Evaluering af Glostrup Kommunes sygeplejeklinik

Transkript

1 Evaluering af Glostrup Kommunes sygeplejeklinik

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Analyse Borgernes tilfredshed med klinikken Sygeplejerskernes erfaringer med klinikken Spørgeskemaundersøgelse og indsats blandt borgere, som modtager sygepleje i hjemmet Besøg og ydelser i klinikken Andre kommuners erfaringer med sygeplejeklinikker Konklusion og anbefalinger

3 1. Indledning I marts 2017 åbnede Glostrup Kommune en sygeplejeklinik, hvor en del af de behandlinger, som hjemmesygeplejen udfører i borgernes hjem, kunne finde sted. Denne evalueringsrapport gør status på erfaringerne med sygeplejeklinikken og undersøger, hvorvidt målene med klinikken er nået. Baggrund Målet med sygeplejeklinikken var først og fremmest at give et mere kvalificeret og fleksibelt tilbud til de borgere, der har behov for sygepleje, og som har mulighed for at transportere sig til og fra en klinik. Mere kvalificeret, idet der i sygeplejeklinikken er bedre adgang til sygeplejefaglige redskaber og hjælpemidler samt optimale hygiejneforhold. Mere fleksibelt, idet borgeren selv kan bestille tid i klinikken. Desuden blev det vurderet, at der var ressourcemæssige fordele ved, at en del af de behandlinger, som hjemmesygeplejen i dag udfører i borgernes hjem, kunne foregå i klinikken. I budgetaftalen for 2017 blev det anslået, at man ved etablering af en sygeplejeklinik kunne opnå en besparelse på kr. årligt ved at reducere sygeplejerskernes transporttid med 10 timer om ugen. Processen omkring etableringen af klinikken blev gennemført af en arbejdsgruppe med ekstern projektbistand fra Type2Dialog. Klinikken åbnede den 8. marts Fakta om sygeplejeklinikken Sygeplejeklinikken ligger i stueetagen på Dommervangen 4 i samme hus som Træningscentret. Klinikken består af et behandlingslokale samt et toilet. I lokalet er der en behandlingsstol, der kan omdannes til et leje, en vask til skylning af sår, vægt, skrivebord, stole og pc til samtaler og dokumentation samt skabe med opbevaring af sygeplejeartikler. Borgere, der venter på behandling, sidder i området udenfor klinikken, der også fungerer som venteværelse til Jobcentret og gennemgang for borgere, der skal til træning på husets 1. sal. Klinikken bemandes af hjemmesygeplejen. I klinikken kan varetages sårpleje/-behandling, fjernelse af sting, hudproblemer, medicindosering, injektioner, kompressionsbehandling, ernæringsindsatser, øreskylning/øjendrypning samt psykisk pleje og omsorg. Klinikken har åbent mandag til fredag fra kl efter aftale. Der er kun en medarbejder til stede i klinikken i de tidsrum, hvor der er booket tider til behandling. Klinikkens målgruppe Målgruppen for klinikken er borgere, som er visiteret til hjemmesygepleje, og som er i stand til at transportere sig til og fra klinikken. Borgere i målgruppen kan vælge at modtage sygepleje i hjemmet, idet klinikken er et frivilligt alternativ til dette. Om evalueringen Evalueringen belyser om de overordnede mål med klinikken er opnået: Borgernes oplevelse af klinikken som et fleksibelt tilbud Klinikken som et kvalificeret alternativ til hjemmesygepleje 3

4 Opnåelse af reduktion i transporttid for sygeplejegruppen Evalueringen er baseret på følgende datakilder: Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere, der modtager behandling i klinikken Interview med 3 sygeplejersker, der bemander klinikken Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der modtager hjemmebesøg Opgørelse over antal besøg og ydelsestyper i klinikken i driftsperioden Erfaringsrapporter fra andre kommuner Indhentning af inputs fra den lokale ledelse på området samt sygeplejegruppen i forbindelse med sygeplejemøder Læsevejledning Evalueringsrapporten er bygget op således, at der efter denne indledning følger fire analyseafsnit, som belyser forholdene omkring sygeplejeklinikken fra forskellige vinkler. Først redegøres for brugernes tilfredshed med klinikken. Dernæst følger en gennemgang af sygeplejerskernes erfaringer med klinikken. Herefter belyses årsager til fravalg af klinikken. Dette efterfølges af en gennemgang af besøgstal og ydelser i klinikken. Efter analysen gøres der kortfattet rede for erfaringer fra andre kommuner, som har evalueret deres sygeplejeklinikker. Afslutningsvis følger en samlet konklusion og anbefaling. 4

