Supermarkeds Håndbogen 2013

Supermarkeds Håndbogen 2013 Udgivet af Retail Institute Scandinavia A/S, Vallensbækvej 63, 2625 Vallensbæk Tlf.: 70 23 30 10 fax: 59 36 50 56 E-mail: retail@retail-institute-scandinavia.dk www.retail-institute-scandinavia.dk 1

SUPERMARKEDSHÅNDBOGEN 2013 Isbn 978-87 92830 13 5 Issn 1603 3302 Udgivelsesdato: Juni 2013 Udgiver: Udgave: Retail Institute Scandinavia A/S Vallensbækvej 63 2625 Vallensbæk Tlf.: 70 23 30 10 Fax: 59 36 50 56 E-mail: retail@retail-institute-scandinavia.dk www.retail-institute-scandinavia.dk Supermarkedshåndbogen udkommer én gang om året Grafisk tilrettelæggelse, sats og tryk: PrintXpress ApS Copyright: Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog uden skriftligt samtykke fra Retail Institute Scandinavia A/S er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne bog som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. 2

Om Stockmann s Forlag Hos Stockmann beskæftiger vi os med analyser af udviklingen og tendenserne inden for dansk dagligvarehandel og har løbende udvidet forretningsområdet til at dække udespisningsmarkedet samt detailhandelen generelt På neutral og uvildig basis indsamler vi informationer gennem direkte samarbejde med kæder, grossister, leverandører og butikker og har herigennem oparbejdet et respekteret navn som sikrer data af høj kvalitet. Siden 1999 har vi opbygget kompetence om forbrugersegmentering og købekraftberegninger med udgangspunkt i geodemografi ske data. Vi leverer således vitale forbrugerdata, bl.a. til brug for etableringsanalyser samt købekraftanalyser. Markedsinformation Stockmann tilbyder operationelle og ajourførte databaser, som udgør et vigtigt beslutningsgrundlag for vore kunder, når aktiviteterne til detailhandelen og udespisningsmarkedet planlægges. Dansk Butiksregister indeholder kolonialbutikker såvel som kiosker og benzinstationer. Foruden ovennævnte databaser leverer vi også en række vigtige årbøger, se efterfølgende sider og på www.retail-institute-scandinavia.dk Geografiske Informations Systemer Til brug for salgs- og marketingfunktionen tilbyder Stockmann MapInfo applikationer med data om detailhandelen og forbrugerne. Herved skabes viden og overblik over den geografi ske markedsfordeling af butikker og købekraft, f.eks. opdelt på salgsdistrikter. Sporhunden Julius viser vejen til nye salgsmuligheder. COBRA Hos Stockmann har vi baseret vor analysevirksomhed på den forudsætning, at lønsomhed og succes på markedet handler om at kende sine kunder og prospects. Derfor tilbyder vi at udføre avancerede segmenterings- og markedsanalyser, som kan hjælpe din virksomhed med at vælge de rigtige kunder og prospects og tilbyde dem de produkter og services, der dækker behovene bedst. Dette gøres med udgangspunkt i vores segmenteringsværktøj COBRA og de geodemografi ske data, som COBRA er baseret på. 3

Stockmann udgiver også: Kæder i dansk detailhandel Opslagsværket giver et aktuelt billede af kædernes betydning og omfang, branche for branche, og er et uundværligt værktøj for alle som beskæftiger sig med dansk detailhandel. Bogen er opdelt i 2 afsnit, et omfattende tekstafsnit samt en adressefortegnelse for kæder og brancheforeninger: Tekstafsnittet: Kædernes og branchernes udvikling. Gennemgang af undersøgelsens hovedresultater. Beskrivelse af samtlige kæder med angivelse af butiksantal, omsætning og kædeprofi l. Adressefortegnelsen: For hver kæde samt for udvalgte brancheforeninger er anført navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail adresse og web-side. Desuden oplysninger om kædens butiksstruktur fordelt på hovedlandsdele. Bogen udkommer i april. I alt ca. 460 sider. Pris kr. 1.945,- ekskl. moms og forsendelse. Til bogen fi ndes en tillægsfi l indeholdende: Personregister over alle funktioner i kæderne Prisen på tillægsfi len er kr. 1.100,- ekskl. moms. Filen kan ikke købes uden bogen. 4

Stockmann udgiver også: Kioskhåndbogen Nærbutikker i dansk dagligvarehandel Håndbogen, der udkommer én gang om året, giver en aktuel orientering om nærbutikmarkedet og dets udvikling samt oplysninger om de ca. 3.000 største kædetilsluttede butikker. Bogen er opdelt i 2 afsnit, et omfattende tekstafsnit samt en butiksfortegnelse: Tekstafsnittet: Gennemgang af markedet og dets udvikling. Beskrivelse af konkurrence forholdene. Beskrivelse af kædekoncepter incl. kortlægning af indkøberne samt oplandsprofi ler. Butiksfortegnelsen: Butiksfortegnelsen omfatter kædetilsluttede butikker. Butikkerne er opdelt efter tilhørsforhold i hovedgrupperne; Brugsforeninger. Købmænd. Kiosker. Benzinstationer. Bogen indeholder i alt ca. 240 sider. Pris kr. 1.745,- ekskl. moms og forsendelse. 5

Stockmann udgiver også: Danmarks Største Shoppingcentre Stockmann & Institut for Centerplanlægning samarbejder om udgivelsen af håndbogen over de 108 største shoppingcentre i Danmark. Bogen, som er i A4-format, indeholder en beskrivelse at hvert center samt oplandet til centret. Oplandet er beskrevet ved hjælp af demografi ske data samt COBRA klassifi kationer. Desuden indeholder bogen en generel beskrivelse af strukturudviklingen for butikscentre. Håndbogen giver dig et nemt og hurtigt overblik over trafi kken i Danmarks butikscentre, der omsætningsmæssigt bliver vigtigere og vigtigere for alle aktører i dansk detailhandel. I alt ca. 260 sider. Pris kr. 2.695,- ekskl. moms og forsendelse. 6

FORORD Vi har hermed fornøjelsen af at udgive Supermarkedshåndbogen med årstallene for 2012 omsætningsforholdene. Vi har i denne udgave udvidet vores indlenende tekstafsnit blandt andet med beskrivelse af bæredygtighed i supermarkedet, miljømærke og emballageløse dagligvarer. Butiksfortegnelserne omfatter resultaterne af den i maj/juni 2013 gennemførte tælling af supermarkeder, discountbutikker og andre store dagligvarebutikker i Danmark. Butiksfortegnelse 1 har ud for hver butik angivet en række oplysninger om den pågældende butik (se forklaringen på omslagets inderside). Butiksfortegnelse 2 fordeler butikkerne på postnumre, kommuner og regioner, se sidehenvisningsnøglen. Vi modtager gerne kritik heraf. Vallensbæk, Juni 2013 Henning Bahr 7

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 Indledning... 11 Supermarkeders antal og geografi ske fordeling... 12 Supermarkeder i varehuse og stormagasiner... 17 Salgsarealer... 19 De gennemsnitlige salgsarealer... 24 Supermarkeder fordelt efter salgsarealets størrelse... 27 Varehusene fordelt efter salgsarealets størrelse... 29 Supermarkedernes betydning... 31 Discountbutikker... 38 Salgsarealer... 44 Omsætning... 46 Andre store dagligvarebutikker... 49 Samlet opgørelse... 54 Bæredygtighed i supermarkedet... 56 Svanemærket... 58 Embalageløse dagligvarer... 64 Waitrose... 67 Mersalg med mærkningsordninger... 71 Den nye sundhedstrend... 81 Ansvaret for forbruget af usunde varer... 84 Danske Supermarkeder og e-handel... 94 Branchens økonomiske Resultater... 96 Coop... 96 Fakta... 97 Irma... 97 Dansk Supermarked... 98 Aldi... 98 Dagrofa koncernen... 99 SuperGros... 100 Dagrofa SuperBest... 100 Kiwi Minipris... 101 Rema 1000... 102 Korte Købmandskæder... 103 Den fri sektors samlede indtjeningsevne... 103 Konklusion... 103 8

