Side 1 af 6 Høringsnotat med kommentering af indkomne bemærkninger/indsigelser til Lokalplanforslag nr. 982. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra 2. april til 28. maj 2014. Der indkom 4 indsigelser imod forslaget og 4 for bevaring af forpagterboligen. Bemærkninger, der støtter bevaring er fra borgere i lokalsamfundet samt fra Gl. Harlev Borgerforening. De mener bl.a., at forpagterboligen bidrager til landsbyens særlige historiske miljø. Indsigelserne kommer fra Harlev-Framlev Menighedsråd, Harlev Fællesråd, Århus Vestre Provsti og Århus Stift, der alle ønsker forpagterboligen nedrevet. Stiftsøvrigheden nedlagde veto mod lokalplanforslaget i forbindelse med offentlighedsfasen, høringssvar 6, hvilket betød at lokalplanen ikke kunne vedtages endeligt, førend der var opnået enighed med stiftsøvrigheden. I perioden fra 28. maj 2014 til 18. juni 2015 pågik der en korrespondance mellem Aarhus Kommune, Århus Stift, Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen om afgørelse af vetoretten, hvilket resulterede i at Aarhus Kommune fik medhold i sin anke og vetoet blev ophævet. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdelingen Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 23 60 Direkte telefon: 22 41 33 70 E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte e-mail: rann@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Randi Nørgaard Der er modtaget bemærkninger og indsigelser fra følgende: 1. Harlev-Framlev Menighedsråd, v/ Frans Nikolaj Nielsen, Stallinggaardvej 6, 8462 Harlev J 2. Svend Åge Petersen, Harlev Kirkevej 7, 8462 Harlev J 3. Århus Vestre Provsti, Esben Andersen, Provst Århus Vestre Provsti, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand 4. Henrik Simonsen, Højbyvej 11a, 8462 Harlev 5. Harlev Fællesråd, v/ Ejgil Rahbek, Næshøjvej 41, 8462 Harlev J 6. Århus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C 7. Lone Krogsholm på vegne af Gl. Harlev Borgerforeninger, Harlev Kirkevej 6, 8462 Harlev J 8. Gl. Harlev Borgerforening ved formand Tina Møller Dam, Harlev Møllevej 6, Gl. Harlev, 8462 Harlev J
Alle bemærkninger er vedlagt indstillingen som bilag 2 og nummereret 1-8. Side 2 af 6 Bemærkningerne og indsigelserne omhandler emner som landsbymiljøet, indsigt til kirken, bygningshistorie og økonomi. Alle emnerne bliver brugt som argumenter både for og imod nedrivning af forpagterboligen. Bemærkningerne er resumeret emnevis i nedenstående. Bemærkninger/argumenter, der anbefaler bevaring 2.) Bevaring af landsbymiljøet samt forpagterboligen (Bilag 2, 4, 7, 8) Der er en bred opbakning til en bevarelse af forpagterboligen. Gl. Harlev Borgerforening og de øvrige positive indsigere, mener at forpagterboligen skal bevares på baggrund af følgende: I. Landsbystrukturen i Gl. Harlev II. Sammenhæng med præstegården III. Bygningen Ad I.) Landsbystrukturen i Gl. Harlev Landsbystrukturen i Gl. Harlev består af en blanding af tæt bebyggelse i landsbyen og åbne vidder samt en del bevaringsværdige bygninger. Hjørnet mellem Mohrs gård og forpagterboligen danner det, man i gamle dage kaldte Hamborg-leddet; en slags byport, der kunne lukkes af om natten. Forpagterboligen ligger i den fredning, der omfatter kirke- og præstegårdsanlægget, en fredning, der styrker forpagterboligens kulturhistoriske værdi. Landsbyen vil blive væsentlig forandret, hvis bygningen nedrives, helhedsindtrykket af det smukke kryds vil ødelægges og dermed ændre landsbyens struktur, der minder om en forteby. Bygningen ligger tæt på vejen, tro mod et klassisk mønster i landsbyer. I landsbyen er 7 huse placeret med facaden i eller meget tæt på daværende vejkant. Resten af husene følger stort set samme mønster, - dog med store afstande til vejen. Ad II) Sammenhæng med præstegården Præstegården havde indtil 1887 en 4. længe, der lå mellem præstegården og kirken. Det gør forpagterboligens placering meget logisk i forhold til daværende bebyggelse, veje og terræn. Husets placering, tæt op af præstegården, helt ud til vejen og over for Mohrs gård, pirker til ens nysgerrighed og forudfattede forestillinger om, hvordan det måtte være at bo i en lille landsby i gamle dage. Der er et samspil fra ældre tider hvor forpagterboligen er hvidkalket mellem præstegården, forpagterboligen og Mohrs gård.
