den blå kant invitation til partnerskab om byliv på vandkanten i svendborg havn

Relaterede dokumenter
Den Blå Kant principper i konkurrencen

Bruttoliste til budget 2015 Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur

Strategi for maritim kulturarv

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Liv på vand

Igangsættelse af kommuneplantillæg og lokalplan for første etape af Den Blå Kant

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Pilotprojekter med merværdieksempler

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Tørre sko en meter under havet.

10. Udviklingsudvalget Anlæg

Danmarks Museum For Lystsejlads

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

DIALOG OG DELTAGELSE SOM STRATEGISK VÆRKTØJ I BYUDVIKLING

Køge vender ansigtet mod vandet

V/ PLAN- & UDVIKLINGSCHEF BO RIIS DUUN

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

VESTKYSTEN VISER VEJEN

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart VAND I BYER 21. JANUAR 2015

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

byens Gulv 30 januar 2019

Referat Fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Erhvervsudvalget's møde Mandag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 4

NYHEDSBREV HAVNEN SOM KULTURARV NR 2 NOVEMBER 2010 EN ANALYSE AF HAVNEUDVIKLING SOM SOCIAL, KULTUREL OG ØKONOMISK RESSOURCE FOR ØGET BOSÆTNING

Velkommen til Søndre Havn

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Planstrategi 19. Program. Følgegruppemøde, den 15. august 2018

Mulighedernes Danmark

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Tillæg nr FORSLAG KOMMUNEPLAN Helhedsplan for DSB-arealerne i Nyborg Havn 2016

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

SVENDBORG HAVN BYRUM, HAVNELIV, KLIMATILPASNING VINDERFORSLAGET I PROJEKTKONKURRENCEN DEN BLÅ KANT. Havnepark ved Toldboden

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016


Landsbyudvalget Udkast til kommissorium

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Projektforslag fra Hotel Christiansminde. 2. Juni 2015

BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.

Principper for konkurrenceproces for kystbeskyttelse i Dragør Kommune

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

Udvikling af levende byer

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Byudvikling gennem Klimatilpasning

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til Søndre Havn

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

Orientering om ansøgning til Nordeafonden

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Byen til Vandet. Notat. Projektbeskrivelse - forundersøgelse. Baggrund. Vision Byen til Vandet. Fra vision til virkelighed

Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

FLERE BORGERE. Samlet set vil de fælles indsatser gøre vores kommune mere attraktiv, så flere ønsker at leve og arbejde her.

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Byen tilbage til havnen, havnen tilbage til byen

STRATEGISK MIDTBYPLAN

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

Vejen Byråd Politikområder

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

SYDHAVNSKVARTERET I AARHUS

Odenses gode historie

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Kultur- og Fritidspolitik

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA

Transkript:

den blå kant invitation til partnerskab om byliv på vandkanten i svendborg havn

Udviklingsplanen Fremtidens Havn har etableret et solidt fundament for den videre udvikling af Svendborg Havn Svendborg Kommune Kontaktperson: Morten Refskou, afdelingschef Dir. 24 88 61 74 morten.refskou@svendborg.dk kolofon Udarbejdet af Svendborg Kommune med bidrag fra Arkitektkonkurrencerdk Print: Production Facilities Udgivet 19. oktober 2015