Kædekoncepter... 104 Cobra beskrivelse... 105 Coop Danmark Koncernen... 111 Brugsforeningerne...112 Dansk Supermarked... 113 Dagrofa... 114 SuperGros... 115 Reitan Distribution... 116 ABC Lavpris... 117 Aldi... 120 Bilka... 124 DagliBrugsen...127 Euro Spar... 130 Fakta... 133 Føtex... 137 Irma... 140 Kiwi Minipris... 143 Kvickly... 146 Kwik Spar... 149 Lidl... 152 LokalBrugsen... 155 Løvbjerg Supermarked... 158... 162 Rema 1000... 165 Spar... 169 SuperBest... 172 SuperBrugsen... 175 Super Spar... 178 Butiksfortegnelse 1... 181 Coop Danmark... 181 COOP Kvickly... 181 COOP SuperBrugen... 187 COOP DagliBrugsen... 194 COOP LokalBrugsen... 204 Kvickly... 204 SuperBrugsen... 206 DagliBrugsen... 217 LokalBrugsen... 234 Kæder: ABC Lavpris... 234 Aldi... 235 Lidl... 252 Fakta... 259 9

Bilka... 288 Føtex... 290... 297 Irma... 326 Løvbjerg Supermarked... 332 Rema 1000... 333 Købmænd: SuperBest... 350 Euro Spar... 358 Super Spar... 365 SuperGros supermarkeder... 371 Spar... 372 Kwik Spar... 385 SuperGros minimarkeder... 387 SuperGros købmænd... 387 Reitan købmænd... 387 Kiwi Minipris... 388 Stormagasiner: Magasin... 395 Salling... 395 Butiksfortegnelse 2... 396 Sidehenvisningsnøgle... 442 10

INDLEDNING Denne bogs opgørelser er så vidt muligt baseret på oplysninger indhentet direkte hos de enkelte virksomheder, dvs. kæder, grossister og butikker. Bogens resultater omfatter som altid supermarkeder, discountbutikker og andre store dagligvarebutikker i Danmark med en årlig omsætning på mindst 10 mill. kr. incl. moms. Et supermarked defi neres som en fødevarebutik med fuldt fødevaresortiment. Gruppen supermarkeder omfatter først og fremmest de butikker, der har været med i de tidligere tællinger, forudsat at de ikke har ændret karakter. Desuden er medregnet de nye butikker, der uden tvivl må karakteriseres som supermarkeder. Endelig er også medtaget visse store dagligvarebutikker med et så stort kødsortiment, at de med godt kan karakteriseres som supermarkeder. Med denne afgrænsning af begrebet supermarkeder bliver det samtidig muligt at sammenholde denne opgørelse med de tidligere opgørelser. Da det i fl ere henseender kan have betydning specielt at se på de supermarkeder, der fi ndes i stormagasiner og varehuse, er disse butikker behandlet særskilt. For at adskille disse supermarkeder fra de almindelige, er sidstnævnte gruppe betegnet som egentlige supermarkeder. Til gruppen varehuse er henført de butikker, der udover en supermarkedsafdeling har et omfattende salg af non-food dagligvarer. Discountbutikkerne omfatter alle discountkædernes butikker. Samtidig med supermarkeds- og discounttællingen gennemføres en tælling af de store minimarkeder, dagligvarebutikker med omsætninger på mindst 10 mill. kr. og under 400 m² i salgsareal. Disse butikker er behandlet i afsnittet andre store dagligvarebutikker. I bogens tekstafsnit er en række butikker henført til hovedgruppen kæder. Som kæde er regnet enhver virksomhed, der har mindst 4 butikker med i tællingen. 11

SUPERMARKEDERS ANTAL OG GEOGRAFISKE FORDELING Den nyeste tælling viser, at der medio 2013 fi ndes 1.008 supermarkeder, heraf var 812 egentlige supermarkeder, medens 196 var supermarkedsafdelinger i varehuse og stormagasiner. Der er således tale om et fald i antallet af supermarkeder i 2012, idet der året før fandtes 1.066 supermarkeder. Tabel 1 viser butikkerne fordelt geografi sk og efter ejerforhold. Ser man først på den geografi ske fordeling, der fremgår af tabellens nederste del, ses det, at hovedstadsområdet havde 18% af supermarkederne, det øvrige Sjælland 18% og Jylland 50%. Coop har i hovedstadsområdet 62% af supermarkederne, på Fyn 61% og Sjælland udenfor hovedstadsområdet har de 61%. I Jylland har de 54% af supermarkederne. Købmænd er bedst repræsenteret på Lolland Falster og Møn hvor de har 46% af supermarkederne. På Øvrig Sjælland, Fyn og i jylland har de hhv. 31%, 29% og 30% af supermarkederne. I hovedstadsområdet har de 23%. Et billede af, hvordan supermarkederne fordeler sig på de forskellige hovedgrupper, får man af den yderste højre del af tabel 1. Heraf ses det, at COOP har 58% af supermarkederne. Den anden store gruppe er købmænd, der har 29% af supermarkederne. Tabel 1 viser butiksantallet pr. kæde fordelt på landsdele. SuperBrugsen har klart fl est butikker, med Daglibrugsen på 2. pladsen og et godt stykke efter SuperBest på 3. pladsen. Tabel 2 viser, hvordan supermarkederne fordelt på hovedgrupper har udviklet sig fra 1975 til 2013. Tabellen viser, at COOP s andel fortsat er klart over 50%. Dansk Supermarked, der med hensyn til butiksantal er en forholdsvis lille gruppe, har mere end femdoblet sin andel fra 1,9% til 10,3%. Købmændene, der er den næststørste gruppe, har haft et fald fra 35,7% til 29,0%. For købmandskæderne har udviklingen været et fald fra 8,9% til 2,9%, idet mange købmandskæder er overtaget af Dagrofa. 12

Tabel 1 Supermarkeder fordelt geografisk og efter kædetilhørsforhold. Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland Lolland, Falster & Møn % Kvickly 12 17 2 2 7 36 76 7,5 SuperBrugsen 30 45 3 5 29 116 228 22,6 DagliBrugsen 2 33 7 9 24 120 195 19,3 Irma 67 14 - - - - 81 8,0 COOP 111 109 12 16 60 272 580 57,5 Bilka 3 3 - - 1 10 17 1,7 Føtex 24 12 1-7 43 87 8,6 Dansk Supermarked 27 15 1 0 8 53 104 10,3 ABC Lavpris - - - - 1 12 13 1,3 Løvbjerg Supermarked - - - - 1 15 16 1,6 Købmandskæder 0 0 0 0 2 27 29 2,9 Reitan Distribution - 1 2 - - 1 4 0,4 SuperBest 33 23 2-4 34 96 9,5 Euro Spar 6 21 3 2 11 51 94 9,3 Super Spar 1 6 2 2 11 45 67 6,6 Spar 1 3 2 1 3 16 26 2,6 Supergros i øvrigt - 2 - - - 3 5 0,5 Købmænd 41 56 11 5 29 150 292 29,0 Salling - - - - - 2 2 0,2 Magasin 1 - - - - - 1 0,1 Stormagasiner 1 0 0 0 0 2 3 0,3 Antal 2013 180 180 24 21 99 504 1008 100 Antal 2012 184 184 28 21 105 544 1066 Bornholm Fyn Jylland Antal i alt 13