5 2. Analyse 2.1. Borgernes tilfredshed med klinikken For at få indblik i borgernes tilfredshed med klinikken er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der behandles i klinikken. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 22. august til og med 5. september. Skemaet er udleveret til borgerne i forbindelse med et besøg i klinikken. 15 borgere har besvaret skemaet ud af 23 borgere, der har besøgt klinikken i undersøgelsesperioden. Det svarer til en svarprocent på 65 %. Hvad kendetegner respondenterne? 10 kvinder og 5 mænd har besvaret spørgeskemaet. Der er et stort aldersspænd på respondenterne den yngste respondent er født i 1980 og den ældste i Hovedparten af respondenterne er dog over 70 år, hvilket er medvirkende til at forklare, at kun 2 af de 15 respondenter er tilknyttet arbejdsmarkedet. 14 af de 15 respondenter har prøvet at modtage sygepleje i eget hjem og har således forudsætning for at kunne sammenligne klinikkens tilbud med behandling i hjemmet. 1/3 af respondenterne går til træning på Træningscentret. Ved at placere klinikken samme sted som Træningscentret ønskede man at opnå en synergieffekt for borgere, der går til træning og har behov for hjemmesygepleje. Transport til klinikken Borgerne er i spørgeskemaet blevet spurgt, hvordan de transporterer sig til klinikken. Svarene fremgår nedenfor. Hvordan kommer du hen til klinikken? Besvarelserne viser, at de fleste respondenter selv går, cykler, eller kører til klinikken. 5

6 Overordnet tilfredshed med klinikken Nedenfor fremgår respondenternes svar på deres overordnede tilfredshed med at komme i klinikken. Er du overordnet set tilfreds med at komme i klinikken? Resultatet viser, at alle respondenter i høj eller nogen grad er tilfredse med at komme i klinikken, heraf er 87 % i høj grad tilfredse. Nogle respondenter har tilføjet kommentarer: Sygeplejerne er venlige og hurtige. Jeg er meget glad for sygeplejerskerne i klinikken. De er så søde og hjælpsomme og vi passer godt sammen. Jeg hjælper også med at få strømperne op og jeg synes de er dygtige. De kom jo til mig før i mit hjem, da var det jo nemmere for mig, men jeg er meget glad for at komme her. Nogle sygeplejersker er mere omhyggelige end andre. Var ikke tilfreds da den startede, da der tit ikke var noget personale, når jeg mødte op til den fastlagte tid (nu er det fint). Den sidste kommentar kan handle om, at der er sket fejl i bookingen, eller at sygeplejersken er blevet forsinket på et hjemmebesøg og derfor ikke kunne nå tilbage til klinikken til den aftalte tid. Denne problematik behandles i afsnit 2.2. Hvad er vigtigt for borgerne? Borgerne er blevet spurgt, hvad de især lægger vægt på ved sygeplejeklinikken. Svarene fremgår nedenfor. Hvad lægger du især vægt på ved sygeplejeklinikken? 6

7 79 % svarende til 11 respondenter lægger vægt på, at behandlingsforholdene i klinikken er bedre end i deres eget hjem. Dette viser, at behandlingsforholdene ud over at være væsentlige for den faglige kvalitet og sygeplejerskernes arbejdsmiljø også har betydning for borgeroplevelsen. For 2/3 af respondenterne har det betydning, at de selv kan bestille tid, når det passer dem. Ca. halvdelen af respondenterne lægger vægt på, at klinikken er placeret tæt på deres hjem. Kun 2 respondenter svarer, at det er vigtigt at klinikken er placeret et sted, hvor de i forvejen færdes i det daglige. 1/3 af respondenterne svarer, at de lægger vægt på, at de møder færre forskellige sygeplejersker i klinikken. Dette svar kan afspejle, at det for de resterende 2/3 af respondenterne ikke er væsentligt, hvor mange sygeplejersker de møder, men det kan også være begrundet i, at de ikke har oplevet at møde flere sygeplejersker i hjemmet end i klinikken. Tilfredshed med de fysiske rammer Respondenterne er blevet spurgt til deres tilfredshed med klinikkens fysiske rammer - specifikt behandlingslokalet, udstyret i klinikken og venteområdet. Det er ikke alle 15 respondenter, der har besvaret spørgsmålene. Behandlingslokalet Udstyret i klinikken 7

