DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch



Relaterede dokumenter
Dagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling. Danmarks Meteorologiske Institut 5. december 2012

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

ICES rådgivning for af 36

Den biologiske rådgivning for 2013 fra NAFO.

Arktiske Forhold Udfordringer

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Helle Siegstad Afdelingschef Grønlands Naturinstitut. Kunster Aka Høgh

Eksport i mill total

Monitering af vandstandsvariationer og landbevægelser. RED ALERT Forecast (SMHI) 1. nov. 06 kkl Gårdmand Bjørn

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

Koblingen mellem klima, hydrografi og rekruttering af fiskeressourcer ved Vestgrønland.

vores dynamiske klima

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Weather Ready Nation -bits & bytes Miljø og Klima v. Marianne Thyrring, direktør DMI

Når klimaet bryder mønstret

1. Er jorden blevet varmere?

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr ÅRGANG September 2001 (88)

Den biologiske rådgivning for 2016 fra ICES og NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2012 fra ICES og NAFO.

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Qaanaaq stationen (CTBTO) og muligheder for videnskabelige aktiviteter (Svend Erik Ascanius

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Det "kolde hul", "Golfstrømmen" og Danmarks klima

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2019 om fiskebestande behandlet i NAFO-regi

Nr årgang August 2005 (104)

Den biologiske rådgivning for 2011 fra ICES og NAFO.

Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU )

April Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk

Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning


Sammendrag

Præsenteret af Per Buhl Olsen ved. Nordisk Seminar 2019 i Nuuk den 28. marts 2019

GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

DMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi

Sammendrag af den biologiske rådgivning for 2020 om fiskebestande behandlet i ICES og NAFO-regi.

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via

Den biologiske rådgivning for 2017 fra ICES og NAFO.

Havvandsstigningerne kommer

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Vejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner

Rettelse nr. / Correction no

Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

+ORRESPONDANCE )NDTRYK SEKRET REN!DRESSE NDRING 2EDAKTIONSSTOP &ORSIDE Ú$ANSK.EJ $ET MEN KORREKT FRA UDTRYK FJELDTOPPENE 3ELSKABETS ER 4RYK )33

Klimaændringer de seneste 150 år

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Periode: 2018/2019 Team / lærer: Uge nr Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder. Forløb. Måned

Atlantens rolle i klimasystemet

Royal Greenland. Camp 2015, 21. august Mikael Thinghuus, CEO, Royal Greenland

Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet

PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Klimaændringer i Arktis

DAGENS MARKEDSKOMMENTAR

Klimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Stormfloder i et klimaperspektiv

Spørg os om vejr klima hav. små historier fra en stor organisation

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

PROTOKOL Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

1. Er Jorden blevet varmere?

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.

KLIMAÆNDRINGER I GRØNLAND

Stormfloder og Stormflodsvarsling

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

Vejr for søspejdere. Kolding 8. november Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

Torskens hemmelige liv

Den grønlandske flom, juli 2012

K L I M A Æ N D R I N G E R O G F I S K E R I E T

Det meste af havet er fisketomt

Drivhuseffekt og klimaændringer

EU og det Arktiske område

Droner et fotogrammetrisk alternativ til landmåling

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Skjal 1: Tilráðingar 2003 & 2004

Transkript:

DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch

Vejrudsigter på TV

Højvandsvarsel 2. januar 2002

Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af målinger af havet og atmosfæren med mål at: give pålidelig beskrivelse af havets øjeblikkelige tilstand inklusive de levende ressourcer give løbende prognoser for udviklingen af havets tilstand opbygge en marin klima database der via tidsserier kan beskrive tendenser og forandringer i klimaudviklingen, herunder konsekvenserne for livsbetingelserne i, på og omkring oceanerne

Komponenter i Operationel Oceanografi Observationer Observationssystemer bøjer ships of opportunity undersøgelsesskibe remote sensing (satellitter, fly) Real-time datatransmission Optimering af netværk Data udveksling Database kvalitetskontrol

Modeller Komponenter i Operationel Modeltyper fysiske modeller biologiske modeller global- >regional->lokal Oceanografi

Formidling Komponenter i Operationel Frit tilgængelige ydelser Medier (TV, aviser etc) Internet (www.dmi.dk; ocean.dmi.dk) Oceanografi Special ydelser Password beskyttet internet Direkte leverance til bruger Delmængde af større produktpakke f.eks Det Levende søkort

