres studerende? Hvorfor/hvorfor ikke?

Forskellige muligheder indenfor web 2.0 medieret læring

Hvorfor web 2.0 i undervisningen? Understøtte og kvalificere underviserens arbejde Fleksibel læring Motivation og forudsætninger Didaktiske fordele (dybdelæring, forskellige læringsstile, etc.) Tilegnelse af fremtidige arbejdsmæssige kompetencer

Antagelser i web 2.0 Kommunikation er interaktion Indhold skabes i kommunikation mellem hinanden Læring er deltagelse Relateret til vores væren i verden Deltagelse skaber mulighed for meningsforhandling Viden og kompetence er situeret handling Læring er deltagelse Meningsforhandlende aktiviteter kan skabe vidensprodukter F.eks. Wikipedia,

Web 2.0 vs. PBL Hvorfor Web 2.0 og PBL egentlig kan siges at komplementerer hinanden? baserer sig på de samme termer: @ Aktiv deltagelse - bruger deltagelse @ Samarbejde (kollaboration) - blandt brugere @ Interaktion - mellem brugere @ Deltagerne i kontrol

Muligheder Brug af blog i undervisningen Studerende: Faglige spørgsmål til stoffet forud for undervisningen postet på fælles blog Forståelses spørgsmål, afklaring af perspektiv (tekstens eller generelt), diskussionsspørgsmål Enkeltvis eller i grupper på op til 4 personer Underviseren: Indarbejde spørgsmålene i undervisningen Gruppere og præsentere dem i kategorier Tage dem op eksplicit gennem undervisningsforløbet

Aspekter på brugen af blog i undervisningen Positiv feedback fra underviser og studerende omkring brug af blog på denne måde Studerende følte sig hørt Dybdelæsning muligt Underviser oplever bedre føling med hvad de studerende finder svært Tidsperspektivet! Krævede rekonstruering af undervisningens tilrettelæggelse, da tidsperspektivet var meget snævert, men nødvendigt af hensyn til hvorvidt de studerende ville have læst teksten.

Muligheder II Brug af Video thread til evaluering og selvrefleksion Gruppe-baseret opgave Studerende: 2 video-indlæg fra hver gruppe (4 grupper) - kommentere på de andres indlæg internt i gruppen for at løse opgaven. Af 103 indlæg var kun ét indlæg ikke skrevet (tekstbaseret) men baseret på audio, webcam og tegning Ingen krav fra underviseren om hvordan kommentarer i video blog en skulle være udformet (http://www.designsforlearning.nu/conference/extended/webb/pdf/dfl_olofssonlindbergstodberg.pdf)

Aspekter i brugen af Voice thread Tidsperspektivet! Forventningen om at underviseren skulle kommentere på indlæggene Forandringerne gennem processen (fra video blog 1 til 2) Hen imod mere refleksion og dialog fra etableringen af video blog 1 til video blog 2 Udvidet kommunikation mere dialog orienteret kommunikation

Muligheder III Brug af en online same-time skrivepad studerende kunne skrive hvad de fandt svært I undervisningen/forelæsningen på en fælles platform 1. iteration - Eitherpad / 2. iteration - Facebook gruppe Eitherpad gav rum for anonymitet vs. Facebook hvor de studerende var synlige - og underviseren oprettede en underviser-profil Under og efter hver forelæsning var det muligt at komme med indlæg eller et like for enighed Underviseren skulle så følge op - enten direkte med svar I mediet eller ved næste forelæsning Store hold - omkring 200 studerende

Aspekter i brugen af online sametime skrivepad/facebook God dialog især i 2. iteration - brugen af Facebook skabte udvidelse af intentionen Mere dialog og meningsudveksling studerende imellem og med opfølgende kommentarer fra underviseren Gav underviseren en fornemmelse af det svære stof I undervisningen eller hvor formidlingen ikke lige var kommet igennem Store hold = mange data Mere engagement og aktivitet mellem de studerende Den tekniske viden om systemerne Underviseren var I sparring med e-læringskonsulent omkring brugen af systemerne svært at komme I gang