Tabel 2 Supermarkeder fordelt på hovedgrupper 1975-2013 Udvikling Udvikling 1975 1975 1985 1985 1995 1995 2000 2000 2005 2005 2010 2010 2013 2013 2005-2013 2005-2013 Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % COOP 543 52,5 646 55,3 526 49,5 544 53,6 563 51,8 599,0 54,6 580 57,5 17 3,1 Dansk Supermarked 20 1,9 37 3,2 58 5,5 69 6,8 85 7,8 100,0 9,1 104 10,3 19 27,5 Købmandskæder 92 8,9 71 6,1 101 9,5 103 10,2 80 7,4 25,0 2,3 29 2,9-51 -49,5 Købmænd 370 35,7 409 35,0 372 35,0 292 28,8 351 32,3 369,0 33,6 292 29,0-59 -20,2 Stormagasiner 10 1,0 5 0,4 6 0,6 6 0,6 7 0,6 4,0 0,4 3 0,3-4 -66,7 I alt 1.035 100 1.168 100 1.063 100 1.014 100 1.086 100 1.097 100 1.008 100-78 -7,7 14

1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Figur 1 Supermarkedernes udvikling 1980-2013 402 386 359 310 298 287 279 272 249 230 226 210 196 188 160 132 108 87 80 47 41 16 19 22 25 23 25 26 26 27 26 27 26 25 789 802 813 826 819 800 767 755 737 775 780 792 798 852 865 871 878 875 877 886 884 885 876 867 841 787 675 689 709 724 729 742 738 765 128 131 133 133 134 139 146 147 154 162 169 172 174 178 181 176 171 171 170 175 175 177 177 182 187 188 191 189 188 194 195 196 199 196 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Varehuse & stormagasiner med supermarekdsafdeling Supermarkeder efter den internationale definition Øvrige 15

De 2 yderste kolonner til højre i tabel 2 viser udviklingen fra 2005-2013. Dansk Supermarked har øget deres butiksantal med 28% og Coop med 3%. Købmandskæderne er faldet med 50% og Købmændene med 20% Tallene i den nederste del af søjlerne i fi gur 1 angiver antallet af varehuse og stormagasiner med supermarkedsafdelinger. Tallene i den mellemste del af søjlerne angiver antallet af supermarkeder med mindst 400 m 2 salgsareal. Denne gruppe toppede i 2009 med 885 butikker, men er de seneste år blevet reduceret til nu 787 butikker. Siden starten af 90 erne, hvor det samlede antal supermarkeder var på sit højeste, ser vi at antallet er faldet frem til år 2000. Fra år 2000 og frem til 2010 så vi så en lille stigning. 2010 og 2011 havde begge et mindre fald, men i 2012 og især her i 2013 ser vi væsentligt fald i denne gruppe. Vi skal helt tilbage til midten af 90 erne for at fi nde et fald i samme størrelse som i 2013. 16

SUPERMARKEDER I VAREHUSE OG STOR- MAGASINER Tabel 3 viser, at der nu fi ndes 193 varehuse og 3 stormagasiner med supermarkedsafdeling, eller i alt 196 butikker. Udover det fulde fødevaresortiment, som man fi nder i de egentlige supermarkeder, fører varehusene et omfattende sortiment af non-food dagligvarer som tekstilvarer, isenkram og køkkenudstyr, belysning o.m.a., varer der som regel sælges ved selvbetjening. For de største varehuses vedkommende omfatter sortimentet tillige en række langvarige forbrugsgoder. Tabel 3 Supermarkeder i varehuse og stormagasiner. Hovedstadsomr. Øvrige Sjælland Lolland, Falster & Møn Bornhold Fyn Jylland Antal 2013 % Antal 2012 Kvickly 12 17 2 2 7 36 76 38,8 78 COOP 12 17 2 2 7 36 76 38,8 78 Bilka 3 3 - - 1 10 17 8,7 17 Føtex 24 12 1-7 40 84 42,9 85 Dansk Supermarked 27 15 1 0 8 50 101 51,5 102 Løvbjerg Supermarked - - - - 1 15 16 8,2 16 Købmandskæder 0 0 0 0 1 15 16 8,2 16 Salling - - - - - 2 2 1,0 2 Magasin 1 - - - - - 1 0,5 1 Stormagasiner 1 0 0 0 0 2 3 1,5 3 Antal 40 32 3 2 16 103 196 100 199 % 20,4 16,3 1,5 1,0 8,2 52,6 100 100-17

Tabel 3 viser endvidere, at COOP har 39% af samtlige varehuse, medens Dansk Supermarked har 52% af butikkerne. Købmandskæderne har en yderst beskeden markedsposition i varehussegmentet. Stormagasingruppen omfatter alene stormagasiner med egen supermarkedsafdeling. Det drejer sig om Salling stormagasinerne i Århus og Ålborg, og om Magasin stormagasinet i København. 18

SALGSAREALER Tabel 4 viser, at supermarkeder og varehuse har et samlet salgsareal på 1.360.485 m². Heraf råder de egentlige supermarkeder over 719.579 m² eller 53%, medens varehuse og stormagasiner råder over 640.906 m² eller 47%. I denne forbindelse skal det dog bemærkes, at der for stormagasinerne udelukkende er regnet med arealet i fødevareafdelingerne, medens der er set bort fra den øvrige del af salgsarealet. Indenfor de egentlige supermarkeder er COOP størst med 55% af arealet, mens købmændene har 44% Ser man på tabellens afsnit om varehuse og stormagasiner, vil det ses, at COOP har 35% af arealet, Dansk Supermarked 60% og købmandskæder 5%. For at fi nde frem til hvor stort salgsareal, der i alt er til rådighed for fødevaresalget, er varehusenes fødevareareal søgt udskilt fra det øvrige areal. Da der ikke foreligger en nøjagtig opdeling af arealet, idet der er tale om ét stort salgslokale, hvor afdelingerne går ud i ét, er fødevarearealet i de fl este tilfælde ansat til en tredjedel af det samlede salgsareal. Tabellen viser, at varehusene og stormagasinerne efter denne betragtning har et samlet salgsareal for fødevarer på ca. 215.434. Alt i alt er der således 935.013 m² til rådighed for salg af fødevarer. Om det sidste tal skal det dog bemærkes, at en del af de egentlige supermarkeder har et større eller mindre salg af non-food. Dette er især tilfældet for mange af COOP butikkerne. Så længe dette salg ikke er så stort, at butikkerne hører hjemme i varehusgruppen, er hele salgsarealet medregnet til fødevarearealet. Det er ikke let at foretage en korrektion heraf, og selv om man forsøgte, ville en sådan korrektion næppe ændre billedet væsentligt, idet den del af arealet, der bruges til non-food, ofte er af forholdsvis beskeden størrelse. 19

Tabel 4 Salgsarealer Egentlige Varehuse og stormagasiner I alt supermarkeder Samlet Areal Fødevareareal Samlet areal Fødevareareal m² % m² % m² % m² % m² % COOP 398.705 55,4 221.202 34,5 73.727 34,2 619.907 45,6 472.432 50,5 Dansk Supermarked 2.521 0,4 387.274 60,4 129.078 59,9 389.795 28,7 131.599 14,1 Købmandskæder - - 29.700 4,6 9.899 4,6 29.700 2,2 9.899 1,1 Købmænd 318.353 44,2 - - - - 318.353 23,4 318.353 34,0 Stormagasiner - - 2.730 0,4 2.730 1,3 2.730 0,2 2.730 0,3 I alt 719.579 100 640.906 100 215.434 100 1.360.485 100 935.013 100 20

Tabel 5 Salgsarealer fordelt på kædetilhørsforhold 2013 2012 Samlet Samlet Tilvækst i Salgsareal Salgsareal Salgsareal Kvickly 221.202 228.577-7.375 SuperBrugsen 252.004 269.763-17.759 DagliBrugsen 103.976 100.765 3.211 Irma 42.725 43.658-933 COOP 619.907 642.763-22.856 Bilka 181.890 158.245 23.645 Føtex 207.905 207.137 768 Dansk Supermarked 389.795 365.382 24.413 ABC Lavpris 17.100 17.100 0 Løvbjerg Supermarked 29.700 29.700 0 Købmandskæder 46.800 46.800 0 Reitan Distribution 2.080 2.680-600 SuperBest 144.962 221.938-76.976 Euro Spar 97.245 31.140 66.105 Super Spar 39.237 49.928-10.691 Spar 11.609 16.044-4.435 Kwik Spar 0 400-400 Supergros i øvrigt 6.120 4.420 1.700 Købmænd 301.253 326.550-25.297 Salling 1.750 1.750 0 Magasin 980 980 0 Stormagasiner 2.730 2.730 0 Total 1.360.485 1.384.225-23.740 21

