NOTAT Bedre brug af sygeplejeklinikker Foreløbig status og første erfaringer Januar 2018 Ét af delprojekterne under Projekt Effektiviseringer i Døgnplejen har haft til formål at sikre en bedre udnyttelse af kommunens sygeplejeklinikker. Baggrund og udgangspunkt Kommunen har aktuelt tre sygeplejeklinikker, som er beliggende på henholdsvis De Tre Ege i Jægerspris, Østergården i Frederikssund og Solgården i Slangerup. Pr. 1. juni 2017 blev der leveret sygepleje i klinikkerne i sammenlagt ca. 32 timer ugentligt. Ca. 6 % af de sygeplejeydelser, som finder sted i dagtimerne, og som er egnede til at blive varetaget i en klinik, fandt i juni 2017 sted i én af kommunens klinikker. Delprojektet har taget afsæt i kommunens gældende kvalitetsstandard. Af kvalitetsstandarden fremgår, at: Sygeplejen udføres på én af kommunens tre klinikker. Kun hvis dette ikke er muligt, kan sygeplejen udføres i borgerens eget hjem Gennemførte aktiviteter i projektet Projektgruppen har gennemført nedenstående aktiviteter: 1. Afklaring af ydelser og målgrupper egnede for sygepleje i klinikkerne. 2. Identificering af fordele og ulemper forbundet med brug af sygeplejeklinikker frem for sygepleje i borgers hjem. 3. Udarbejdelse af et sæt kriterier for at modtage sygepleje i hjemmet (frem for i en klinik). 4. Screening af et antal tilfældigt udvalgte borgere, der modtager sygeplejeydelser med henblik på vurdering af, hvor stor en andel, der vil kunne benytte klinikkerne frem for at modtage sygeplejen i hjemmet.
5. Tættere samarbejde med daghjem og træningsenheder. Afklaring af ydelser Projektgruppen har udarbejdet en liste over de ydelser, der er egnede til at løse i klinikkerne. Formålet med dette har været at give en klarere visitationspraksis. Samtidig har en præcisering af ydelser betyder en større gennemsigtighed for både medarbejdere og borgere. Fordele og ulemper Projektet har identificeret en række fordele forbundet med, at sygeplejen varetages i én af sygeplejeklinikkerne frem for i borgers hjem: Større fleksibilitet for borgerne, idet borger ikke skal vente hjemme på den udkørende sygeplejerske. Understøtter borgers aktive handlekompetence. Større kontinuitet i forløbet, da det i højere grad er den samme medarbejder, der ser borgeren. Kortere og mere fokuserede sygeplejeforløb. Bedre faglige forhold for medarbejderne, herunder bedre lysforhold, udstyr, og hygiejneforhold. Bedre arbejdsmiljø i form af f.eks. behandlerstol, der kan lægges ned, arbejdsstol der kan indstilles i højde m.m. De beskrevne fordele er baseret på erfaringer i Frederikssund Kommune, men andre kommuner har gjort sig lignende erfaringer med sygeplejeklinikker. Af ulemper kan nævnes tidsspilde ved borgerens udeblivelse, eller hvis borger glemmer at medbringe sin medicin ved medicindosering og lignende. Afklaring af målgruppe udarbejdelse af kriterier I regi af projektet er der udarbejdet et sæt kriterier for at modtage sygepleje i hjemmet frem for i en klinik: Borgere, der er fysisk immobile og derfor ikke er i stand til at komme selv eller blive transporteret til klinikken. Borgere med svært kompleks sundhedsmæssig tilstand. Borgere, der er aktive smittebærere - hvor der er særlig smittefare. Borgere, der er omfattet af ovenstående kriterier, vil således kunne modtage sygeplejen i hjemmet. Kriterierne er beskrevet i kommunens kvalitetsstandarder. Screening På baggrund af en screening af 40 borgere, der modtage sygeplejeydelser og andre kommuners erfaringer og mål, er det i projektet blevet vurderet, at cirka 25 % af de borgere, der modtager sygeplejefaglige ydelser i hjemmet vil kunne komme i sygeplejeklinikkerne. Samarbejdet med daghjem og træningsenheder Der er indledt en dialog med daghjem og træningsenheder, som skal sikre, at borgere i målgruppen kan komme i klinikkerne og f.eks. få doseret medicin, når de alligevel er til træning, i aktivitetstilbud eller i daghjem. Frem for at sygeplejen skal køre til borgers hjem om aftenen, efter at borger er kommet hjem fra daghjem, vil en borger således f.eks. kunne besøge 2/5