projekt den blå kant invitation til partnerskab om byliv på vandkanten i svendborg havn I Svendborg ønsker vi at udvikle de bynære kyst- og havneområder, så de inspirerer byens borgere og besøgende til fysisk udfoldelse, fordybelse og kreative aktiviteter. Den Blå Kant er et funktionelt og arkitektonisk sammenhængende projekt, der forbinder havnen fra Christiansminde i nordøst til Den Runde Lystbådehavn mod sydvest. Via stier, kajer, promenader og opholdsrum med rekreative aktiviteter og oplevelser skal Den Blå Kant skabe offentlig tilgængelighed, forbindelse og byliv hele havnen rundt. Den Blå Kant skal samtidig sikre havnen og den omkringliggende by mod højvande og skybrud. Med dette oplæg inviterer Svendborg Kommune til et partnerskab om en realisering af projektet. I oplægget præsenterer vi en række projektideer for seks delområder på havnen. Vi vil gerne indgå samarbejde om udviklingen af de arkitektoniske og tekniske løsninger samt finansiering af projektets planlægning og gennemførelse. Vi forventer ikke, at Den Blå Kant kan realiseres på én gang. Løsninger skal derfor kunne forstås og realiseres enkeltvis. Nogle steder må realiseringen afvente ændringer i anvendelsen og måske klare sig med en midlertidig løsning. Den Blå Kant repræsenterer en betydelig investering med en række forskellige delinvesteringer: // Projektudvikling og afholdelse af konkurrence // Byrumsindretning i seks forskellige delområder i havnen // Udformning af en sammenhængende klimatilpasningsløsning Svendborg Byråd har vedtaget en udviklingsplan for Fremtidens Havn, som danner ramme for havnens omdannelse og udvikling. Det er vigtigt for os, at havnen udvikles som en åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv. Rekreative funktioner, kulturelle tilbud og aktiviteter på vandet skal fortsat trives i samspil med arbejdspladser, uddannelser og boliger. Beslutningerne om Fremtidens Havn er sket med størst mulig åbenhed, inddragelse og politisk opbakning. Vi står derfor på et solidt fundament for nye initiativer og investeringer. Tidsplanen for realiseringen af Den Blå Kant afhænger af, i hvilken takt der skabes den nødvendige finansiering til projektet. Med visionen i udviklingsplanen om en sammenhængende byrumsløsning langs vandet og en løsning på klimaudfordringerne er der skabt forventning om et vist tempo i udførelsen. Svendborg Kommune har også allerede afsat midler i den kommende budgetperiode til realisering af dele af projektet. Det er vores håb og forventning, at der gennem partnerskaber med interessenter og fonde kan skabes et finansielt grundlag, som kan sikre det høje ambitionsniveau, der ligger i projekt Den Blå Kant. På vegne af byrådet Lars Erik Hornemann Borgmester 1

baggrund svendborg havn levende by- og erhvervsområde med maritim kulturarv Svendborg er kendt for sin skønne beliggenhed og maritime kulturarv, en charmerende bymidte og sans for gode lokale produkter. Samtidig er der drivkraft, innovation og udsyn i små og store lokale virksomheder Med disse kvaliteter kvalificerede Svendborg sig i 2008 til optagelse i det internationale Cittaslow-netværk. Som den første by i Danmark blev vi medlem af denne internationale sammenslutning af byer, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for deres indbyggere og besøgende. cittaslow kvaliteter Som Cittaslow-by lægger Svendborg vægt på, at: // Vi bruger moderne teknologiske løsninger på en kreativ måde med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historie // Vi med udsyn og omtanke finder de mest bæredygtige løsninger // Vi udvikler os og møder tidens udfordringer med særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen det gode liv // Vi samarbejder med et bredt spektrum af lokale aktører de stedbundne oplevelser Svendborgs styrkeposition er de stedbundne oplevelser. Naturen, Det Sydfynske Øhav og byens maritime identitet er værd at fremhæve. Gennem generationer har havnen og Øhavet været grundstenen for arbejdspladser, rekreation, inspiration. En vigtig del af byens identitet. Svendborg Havn er kendt for skibsværfter, rederier og store fabrikker. Gennem generationer har havnen været byens bankende hjerte og store arbejdsplads. I dag er havnen under transformation. Borgerne er optaget af havnens udvikling og ønsker sig også fremover en havn, der summer af et mangfoldigt liv. Vi udvikler vores by med bæredygtige løsninger og i et tæt samarbejde med lokale aktører. SIMAC, Svendborg International Maritime Academy, lokale iværksættere på Fremtidsfabrikken og byens mange kulturelle og kreative kræfter samt sundheds- og oplevelsesorienterede erhverv er afgørende lokale ressourcer. De deltager i udviklingen af spændende byrum og aktiviteter på havnen og i de innovative løsninger, der skal klimasikre værdierne. Samarbejdet med de lokale aktører er afgørende for at skabe bæredygtig vækst og udvikling som rammen om det gode liv på havnen. Der gennemføres i øjeblikket en række udviklingsprojekter på og omkring havnen. Her kan nævnes nye forbindelser mellem bymidte og havn, udbud af arealer til opførelse af byggeri for blandet bolig og erhverv. Andre eksempler er udvikling af kultur og erhverv i gamle værftsbygninger og etablering af videregående maritime uddannelser og maritime udviklingsvirksomheder på havnen. Udviklingsprojekter, der understøtter visionen i Den Blå Kant. 2