Tabel 5 viser salgsarealet kædeopdelt. SuperBrugsen er nr. 1 efterfulgt af Kvickly på 2. pladsen og Føtex på 3. pladsen I 2012 faldt salgsarealet for de egentlige supermarkeder med 40.778 og salgsarealet for varehuse og stormagasiner steg med 17.038m². Denne stigning skyldes dog at Bilka har ændret deres opgørelsesmetode for salgsareal til dette års udgave af supermarkedshåndbogen. Ændringen medfører at Bilka s salgsareal er steget med 23.645m². Korrigere man derfor for denne ændring er Varehuse og Stormagasiner reelt set faldet med 6.607m². Den faktiske ændring for Supermarkeder og Varehuse til sammen er altså 47.385m², mod de 23.740m² som tabellen viser. Ser man på de enkelte grupper, vil det ses, at Dansk Supermarked har haft den største stigning på 24.413m² if. tabel 5, korrigeret for Bilka er stigningen 768m². Købmandskæderne har i året ikke haft nogen ændringer i deres salgsareal. Coop har haft et fald på 22.856m². Denne udvikling dækker bl.a. over lukningen af 15 coop butikker, men også konverteringen af 15 SuperBrugser til Fakta. Købmændene har haft et fald på 25.297m². Dette fald skyldes hovedsaglig butikslukninger, men også 7 konverteringer til hhv. coop butikker eller discount. Figur 2 viser udviklingen i antallet af supermarkeder og varehuse samt det samlede salgsareal for årene 1980-2013. I denne periode er butiksantallet, efter at have toppet med 1.208 butikker i 1990-91, nu faldet med 16,5%. Til gengæld er salgsarealet i hele perioden steget med 50%. 22

Figur 2 Antal supermarkeder og salgsarealer 1980-2013 (1.000 m²) 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 1.205 1.206 1.201 1.167 1.161 1.168 1.163 1.184 1.192 1.194 1.208 1.208 1.189 1.166 1.108 1.063 1.016 1.033 1.030 1.014 1.014 1.045 1.061 1.075 1.090 1.086 1.093 1.101 1098 1106 1097 1090 1066 1008 909 923 942 945 953 971 978 1.008 1.051 1.076 1.118 1.150 1.168 1.189 1.203 1.201 1.197 1.209 1.218 1.248 1.264 1.306 1.323 1.335 1.366 1.374 1.393 1.406 1421 1442 1437 1396 1384 1360 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Antal Butikker Salgsareal i 1000 m² 23

DE GENNEMSNITLIGE SALGSAREALER Undersøger man de gennemsnitlige salgsarealer, viser tabel 6, at de egentlige supermarkeder har et gennemsnitsareal på 886m². Langt det største gennemsnit fi nder man hos gruppen købmandskæder, og hos SuperBest købmændene. SuperBest s gennemsnitlige salgsareal ligger 37% over SuperBrugsens. For samtlige grupper gælder det i øvrigt, at gennemsnitstallene dækker over store forskelle. Ser man på tabellens afsnit om varehuse, lægger man straks mærke til de meget store arealer i Bilka. Efter konverteringen af Kvickly Xtra butikkerne i 2009 har Kvicklykæden fået det største gennemsnitsareal i Varehusene. Deres gennemsnitsareal er således 19% større end Føtex s. Figur 3 viser udviklingen for gennemsnitsarealerne for supermarkeder og varehuse, bortset fra lavprisvarehusene. For supermarkedernes vedkommende er der tale om en stigning på 67% siden 1980. Selv om der for varehusene har været nogle år med et mindre fald, har der dog alt i alt været en stigning på 38%. 24

Tabel 6 Gennemsnitsarealer i supermarkeder og varehuse. Supermarkeder Varehuse / Lavprisvarehuse Areal m² Antal Gen. areal m² Areal m² Antal Gen. areal m² Kvickly 221.202 76 2.911 SuperBrugsen 252.004 228 1.105 DagliBrugsen 103.976 195 533 Irma 42.725 81 527 COOP 398.705 504 791 221.202 76 2.911 Bilka 181.890 17 10.699 Føtex 2.521 3 840 205.384 84 2.445 Dansk Supermarked 2.521 3 0 387.274 101 3.834 ABC Lavpris 17.100 13 1.315 Løvbjerg Supermarked 29.700 16 1.856 Købmandskæder 17.100 13 1.315 29.700 16 1.856 Reitan Distribution 2.080 4 520 SuperBest 144.962 96 1.510 Euro Spar 97.245 94 1.035 Super Spar 39.237 67 586 Spar 11.609 26 447 Supergros i øvrigt 6.120 5 1.224 Købmænd 301.253 292 1.032 Total 719.579 812 886 638.176 193 3.307 25

Stigningen for varehuse i 2010 skyldes, at de tidligere Kvickly xtra lavprisvarehuse, nu er med i kvicklykæden Supermarkeder Varehuse 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 0 2000 1800 265526052586 2592 1600 1400 2128217721902219222922472256226622912270226223162325231023542345 188518851928194819711961193719371933196919641961 20352097 1200 1000 800 600 400 530 540 554 576 583 587 592 603 620 632 640 658 673 687 706 727 769 771 784 812 827 831 832 831 834 838 838 851 859 863 869 873 877 886 200 2200 2400 2600 2800 Figur 3 Gennemsnitsarealer i m² 1980-2013 26

SUPERMARKEDERNE FORDELT EFTER SALGSAREALETS STØRRELSE Tabel 7 viser de egentlige supermarkeder fordelt efter salgsarealets størrelse. Det vil ses, at 25 butikker havde arealer under 400m². De 25 butikker, der svarer til 3% af supermarkederne, råder dog kun over 0,9% af det samlede salgsareal. Ser man på de store butikker, har 382 butikker, eller 47% af supermarkederne, arealer på 800m² eller derover, og disse butikker råder over 68% af salgsarealet. 27

Tabel 7 Egentlige supermarkeder fordelt efter salgsarealets størrelse. 0-399 m 2 400-599 m 2 600-799 m 2 800 m 2 og derover I alt Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² COOP 25 6.158 184 89.002 99 67.033 196 236.512 504 398.705 Dansk Supermarked - - - - 1 736 2 1.785 3 2.521 Købmænd - - 78 37.539 43 29.990 184 250.824 305 318.353 I alt 25 6.158 262 126.541 143 97.759 382 489.121 812 719.579 Antal % 3,1-32,3-17,6-47,0-100 - Areal % - 0,9-17,6-13,6-68,0-100 Tilvækst 2012 Antal -1 - -7 - -17 - -30 - -55 - Tilvækst 2012 Areal - -325 - -2.767 - -11.450 - -26.236 - -40.778 28

VAREHUSENE FORDELT EFTER SALGS- AREALETS STØRRELSE I Tabel 8 er foretaget en tilsvarende opgørelse for de egentlige varehuse, idet stormagasinerne ikke er medtaget. Tabellen viser, at 48% af varehusene har salgsarealer på 1.500-2.500m², og at knap 53% af varehusene har arealer på 1.000-2.500m². Tilsammen råder disse varehuse dog kun over knap 32% af arealet. Til gengæld har de 91 største varehuse over 68% af salgsarealet. Denne gruppe er dog stærkt præget af de 17 store Bilka varehuse, der alene har knap 29% af salgsarealet for samtlige varehuse. Tabellens nederste del viser, at salgsarealet i løbet af 2012 steg med 17.038m². Korrigeres dette tal for ændringen i opgørelsen af Bilka s salgsreal, har der reelt set været et fald på 6.607m². Ser man på de enkelte grupper, vil det ses, at Dansk Supermarked har fl est varehuse på 2.500m² eller derover. Af Dansk Supermarked s Føtex varehuse er 37 over 2.500m². For Bilka varehusenes vedkommende får man et godt indtryk af deres størrelse, når man ser, at arealet for de 17 Bilka varehuse udgør 42% af det samlet areal af butikker over 2.500m², Alle Løvbjergs varehuse har et areal på 1.500-2.500m². 29

