Handleplan for Center for Voksenstøtte og Rehabilitering

Transkript

1 Handleplan for Center for Voksenstøtte og Rehabilitering Indledning Pr. 30. november 2018 forventes et merforbrug på voksenhandicapområdet og plejeområdet på henholdsvis 15,9 mio. kr. og 6,6 mio. kr. i NOTAT 20. december 2018 Journal nr S Sagsbehandler SKRAS Det forventede merforbrug er fordelt på følgende områder: Myndighed på voksensocialområdet: 15,9 mio. kr. Myndighed på plejeområdet: 5,3 mio. kr. Omsorgscentre: 2,7 mio. kr. Sygeplejen: 2,0 mio. kr. De samlede merudgifter på plejeområdet opvejes delvist af forventet mindreforbrug/merindtægter på andre områder end de beskrevne, så det forventede merforbrug samlet set lander på 6,6 mio. kr. Det forventede merforbrug på voksensocialområdet udgør 6,5 procent af budgettet. På plejeområdet udgør det forventede merforbrug 1,8 procent af budgettet. Udfordringen på voksensocialområdet er ikke en ny erkendelse. Allerede ved budgetlægningen for 2018 var der en bevidsthed om, at budgettet på voksenhandicapområdet som udgangspunkt ikke er tilstrækkeligt til det nuværende aktivitetsniveau selvom der blev givet en budgettilførsel på 14 mio. kr. I 2018 har administrationen arbejdet med forskellige tiltag til at bremse udgifterne på voksenhandicapområdet i regi af handleplan for voksenområdet. Social- og Sundhedsudvalget fik senest en status på handleplanen på udvalgets møde den 5. november 2018 (sag nr. 98). I 2019 forventes der også at være betydelige budgetudfordringer på voksenhandicapområdet. Pr. 30. november 2018 vurderes der at ville være et merforbrug i 2019 på 19,4 mio. kr. Årsager til merforbruget på plejeområdet er beskrevet i administrationens redegørelse for økonomien på ældreområdet, som blev forelagt Velfærdsudvalget på mødet den 4. december 2018 under meddelelser. Udfordringen i Myndighed skyldes primært en betydelig stigning i visiterede timer pr. borger til personlig pleje og praktisk hjælp i Administrationen er i færd med at analysere årsagerne til stigningen i visiterede timer pr. borger, hvilket pt. vanskeliggøres af, at det ikke er muligt at få valide data fra det nye omsorgssystem Cura. På omsorgscentrene og i sygeplejen vurderes merforbruget at skyldes ekstraordinære omstændigheder i 2018, herunder implementeringen af det

