Bedre brug af sygeplejeklinikker

Transkript

1 Bedre brug af sygeplejeklinikker Ældre og Social Service Juni 2017 Velfærdsudvalget fik i august 2016 forelagt et kommissorium for effektivisering af Døgnplejen. Kommissoriet er blevet organiseret i Projekt Effektiviseringer i Døgnplejen. Udvalget er løbende blevet orienteret om projektets fremdrift. Ét af delprojekterne herunder handlede om bedre udnyttelse af kommunens sygplejeklinikker. Med henblik på at identificere og vurdere muligheder og evt. forhindringer for en bedre udnyttelse af klinikkerne samt foreslå tiltag til bedre udnyttelse, blev der i marts 2017 nedsat en projektgruppe. Gruppen består af sygeplejersker fra klinikkerne, distriktsleder for sygeplejerskerne samt en projektleder. Projektets analyse og anbefalinger tager afsæt i kommunens gældende kvalitetsstandard, godkendt af Byrådet d. 25. januar Af kvalitetsstandarden for sygepleje fremgår, at: Sygeplejen udføres på én af kommunens tre klinikker. Kun hvis dette ikke er muligt, kan sygeplejen udføres i borgerens eget hjem Aktuel status på brug af klinikkerne Kommunen har aktuelt tre sygeplejeklinikker, som ligger på henholdsvis De Tre Ege i Jægerspris, Østergården i Frederikssund og Solgården i Slangerup. Der leveres sammenlagt 32 timers sygepleje ugentligt i de tre klinikker. Sygepleje i klinikkerne er gratis. Borgerne skal selv sørge for transporten til klinikken. Der er egenbetaling for medicin samt for materialer og produkter, der ikke indgår i kommunens standardsortiment, jf. kvalitetsstandarden.

2 4-5 sygeplejersker fra sygeplejegruppen er tilknyttet klinikkerne. De fleste af de tilknyttede sygeplejersker yder dels sygepleje i klinikkerne og kører dels til borgere i eget hjem. Sygeplejerskerne i klinikkerne er erfarne, og flere af dem har særlige kompetencer inden for sårbehandling, som er en ydelse, der ofte leveres i sygeplejeklinikker. De ydelser, der leveres flest af i klinikkerne, er da også fortrinsvist sårbehandling, dernæst medicindosering og kompressionsbehandling. Ydelserne er typisk enkelt-ydelser, idet mere komplekse plejeopgaver løses bedst i borgers hjem. Det sidste er f.eks. gældende, hvis opgaven involverer flere ydelser, hvis flere sygeplejefaglige problemområder er berørt, eller ydelserne kræver høj grad af tværgående koordinering. Fordele og ulemper ved at yde sygepleje i klinik Der er en række fordele forbundet med, at sygeplejen varetages i én af sygeplejeklinikkerne frem for i borgers hjem: Større fleksibilitet for borgerne, idet borger ikke skal vente hjemme på den udkørende sygeplejerske Understøtter borgers aktive handlekompetence Større kontinuitet i forløbet, da det i højere grad er den samme medarbejder, der ser borgeren Kortere og mere fokuserede sygeplejeforløb Bedre faglige forhold for medarbejderne, herunder bedre lysforhold, udstyr, og hygiejneforhold Bedre arbejdsmiljø i form af f.eks. behandlerstol, der kan lægges ned, arbejdsstol der kan indstilles i højde m.m. De beskrevne fordele er baseret på erfaringer i Frederikssund Kommune, men andre kommuner har gjort sig lignende erfaringer med sygeplejeklinikker. Af ulemper kan nævnes tidsspilde ved borgerens udeblivelse, eller hvis borger glemmer at medbringe sin medicin ved medicindosering og lignende. Afklaring af ydelser og målgruppe Afklaring af ydelser Projektgruppen har vurderet, at der er behov for klarhed omkring, hvilke ydelser der er egnede til at løse i klinikkerne. Denne tydelighed vil også give en klarere visitationspraksis. Samtidig betyder en præcisering af ydelser en større gennemsigtighed for både medarbejdere og borgere. Listen over ydelserne, som kan ses herunder, er udarbejdet med afsæt i, at ydelserne ud fra et fagligt perspektiv skal være egnede til at levere i klinikkerne (listen er ikke udtømmende): Sårbehandling 2/6