8 Venteområdet Resultatet viser, at der er høj tilfredshed med behandlingslokalet og udstyret i klinikken. En respondent kommenterer, at der ikke er toiletfaciliteter til kørestolsbrugere i klinikken, og at døren er lidt smal til store kørestole. Svarene for venteområdet fordeler sig ligeligt på kategorierne meget tilfreds, tilfreds og hverken tilfreds eller utilfreds. At tilfredsheden er lavere i forhold til venteområdet kan måske skyldes, at venteområdet også er gennemgang til jobcenter og træningscenter, hvilket genererer en del aktivitet gennem rummet. Tilfredshed med åbningstider og tidsbestilling Det var et centralt argument i etableringen af klinikken, at man ønskede at give borgerne et mere fleksibelt tilbud, fordi de kunne bestille tid i klinikken frem for at vente hjemme på en sygeplejerske. Borgerne er blevet spurgt om deres tilfredshed med klinikkens åbningstider, herunder mulighed for tidsbestilling. Svarene fremgår nedenfor. Er du tilfreds med klinikkens åbningstider, herunder mulighed for tidsbestilling? Resultatet viser, at 13 ud af 15 respondenter i høj grad er tilfredse, og at de sidste 2 respondenter i nogen grad er tilfredse. Ingen har tilføjet kommentarer. Der må i konklusionen på spørgeskemaundersøgelsens resultater tages forbehold for det begrænsede antal respondenter. Det kan dog konkluderes, at der i denne gruppe er høj tilfredshed med klinikken både overordnet og specifikt i forhold til de fysiske rammer, åbningstiderne og muligheden for tidsbestilling. Det kan fremhæves, at hovedparten af de borgere, der har udfyldt spørgeskemaet, lægger vægt på, at behandlingsforholdene i klinikken er bedre end i deres eget hjem, og at de selv kan bestille tid, når det passer dem. 8

9 2.2. Sygeplejerskernes erfaringer med klinikken For at belyse, hvordan sygeplejerskerne oplever arbejdet i klinikken, er der foretaget et interview med de tre sygeplejersker, som primært bemander klinikken. De har alle tre været med siden klinikken åbnede, og den ene deltog i projektgruppen omkring opstarten af klinikken. Faglig kvalitet De interviewede sygeplejersker vurderer, at sygeplejeklinikken er et godt alternativ til hjemmebesøg for de borgere, som er i stand til at transportere sig til og fra klinikken. Klinikken giver optimale muligheder for høj hygiejnestandard. Derudover er kontinuiteten i bemandingen i klinikken fordelagtig særligt i forhold til sårbehandling. Ser man den samme borger regelmæssigt, kan man bedre følge sårets udvikling og målrette behandlingen. Fysiske rammer Sygeplejerskerne beskriver, at rammerne i klinikken overordnet er gode. Behandlingsstolen, som kan omdannes til et leje, giver mulighed for bedre arbejdsstillinger, end man kan skabe i hjemmet. Det er også en fordel ved klinikken, at man altid har det fornødne materiale ved hånden. En række mindre tiltag ville kunne optimere forholdene i og omkring klinikken. For det første er der et ønske om bedre lysforhold (spots), da det nuværende lys ikke er optimalt til sårbehandling. For det andet vurderer sygeplejerskerne, at vasken i klinikken overvejende fungerer godt, men det er en ulempe, at den ikke kan gå helt ned til gulvet. Det betyder, at borgere med dårlig bevægefunktion i benene ikke kan benytte vasken. For det tredje ville det være en fordel med bedre skiltning til klinikken, både af hensyn til nye borgere i klinikken og for at gøre opmærksom på klinikken. Arbejdstilrettelæggelse I planlægningen af besøgene er det vigtigt, at fleksibiliteten for borgerne bevares ved, at borgerne får mulighed for at booke en tid i klinikken på et tidspunkt, som passer dem. Under hensyntagen til dette gør de interviewede sygeplejersker opmærksom på, at det er hensigtsmæssigt, at der planlægges flere besøg i klinikken i umiddelbar forlængelse af hinanden. På denne måde minimeres risikoen for, at en borger venter udenfor en tom sygeplejeklinik uden at kunne få besked om, at sygeplejersken er blevet forsinket på et hjemmebesøg. Desuden skaber det gode arbejdsbetingelser for sygeplejersken, og der spares vejtid, når sygeplejersken ikke kører ud på hjemmebesøg mellem to klinikbesøg. De interviewede sygeplejersker har rejst en opmærksomhed omkring enkelte borgere, som ses fast i klinikken og også har brug for sygepleje i weekenderne. Den lokale ledelse vurderer dog, at fordelene ved at åbne sygeplejeklinikken i weekenderne ikke vil stå mål med ulemperne, så længe der ikke er tilstrækkeligt med besøg til at planlægge en hel dag i klinikken. Sygeplejersken skulle i så fald køre frem og tilbage mellem klinik og hjemmebesøg, og borgere til sygeplejeklinikken ville være nødsaget til at vente udenfor bygningen, da huset er lukket i weekenden. Hertil kommer, at der på grund af den højere grad af akut arbejde i weekenden ville være større risiko for, at en borger, der har booket en tid i sygeplejeklinikken, ville opleve forsinkelser. Formidling Sygeplejerskerne oplever, at der i sygeplejegruppen er en opmærksomhed på at få præsenteret sygeplejeklinikken som en mulighed for borgerne. Som det beskrives i næste afsnit, bekræftes dette i spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere, der får hjemmebesøg. Det er dog vigtigt at 9