2 nye fagsystem Cura i efteråret Administrationen vurderer, at ovenstående årsager til merforbruget ikke vil påvirke omsorgscentrene i 2019, og administrationen forventer derfor, at centrenes drift vil blive normaliseret og i balance i Forudsætningerne for budgetoverholdelse vurderes derfor at være mere gunstige i Administrationen har i forlængelse af tiltagene i handleplanen for voksenområdet og redegørelsen for økonomien på ældreområdet udarbejdet nærværende handleplan, som gennem en række konkrete tiltag har til formål at nedbringe den forventede budgetudfordring for 2019 og Handleplanen opstiller i alt 11 tiltag, som administrationen vurderer, vil kunne bidrage til en bedre balance mellem udgifter og budget i Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beregne en mere præcis effekt af tiltagene. En række af tiltagene vil derfor kræve yderligere beskrivelse og vil først kunne igangsættes i løbet af Den fulde effekt af tiltagene vil derfor først kunne forventes i løbet af Følge kapacitet af plejeboliger Kapacitetstilpasning af de kommunale plejeboliger kan bidrage til sikre budgetoverholdelse og en reduktion af udgifterne på området. I forbindelse med åbningen af Attendo friplejeboliger på Lærkevej i perioden juni-september 2019 skal der reduceres med syv plejeboliger på Tolleruphøj. Forventningen er, at åbningen af Attendo i første omgang vil medvirke til at nedbringe den nuværende venteliste til plejeboliger væsentligt. Udviklingen i behovet for plejeboliger skal følges tæt i 2019 med henblik på at vurdere behovet for yderligere tilpasninger som følge af åbningen af friplejeboligerne. Yderligere kapacitetstilpasning af de kommunale plejeboliger kan bidrage til sikre budgetoverholdelse og en reduktion af udgifterne på området. I 2018 har antallet af visiterede timer pr. borger været stigende, hvilket delvist skyldes tidligere udskrivning fra indlæggelser samt udskrivning direkte fra hospitalernes akutmodtagelse. Disse borgere vil typisk have et større støttebehov i døgnplejen i en periode efter udskrivning fra hospitalet. For borgere med et støttebehov på over 25 timer pr. uge kan det være mere ressourceeffektivt at tilbyde dem en kortidsplads end at levere ydelsen i Døgnplejen. Et alternativ til at lukke pladser kan således være at oprette nye korttidspladser, såfremt at der opstår en overkapacitet af plejeboliger. Behovet for korttidspladser kan oprettes på de syv pladser, der lukker på Tolleruphøj, eller oprettes i forbindelse med at plejeboliger på andre omsorgscentre bliver ledige. Behovet for korttidspladser skal vurderes i sammenhæng med de øvrige indsatser i Myndighed og Døgnplejen med henblik på at nedbringe antal visiterede timer. 2/14

3 Der er tale om kapacitetstilpasning, der i udgangspunktet ikke vil få indflydelse på serviceniveauet. Der forventes ikke særlige investeringer. Løbende opfølgning i Udvidelse af sygeplejeklinikker Udvidelse af sygeplejeklinikker skal bidrage til at realisere målet om, at 25 % af sygeplejeydelserne skal løses i klinikker i 2020, hvilket optimerer ressourceanvendelsen. Kommunen har aktuelt tre sygeplejeklinikker, som er beliggende på henholdsvis De Tre Ege i Jægerspris, Østergården i Frederikssund og Solgården i Slangerup, der har været i drift siden Udvalget blev forelagt de foreløbige erfaringer med sygeplejeklinikkerne på udvalgets møde den 6. februar 2018 (sag nr. 8). Der er identificeret en række fordele forbundet med, at sygeplejen varetages i sygeplejeklinikkerne frem for i borgers hjem: Større fleksibilitet for borgerne, idet borger ikke skal vente hjemme på den udkørende sygeplejerske. Understøtter borgers aktive handlekompetence. Større kontinuitet i forløbet, da det i højere grad er den samme medarbejder, der ser borgeren. Kortere og mere fokuserede sygeplejeforløb. Bedre faglige forhold for medarbejderne, herunder bedre lysforhold, udstyr, og hygiejneforhold. Bedre arbejdsmiljø i form af f.eks. behandlerstol, der kan lægges ned, arbejdsstol der kan indstilles i højde m.m. Mindre køretid. Af ulemper kan nævnes tidsspilde ved borgerens udeblivelse, eller hvis borger glemmer at medbringe sin medicin ved medicindosering og lignende. Borgerne har generelt taget godt imod sygeplejeklinikkerne På baggrund af en screening af 40 borgere, der modtage sygeplejeydelser og andre kommuners erfaringer og mål, er det tidligere blevet vurderet, at cirka 25 % af de borgere, der modtager sygeplejefaglige ydelser i hjemmet vil kunne komme i sygeplejeklinikkerne. Der er fastsat et mål om, at 15 % af sygeplejeydelserne skal løses i klinikkerne i 2018, 20 % 2019 og 25 % i Det er ikke muligt pt. at trække opdaterede aktivitetsdata for anvendelsen af sygeplejeklinikkerne, da der ikke kan trækkes valide data fra det nye 3/14