Tabel 8 Varehuse fordelt efter salgsarealets størrelse 1000-1499 m² 1500-2499m² 2500 m² og derover I alt Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Kvickly 2 2.890 37 76.864 37 141.448 76 221.202 Coop 2 2.890 37 76.864 37 141.448 76 221.202 Bilka - - - - 17 181.890 17 181.890 Føtex 7 8.479 40 84.268 37 112.637 84 205.384 Dansk Supermarked 7 8.479 40 84.268 54 294.527 101 387.274 Løvbjerg Supermarked - - 16 29.700 - - 16 29.700 Købmandskæder 0 0 16 29.700 0 0 16 29.700 I alt 9 11.369 93 190.832 91 435.975 193 638.176 Antal % 4,7-48,2-47,2-100 - Areal % - 1,8-29,9-68,3-100 Antal Tilvækst 2012-3 - - - - - -3 - Areal Tilvækst 2012 - -3.985-1.925-19.098-17.038 30

SUPERMARKEDERNES BETYDNING Omsætning Tabel 9 viser, at supermarkeder og varehuse har en samlet omsætning incl. moms på 78,6 milliarder, hvilket er et fald på 3,9% forhold til året før. I dette tal indgår supermarkedernes og varehusenes non-food omsætning, medens der for stormagasinernes vedkommende udelukkende er regnet med omsætningen i supermarkedsafdelingerne. Foretager man en opdeling på egentlige supermarkeder og varehuse, fi nder man, at supermarkederne havde en samlet omsætning på 38,9 milliarder, og varehusene en omsætning på 39,7 milliarder. Af varehusomsætningen lå ca. 11,5 milliarder i de 17 lavprisvarehuse. Dermed havde disse store varehuse knap 15% af den samlede omsætning i supermarkeder og varehuse og knap 29% af hele varehusomsætningen. Sammenholder man supermarkedsomsætningen med kolonialsektorens samlede omsætning, der lå på ca. 137,4 milliarder (incl. non-food omsætningen i lavprisvarehusene), fi nder man, at supermarkedernes andel udgjorde 57%. Vil man sammenholde supermarkedsomsætningen med hele dagligvareomsætningen, bør man dog også medtage den dagligvareomsætning, der foregår i kiosker og på servicestationer. Gør man det, udgjorde supermarkedsomsætningen omkring 51% af den totale dagligvareomsætning i kolonial- og kiosksektoren. Sammenholder man omsætningen for de to sidste år, viser tabellen, at udviklingen har været et fald på 3,9%. Foretager man en opdeling på egentlige supermarkeder og varehuse, fi nder man at udviklingen er udtryk for at supermarkederne er faldet med 6,1% og varehusenes omsætning er faldet med 1,7%. Ser man på de enkelte grupper, viser tabel 9, at COOP incl. Irma var den største gruppe med knap 44% af omsætningen. Tager man købmænd og købmandskæder under ét har denne gruppe ca. 21% af omsætningen, og Dansk Supermarked har 34%. 31

Tabel 9 Omsætning i supermarkeder og varehuse Antal Omsætning Antal Omsætning Omsætnings Butikker i mill. Kr. Butikker i mill. Kr. ændring 2013 2012 2012 2011 i % Kvickly 76 11.633 78 11.888-2,1 SuperBrugsen 228 15.815 250 16.971-6,8 DagliBrugsen 195 4.400 191 4.185 5,1 Irma 81 3.019 82 2.900 4,1 COOP 580 34.867 601 35.944-3,0 Bilka 17 11.476 17 11.737-2,2 Føtex 87 15.515 88 15.579-0,4 Dansk Supermarked 104 26.991 105 27.317-1,2 ABC Lavpris 13 1.075 13 1.065 0,9 Løvbjerg Supermarked 16 1.410 16 1.490-5,4 Købmandskæder 29 2.485 29 2.555-2,7 Reitan Distribution 4 128 5 88 45,7 SuperBest 96 7.058 170 10.948-35,5 Euro Spar 94 4.023 33 1.318 205,3 Super Spar 67 1.845 81 2.303-19,9 Spar 26 450 35 613-26,5 Kwik Spar 1 18-100,0 Supergros i øvrigt 5 375 3 298 26,1 Købmænd 292 13.878 328 15.583-10,9 Salling 2 210 2 190 10,5 Magasin 1 170 1 170 0,0 Stormagasiner 3 380 3 360 5,6 Total 1.008 78.600 1.066 81.758-3,9 32

Undersøger man gennemsnitsomsætningen, viser den nederste del af Tabel 10, at den var 48 mill. kr. for supermarkederne, 161 mio. kr. for de almindelige varehuse og 675 mio. kr. for lavprisvarehusene. Tabellen viser endvidere, at der var stor forskel fra gruppe til gruppe. For supermarkedernes vedkommende lå Coop lavest med 46 mio. kr., medens Stormagasiner og Dansk Supermarked havde de største gennemsnit på hhv. 127 og 95 mio. kr. Tabellens afsnit om varehuse viser, at der også her er store forskelle fra gruppe til gruppe. Dansk Supermarked ligger i toppen med 181 mio. kr. mens købmandskæderne ligger på 88 mio. kr. hvilket er knap halvdelen af Dansk Supermarkeds gennemsnit. Tabel 10 Gennemsnitsomsætningen i supermarkeder og varehuse Supermarkeder Varehuse Lavprisvarehuse Mill. kr. Mill. Kr. Mill. Kr. COOP 46 153 - Dansk Supermarked 95 181 675 Købmandskæder - 88 - Købmænd 49 - - Stormagasiner 127 - - Samtlige butikker 48 161 675 Af tabel 11 fremgår det, at der er stor forskel på omsætningen pr. m² salgsareal. Ser man på kolonnen supermarkeder har Dansk Supermarked og stormagasinerne størst omsætning pr. m², medens købmændene har den laveste omsætning. Af tabellens afsnit om varehuse ses det, at Dansk Supermarked også her har langt den største omsætning pr. m². 33

Tabel 11 Omsætning pr. m² salgsareal Supermarkeder Varehuse Lavprisvarehuse 1.000 kr. 1000 kr 1000 kr. COOP 58 53 - Dansk Supermarked 113 74 63 Købmandskæder - 47 - Købmænd 47 - - Stormagasiner 139 - - Samtlige butikker 54 62 63 I tabel 12, der omfatter samtlige supermarkeder bortset fra de egentlige varehuse, er foretaget en opdeling på omsætningsgrupper. Det ses, at knap 28% havde omsætninger på 10-25 mill. kr. og godt 25% havde omsætninger over 60 mio. kr. Ser man på butikkernes andel af omsætningen, fi nder man, at de 15% af butikkerne, hvis omsætninger lå under 20 mio. kr., kun havde 5% af supermarkedsomsætningen. De godt 27% af butikkerne, der havde omsætninger over 60 mio. kr., havde 51% af omsætningen, medens de knap 13% af butikkerne, der havde omsætninger over 80 mio. kr., havde godt 29% af omsætningen. Tabel 12 Supermarkeder fordelt efter omsætning Under 20 20-25 25-30 30-40 40-60 60-80 Over 80 mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. I alt COOP 87 76 47 60 105 66 63 504 Dansk Supermarked - - - - - 1 2 3 Købmænd 32 29 33 49 73 54 35 305 Stormagasiner - - - - - - 3 3 Antal i alt 119 105 80 109 178 121 103 815 % fordeling 14,6 12,9 9,8 13,4 21,8 14,8 12,6 100 Omsætningsandel % 4,9 6,1 5,7 9,9 22,4 21,6 29,4 100 34