3

projekt den blå kant vision: havnen som ramme om det gode liv Svendborg Havn skal være en åben og bæredygtig bydel med rod i den maritime arv her skal arbejdspladser, uddannelser og boliger leve i tæt samspil med kulturelle tilbud og aktiviteter på vandet. VISION for projekt den blå kant // Den Blå Kant skal invitere og inspirere byens borgere og besøgende til fysisk udfoldelse, fordybelse og kreative aktiviteter i det offentlige rum. // Den Blå Kant skal være hele byens friareal som forbinder på langs og skaber kontakt på tværs op mod bymidten via smøger og stiforbindelser. // Den Blå Kant skal udnytte de meget forskellige delområder i havnen til at skabe variation i aktiviteter og oplevelser. Den Blå Kant og havnens delområder Den Blå Kant løber gennem følgende seks delområder fra sydvest til nordøst: Havnen Syd, Havnepladsen, Frederiksø, Jessens Mole, Nordre Kaj og Østre Kaj. Delområdernes karakter varierer alt efter funktion og maritim historisk baggrund. Den store variation er en del af havnens attraktion og kvalitet. Variationen bør afspejles og udnyttes i løsninger og fremtidig udformning. Den Blå Kant, den grønne tråd og den liv i min by Den Blå Kant skal kobles sammen med et igangværende og et kommende byrumsprojekt. Den Grønne Tråd færdiggøres foråret 2016 og omfatter et forløb af byrum mellem bymidte og havn. For ligeledes at forbedre sammenhængen mellem bymidte og havn påbegyndes områdefornyelsesprojektet Liv i Min By i 2016. Derudover investeres der også i perioden 2016-2020 i bygningsfornyelse. 4

5 projekt den grønne tråd Jessens Mole 4 projekt den blå kant 6 projekt liv i min by 2 3 1 projekt den blå kant 1. havnen syd 2. Havnepladsen 3. Frederiksø 4. Jessens Mole 5. Nordre Kaj 6. Østre Kaj 5

projekt den blå kant delprojekter byliv og byrum kvaliteter og projektideer 1 havnen syd maritimt friluftsliv og kulturarv kvaliteter // Væld af foreninger, laug og ildsjæle som forener maritimt friluftsliv med maritim kulturarv // Flere foreninger er på vej med nye projekter og nye aktiviteter // Meget liv på lystbådehavn og bystrand // Perlerække af udpegede kulturarvsmiljøer: Den Runde Lystbådehavn, Tåsingeoverfarten, Gasværkshavnen, Baagøe og Ribers Købmandsgård projektideer // Ny stioplevelse, der motiverer til rekreative aktiviteter: en superrekreativsti, som skaber sammenhæng langs vandet og sammenkobler og understøtter flere af de eksisterende aktiviteter // Videreudvikling af faciliteter og aktiviteter i forbindelse med bystrand og maritime outdoorklubber 2 Havnepladsen porten til Øhavet kvaliteter // Tilbagevendende mylder af rejsende. Et symbol på udlængslen og tilknytningen til Øhavet // Intakt kulturarvsmiljø med pakhuse, restauranter og hoteller projektideer // Kreativ trafikhåndtering gennem et til tider stærkt trafikeret område // Promenade, der sikrer gående og cyklende en attraktiv passage med rekreative opholdsmuligheder og plads til prøvehandlinger // Højvandssikring, der har særligt sigte på tilpasning til det stærke kulturmiljø samt færgetrafikken 6