DMI Copenhagen Ice Service Greenland Ice Service Agip KCO Atyrau

Overfladetemperaturer

Vandmasse observationer ved Grønland

Grønlands Istjeneste Satellitbaseret iskortlægning Iscentralen i Narsarsuaq Helikopter isrekognoscering Og lodsning DMI København

Iscentralen i Narsarsuaq Oprettet i 1959 på baggrund af M/S Hans Hedtoft forlis den 30 januar 1959 ved Kap Farvel. Iscentralen etableret 30 november 1959 Helikopter rekognoscering indenskærs mellem Arsuk og Prins Christians sund Arsuk Icepatrol Prins Christianssund Julianehåb Bugt Kap Farvel Twinn Otter med Radar indsat i 1978

Radarsat and Envisat Satelliter

NOAA Satellitterne

Havis

Grønlands Istjeneste Istjenesten udarbejder flere typer iskort kort 1 kort 2 ugekort Ugekort Kort 2 Udarbejdes efter besejling og årstid Kort 1 Kort 2 Udarbejdes efter besejling og årstid Kort 1 Kap Farvel, Istjenestens primær område udarbejdes hele året

Istjenestens Primærbrugere Passagerskibe Passagerskibe Containerskibe Trawler Søværnet

Sunkar A - Island A - Island

DMI-Hirlam 15km/5km, 54 timers prognose

Vandstands/stormflodsvarsling

Nordsøen-Østersøen

Oil Drift Forecast på anmodning Drift af olie og flyden objekter Back tracking facilitet Fu Shan Hai

Bølgemodel

Forecasts for Nordatlanten Temperatur salinitet strøm is vandstand drift: havis, olie, objekter

Grønlandske farvande ctd

Kvalitetskontrol/verifikationer

Forskning, Udvikling og Internationalt samarbejde Projekter: Vestnordisk Oceanklima MOEN ODON PAPA Grønlands Klima DAMOCLES GMES MERSEA Strand 1 MERSEA IP BOSS4GMES ECOOP Emner: Klimavariabilitet og ændringer i Nordatlanten Effekter for grønlandske, færøske og danske farvande Optimering af observationsnetværk Model kvalitetsforbedringer Data assimilation Dynamiske grænsebetingelser Reanalyse Sedimenttransport International integration Globalt system Regionale systemer Bæredygtige systemer Remote Sensing

HTTP://OCEAN.DMI.DK

Klima forskning

Havstrømme i Nordatlanten

Vigtigste strøm

Overflade temperaturer

The Conveyor Belt

Atmosfærisk vandtransport (Broecker, 1987)

Overflade saltholdighed

Skitse af Thermohalin Cirkulation South North SINKING ICE Cold deep current

Dybvandsdannelse

(Velinga & Wood, 2001) Temperaturændring hvis ingen termohalin cirkulation

Forandringer i global thermohalin cirkulation

North Atlantic Oscillation Index Lufttryks forskel Azore Højtrykket og Islands Lavtrykket Betydning for atmosfærisk og ocean cirkulation Betydning for klimaet i Nordatlantiske region

NAO-indeks

NAO- og NAO+

Cirkulation ved NAO-

Cirkulation ved NAO+

Temperatur difference 1984 og 1965

Fylla Banke temperaturer i juni Fylla Bank St.2 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Temperature 3-year running mean 1950 1950 1955 1955 1960 1960 1965 1965 1970 1970 1975 1975 1980 1980 1985 1985 1990 1990 1995 1995 2000 2000 Year Temperature

Fiskeri 400 a) Atlantic cod Catch ('000 tons) 300 200 100 0 Catch ('000 tons) 60 40 20 0 30 20 10 0 b) c) No data Redfish Greenland halibut Catch ('000 tons) Cm Biomass ('000 tons) 80 60 40 20 0 76 72 68 64 60 56 52 d) e) No data 3000 f) 2000 1000 No data Northern shrimp Mean length (cm) of Atlantic cod at age 6 years Estimated Atlantic cod stock biomass ('000 tons) Atlantic cod year-class strength (columns) 0 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Year 800 600 400 200 Number (x 10 6 )

Forandringer i lufttemperatur

Forandringer i nedbør

Østersøens afvandingsområde

Forandringer i saltholdigheden

Nedbøren fordeling igennem året

Vandstandsændringer

Stormflod

Ændringer i stormenes baner

Retur periode

Bølger

Observationer i Nordatlanten

Kolde øl