Ad III.) Bygningen Selve huset, dets landskabsarkitektoniske placering og dets historie gør, at det ikke må rives ned. Side 3 af 6 Bygningen er en historisk bygning og en af de ældste i byen. Hvis forpagterboligen fjernes, vil trafikhastigheden givetvis øges, da det dårlige udsyn i dag fungerer som hastighedsnedsættende sammen med eksisterende chikaner og bump. Borgerforeningen opfordrer Menighedsrådet til at arbejde positivt for en løsning, der bevarer forpagterboligen i sit ydre. Derudover mener flere af indsigerne, at ønsket om nedrivning bygger på et delvist forkert grundlag, nemlig økonomi. Ejendommens tilstand (med undtagelse af hjørnet) er ikke en pludselig opstået tilstand, men et resultat af en mangelfuld vedligeholdelse af huset. At man lader en ejendom stå og forfalde over en årrække, så det vil blive yderst bekosteligt at renovere den, kan ikke og må ikke kunne bruges som argument fra ejernes side til at nedrive den. Bemærkninger/argumenter mod bevaring 1.) Nedrivning af forpagterboligen (Bilag 1, 3, 5, 6) Harlev-Framlev Menighedsråd, Harlev Fællesråd, Århus Vestre Provsti og Århus Stift gør indsigelse mod lokalplanforslaget da forslaget hindrer en nedrivning af bygningen. Indsigelserne begrundes i følgende emner: I. Landsbystrukturen i Gl. Harlev II. Sammenhæng med præstegården III. Bygningen Ad I.) Landsbystrukturen i Gl. Harlev Forpagterboligen hindrer direkte indsigtslinjer til kirken, og det fredede præstegårdsanlæg fra vest. Hvis bygningen fjernes, vil indsigtslinjerne til og fra præstegården og den centrale plads styrkes markant. Samtidigt vil det åbne op for en mulig forlængelse af præstegårdshavens stendige og en bibeholdelse af det karakteristiske svungne gadeforløb. Ad II.) Sammenhæng med præstegården Det anføres: - at det samlede præstegårdsanlæg, som er fra 1732, under de nuværende forhold er gemt væk bag den skæmmende og faldefærdige forpagterbolig, - at forpagterboligen ikke har en historisk sammenhæng med præstegården,
- at forpagterboligen er bygget i den daværende præstegårdshave i kommuneplanen angives, at præstegårdshaven bør friholdes for byggeri Side 4 af 6 - at bygningen ingen historisk sammenhæng har med præstegården, kirken eller kirkegården. Den er 150 år yngre. - at en fjernelse af bygningen vil styrke den fredede præstegård, og præstegården vil fremstå endnu stærkere i landskabet set fra vest - at præstegårdens bygninger i tilfælde af brand i forpagterboligen vil være i fare. Ad III.) Bygningen Indsigerne er uenige i sagsfremstillingen vedr. bygningens arkitektoniske kvalitet, alder og sammenhæng med præstegården. Det anføres: - at en fjernelse af bygningen vil åbne op for en mulig forlængelse af præstegårdshavens stendige og en bibeholdelse af det karakteristiske, svungne gadeforløb, - at bebyggelsen ikke overholder byggelovgivningens krav om afstand til naboskel, vej, p-forhold og brandrisiko, forpagterboligen har en uheldig og farlig placering i forhold til vejføring og kryds. Bygningen anses som uforsvarlig til brug for menneskeligt ophold, - at brugere af forpagterboligen vil opleve store indbliks gener, da bygningens vinduer ligger i vejskel, - at Menighedsrådet ikke har brug for bygningen. Der findes intet kirkeligt behov eller formål, der kan retfærdiggøre investering af folkekirkemedlemmernes medlemsbidrag i den lokale kirkeskat til konkret anvendelse af bygningen. - at forpagterboligen ikke fremstår som en helstøbt tidstypisk ejendom, da den ene gavl er revet ned og erstattet af gule murstenstegl, vinduerne er udskiftet og huset har dårlige døre, - at forpagterboligen er i særdeles dårlig stand, og en renovering anslås at udgøre 1,5 mio. kr. og - at lokalplanen indeholder flere faktuelle fejl: forpagterboligen er fra 1700-årene - BBR siger 1800 er karakteristisk for den østjyske byggeskik i 1700-årene. Det kan ikke være rigtigt, når forpagterboligen er opført i 1800. Det samme gælder de bræddeklædte gavle. Det er forkert. Sydgavlen er fra sokkel til rygning opført i gule mursten, ganske som boliger opført i 1800-tallet.