4 omsorgssystem Cura endnu. I det første halvår fra klinikkerne åbnede (juni 2017 til januar 2018) oplevede man en fordobling i anvendelsen af klinikkerne, og det er oplevelsen, at anvendelsen af klinikkerne fortsat er høj trods implementering af Cura. I forhold til at nå målet om, at 25 % af sygeplejeydelserne skal løses i klinikkerne i 2020 vurderes der at være behov for at udvide klinikkernes kapacitet. Udvidelsen kan både ske ved at oprette nye sygeplejeklinikker i eksempelvis Skibby og ved at udvide den fysiske kapacitet på en eller flere af de eksisterende klinikker eksempelvis klinikken på Østergården hvor kapaciteten i dag er fuldt udnyttet. Et led i kapacitetsudvidelsen vil også være at skabe bedre forhold på Klinikken på Solgården hvor de fysiske rammer sætter begrænsninger for hvilke ydelser der kan leveres i klinikken. Der vil komme færre sygeplejebesøg i hjemmet. Til gengæld vil borgerne kunne opleve mindre ventetid og mere kontinuitet i form af samme behandler. Den fysiske etablering af ny klinik ca kr. Inventar til klinikken ca kr. Administrationen vil søge at afholde udgifterne inden for området. Afdækning af aktiviteten i sygeplejeklinikkerne i 1. kvartal Beslutning om udvidelse af kapaciteten og hvordan denne skal ske. Forventet kapacitetsudvidelse i 2. kvartal Gennemgang af sterile og usterile utensilier og produktafklaring Gennemgangen vil bidrage til, at sygeplejeklinikkerne nedsætter forbruget af utensilier. For at sikre en optimal anvendelse af utensilier udarbejdes der rammer for sortiment og mængde, som ligger i sygeplejeklinikkernes depoter. Desuden udarbejdes der retningslinjer for, hvor mange utensilier der medtages til borgerne ved sårskift m.m., således der ikke medtages mere end nødvendigt. Tiltagene skal bidrage til, at sygeplejeklinikkerne nedsætter forbruget af utensilier. Tiltaget vurderes ikke at have indflydelse på serviceniveauet. Indkøb af skabe og andet inventar til at sikre systemer og orden i depoter. Depoter skal males og istandsættes. 4/14

5 Interne konsulenttimer til opgaven. Implementering i første kvartal Skærmbesøg i Døgnplejen Skærmbesøg i Døgnplejen skal bidrage til at nedbringe antallet af besøg i hjemmet og dermed sænke tidsforbruget pr. besøg, da der ikke skal bruges tid på kørsel mv. Skærmbesøg benyttes i dag i ca. halvdelen af landets kommuner. De benyttes til forskellige borgergrupper herunder i socialpsykiatrien og i forbindelse med hjemmehjælp og sygepleje. Skærmbesøg skal ses som en del af den samlede støtte til borgeren, som også indeholder de fysiske besøg og ikke mindst telefonopkald som anvendes i døgnplejen som supplement til fysiske besøg. Eksempler hvor skærmbesøg kan erstatte et besøg er hjælp til at fastholde en daglig struktur, hvor borgeren får guidning til eksempelvis mad, drikke og en medicin. Derudover kan et eksempel være skærmbesøg til guidning i forbindelse med blodsukkermåling til en borger med ny-diagnosticeret diabetes. For borgere som er udskrevet fra hospital og som har brug for støtte i den første tid efter udskrivelse kan et skærmbesøg give tryghed og hjælpe til at få etablering hverdagen igen. Målet er, at skærmbesøgene skal erstatte nogle af de fysiske besøg inden for ovennævnte besøgstyper. Skærmbesøgene skal derved nedbringe antallet af besøg i hjemmet og dermed sænke tidsforbruget pr. besøg, da der ikke skal bruges tid på kørsel mv. Skærmbesøg er som skrevet indført i mange kommuner med gode resultater, og der findes flere leverandører af teknologien. I Viborg Kommune modtager otte procent af borgerne, der modtager ydelser fra hjemmeplejen, besøg i form af skærmbesøg. Hvor mange besøg, der kan erstattes af skærmbesøg, afhænger af de lokale forhold i den enkelte kommune. Der skal derfor foretages en nærmere afklaring af potentialet i Frederikssund Kommune. Erfaringer fra andre kommuner er, at skærmbesøg bidrager til at flere besøg afholdes til tiden, og at borgerne oplever tryghed og større selvhjulpenhed. Desuden er erfaringen, at skærmbesøg bidrager til at forbedre arbejdsgange og arbejdsmiljø for medarbejdere og effektivisere opgaveløsningen. Borgere visiteres til skærmbesøg efter en individuel vurdering. Skærmbesøg skal indskrives i kvalitetsstandarderne. 5/14