10 fastholde et fokus på at få præsenteret tilbuddet. Sygeplejerskerne i Udredningsteamet har en væsentlig rolle i formidlingen af klinikkens tilbud, da udredningssygeplejersken ofte er den første sygeplejefaglige medarbejder, der møder en ny borger. Da sygeplejeklinikken startede op, blev almen praksis orienteret om klinikken med det formål, at de kunne gøre opmærksom på klinikken, når de henviser til hjemmesygepleje. Det er uvist, i hvor stort omfang dette formidlingsarbejde i almen praksis sker Spørgeskemaundersøgelse og indsats blandt borgere, som modtager sygepleje i hjemmet Som de foregående afsnit viser, er tilfredsheden med klinikken høj blandt de borgere, som benytter sig af klinikken. På baggrund af oplysninger fra sygeplejegruppen kan det dog konstateres, at de udgør et fåtal af de borgere, der modtager sygepleje. For at klarlægge baggrunden for dette, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt den gruppe borgere, der modtager sygepleje i hjemmet. Undersøgelsen blev samtidig brugt som en mulighed til at (gen)informere borgerne i målgruppen om klinikken og spørge borgerne, om de fremadrettet kunne tænke sig at blive behandlet i klinikken. Om besvarelserne Der er over en 14 dages periode indhentet besvarelser og samtykkeerklæring fra 108 borgere, som modtager sygepleje i hjemmet. Omkring det tidspunkt, da undersøgelsen blev gennemført, modtog i alt 391 borgere i Glostrup Kommune sygeplejeydelser. 1 Dette tal kan dog ikke bruges til at opgøre en svarprocent, da en del af disse borgere behandles i sygeplejeklinikken, og en del får besøg sjældnere end hver 14. dag og derfor ikke indgår i undersøgelsen. 2 Årsager til manglende besvarelser blandt de borgere, der har fået besøg i perioden, er for det første vikardækning og tidspres i sygeplejegruppen. Der var afsat ekstra tid til besøgene i undersøgelsesperioden, men sygeplejerskerne oplevede, at tiden ikke var tilstrækkelig i alle tilfælde. For det andet spurgte sygeplejerskerne på baggrund af en etisk vurdering ikke borgere med svær demens og borgere i den terminale fase. For det tredje var en række borgere ikke i stand til at udfylde samtykkeerklæringen, og deres svar indgår derfor ikke i resultaterne. Hele sygeplejegruppen har været inddraget i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev udfyldt hjemme hos borgerne i forbindelse med et besøg, og svarene skal ses som udtryk for den vurdering, som borgeren har foretaget i fællesskab med medarbejderen. Baggrund for hjemmebesøg Diagrammet på næste side viser resultatet af de 108 besvarelser på spørgsmålet om baggrunden for behandling i hjemmet frem for klinikken. Der gøres opmærksom på, at en del borgere har svaret ja til flere svarmuligheder og derfor figurerer flere steder. 1 Træk fra CSC d. 12/ Det er ikke opgjort, hvor stor en procentdel denne gruppe udgør, da dette ikke registreres til statistikbrug. 10

11 Hvad er grunden til, at du får behandling herhjemme og ikke i sygeplejeklinikken? Antal borgere 35 ud af de 108 borgere har svaret, at de ikke vidste, at der findes en sygeplejeklinik. En sygeplejerske giver dog et eksempel på, at hun tidligere har informeret borgeren, men at borgeren ved udfyldelse af skemaet ikke husker dette. Svaret er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at borgerne ikke har fået informationen, men det kan pege på, at det er hensigtsmæssigt med en kontinuerlig dialog om tilbuddet. I 13 af de 35 tilfælde har medarbejderen markeret, at vedkommende har vurderet, at den pågældende borger skal behandles hjemme. I disse tilfælde er en præsentation af sygeplejeklinikken ikke relevant. 25 borgere har svaret, at de foretrækker hjemmebesøg, og de fleste har suppleret med en kommentar. Kommentarerne viser, at det for de flestes vedkommende handler om nedsat mobilitet eller manglende overskud til og mulighed for at transportere sig til klinikken. 32 borgere har da også direkte svaret, at de ikke kan overskue transporten til klinikken. I 49 ud af de 108 tilfælde har medarbejderen vurderet, at borgeren skal have behandling hjemme. Det vil sige, at for knap halvdelen af de borgere, der har deltaget i undersøgelsen, er klinikken ud fra en faglig vurdering ikke et relevant tilbud. 6 borgere har angivet en psykisk eller social årsag. 11