- at lokalplanforslaget bør ændres - enten ved, at bygningen tillades nedrevet eller ved, at der findes et almennyttigt formål, som kommunen vil overtage bygningen til. Lokalplanforslaget angiver ikke et konkret forslag til meningsfuld udnyttelse af bygningen. Hvis Aarhus Kommune kan finde et almennyttigt formål at erhverve bygningen til, må Aarhus Kommune kvit og frit få overdraget bygningen. Hvis ikke Aarhus Kommune vil overtage bygningen, bør bygningen nedrives. Side 5 af 6 Derudover henviser Menighedsrådet til Kulturarvsstyrelsens afgørelse af 13. oktober 2008, hvoraf det fremgår at bygningen ikke indeholder kvaliteter, der vil kunne begrunde en fredning af bygningen. Teknik og Miljøs bemærkninger Oprindelig vurdering De ældste matrikelkort, der er dateret 1816 1862 viser, at er der indtegnet en mindre bygning på samme sted som den nuværende bygning. Der har derfor ligget en bygning der før 1816, hvilket stemmer overens med bygningens byggestil. Bygningen har alle karakteristika fra 1700-tallets byggeskik, dens placering findes på de ældste matrikelkort, dog nok oprindeligt som en mindre bygning. En fysisk gennemgang af bygningen afslører, at bygningen er meget ombygget. Dette er dog ikke uventet, da bindingsværksbygninger løbende kræver vedligehold og udskiftning af tømmer. Endvidere har der som regel også været genbrugt gammelt tømmer fra andre bygninger, når disse reparationer skulle gennemføres. Der er endvidere konstateret samlinger i fodrem og tagrem i bygningen, de lodrette stolper i den sydlige ende af huset er af en svagere kvalitet end de nordlige, ligesom fagene i den nordlige del af huset er bredere end i den sydlige ende. Den umiddelbare opfattelse er, at huset på et tidspunkt er blevet forlænget mod syd til sin nuværende længde. Dette stemmer også overens med, at der på matrikelkortene er indtegnet en mindre bygning end den nuværende. En præcis datering af bygningens dele vil dog kræve en mere dybdegående undersøgelse af de indvendige dele. At en bygning er registreret med en høj bevaringsværdi (værdi 1-4) er ikke ensbetydende med, at den også indeholder kvaliteter, der vil kunne begrunde en fredning. Fornyet samlet vurdering Indsigelserne / bemærkningerne har givet anledning til fornyet overvejelse af lokalplanforslaget og Teknik og Miljø foreslår herefter på baggrund af en samlet vurdering, at forslag til Lokalplan nr. 982 tilbagekaldes.
Teknik og miljø har i den forbindelse især lagt vægt på de argumenter, der er fremkommet i Indsigelserne fra Harlev-Framlev Menighedsråd, Harlev Fællesråd, Århus Vestre Provsti og Århus Stift, der alle ønsker forpagterboligen nedrevet. Side 6 af 6 Det er herunder vægtet højt, at Præstegården og kirken vil komme mere til sin ret i landskabet, samt at det ville udgøre en væsentlig økonomisk udgift at bevare forpagterboligen.