Visualisering af byrumsmuligheder på Frederiksø. Fra udviklingsplan: Fremtidens Havn, 2014. 3 Frederiksø Forening af kultur og erhverv kvaliteter // Landets største og ældste aktive træskibsværft, som forener et særligt maritimt erhverv med en levende kulturarvsfortælling // Unikke inden- og udendørs rum med autencitet fx bevaringsværdige værftshaller, aktive værksteder og brede vestvendte kajer // Blanding af blå kedeldragter og skæve kulturtilbud // Prøvehandlinger lige nu: Kammerateriet, Cirkusrummet, Kultutten, kunsthåndværkere projektideer // Udnyttelse af unikke inden- og udendørsrum gennem prøvehandlinger fx kultur- og fritidsaktiviteter indenfor maritime oplevelser, outdoor aktiviteter, teater og kultur // Et formidlingscenter, som formidler dels den maritime kulturarv dels fremtidens maritime erhverv og klimasikring // Aktiviteter, der inspirerer børn og unge til at forstå og blive fascineret af naturvidenskab, historie og moderne teknologiske klimaløsninger // Klimasikring, der spiller sammen med kultur og outdooraktiviteter og tilpasser sig den unikke historiske ramme Skitse til disponering af havneerhverv (lyseblå) og kulturfaciliteter (mørkeblå) på Frederiksø. Fra udviklingsplan: Fremtidens Havn, 2014. 7

4 Jessens Mole SPLEJSNING AF BY OG HAVN kvaliteter // Byens gæstehavn med et myldrende sommerliv af sejlere og andre gæster // Nye aktiviteter under opstart og på vej: Fremtidsfabrikken I og II med kreative og udviklingsprægede erhverv og ny blandet bolig- og erhvervsbebyggelse // Skaterområde og Prøvepark som midlertidige prøvehandlinger projektideer // Kreativ håndtering af færgetrafik og fodgængerstrømme mellem by og havn // Etablering af en langsgående superrekreativsti med plads til både ophold og aktivitet // Fleksible klimaløsninger, som mindst muligt påvirker udsigten og respekterer kulturarven Visualisering af byrumsmuligheder på Jessens Mole. Fra udviklingsplan: Fremtidens Havn, 2014. 8 Eksempel på mulig klimatilpasningsløsning ved Jessens Mole, hvor den ene bane af en dobbeltrettet sti via hydraulik kan vippes op som højvandsmur.

projekt den blå kant delprojekter byliv og byrum kvaliteter og projektideer Visualisering af byrumsmuligheder på Nordre Kaj. Fra udviklingsplan: Fremtidens Havn, 2014 5 Nordre Kaj vækst i mødet mellem maritim viden og udvikling kvaliteter // Maritimt Kraftcenter med videregående søfartsuddannelser med 700 studerende og maritime erhverv // Overgangen mellem den rekreative og den erhvervsmæssigt tunge del af havnen Skitse til placering af Maritimt Kraftcenter med søfartsuddannelser og erhverv ved Nordre Kaj. Fra udviklingsplan: Fremtidens Havn, 2014 projektideer // Udnyttelse af bred sydvestvendt kaj, der åbner op for mødet mellem uddannelse, viden og byliv // Mulighed for formidling af maritim og klimateknisk viden i det offentlige byrum // Kreativ håndtering af overfladevand fra et stort bagland, hvor pumpeinfrastruktur er sammentænkt med rekreativt ophold og rekreative aktiviteter // Frilægning af en naturlig bæk som kombineret klimatilpasnings- og byrumsprojekt 6 Østre Kaj snittet mellem tungt maritimt erhverv og den rekreative forbindelse kvaliteter // Aktiv erhvervskaj, som rummer en sammensat industrihistorisk fortælling med erhvervsbygninger fra begyndelsen til slutningen af 1900-tallet projektideer // Outdoor-oplevelser i samspil med de tunge erhvervsaktiviteter // Klimatilpasning, som sikrer sammenhæng og muliggør fortsat erhvervsmæssig anvendelse De store industribygninger på Østre Kaj er identitetsgivende for hele havneområdet. Fra udviklingsplan: Fremtidens Havn, 2014. 9