3 Kompression (herunder undervisning i anvendelse af kompressionsstrømper) Kateterskift Skylning med Uro-Tainer Medicindosering og -behandling Injektioner Skylning af IV-kateter Medicinudlevering (f.eks. antabus), som skal tages under tilsyn Skift af medicinske plastre Fjernelse af suturer (tråde) og agraffer (hæfteklammer) Skift af forbinding omkring nyrekateter Tilsyn og vejledning ved hudproblemer (i samarbejde med egen læge) Ernæringsindsats Hjerte/kredsløb - sundhedspædagogisk indsats Vejledning, rådgivning og oplæring Samarbejde med andre faggrupper, f.eks. diætister eller terapeuter om f.eks. ernæringsvejledning eller demonstration af hjælpemidler Målgruppe for at modtage sygepleje i hjemmet Selv om ydelsen er egnet til at foregå i en klinik, er det dog ikke sikkert, at borgers helbredsmæssige tilstand tillader dette. Det vurderes, at der er behov for mere klare kriterier for, hvilke borgere der kan modtage sygeplejen i hjemmet frem for i klinikken. Projektgruppen foreslår derfor følgende afgrænsning af målgruppen: Kriterier for at modtage sygepleje i hjemmet frem for i en klinik Borgere, der er fysisk immobile og derfor ikke er i stand til at komme selv eller blive transporteret til klinikken Borgere med svært kompleks sundhedsmæssig tilstand Borgere, der er aktive smittebærere - hvor der er særlig smittefare Borgere, der er omfattet af ovenstående kriterier, vil således kunne modtage sygeplejen i hjemmet. Potentiale for anvendelse af sygeplejeklinikkerne Screening Med afsæt i ovenstående præciseringer af ydelser og målgruppe, er der foretaget en screening af 40 tilfældigt udvalgte borgere, der modtager sygeplejeydelser. Af disse 40 borgere modtager 3 borgere (ca. 8 %) i forvejen ydelsen på klinik, mens 37 borgere modtager ydelsen i hjemmet. Det er vurderet, at 31 af de resterende 37 borgere modtager ydelser, der er egnet til at foregå i en klinik, jf. førnævnte liste over ydelser, der kan varetages i klinikkerne. 24 af de 31 borgere (ca. 77 %), der modtager ydelser, der er egnet til at finde sted i en klinik, vurderes ud fra deres funktionsniveau og helbredsmæssige tilstand f.eks. på grund af stærk fysisk svækkelse, svær 3/6

4 demens eller høj faldrisiko dog ikke at kunne modtage sygeplejen i en klinik. De resterende 7 borgere (ca. 23 %) er således borgere, der modtager sygepleje i hjemmet, men som vurderes at kunne modtage sygeplejen i klinikken. Hvis vi tæller de 3 borgere med, som i forvejen modtager sygeplejen i klinik, kan i alt 10 af de oprindelige 40 borgere, svarende til 25 %, modtage sygeplejeydelsen på klinik. De resterende 30 borgere (75 %) vurderes ikke at kunne modtage ydelsen på en klinik, når der både tages højde for ydelsernes egnethed og borgernes helbredstilstand. 40 screenede borgere er et relativt lille antal borgere, men de 25 % svarer cirka til andre kommuners mål på området. Aktuelle visiterede ydelser i klinikkerne Samlet set er der aktuelt visiteret ca sygeplejeydelser til borgere i kommunen, hvor ydelsen finder sted i dagtimerne og er vurderet egnet til at finde sted i en klinik. Af de 1000 ydelser, finder gennemsnitligt 63 1 af ydelserne sted i én af klinikkerne, mens de resterende ydelser leveres i hjemmet. Ydelserne kan både være ydelser, der leveres flere gange ugentligt eller ydelser, der leveres 1 gang hver anden måned. Cirkeldiagrammet herunder viser den procentvise fordeling af visiterede ydelser i enten en klinik (6,3 %) eller i hjemmet (93,7 %). Andelen af visiterede ydelser, fordelt på hvorvidt ydelsen er visiteret til klinik eller hjemmet 6,3 93,7 Andel af sygeplejeydelser visiteret til klinik Andel af sygeplejeydelser visiteret til hjemmet 1 De 63 ydelser er et gennemsnit af antal ydelser visiteret til klinikkerne i april og maj /6