6 i teknologi. Indkøb af tablets, der udlånes til borgerne. Søges finansieret af eventuelle restmidler i værdighedspuljen for Analyse af hvilke typer af besøg og hvor mange besøg, der kan erstattes af skærmbesøg i 1. halvår Igangsættelse af pilotprojekt, hvor skærmbesøg afprøves, i 1-2 distrikter i 2. halvår På baggrund af projektet udarbejdes en VTV (velfærdsteknologisk vurdering) med henblik på yderligere udrulning i Projektet vil blive gennemført i forbindelse med, at kommunen i løbet af 2019 skal implementere hjemmemonitorering til KOL-patienter. KOLprojektet foregår i et tværkommunalt projekt. Det forventes, at hjemmemonitorering til KOL-patienter først tages i brug i Indførslen af skærmbesøg på øvrige områder skal derfor koordineres i forhold til implementeringen af KOL, herunder indkøb af teknologi mv. 5. Medicinhåndtering i Døgnplejen Effektivisering af arbejdsgange omkring medicinhåndtering kan bidrage til at nedbringe antallet af forgæves borgerbesøg, hvilket kan bidrage til at reducere omkostningerne i Døgnplejen. Døgnplejen har i overgangen fra gammelt og til nyt system med Fælles Sprog 3 og nyt it system Cura sat fokus på at effektivisere arbejdsgange omkring medicinhåndtering med henblik på at nedsætte antallet af forgæves borgerbesøg og øge kvalitet og patientsikkerhed omkring medicindoseringer til borgere i eget hjem. En stikprøveundersøgelse i døgnplejen har vist, at der er et uforholdsmæssigt stort antal forgæves besøg hos borgere, som skal have hjælp til medicindosering i hjemmet. Årsagen er, at medicin eksempelvis ikke er leveret til borgeren fra apoteket som forventet, misforståelser internt i døgnplejen omkring bestilling af medicinen eller mellem døgnplejen og praktiserende læge. Målet er at reducere fejldoseringer og dermed højne patientsikkerheden og reducere antallet af besøg til medicindosering i borgerens hjem. Det er døgnplejens oplevelse, at almen praksis i Frederikssund Kommune trods opfordringer, ikke benytter muligheden for dosisdispensering til borgerne i tilstrækkelig grad. Det konkrete formål er at understøtte og sikre klare retningslinjer og arbejdsgange internt i døgnplejen og mellem samarbejdspartnerne de praktiserende læger og apotekerne. Derudover aktivt at arbejde på at flere borgere får deres medicin doseret på apoteket og leveret som dosisdispenseret medicin. 6/14