12 I alt er der i 41 besvarelser anvendt kommentarfeltet anden årsag. Dog er der i søjlediagrammet kun talt de 10 borgere med, som ikke har sat krydser andre steder. I kommentarfeltet fremgår årsagerne immobilitet, blindhed og demenslidelse samt i 3 tilfælde, at borgeren skal i bad i forbindelse med behandling. Hovedparten af de øvrige 31 kommentarer handler om udfordringer med transporten pga. borgerens helbredsmæssige situation. Herudover fremgår enkelte andre årsager: En borger nævner, at vedkommende ikke tør køre med så meget smertestillende medicin. En anden borger kommenterer, at vedkommende godt kan lide hjemmebehandling. Og en tredje oplever mindre spildtid ved hjemmebehandling, da vedkommende pt. arbejder hjemmefra. Rekrutteringsindsats Som før nævnt blev undersøgelsen også anvendt som en mulighed for at fortælle borgere i målgruppen om klinikken og udlevere informationsmateriale. Borgerne blev samtidig spurgt, om de kunne tænke sig eller vil overveje at blive behandlet i klinikken fremover. 71 borgere har svaret. Grafen nedenfor viser fordelingen af svarene. Kunne du fremover tænke dig at blive behandlet i sygeplejeklinikken i stedet for hjemme? Ja Det vil jeg gerne tænke over Nej Antal borgere Svarene viser, at langt hovedparten af de borgere, som har deltaget i undersøgelsen, gerne vil fortsætte med at blive behandlet i eget hjem. 2 borgere har svaret, at de fremover ønsker at blive behandlet i klinikken. Heraf kendte den ene til klinikken i forvejen. 11 borgere ønsker at tænke over tilbuddet. Heraf kendte 4 af borgerne til klinikken. 58 borgere har svaret nej. For 26 af de 58 borgere gælder det, at en sundhedsfaglig medarbejder samtidig har vurderet, at borgeren skal behandles hjemme. Der må således tages forbehold for, at det langtfra er alle borgere i målgruppen, som har besvaret spørgsmålet. Selv med dette forbehold tyder resultatet på, at når det handler om at rekruttere borgere til klinikken, har en målrettet information som denne isoleret set begrænset effekt. Dialog med sygeplejegruppen bekræfter dette. Næste afsnit kommer nærmere ind på betydningen af borgertilgangen til klinikken. 12

13 Antal besøg 2.4. Besøg og ydelser i klinikken I dette afsnit gives indblik i, i hvilket omfang klinikken bruges og til hvilke behandlinger. Antal besøg Til brug i evalueringen er der gennemført en optælling af, hvor mange besøg der har været i klinikken på månedsbasis siden opstarten i marts 2017 og frem til 31. august Antal månedlige besøg i sygeplejeklinikken i perioden marts 2017 til august Antal besøg 20 0 Måned Det skal gøres opmærksom på, at antallet af besøg ikke er lig med, hvor mange borgere der besøger klinikken. De fleste af de borgere, der kommer i klinikken, behandles regelmæssigt eksempelvis i forbindelse med sårbehandling. Nogle borgere tilses i klinikken 2-3 gange om ugen. Det har ikke været muligt med de tilgængelige data at belyse, hvor mange forskellige borgere, der har besøgt klinikken, fordi dette ikke registreres til statistikbrug, og der ikke har været ressourcer til at gennemføre en manuel optælling ud fra kørelisterne. Helt overordnet viser opgørelsen, at besøgstallet har været svingende. I det første halvår, hvor klinikken var åben, steg antallet af månedlige besøg fra 15 til 92. Derefter har antallet svinget op og ned, lavest i december 2017 med 55 besøg og højest i august 2018, hvor der var 126 besøg. Da klinikken kun har åbent på hverdage, kan helligdage omkring jul og påske være én af forklaringerne på udsvingene. Hjemmesygeplejen har flere besøg om sommeren på grund af kolonihaverne i Sommerbyen, og det kan være en mulig forklaring på det høje antal besøg i klinikken i sommermånederne. Dog er stigningen væsentlig højere i 2018 end i Dette kan måske være et tegn på en øget opmærksomhed på, at de borgere som er i målgruppe til klinikken, behandles 13