klinikken i forbindelse med, at borger alligevel opholder sig i daghjemmet på samme matrikel. SMS-reminder Det nye fagsystem, som indføres i Sundhed og Ældre & Social Service pr. 1. september 2018 vil gøre det muligt via NemSMS at sende påmindelser til borgerne vedrørende aftaler i sygeplejeklinikkerne. Mål for udnyttelsen af klinikkerne Der er fastsat et mål om, at 15 % af sygeplejeydelserne skal løses i klinikkerne i 2018, 20 % 2019 og 25 % i 2020. De første erfaringer med udvidet brug af klinikkerne Den aktuelle status på brugen af sygeplejeklinikkerne er, at der siden juni 2017, hvor der blev leveret sammenlagt 32 timers sygepleje ugentligt i de tre klinikker (ekskl. tid til frokost, oprydning m.m.), er sket cirka en fordobling af brugen af klinikkerne. Tabellen herunder viser således, at klinikkerne i en gennemsnitlig uge i januar 2018 havde åbent i alt 76 timer. Herfra skal dog trækkes tid til frokost, klargøring, oprydning m.m. Antal timers åbningstid i de tre klinikker Jægersprisklinikken Frederikssundklinikken Slangerupklinikken Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Ugentlig åbningstid I alt 8 4,5 6,5 6 8 33 timer 5,5 4,5 2 5 5,5 22,5 timer 0 4,5 5,5 5 5,5 20,5 timer 76 timer I de tidsrum, hvor klinikkerne ikke benyttes, kører sygeplejerskerne fra klinikkerne typisk på hjemmebesøg for at udføre f.eks. sårbehandling hos borgere, der ikke er i stand til at komme i klinikken. Planlæggerne i sygeplejen er meget opmærksomme på at henvise til klinikken, når de får henvendelse fra fx læge eller sygehus. Den første kontakt, herunder booking af det første klinikbesøg, sker igennem planlæggerne. Herefter er det sygeplejerskerne fra klinikkerne, der selv står for planlægningen og i samarbejde med borgeren løbende aftaler tidspunkt for klinikbesøg. Åbningstiden i klinikkerne er fleksibel, forstået på den måde, at det i udgangspunktet er muligt at aftale en tid inden for normal arbejdstid (kl. 7.30/8.00 15.30) i klinikkerne, men hvis borgeren har behov for at få en senere tid, fx pga. arbejde, er det også muligt. 3/5
Nedenstående er et udtryk for, hvilke oplevelser og erfaringer sygeplejerskerne i klinikkerne og ledelsen på området har gjort sig i de første måneder, hvor der har været fokus på udvidet brug af klinikkerne: Døgnplejen oplever, at udviklingen i retning af bedre udnyttelse af klinikkerne er gået hurtigere end forventet. I Slangerup er der endnu ikke en vask i klinikken, derfor fordeles borgerne i klinikkerne i Slangerup og Frederikssund under hensyntagen til dette. Døgnplejen oplever, at borgerne generelt har taget meget positivt imod klinikkerne. De borgere, der benytter klinikkerne er fortrinsvist ny-visiterede borgere, men også gamle /kendte borgere visiteres til klinikkerne, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Det sidste kræver, at borger er motiveret, og at personalet etablerer en forståelse for, hvorfor det vil være fornuftigt at bruge klinikken. I klinikken i Slangerup oplever man, at borgerne tager godt imod at skulle komme på klinikken, men ved første møde i klinikken opleves, at borgerne bliver skuffede over lokalets størrelse og tandlægestolen. Det gælder særligt de borgere, som tidligere har været tilknyttet klinikken på Østergården. Det er sværere at overbevise (både nye og gamle) borgere bosiddende i Frederikssund om, at de skal køre til klinikken i Slangerup. Det er alle slags borgere, der benytter klinikkerne. Fælles for dem er dog, at de har en fysik og formåenhed, som gør det muligt for dem at komme i klinikken, i overensstemmelse med de udarbejdede kriterier for at få sygepleje i hjemmet. På klinikkerne kan der være enkelte besøg i de sene eftermiddagstimer og om aftenen. Det er primært borgere, der varetager et job om dagen, som besøger klinikken på vej hjem. Aktuelt er der en enkelt borger, der kommer i en klinik (Frederikssund) om aftenen, og der opleves ikke et stort behov for aftenåbent. Fælles for alle tre klinikker er, at det kun meget sjældent opleves, at borgere udebliver. En større brug af klinikker frem for sygepleje i hjemmet betyder, at der bruges mindre tid på kørsel. Den frigjorte tid skal bruges på andre og nye opgaver. Adspurgt, hvad der på nuværende tidspunkt opleves at hindre fuld udnyttelse eller en (endnu) højere grad af udnyttelse af klinikkerne, peger sygeplejerskerne i klinikkerne på følgende forhold: - Borgeres behov for transport til klinikken i Jægerspris, specielt i yderdistrikterne på Hornsherred. 4/5
- Slangerupklinikkens relativt ringe størrelse og den nuværende fysiske indretning lever ikke op til borgernes forventninger til en klinik. I Slangerupklinikken savner personalet derudover opbevaringsplads samt en elevatorvask, hvilket vil betyde, at man kan løse flere typer opgaver og yde optimal sygepleje. - Der kan være bemandingsmæssige udfordringer i weekender og helligdage, hvor borgere derfor bliver bedt om at møde op i Frederikssund-klinikken i stedet for i Slangerup. Ledelsen på området vil de næste måneder have særligt fokus på de oplevede forhindringer. Evaluering Brugen af sygeplejeklinikkerne følges af ledelsen på området og evalueres medio 2018. 5/5