7 Det vurderes, at antallet af forgæves borgerbesøg vil blive nedbragt, hvilket kan bidrage til at reducere omkostningerne i Døgnplejen. Øget patientsikkerhed og kvalitet i ydelserne. Udgift for borgerne for dosisdispensering af medicin. Beskrivelse af roller, opgaver og ansvar i forhold til: Det interne samarbejde omkring medicinbestilling, afhentning og planlægning Samarbejdsaftaler med almen praksis og apoteker. Implementering i første kvartal Effektivisering af planlægningen i Døgnplejen Med sammenlægningen af servicelovs- og sundhedslovsydelser kan døgnplejen opnå bedre brug af ressourcerne, så der kan frigøres tid til nye og ikke planlagte opgaver. Døgnplejen sammenlægger opgaven med planlægning af servicelovs- og sundhedslovsydelser. Formålet er at opnå større sammenhæng og øget kontinuitet i den støtte, pleje og behandling som borgeren modtager fra døgnplejen. Borgeren vil opleve, at der kommer færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem. Med sammenlægningen vil medarbejderne i planlægningsopgaven få bedre overblik over de samlede ydelser hos borgeren, og dermed kunne sammensætte hjælpen til en helhed. Med sammenlægningen af ydelserne vil døgnplejen opnå bedre brug af ressourcerne, så der kan frigøres tid til nye og ikke planlagte opgaver. Derudover opnås en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, idet en fælles planlægning skaber større og bedre kendskab til hinandens fagligheder. Ordningen har i efteråret været forsøgt med succes i planlægningen af aftenvagterne i døgnplejen. et Større sammenhæng og bedre kvalitet i hjælpen til borgerne. Der er ingen investeringsomkostninger forbundet med projektet. Implementering i første kvartal /14

8 7. Flytning af daghjem til Tolleruphøj Samling af daghjemmene på Tolleruphøj vil give mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne på tværs af omsorgscenter og daghjem og dermed en driftsmæssig besparelse. Flytning af daghjemmene samt Cafeen/køkkenfunktionen fra deres nuværende placering på Østergården til omsorgscenter Tolleruphøj vil styrke tilbuddene og give dem nogle bedre rammer. Daghjemmene består i dag af et Somatisk Daghjem med plads til 18 borgere pr. dag samt fire små demensdaghjem med plads til i alt 24 borgere pr. dag. De fysiske rammer vurderes ikke til at være hensigtsmæssige. Blandt andet er borgerne i det somatiske daghjem samlet i det samme lokale hele dagen, hvor alle aktiviteter og spisning foregår. Der er dog mulighed for ture ud af huset og træning, som foregår i Cafeen. Borgerne i demensdaghjemmene er fordelt i fire små lejligheder hvor alle aktiviteter foregår, hvor der ikke er mulighed for afskærmning af enkelte borgere. På Tolleruphøj kan borgerne i det somatiske daghjem mødes i Cafeen, hvor alle måltider kan foregå. Borgerne kan efterfølgende blive fordelt i diverse værksteder efter interesse og behov. Disse værksteder eksisterer allerede og benyttes af Tolleruphøjs borgere. Med beslutningen om at nedlægge syv plejeboliger, vil der kun være 31 boliger tilbage, hvorfor der vurderes at være rigelig kapacitet til, at daghjemmenes borgere også vil kunne anvende faciliteterne. Borgerne i demensdaghjemmene kan mødes i lokalerne fra den tidligere Rehabiliteringsafdeling. Her vil være mulighed for direkte tilkørsel og indgang udefra. Der vil være mulighed for at indrettes tre skærmede opholdsstuer med udgang til fællesrum/køkken, hvor borgerne kan mødes om morgenen og til frokost. Fra fællesrum/køkken er der udgang til en skærmet have, der stammer fra den tidligere demensafdeling. Flytning af daghjemmene til Tolleruphøj vil desuden give mulighed for at afholde træning og aktiviteter på tværs af omsorgscentret og daghjemmene. Eksempelvis vil der kunne laves cykelhold eller musikcafe med deltagelse af såvel borgere fra Daghjemmet som beboere fra Tolleruphøj. Dette vil også være med til at opretholde en tilstrækkelig volumen i aktiviteterne for borgerne i plejeboligerne, som med nedlæggelsen af 7 boliger ellers kan få svært ved at få nok deltagere i aktiviteterne. Samling af daghjemmene på Tolleruphøj vil samtidig give mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne og dermed en driftsmæssig besparelse. Der vil kunne spares på enkelte personaleressourcer. Samtidig vil det give mulighed bedre udnyttelse af de personalemæssige ressourcer på tværs af omsorgscenter og daghjem i forhold til intern vikardækning og specialistkompetencer. Det er vurderingen, at flytning af daghjemmene vil give bedre fysiske rammer og give borgerne flere muligheder for aktiviteter. 8/14