Muligheder IV Ubegrænset vejledning ved brug af et online kommunikationsmedie Studerende: Videnudveksling mellem studerende og mellem vejleder og studerende Stille metodiske og teoretiske spørgsmål til vejleder I forbindelse med mini projekt skrivning. Ens medstuderende skulle have svaret inden vejleder kommenterede Virksomhedssamarbejde - Med24.dk Internationale studerende Anden uddannelsesmæssig baggrund (end AAU/PBL) Omkring 80 studerende på holdet - fordelt på grupper á 4 Facebook vs. Moodle forum Facebook valgt både I 1. iteration og 2. iteration

Aspekter ved ubegrænset vejledning 1. iteration - primært praktisk dialog - ingen metodiske eller teoretisk dialog - og ikke andre vejledningsmuligheder Studerende følte vejlederen primært var til stede pga. hurtig respons - enkelte kommenterede at de manglede eksperten. Manglende dialog og vidensudveksling studerende imellem Hvordan kunne dette fremdrives mere? Ingen synlig ændring I forhold til karakterer Fokus primært på egen gruppe proces

2. iteration - teoretiske og metodiske spørgsmål - opklarende spørgsmål til virksomheden - god dialog mellem studerende Udvidet kommunikation - mere dialog orienteret og vidensudvekslende Positiv feedback fra studerende omkring vejlederens tilstedeværelse - synlighed Positivt med virksomhedens tilstedeværelse også Inddragelse af flere sociale konstallationer Gruppen + Netværket

Andre tiltag og ideer Brug af twitter Via et #tag til kurset, som Twitter-strømmen kan identificeres ud fra Brug af fælles ressourcer til sharing (på kursusniveau) Etableringen af en fælles gruppe til f.eks. Bookmarks og/eller Referencer

Inddrage Massive Open Online Courses (MOOC) http://change.mooc.ca Gøre brug af et relevant tema og inddrage dette I ens undervisning Evaluering? Accreditering? Brug af et PLE til støtte af f.eks. vejledning Etableringen af temaer (groups i f.eks. Mahara), man som forsker er interesseret i mhb på at studerende kan skrive (og bidrage) i forhold til relevante ressourcer og spørgsmål

Spændingsfelter Web 2.0/sociale medier Samarbejde Skæv arb.fordeling Fri hjul Evaluering Brugerne selv Netværket (f.eks. ratings) Produkt eller proces? Produktion Patchworking Genanvendelse Uddannelsesmæssig kontekst Samarbejde Alle bidrager jævnt Givet af underviser f.eks. antal af indlæg eller lign. Evaluering Underviser / eksaminator Produkt eller proces? Produktion Vurdering Diskussion

Spændingsfelter II Personlig social vs. Uddannelsesmæssig social Digital youth og mix et mellem uddannelsesmæssig praksis og personlig praksis Forskellige forventninger Modstridende krav af kompetencer - f.eks. Netværk/grupper på facebook for personlig eller uddannelsesmæssige relationer? Gruppearbejde/projektarbejde relationer vs. sociale relationer Personlige interesser vs. uddannelsesmæssige interesser

Hvordan designer vi så læringsmiljøer til det? - Med tanke på en problem baseret læringstilgang

Design method - CoED A design tool or model for developing ICT supported teachning and learning - based on: Learning because we design for learning and learn in the design process Systems development because we design (for) information and communication technology Facilitating creative processes because the aim is to develop something new the Collaborative E-learning Design method (CoED), (Georgsen & Nyvang, 2007)

Web 2.0 medieret læring Skal web 2.0 teknologierne være medvirkende til en fundamental i læringstilgangen? Skal web 2.0 teknologier implementeres og en allerede etableret læringstilgang? Implementeringen af Web 2.0 teknologi gør ikke undervisningen web 2.0 baseret! [Dohn, 2009]

Web 2.0 medieret læring II Fire aspekter at forholde sig til, når man designer web 2.0 medieret læring i en Problem Baseret Læringstilgang

Læringsprocessen

Motivation

Infrastruktur

Ressourcerne/indhold

Opmærksomhedsområder Vigtig med understøttelse af underviseren Pædagogisk aktiviteter Kendskabet til tekniske muligheder Erkendelsen af tidsperspektivet Store hold vs. aktivitet Design workshops /Learning design der stiller spørgsmål omkring de pædagogiske og didaktiske overvejelser som er vigtige at gennemtænke, når der skal foregå re-design af undervisning

Tak for jeres opmærksomhed