Tabel 13 viser på tilsvarende måde varehusene fordelt efter omsætning. Butikker med omsætninger på 100-150 mio. kr. udgjorde 31% af butikkerne og havde 19% af omsætningen. Til gengæld havde de 55% af butikkerne, der havde omsætninger over 150 mio. kr., 75% af omsætningen. Tabel 13 Varehuse fordelt efter omsætning Under 80 80-100 100-150 150-200 over 200 mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. I alt COOP 2 11 34 16 13 76 Dansk Supermarked 1 1 21 26 52 101 Købmænd og købmandskæder 7 4 5 - - 16 Antal i alt 10 16 60 42 65 193 % i alt 5,2 8,3 31,1 21,8 33,7 100 Omsætningsandel i % 1,7 3,7 18,9 17,6 58,0 100 Ser man på omsætningens fordeling på fødevarer og non-food, fi nder man, at fødevareomsætningen i de almindelige varehuse udgør 60-80% af den samlede omsætning, og non-food omsætningen 20-40%. For lavprisvarehusene spiller non-food derimod en langt større rolle, og for Bilka varehusene udgør non-food omsætningen hen imod 50%. Det er i øvrigt svært nærmere at sammenligne omsætningens fordeling og sammensætning i de forskellige varehuse. Dels er det ikke muligt at få en tilstrækkelig detaljeret opdeling af omsætningen på de enkelte varegrupper, dels er der ikke fuld overensstemmelse mellem de varer, de enkelte varehuse henfører til de forskellige varegrupper. Man bør derfor ikke drage for håndfaste konklusioner. Ikke desto mindre står det helt klart, at varehusene har en stor non-food omsætning. 35

Antal supermarkeder og varehuse 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Figur 4 Butikskoncentrationen 1008 784 650 416 286 220 174 99 14 28 10,2 14,8 29,0 39,5 44,5 50,5 59,5 70,3 74,3 78,6 Akkumuleret omsætning i milliarder kr. 36

Figur 4 viser butikskoncentrationen ved at illustrere, hvor mange (få) supermarkeder, der repræsenterer en given omsætning. De 28 største varehuse repræsenterer således 14,8 mia. kr., svarende til ca. 19% af omsætningen. De 286 største supermarkeder og varehuse repræsenterer ca. 50,5 mia. kr., svarende til 64,2% af omsætningen. Ønsker man at dække en omsætning på ca. 70 mia. kr., skal der opnås distribution i 650 supermarkeder og varehuse. 37

DISCOUNTBUTIKKER Ser man på discountbutikkerne, viser tabel 14, at der nu fi ndes 1.530 butikker. Dette antal omfatter først og fremmest de butikker, der kendes under navnene Aldi, Fakta, og. Det er alle typiske discountbutikker, der fører et begrænset sortiment af problemløse dagligvarer, der sælges til langtidslave priser. Ud over disse butikker er endvidere medtaget Rema 1000, Kiwi Minipris og Lidl, der alle fører et udvidet sortiment. Selv om sortimentet i disse butikker er omkring dobbelt så stort som sortimentet i de typiske discountbutikker, må de alligevel betragtes som discountbutikker. Dels arbejder de med langtidslave priser, dels er sortimentet væsentlig mindre end i andre dagligvarebutikker. Tabel 14 Discountudviklingen i 2012 Antal butikker 2012 2013 tilvækst Aldi 237 234-3 Kiwi Minipris 81 94 13 Fakta 390 425 35 Lidl 85 90 5 439 446 7 Rema 225 241 16 I alt 1.457 1.530 73 Tabellens yderste højre kolonne viser, at der i årets løb har været en nettotilvækst på 73 butikker, hvilket er det 3. højeste antal butiksåbninger på et år siden 1985. (se fi gur 6) Ser man på butikkernes geografi ske fordeling, viser tabel 15, at hovedstadsområdet havde 22%, det øvrige Sjælland 19%, og Jylland 46% af butikkerne. Ser man på de enkelte kæder, viser tabel 15, at Aldi havde 39% af sine butikker på Sjælland og 47% i Jylland. Kiwi Minipris åbnede i 2009 de 2 første butikker øst for Storebælt, og har siden åbnet yderligere 12 butikker øst for Storebælt. Rema 1000 har de senere år øget deres butiksnet øst for Storebælt, og er nu oppe på at have 32% af deres butikker øst for Storebælt. 38

Tabel 15 Discountbutikker fordelt geografisk og efter ejerforhold Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland Lolland, Falster, Møn & Bornholm Fyn Jylland Antal % i alt Aldi 44 47 11 21 111 234 15,3 Kiwi Minipris 4 7 3 12 68 94 6,1 Fakta 81 73 10 42 219 425 27,8 Lidl 18 17 3 10 42 90 5,9 169 97 17 34 129 446 29,2 Rema 1000 27 44 7 29 134 241 15,8 Antal i alt 2013 343 285 51 148 703 1.530 100 % i alt 2013 22,4 18,6 3,3 9,7 45,9 100 - Antal 2012 328 278 48 139 664 1.457 - Tilvækst 2012 15 7 3 9 39 73-39

40 Figur 5 Discountbutikkernes udvikling 1985-2013 2 500 544 579 638 656 696 739 768 783 802 855 900 1.006 1.006 1.114 1.173 1.217 1.250 1.290 1.326 1.396 1.457 1.530 600 800 1000 1200 1400 1600 219 246 266 299 356 442 5 0 200 400 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

120 100 80 60 40 20 0 27 20 33 57 86 58 Figur 6 tilvækst i antal discountbutikker 1985-2012 108 59 56 53 44 40 43 45 50 35 29 18 15 19 59 44 33 40 36 70 61 73 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 41

Tabel 16 Discountbutikkerne fordelt på kommunestørrelser Over 100.000-50.000-20.000 - Under 1 mill. Indb. 1 mill. Indb. 100.000 Indb. 50.000 Indb. 20.000 Indb. I alt Aldi 44 40 74 75 1 234 Kiwi Minipris 3 18 43 30-94 Fakta 81 84 142 117 1 425 Lidl 17 15 34 24-90 163 56 113 111 3 446 Rema 1000 29 51 91 70-241 Antal i alt 2013 337 264 497 427 5 1.530 % i alt 22,0 17,3 32,5 27,9 0,3 100 42

Tabel 16 viser, at discountbutikkerne fi ndes i alle kommunestørrelser. Ser man på de store kommuner, viser tabellen, at hovedstadsområdet (over 1 mill. indbyggere) har 337 butikker, eller 22% af samtlige butikker, medens byerne Odense, Ålborg, Esbjerg, Vejle og Århus, der hver for sig har over 100.000 indbyggere, har 264 butikker eller 17% af samtlige butikker. 43

SALGSAREALER Tabel 17, der belyser salgsarealerne, viser, at discountbutikkerne har et samlet salgsareal på 881.778m². Dermed er salgsarealet i 2012 vokset med 72.449 m², eller med ca. 9%. Tabellen viser endvidere, at det gennemsnitlige salgsareal for samtlige butikker, taget under ét, ligger på 576m². Lidl skiller sig markant ud med et gennemsnitsareal der er 60% større end gennemsnittet. Tabel 18 viser butikkerne fordelt efter salgsarealets størrelse. Som det vil ses, er det mest typiske et salgsareal på 400-599m², idet ca. 55% af butikkerne har denne størrelse. er den discountkæde, der har fl est butikker under 300m². I gruppen af butikker over 600 m² er der sket stor udvikling. Tidligere har Fakta haft fl est butikker i denne gruppe, men udviklingen det seneste år har gjort at fl ere kæder åbner nye og større butikker og/eller udbygger eksisterende. Både Fakta, og Rema 1000 har nu mere end 100 butikker i denne gruppe. 67% af Rema 1000 s butikker ligger i denne gruppe. Tabel 17 Salgsarealer Areal m² % Antal butikker Gen. areal m² Aldi 107.639 12,2 234 460 Kwi Minipris 53.365 6,1 94 568 Fakta 245.210 27,8 425 577 Lidl 82.795 9,4 90 920 234.997 26,7 446 527 Rema 1000 157.772 17,9 241 655 I alt 881.778 100 1.530 576 44