9 Flytning af det somatiske daghjem vil kunne ske umiddelbart uden behov for tilpasning af de fysiske rammer på Tolleruphøj. Flytning af Demensdaghjemmet vil kræve tilpasning af de fysiske rammer på Tolleruphøj. Herudover vil der være udgifter til flytning. Administrationen kender ikke omkostningerne på nuværende tidspunkt, men Kommunale ejendomme er ved at foretage beregninger af dette. Daghjemmene vil kunne flytte i 1. halvår Arbejde med flow i tilbud og fastholdelse i egen bolig med støtte Opbremsning for tilgangen af sager til midlertidig botilbud efter servicelovens 107 ved at give bedre mulighed for socialpædagogiske støtte i egen bolig kan bidrage til at reducere omkostningerne. Myndighed og drift samarbejder omkring nye og eksisterende sager med henblik på, om borgere kan drage nytte af ændrede indsatser, herunder fx: Fokus på at borgere i første instans skal flytte i egen bolig, når de flytter hjemmefra. Flytte fra botilbud til egen bolig. Flytte fra botilbud til omsorgscenter. Målet er, at 2-3 borgere, der ellers ville blive visiteret til botilbud, visiteres til socialpædagogisk støtte i egen bolig i løbet af sstrategien og motivation i denne øvelse er, at området gennem en opbremsning for tilgangen af sager til midlertidig botilbud efter servicelovens 107 vil kunne tilføres midler til løsning af den socialpædagogiske opgave tilføres midler/ressourcer, og samtidig vil kommunen spare penge. Tiltaget indebærer en at indholdet af forslag nr. 62 i de politiske ændringsforslag til budget 2019 fermrykkes og iværksættes allerede i Tiltaget bygger på en forventning om, at 3 nye borgere årligt kan få 85 socialpædagogisk støtte fremfor at blive tilbudt et midlertidigt botilbud efter 107. Borgere vil komme fra psykiatrien og handicapområdet og omfatter både nye borgere, som førhen ville være i målgruppen for 107 samt borgere i botilbud efter 107, som bliver revisiteret til socialpædagogisk støtte i egen bolig. For hver borger, der bremses op i tilgangen til 107 tilbud kan der reelt realiseres en besparelse 660 t. kr. De 360. t. kr. allokeres til socialpædagogisk støtte, mens der forventes en besparelse på 300 t. kr. Hvorvidt der er borgere i målgruppen for at blive re-visiteres fra et botilbud til et omsorgscenter forudsætter en kortlægning, hvis der skal gives et 9/14