14 her. For at kunne sige noget sikkert om dette, ville man dog skulle følge besøgstallet i en længere periode. Indhentning af besparelse i transporttid Som nævnt indledningsvist blev der i etableringen af klinikken regnet med en sparet transporttid på 10 timer om ugen. For at indhente denne besparelse kræver det, at i gennemsnit 13 besøg om dagen omlægges fra hjemmebesøg til klinikbesøg. 3 Opgørelsen over antal besøg i klinikken viser, at der i gennemsnit har været 3,7 besøg om dagen i perioden 9. marts 2017 til 31. august I august 2018, som er den måned i måleperioden, hvor der har været flest besøg, var der i gennemsnit 5,5 besøg om dagen. Med den nuværende åbningstid i klinikken (mandag til fredag kl. 8-15) vurderer den lokale ledelse, at det er realistisk at have 8-10 besøg i klinikken om dagen. Selv med en fyldt klinik alle hverdage ville det således blive vanskeligt at indhente besparelsen fuldt ud. Hvis 13 daglige besøg i klinikken skulle realiseres, ville det dels kræve en udvidelse af klinikkens åbningstider og dels en langt større borgertilgang til klinikken. Med den eksisterende ordning, hvor klinikken er et sidestillet alternativ til hjemmesygepleje, er det den lokale ledelses vurdering, at det ikke vil være muligt at øge borgertilgangen væsentligt. Dette understøttes af spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere, der får hjemmebesøg. Det giver anledning til at overveje, om klinikken fremover bør være det tilbud, man som udgangspunkt får, når man visiteres til hjemmesygepleje. Ved en sådan praksis tilbydes hjemmebesøg kun til borgere, der ikke har mulighed for at komme i klinikken. Med de tilgængelige data er det ikke muligt at vurdere, hvor meget dette ville kunne øge borgertilgangen til klinikken. Spørgeskemaundersøgelsen kan dog give et forsigtigt fingerpeg ved at gennemgå de besvarelser, hvor der ikke ud fra spørgeskemaet fremgår en faglig og/eller anden helbredsmæssig grund til, at vedkommende ikke kan behandles i klinikken. Baseret på denne gennemgang vurderes det, at af de 108 borgere, der har besvaret spørgeskemaet, ville kunne ses i sygeplejeklinikken på sigt. En del af disse borgere har enten sagt ja til eller overvejer at komme i klinikken fremover. Som beskrevet i afsnittet om spørgeskemaundersøgelsen er det langt fra alle borgere, der modtager hjemmesygepleje, som deltog i undersøgelsen. Det er ikke muligt at vurdere, om nogle af de borgere, der ikke deltog i undersøgelsen, ville være i målgruppe til sygeplejeklinikken. Det er forskelligt, hvor ofte borgere der er tilknyttet hjemmesygeplejen får behandling, og længden af besøgene varierer alt efter hvad man behandles for. Derfor er det vanskeligt at vurdere, hvad det konkret ville betyde for kapacitetsudnyttelsen i klinikken, hvis flere borgere end i dag blev tilset i klinikken. Regner man med, at de nye borgere hver ville have ét ugentligt besøg i klinikken og samtidig forudsætter, at besøgstallet fra august 2018 (5,5 besøg om dagen) holdes, ville det svare til ca. 8-9 daglige besøg i klinikken. Som nævnt skal dette scenarie ses som et forsigtigt bud med en del forbehold. For det første ville det kun blive aktuelt i en situation, hvor klinikken blev det tilbud, man som borger får som udgangspunkt, når man visiteres til hjemmesygepleje. I et sådant tilfælde ville det kræve en nærmere belysning af de enkelte borgeres 3 Da hjemmesygeplejerskernes transporttid ikke opgøres separat, er det ikke muligt at lave en præcis beregning på den gennemsnitlige køretid. Den lokale ledelse estimerer, at en køretid på gennemsnitligt 8 minutter pr. tur er realistisk. 10 timers transporttid svarer til 75 ture à 8 minutter. Fordelt på 5 hverdage svarer det til 15 ture om dagen. Da der dagligt er 2 kørsler, der går til Dommervangen (ifm. frokost og afslutning på vagten) svarer dette til 13 ture til borgere. 14

15 Antal ydelser situation for endeligt at vurdere, om det vil være muligt at behandle dem i klinikken frem for i deres eget hjem. Desuden kendes hyppigheden af besøgene ikke. Dertil kommer, at der er regnet ud fra den måned, hvor der har været flest besøg i hele klinikkens driftsperiode. Sygeplejefaglige ydelser i klinikken Nedenfor fremgår en opgørelse over de ydelser, der leveres i klinikken fordelt på ydelsestyper Antal ydelser i perioden marts 2017 til august Ydelseskarakter Sårpleje Kompression Medicin/hudbehandling Sterilt skift af centralt venekateter Kateter/stomi/sonde Ovenstående er udelukkende et udtryk for, hvor mange ydelser der er behandlet i klinikken fordelt på ydelsestype. Samme borger kan behandles for flere ydelser i samme besøg. Derfor svarer det totale antal ydelser ikke overens med det totale antal besøg. Opgørelsen viser, at klinikken primært anvendes til sårpleje. Dette er i lighed med, hvordan sygeplejeklinikker bruges i mange andre kommuner. 4 4 Sygeplejersken nr. 5,