5 Hvis det antages, at screeningsresultatet nogenlunde afspejler den samlede gruppe af borgere, der modtager sygeplejeydelser, vil ca. 25 % af de i alt 1000 ydelser kunne leveres i en klinik fremfor i hjemmet 2. Det svarer til ca. 250 ydelser, frem for de 63, der aktuelt finder sted i klinikkerne. Altså ca. 4 gange så mange ydelser, som i dag. Mål for udnyttelse af sygeplejeklinikkerne i Projektgruppen foreslår, at målet for 2018 er, at 15 % af sygeplejeydelserne, der er egnede til at finde sted i klinikkerne, varetages i klinikkerne. I 2019 er målet 20 %, mens det er målet at nå 25 % i Et mål på 25 % ses også i andre kommuner, der er i gang med at optimere brugen af sygeplejeklinikker. Projektgruppen anbefaler, at det fortrinsvist er ny-visiterede borgere, der henvises til klinikkerne. På den måde sikres, at både borgere og medarbejdere kan følge med udviklingen. I oplagte tilfælde bør der dog også ses på, om nuværende borgere kan modtage sygeplejen i klinikkerne. Når de tre nuværende klinikker udnyttes fuldt ud, bør det vurderes, om der er behov for åbning af endnu en klinik. Der skal desuden ske en løbende vurdering af behovet for justering af åbningstider. Denne vurdering foretages af planlægger i sygeplejen i samarbejde med ledelsen. Tiltag med henblik på øget brug af klinikkerne Projektgruppen har identificeret flere tiltag, der vurderes at sikre en bedre udnyttelse af klinikkerne, herunder udbredelse af kendskabet til klinikkerne samt etablering af et tæt samarbejde med bl.a. daghjem og træningsenheder Samarbejde med daghjem og træningsenheder Et tiltag, der kan bidrage til en bedre udnyttelse af klinikkerne og dermed kommunens ressourcer, er at samtænke sygeplejen med borgers ophold i daghjem eller en træningsaftale. Projektgruppen arbejder derfor videre med, at borgere kan komme i klinikkerne og f.eks. få doseret medicin, når de alligevel er til træning, i aktivitetstilbud eller i daghjem. Frem for at sygeplejen skal køre til borgers hjem om aftenen, efter at borger er kommet hjem fra daghjem, vil en borger således f.eks. kunne besøge klinikken i forbindelse med, at borger alligevel opholder sig i daghjemmet på samme matrikel. Tidsbooking Det foreslås, at tidsbooking i første omgang finder sted som i dag, hvor tidspunktet for behandlingen aftales fra gang til gang. Desuden foreslås, at der etableres mulighed for SMS-reminder, der vurderes at mindske risikoen for, at borgerne glemmer aftalen. 2 Hvis screeningsresultatet overføres til den samlede gruppe af borgere, der modtager sygeplejeydelser, vil ca. 750 ydelser af de 1000 ydelser således ikke kunne gives i klinikkerne pga. borgers funktionsniveau eller helbredstilstand. 5/6

6 Effektiviseringsgevinst Det er vanskeligt at sige noget om den økonomiske effekt af en øget brug af klinikkerne. Tid, medarbejdere i dag anvender på kørsel, vil dog i højere grad blive anvendt på sygepleje, hvilket forventes at frigive ressourcer til andre og mere komplekse sygeplejefaglige opgaver. Dermed bidrager en øget brug af klinikkerne til en bedre udnyttelse af ressourcerne. 6/6