10 kvalificeret bud på den økonomiske gevinst af denne øvelse. I første omgang er dette økonomiske potentiale ikke indarbejdet i det nuværende tiltag, men vil naturligvis blive forsøgt og kan forbedre den forventede effekt i 2019 og Borgere skal revisiteres, og der skal udarbejdes en plan for overgang. Der vil mellem myndighed og driften være behov for at kortlægge relevante borgere, hvis indsats skal justeres og samtidig skabes en enighed med borger om en ændring af tidligere indsats. Forudsætningen for denne øvelse er, at myndigheden skal træffe en ny afgørelse for den re-visiterede indsats. En afgørelse, der kan ankes, hvis borgeren ikke er enig. Tiltaget betyder en anderledes måde at arbejde på, idet tiltaget bygger på i langt højere grad at bevare borgerne i egen bolig og vante omgivelser, fremfor at placere dem i et botilbud et andet sted måske uden for kommunen. Den socialpædagogiske støtte i handicap og psykiatri skal dimensioneres til at modtage borgerne, hvilket finansieres af sparede midler på botilbudsområdet. I første halvår 2019 skal de første relevante borgere være kortlagt, og der skal være truffet afgørelse om støtte i egen bolig. Løbende opfølgning og afgørelse for relevante borgere. 9. Hjemtage borgere til eget klubtilbud Ved at anvende kommunens eget klubtilbud til borgere i STU-tilbud vil der kunne opnås en besparelse. En række borgere, der går i STU-tilbud på Egedammen og LEVUK modtager i dag dag- og klubtilbud tilknyttet tilbuddene. Der vil være en besparelse forbundet med, at borgerne anvender kommunens eget klubtilbud fremfor tilbuddenes klubtilbud. Aktuelt er der ingen borgere på Egedammen, men på LEVUK er der løbende 4-5 borgere, som i tilknytning til deres STU samtidig er visiteret til klubtilbud. Det undersøges nærmere, hvorvidt kommunen på klub Stjerneskud vil kunne give et relevant alternativt tilbud til LEVUK, hvorfor spørgsmålet om personaleressourcer, udvidelse af nuværende åbningsflade samt aktiviteter p.t. kortlægges. På baggrund af ovenstående kortlægning vil der blive udarbejdet et budget for det nye tilbud, herunder om den nuværende betaling til LEVUK vil kunne dække omkostningerne ved selv at drive tilbuddet. 10/14

11 Andre afledte virkninger af forslaget, herunder transport af borgerne skal samtidig afdækkes, så det ikke på denne del betyder meromkostninger ved hjemtagelse af tilbuddet til Klub Stjerneskud. Potentialet for besparelser er skal derfor afklares nærmere, og det skal stå mål med eventuelle engangsinvesteringer for at kunne åbne dette nye tilbud. Et endeligt oplæg på dette forslag forventes færdigbearbejdet i løbet af januar måned. Borgerne vil skulle skifte klubtilbud og få en ekstra køretur. Dog vil de blive tilbudt et tilbud tættere på hjemmet og det lokale netværk. Øgning af åbningstiden i klubben. Første halvår Samordne og effektivisere arbejdsgange i Myndighed Tiltaget skal understøtte et fokus på at opnå den ønskede og størst mulige effekt for de ressourcer, der anvendes i de borgerrettede indsatser i kommunen. Etablering af Myndighed i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering er foretaget ud fra et ønske om at skabe et tættere og mere helhedsorienteret samarbejde omkring sagsbehandlingen, samt mere helhedsorienterede indsatser for borgere, der modtager støtte på området. Velfærdsområderne står over for en række udviklingstendenser og udfordringer, der stiller nye krav til ledelse og medarbejdere og til samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer internt og eksternt. Samtidig ønsker vi at møde borgerne på nye måder, arbejde med fremskudte og forebyggende indsatser og en generel fleksibilitet i opgaveløsningen. Myndighedsfunktioner forventes at have en ledende rolle i arbejdet med kerneopgave og sammenhæng på tværs, hvilket fordrer en høj mono- og tværfaglighed hos medarbejderne. Der gennemføres et udviklingsforløb i Myndighed, hvis mål er at sikre et tættere og mere helhedsorienteret samarbejde om sammenhængende og koordinerede indsatser for borgerne. Forløbet skal bidrage til at udvikle afdelingens koordinering og effektivisering af opgavevaretagelsen samt sikre et styrket fagligt fokus på mål, effekt og samarbejde i borgernes forløb. Der skal arbejdes med fælles fokus på arbejdsfællesskaber, styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i de borgerrettede indsatser, og der skal sættes et fælles fokus på borgernes rehabiliteringspotentiale, etablering af en afslutterkultur og øget opfølgning og flow i borgernes sager. 11/14