16 3. Andre kommuners erfaringer med sygeplejeklinikker Fagbladet Sygeplejersken lavede i 2017 en kortlægning som viste, at mindst 82 af landets 98 kommuner har oprettet en eller flere sygeplejeklinikker. Redaktionen fandt med sikkerhed frem til 274 sygeplejeklinikker, som typisk ligger tilknytning til et pleje- eller dagcenter, i sundhedshuse eller på egen matrikel. 5 Kun få kommuner har udarbejdet offentligt tilgængelige evalueringer eller statusrapporter om deres sygeplejeklinikker. Der er til udarbejdelsen af denne evaluering fremfundet erfaringsrapporter fra Lejre Kommune, Københavns Kommune, Frederikssund Kommune, Faaborg- Midtfyn Kommune og Aabenraa Kommune. 6 Disse rapporter afspejler i høj grad de samme forhold, som nærværende evalueringsrapport konkluderer. Også i disse kommuner er der høj tilfredshed med klinikkerne blandt de borgere, der kommer der. Erfaringer fra de førstnævnte fire kommuner 7 viser desuden, at sygeplejeklinikkerne giver gode muligheder for et godt arbejdsmiljø for sygeplejerskerne og en høj kvalitet i arbejdet. I de fire rapporter, som belyser antallet af besøg i klinikkerne, er konklusionen, at der har været en lavere borgertilgang end forventet til sygeplejeklinikkerne. Der anbefales derfor et fokus på rekruttering af borgere til klinikkerne. Af indsatser for at øge antallet af brugere nævnes en præcisering af ydelser for at skabe klarere visitationspraksis, kommunikationsindsats blandt visitation og sygeplejersker, systematisk udslusningsordning, hvor det sikres, at borgere med sygepleje i hjemmet møder en vant sygeplejerske ved første klinikbesøg samt placering af klinikkerne tæt på offentlige transportmuligheder og i forbindelse med fx daghjem og træningscentre. Evalueringerne fra Københavns Kommune og Lejre Kommune anbefaler desuden en revurdering af frivillighedsprincippet således at borgere, der opfylder kriterierne for at møde op i en sygeplejeklinik, udelukkende vil blive tilbudt behandling i klinikken. 8 Evalueringen fra Lejre Kommune gør opmærksom på, at hvis denne ændrede praksis indføres, skal henvisningen til klinikken være baseret på sygeplejerskens faglige vurdering af borgerens samlede helbredssituation. Der skal fastlægges en fremgangsmåde for vurderingen. Desuden skal der være klar og tilgængelig information til borgerne om den ændrede praksis og information om transportmuligheder. 9 5 Sygeplejersken nr. 5, Evaluering af sygeplejeklinikker (Københavns Kommune 2009), Status på sygeplejeklinik i Faaborg (Faaborg- Midtfyn Kommune 2014), Bedre brug af sygeplejeklinikker (Frederikssund Kommune 2018), Evaluering af sygeplejeklinikker (Lejre Kommune 2013), Brugerundersøgelse af sygeplejeklinikker( Aabenraa Kommune 2013) 7 Evalueringen fra Aabenraa Kommune indeholder kun en brugerundersøgelse. 8 I Frederikssund Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune tilbydes sygepleje som udgangspunkt på én af kommunens klinikker, og kun hvis dette ikke er muligt, udføres sygeplejen i borgerens hjem. 9 Evaluering af sygeplejeklinikker, Lejre Kommune 2013 s

17 4. Konklusion og anbefalinger Evalueringen viser, at Glostrup Kommunes sygeplejeklinik overordnet set er et kvalificeret tilbud med velfungerende rammer og høj borgertilfredshed. Klinikken gør det muligt at sikre optimale forhold for behandlingen og høj hygiejnestandard. Desuden tilbyder klinikken bedre arbejdsforhold for medarbejderne, end man i de fleste tilfælde kan skabe i borgerens hjem. Enkelte fysiske forbedringer omkring lyset og vasken i klinikken ville kunne optimere arbejdsforholdene i forbindelse med sårbehandling. De borgere, der benytter sig af klinikken og har besvaret spørgeskemaet herom, udtrykker generelt tilfredshed med klinikken og de fysiske rammer, åbningstiderne og muligheden for tidsbestilling. Det kan fremhæves, at hovedparten af de borgere der har udfyldt spørgeskemaet lægger vægt på, at behandlingsforholdene i klinikken er bedre end i deres eget hjem, og at de selv kan bestille tid, når det passer dem. I planlægningen af besøgene i klinikken kan det konkluderes, at det er vigtigt med en opmærksomhed på at bevare fleksibiliteten for borgerne i forhold til tidsbestilling. Samtidig bør man efterstræbe at lægge besøgene i klinikken i forlængelse af hinanden, så man sparer køretid og minimerer risikoen for situationer, hvor en borger venter udenfor en tom klinik på en medarbejder, der er blevet forsinket på et hjemmebesøg. I forhold til brugen af klinikken viser evalueringen, at antallet af besøg i klinikken har været svingende i løbet af det halvandet år, hvor klinikken har været i drift. Der ses en stigning i antallet af besøg hen over sommeren 2018, sluttende på sit højeste i august 2018, som er den sidste måned, der er målt på. I denne måned var der i gennemsnit 5,5 besøg om dagen i klinikken. Der er dog stadig et stykke vej op til de ca. 13 daglige besøg, som det ville kræve, hvis den indlagte besparelse i transporttid på 10 timer om ugen skulle indfries. Hvis 13 daglige besøg i klinikken skulle realiseres, ville det dels kræve en langt større borgertilgang til klinikken og dels en udvidelse af klinikkens åbningstider, da den lokale ledelse estimerer, at der i tidsrummet 8-15 maksimalt vil kunne gennemføres 8-10 besøg i klinikken om dagen. Hvis man ønsker, at sygeplejeklinikken skal være en integreret del af den måde, man i Glostrup Kommune yder sygepleje på, bør der ske en vækst i antallet af borgere, der modtager sygepleje i klinikken. Dette er også en forudsætning for, at det kan lykkes at reducere sygeplejegruppens køretid og dermed realisere den effektiviseringsgevinst, der allerede er indregnet i budgettet for hjemmesygeplejen. Der kan peges på to forskellige modeller i forhold til at øge borgertilgangen, hvoraf den første vurderes at have størst effekt: Model 1: Fremadrettet er sygeplejeklinikken det tilbud, der som udgangspunkt gives til borgere, der visiteres til hjemmesygepleje. Kun hvis borgere - ud fra en faglig vurdering - ikke har mulighed for at komme i klinikken, tilbydes et hjemmebesøg. Administrationen vurderer, at det med den eksisterende ordning, hvor klinikken er et 17