Tabel 18 Discountbutikker fordelt efter salgsarealets størrelse 200-299 m² 300-399 m² 400-599 m² Over 600 m² I alt Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Aldi 3 823 36 13.112 179 82.827 16 10.877 234 107.639 Kiwi Minipris - - 7 2.670 59 30.302 28 20.393 94 53.365 Fakta 5 1.320 23 8.372 292 153.400 105 82.118 425 245.210 Lidl - - - - 1 550 89 82.245 90 82.795 25 6.381 62 21.715 234 115.370 125 91.531 446 234.997 Rema 1000 - - 1 320 78 40.744 162 116.708 241 157.772 I alt 33 8.524 129 46.189 843 423.193 525 403.872 1.530 881.778 Antal % 2,2-8,4-55,1-34,3-100 - Areal % - 1,0-5,2-48,0-45,8-100 45

OMSÆTNING Tabel 19 viser, at discountbutikkerne i 2012 repræsenterede en samlet omsætning incl. moms på 52,5 mia. kr. Sammenlignes med den tilsvarende opgørelse for 2011, ses det, at omsætningen er vokset med 3,5 milliarder, svarende til en fremgang på 7,1%. Discountsektoren har således haft et langt bedre 2012 målt på omsætningsvækst, end tilfældet har været for supermarkeder og varehusene. Med en omsætning på 52,5 mia. kr. har discountbutikkerne godt 38% af kolonialsektorens omsætning og 34% af den samlede dagligvareomsætning. Sammenligner man med omsætningen i supermarkeder og varehuse, svarer omsætningen i discountbutikkerne til 67% af omsætningen i de langt større supermarkeder. Ser man endelig på sortimentet, vil der være varegrupper, hvor discountbutikkerne ikke betyder særlig meget, og der vil være varegrupper, hvor de har stor betydning. Når discountbutikkerne belyses ud fra disse forskellige synsvinkler, vil det ses, at de er kommet til at spille en afgørende rolle. Rent lokalt vil deres betydning tilmed ofte være langt større, end ovennævnte procenter giver udtryk for, fordi butikstypen har formået at blive nærbutik. Ser man på de enkelte kæder, viser tabel 19, at 2 kæder er stærkt dominerende. Det er og Fakta, der har henholdsvis 38% og 24% af omsætningen. Tilsammen har disse kæder således 62% af den samlede discountomsætning. Rema 1000 har 20% af discountomsætningen, mens de mindre kæder, Aldi, Lidl og Kiwi Minipris har tilsammen har 19%.. 46

Tabel 19 Omsætning i discountbutikker 2011 2012 Oms frem- Oms frem- Mill. kr. % Mill. kr. % gang mill. kr. gang i % Aldi 4.561 10,7 4.542 8,7-19 -0,4 Kiwi Minipris 1.781 3,3 2.001 3,8 220 12,3 Fakta 11.875 23,2 12.369 23,6 495 4,2 Lidl 3.075 6,3 3.300 6,3 225 7,3 18.946 39,8 19.790 37,7 844 4,5 Rema 1000 8.747 16,7 10.451 19,9 1.705 19,5 I alt 48.985 100 52.454 100 3.469 7,1 Tabel 20 Discountbutikkerne fordelt efter omsætning Under 15 15-20 20-25 25-30 30-40 40-60 Over 60 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Aldi 45 86 77 23 2 1-234 Kiwi Minipris 4 19 24 31 15 1-94 Fakta - 10 59 97 190 66 3 425 Lidl - - 5 2 81 1 1 90 3 23 9 39 115 182 75 446 Rema 1000-1 3 27 48 140 22 241 Antal i alt medio 2013 52 139 177 219 451 391 101 1.530 % i alt medio 2013 3,4 9,1 11,6 14,3 29,5 25,6 6,6 100 I tabel 20 er der foretaget en opdeling på omsætningsgrupper. Denne tabel skal dog læses med en vis forsigtighed, da der for de nye butikker er tale om budgetterede omsætninger. Det ses at 492 butikker havde omsætninger over 40 mill. kr., og at 101 af disse havde omsætninger på 60 mill. kr. eller mere. Der har det sidste år været en stigning på 13 butikker der omsætter for mere end 60 mio. kr. 47

Tabel 21 Gennemsnitsomsætning og omsætning pr. m² Omsætning Gns. Omsætning Omsætning mio. Kr. pr. butik mio. Kr. pr. m² 1000 kr. Aldi 4.542 19 42 Kiwi Minipris 2.001 21 37 Fakta 12.369 29 50 Lidl 3.300 37 40 19.790 44 84 Rema 1000 10.451 43 66 I alt 52.454 34 59 Ser man på den gennemsnitlige omsætning pr. butik, viser tabel 21, at den for butikkerne taget under ét lå på 34 mill. kr. har fortsat klart den højeste gennemsnitlige omsætning pr. butik og ligeledes den højeste omsætning pr. m². Den opsplitning på omsætningsgrupper, der er foretaget i tabel 20, viser i øvrigt, at de gennemsnit, der fremgår af tabel 21, for alle grupper dækker over en stor spredning. Ser man endelig på den gennemsnitlige omsætning pr. m² salgsareal, viser tabel 21, at den lå på 59.000 kr. for samtlige butikker taget under ét. Sammenligner man med supermarkederne og varehusene, lå den tilsvarende omsætning for disse butikker på 54.000 kr. for Supermarkederne og 62.000 kr. for varehusene. Discountbutikkerne har altså en større omsætning på kvardratmeter end supermarkederne og næsten på niveau med varehusene. 48

ANDRE STORE DAGLIGVAREBUTIKKER Ud over supermarkeder, varehuse og discountbutikker fi ndes der en række andre store butikker, der udgør en vigtig gruppe blandt dagligvarebutikkerne. I mange af disse butikker indgår kød under en eller anden form i sortimentet, idet kødet leveres fra en slagter, et supermarked eller et slagteri. For denne butiksgruppe er der foretaget en særskilt opgørelse. Opgørelsen omfatter dog kun den del af butikkerne, der har omsætninger på mindst 10 mill. kr. incl. moms. Alle disse butikker har endvidere et salgsareal, der er under 400 m². Tabel 22 omfatter 338 dagligvarebutikker, der har omsætninger på mindst 10 mill. kr. incl. moms. Af disse butikker tilhører 47% COOP og 53% købmændene og købmandskæderne. Tabel 23 viser, at der gennemgående er tale om mindre, men absolut ikke små butikker. Mest typisk er butikker på 300-399 m², der udgør ca. 49% af det samlede antal. For butikkerne taget under ét ligger det gennemsnitlige salgsareal på 285 m². Tabel 24 viser, at de 338 butikker repræsenterede en samlet omsætning på 5.305 mio. kr., heraf havde COOP 47%, medens købmænd/købmandskæder havde 53%. 49

Tabel 22 Store dagligvarebutikker fordelt geografisk og efter ejerforhold Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland Lolland, Falster & Møn Bornholm Fyn Jylland Antal i alt Antal i % DagliBrugsen 12 32 9-12 86 151 44,7 LokalBrugsen 2 - - - 1 5 8 2,4 COOP 14 32 9 0 13 91 159 47,0 Reitan Distribution - - - - - - 0 0,0 Super Spar 1 1-1 1 4 8 2,4 Spar 13 18 - - 9 101 141 41,7 Kwik Spar 3 7 1 - - 17 28 8,3 Supergros i øvrigt - 2 - - - - 2 0,6 Købmænd 17 28 1 1 10 122 179 53,0 Antal i alt 31 60 10 1 23 213 338 100 % i alt 9,2 17,8 3,0 0,3 6,8 63,0 100-50