12 en skal understøtte et fokus på at opnå den ønskede og størst mulige effekt for de ressourcer, der anvendes i de borgerrettede indsatser i kommunen, og skal således også ses i sammenhæng med andre tiltag i denne handleplan. Forløbet skal bidrage til, at den fælles myndighed kommer hurtigt og succesfuld fra start i forhold til at være borgernes og andre samarbejdspartneres faglige sparringspartner. Udviklingsforløbet skal være med til at sætte gang i udviklingen af en myndighedsafdeling, der arbejder ud fra en fælles forståelse, fælles mål og succeskriterier samt fælles tilgang til myndighedens fremtidige rolle i løsningen af kerneopgaven. Der skal samtidig arbejdes med at sikre god trivsel i myndighedsafdelingen. Forløbet skal styrke opgaveløsningen på tværs og understøtte, at etablering af Myndighed bidrager til: En øget koordinering omkring borgerne på tværs af involverede aktører, der forbedrer borgernes oplevelser. Effektivisering i opgavevaretagelsen og øget robusthed. Helhedsorientering og koordinering af ydelser. Bedre fagligt miljø og tværfaglighed. Læring på tværs i forhold til sagsgange og metoder. Borgere kan opleve bedre flow, mere helhedsorienterede indsatser, bedre opfølgning og et styrket fokus på forebyggelse og rehabilitering i deres forløb. Eksternt konsulentfirma finansieret af kompetenceudviklingsmidler på området. Forløb over ca. 10 måneder fra primo Medarbejdernes inddrages i planlægning af forløbet med henblik på forventningsafstemning i forhold til indhold og temaer for den samlede proces 11. Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom kan bidrage til at nedbringe antallet af genindlæggelser samt antallet af visiterede timer pr. borger til personlig og praktisk hjælp samt sygepleje. Centeret vil i regi af udviklingen af akutfunktion i Frederikssund Kommune arbejde med tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser. Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for den nationale akutfunktion er opgaven at varetage kommunale akutopgaver med specialiserede sundhedsfaglige opgaver og borgerbesøg rekvireret af almen praksis og vagtlæge. Opgaver som varetages i dag, og med udviklingen af funktionen er en forventning om, at opgaverne vil øges fremadrettet. 12/14

13 I tillæg til de kommunale akutopgaver vil indsatsen også have fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og hjemtagning af borgere fra hospital, således at genindlæggelser forebygges. Forebyggelse af sygdom kan samtidig bidrage til at nedbringe antallet af visiterede timer pr. borger til personlig pleje og praktisk hjælp samt sygepleje. Indsats skal involvere alle medarbejdere og alle faggrupper i driften, således at man uanset faglighed kan reagere, når borgerne trues af sygdom. For at opnå ovenstående vil der blive fokuseret aktivt på uddannelse og kompetenceudvikling af samtlige medarbejdere, således at Frederikssund Kommune bliver i stand til at levere en faglig indsats rettidigt. Som det kan ses i ovenstående skema skal undervisningen differencers og målrettes de forskellige fagligheder. I tillæg til skemaet vil medarbejdere i Socialpsykiatrien og botilbuddene i kommunen også blive tænkt ind. Undervisningen vil blive gennemført i mindre fora så tæt på opgaven som muligt og med afsæt i medarbejdernes hverdag. Derudover vil der blive etableret struktur for daglig triagering og hvis muligt med it-system, der kan registrere de borgere, som er i fokus for særlig indsats. Opsporing og forebyggelse bidrager til at nedbringe indlæggelser og udskrivning af borgere fra hospital. 13/14

14 Intern tovholder til kompetenceudviklingsplan m.m. Kompetenceudviklingsmidler fra Værdighedspuljen og frem. 14/14