18 sidestillet alternativ til hjemmesygepleje, ikke vil være muligt at øge borgertilgangen væsentligt. Dette understøttes af spørgeskemaundersøgelsen blandt borgere, der får hjemmebesøg pt., hvor flertallet af deltagerne i undersøgelsen siger nej tak til i stedet at komme i sygeplejeklinikken. Model 1 indebærer derfor, at klinikken fremadrettet er det tilbud, der som udgangspunkt gives til borgere, der visiteres til hjemmesygepleje. Kun hvis borgere ikke har mulighed for at komme i klinikken, tilbydes hjemmebesøg. Ved en sådan ændret praksis er det vigtigt at understrege, at beslutningen om, hvorvidt den enkelte borger skal tilbydes behandling i hjemmet fremfor på klinikken, altid skal baseres på en faglig vurdering af borgerens samlede helbredssituation. Indfører man denne praksis, skal der udarbejdes retningslinjer, der kan guide og støtte medarbejderne i at lave denne vurdering. Den ændrede praksis anbefales som udgangspunkt kun at gælde nye borgere, der visiteres til hjemmesygepleje fra 1. januar Der vil dog samtidig være et fokus på at få talt med eksisterende modtagere af sygepleje om at flytte over til sygeplejeklinikken. Model 2: Der er fortsat valgmulighed for borgeren mellem behandling i klinikken og hjemmebehandling, men den målrettede information til borgerne om klinikken styrkes I denne model ændres der ikke ved borgerens mulighed for at vælge mellem behandling i klinikken og hjemme, men der arbejdes videre med at sikre en målrettet information til relevante borgere om klinikken. Borgere, der vurderes i målgruppe til klinikken, skal kende til klinikkens tilbud allerede ved første samtale med en sygeplejefaglig medarbejder. Særligt har sygeplejerskerne i Udredningsteamet en vigtig rolle i denne forbindelse, da udredningssygeplejersken ofte er den første sygeplejefaglige medarbejder, der møder en ny borger. Udredningssygeplejerskernes formidling om og brug af klinikkens tilbud er et opmærksomhedspunkt i den handleplan, der medio 2018 blev udarbejdet for Glostrup Kommunes rehabiliteringsindsats. Som led i en målrettet informationsindsats ville det desuden være relevant at undersøge, hvorvidt almen praksis gør opmærksom på klinikken, når de henviser til hjemmesygepleje. Model 1 vurderes at kunne give den største tilgang af borgere i klinikken og har dermed det bedste potentiale i forhold til at indhente den effektiviseringsgevinst, der allerede er lagt ind i hjemmeplejens budget, og som endnu ikke er realiseret. En forudsætning for at opnå de ønskede gevinster er desuden, at klinikkens åbningstid udvides for at rumme flere borgerbesøg. Det er afgørende for begge modeller, at hele sygeplejegruppen er klædt på til den informations- og motivationsopgave, som går forud for et godt samarbejde med borgerne om behandling i sygeplejeklinikken. Ud over klinikkens gode rammer for behandling og fleksibiliteten for borgerne er det relevant at sætte fokus på, at der kan være rehabiliterende perspektiver ved behandling i en sygeplejeklinik frem for i hjemmet. 18