Tabel 23 Store dagligvarebutikker fordelt efter salgsarealets størrelse 0-199 m² 200-299 m² 300-399 m² I alt Gns. Salgs Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² areal m² DagliBrugsen 2 347 53 13.760 96 33.235 151 47.342 314 LokalBrugsen 5 751 3 737 - - 8 1.488 186 COOP 7 1.098 56 14.497 96 33.235 159 48.830 307 Super Spar - - 1 279 7 2.411 8 2.690 336 Spar 16 2.697 66 16.331 59 19.767 141 38.795 275 Kwik Spar 18 2.895 9 2.080 1 326 28 5.301 189 Supergros i øvrigt - - - - 2 650 2 650 325 Købmænd 34 5.592 76 18.690 69 23.154 179 47.436 265 I alt 41 6.690 132 33.187 165 56.389 338 96.266 285 Antal % 12,1-39,1-48,8-100 - - Areal % - 6,9-34,5-58,6-100 - 51

Tabel 24 Store dagligvarebutikker fordelt efter omsætning. 10-15 15-20 20-25 25-30 Over 30 mill. Kr. mill. Kr. mill. Kr. mill. Kr. mill. Kr. I alt Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal % Mill. Kr. % DagliBrugsen 82 1025 45 788 20 450 3 83 1 33 151 44,7 2378 44,8 LokalBrugsen 7 88 - - 1 23 - - - - 8 2,4 110 2,1 COOP 89 1.113 45 788 21 473 3 83 1 33 159 47,0 2.488 46,9 Super Spar 1 13 1 18 2 45 3 83 1 38 8 2,4 195 3,7 Spar 81 1013 39 683 13 293 7 193 1 33 141 41,7 2213 41,7 Kwik Spar 23 288 4 70 1 23 - - - - 28 8,3 380 7,2 Supergros i øvrigt 1 13 1 18 - - - - - - 2 0,6 30 0,6 Købmænd 106 1.325 45 788 16 360 10 275 2 70 179 53,0 2.818 53,1 I alt 195 2.438 90 1.575 37 833 13 358 3 103 338 153 5.305 100 Antal % 57,7-26,6-10,9-3,8-0,9-100 - - - Omsætning % - 45,9-29,7-15,7-6,7-1,9 - - 100-52

Tabel 25 viser, at gennemsnitsomsætningen pr. butik lå på 16 mill. kr. for samtlige butikker taget under ét. Tabellen viser endvidere, at den gennemsnitlige omsætning pr. m² salgsareal lå på 55.000 kr. for butikkerne taget under ét. Tabel 25 Gennemsnitsomsætning pr. Butik og omsætning pr. m² salgsareal Antal Omsætning Salgsareal Genn. oms. pr. Omsæt. pr. Butikker Mill. Kr. m ² butik mill. Kr. m² 1000 kr. DagliBrugsen 151 2.378 47.342 15,7 50 LokalBrugsen 8 110 1.488 13,8 74 COOP 159 2.488 48.830 15,6 51 Super Spar 8 195 2.690 24,4 72 Spar 141 2.213 38.795 15,7 57 Kwik Spar 28 380 5.301 13,6 72 Supergros i øvrigt 2 30 650 15,0 46 Købmænd / Kæder 179 2.818 47.436 15,7 59 I alt 338 5.305 96.266 15,7 55 53

SAMLET OPGØRELSE Tabel 26 giver et samlet billede af de butiksgrupper, der har været belyst i de foregående afsnit. Som det vil ses, repræsenterer de 2.876 supermarkeder, discountbutikker og andre store dagligvarebutikker en samlet omsætning på 136 milliarder. Denne omsætning svarer til 88% af hele dagligvareomsætningen. Det er med andre ord langt størstedelen af omsætningen, der ligger i de 2.876 butikker, der udgør ca. 96% af kolonialsektorens butikker. Tabel 26 Omsætning Antal Mill. kr. % Antal % Supermarkeder 78.600 57,6 1.008 35,0 Discountbutikker 52.454 38,5 1.530 53,2 Andre store dagligvarebutikker 5.305 3,9 338 11,8 I alt 136.359 100 2.876 100 Samlet opgørelse Som det fremgår af tabel 27 er der i gennemsnit 1.949 indbyggere pr. butik i Danmark, idet befolkningsgrundlaget pr. butik er klart højest i hovedstadsområdet. Indbyggertallet pr. m 2 salgsareal viser også, at hovedstadsområdet ligger højest. Den gennemsnitlige butiksstørelse er 813 m 2 og ligger relativt ensartet. I butiksfortegnelse 2 bagest i bogen fi ndes tilsvarende nøgletal på kommuneniveau, så man nemt kan se, om der er under eller overforsyning af butikker og salgsareal. 54

Tabel 27 Supermarkeder incl. varehuse Antal butikker Discount Butikker Andre store dagligvarebutikker Butikker i alt Antal indbyggere Samlet omsætning mill. kr. Samlet m² Nøgletal Indbyggere pr. butik Indbyggere pr. m² Gns. butiksstørrelser Hovedstadsområdet 180 343 31 554 1.405.848 32.063 426.128 2.538 3 769 Øvrige Sjælland og Lolland-Falster 204 331 70 605 1.105.137 28.800 492.817 1.827 2 815 Bornholm 21 5 1 27 40.708 1.298 20.683 1.508 2 766 Fyn 99 148 23 270 485.458 12.170 220.813 1.798 2 818 Jylland 504 703 213 1420 2.568.685 62.027 1.178.088 1.809 2 830 I alt 1008 1530 338 2876 5.605.836 136.359 2.338.529 1.949 2 813 55

BÆREDYGTIGHED I SUPERMARKEDET Bæredygtighed er på alles læber lige nu, og forståelsen for bæredygtighed og for, hvor vigtigt det er, bliver mere og mere aktuelt for et stigende antal forbrugere. Bæredygtighed optager den brede forbrugergruppe og det bør derfor også stå højt på dagsordenen i detailhandlen. Bæredygtighed er simpelthen en stor del af tidsånden i disse år, og det har en stærk kobling til den verdensomspændende økonomiske krise, som har sat sit fi ngeraftryk på forbrugernes bevidsthed. De vender sig mod overforbrug og rovdrift på ressourcer uanset om det er økonomiske ressourcer eller råvarer, der tales om. At være bæredygtig er i forbrugernes øjne at være ansvarlig med vores fælles ressourcer og at agere med sund fornuft og rettidig omhu. Bæredygtighed er et komplekst begreb, som bør rumme hele værdikæden og et produkts samlede livscyklus samt dække over fl ere temaer (som fx fair trade, dyrevelfærd osv.). Her defi nerer vi bæredygtighed bredt som det at drive forretning eller skabe produkter under hensyntagen til mennesker, samfund, klima og miljø. Forbrugerne foretrækker bæredygtighed En 2012-undersøgelse fra analysefi rmaet Nielsen (kilde: Nielsen (2012): The Global, Socially-Conscious Consumer ), foretaget blandt 28.000 respondenter i 56 lande, viste, at 66 procent af de adspurgte foretrækker at købe produkter og serviceydelser fra socialt ansvarlige virksomheder. 46 procent siger endda, at de er villige til at betale mere for varer og servicer fra socialt ansvarlige virksomheder. Det miljømæssige aspekt er top of mind hos de forbrugere, der foretrækker social ansvarlighed. 66 procent af dem synes nemlig, at miljømæssig bæredygtighed er en sag, virksomheder skal engagere sig i, mens 56 procent angiver, at virksomheder skal engagere sig i bedre forhold for videnskab, teknologisk udvikling og uddannelse. 53 procent mener, at virksomheder skal engagere sig i udryddelsen af ekstrem fattigdom og sult. Så vidt de globale forbrugere om hvem samme undersøgelse i øvrigt siger, at de yngre forbrugere er de mest bæredygtigt indstillede. De danske forbrugere er også optaget af bæredygtighed, og i den store gruppe, der går under navnet generation Y, siger 34,4 procent, at de i høj grad eller 56