projekt den blå kant behovet for sammenhængende klimatilpasning Klimatilpasningsplanen har vist, at Svendborg Havn er det mest truede område i Svendborg Kommune, både hvad angår oversvømmelser efter skybrud og i forbindelse med højvande. Illustrationen viser konsekvenserne ved henholdsvis to meter højvande (lyseblå) og tre meter højvande (mørkeblå) Klimatilpasning skal være en integreret del af Den Blå Kant. Det er på Den Blå Kant, at vand møder land og vandet kommer både forfra og bagfra. byrum og klimatilpasning hænger sammen Målet er de gode byrum og at gøre dem bæredygtige. Bæredygtighed i form af klimatilpasning er et middel blandt flere til at sikre de gode byrum som ramme for det gode byliv. Vand finder altid vej og derfor bliver sikringen mod højvande først for alvor meningsfuld, når den udgør en sammenhængende løsning gennem hele havneområdet. Med delområdernes forskellighed og de mange forskelligartede hensyn til byliv, erhverv og kulturarv må klimatilpasningen omfatte en bred vifte af løsninger. Som højvandssikring kan nævns diger på kajer, fremskudte diger med sluser mod sundet eller fleksible diger, som placeres nedgravet i kajen. Andre eksempler kan være ny bebyggelse på plinte eller lokale løsninger ved facader. Kombinationsløsninger mellem de nævnte metoder er også mulige. Med havnens centrale placering for afvanding af store dele af byområdet vil udfordringen fra skybrud formentlig kun kunne løses ved udvikling af egentlige skybrudsboulevarder, eventuelt i kombination med fritlægning af vandløb. udnyttelse af lokal klimaekspertise Det er oplagt, at de store investeringer i klimasikring fører til øget lokal beskæftigelse. Det lokale sydfynske erhvervsliv skal derfor tage del i udviklingen af klimatilpasningen på Svendborg Havn. Det kan bl.a. ske gennem etablering af testfaciliteter for klimatilpasning, som endvidere kan tjene som model med potentiale for at tiltrække både danske og internationale virksomheder, myndigheder og forskere. 10

projekt den blå kant projektkonkurrence interessentinddragelse Svendborg Kommune inviterer til et samarbejde om gennemførelsen af en projektkonkurrence, der konkretiserer udformningen af Den Blå Kant i sin helhed og i de enkelte delområder ved havnen målet med konkurrencen Målet med projektkonkurrencen er, at Svendborg Kommune efter konkurrenceafholdelse har konkrete bud på: // En helhedsplan for delområderne langs Den Blå Kant med byrumsudformning af høj kvalitet langs hele havnefronten // En teknisk dokumenteret løsning på udfordringerne med klimatilpasning // Et kvalificeret budget for de valgte løsninger // En totalrådgiver, der kan gennemføre første del af helhedsplanen i samarbejde med kommunen konkurrenceform Konkurrencen forventes afholdt som en indbudt projektkonkurrence med et begrænset antal deltagerteams med efterfølgende udbud med forhandling. Deltagerne vælges efter prækvalifikation og der annonceres efter teams med både arkitekt-, landskabsarkitekt- og ingeniørkompetencer. Hovedrådgiveren skal være arkitekt, da det samlede byarkitektoniske udtryk i Svendborg Havn har hovedfokus i konkurrencen. konkurrenceforløb Projektkonkurrencen forventes at omfatte følgende aktiviteter: 1 Programudvikling 2 Konkurrence 3 Forhandling Lokale aktører har allerede bidraget i stort omfang til udviklingsplanen for havnen. Interessentinddragelsen i forbindelse med Den Blå Kant vil lægge sig i forlængelse af dette arbejde og bygge videre på relevante erfaringer, viden og samarbejdsrelationer. proces for inddragelse og dialog Der planlægges et differentieret procesforløb med inddragelse af enkeltpersoner, foreninger, lokale virksomheder, nøgleaktører, udvalgte teams og Svendborg Kommune. Igennem hele processen arbejdes der strategisk med kommunikation, der formidler den gode historie og Svendborg Kommunes ambition med konkurrencen. Der kommunikeres blandt andet via sociale medier, artikler i lokalaviser og pressemeddelelser. Formålet med processen er: // At kvalificere konkurrenceprogrammet // At kvalificere de rekreative kvaliteter, funktioner og byrum på Den Blå Kant // At forankre det fremtidige byliv faser Inddragelsen og dialogen forventes at ville ske i følgende faser: // Programudvikling: Kvalificering af konkurrenceprogram med de valgte teams og relevante faglige aktører samt indsigt i brugerbehov gennem fx aktørinterviews, brugerportrætter og byvandringer // Konkurrence: Kvalificering af funktioner, byrum og delområder i forslagene gennem fx borgermøde og især arbejdsmøder med en mindre kreds af nøgleaktører, foreninger og virksomheder // Realisering: Forankring og kvalificering gennem fx midlertidige test af byrumsløsninger (prototyper) 11

jessens mole nordre kaj østre kaj havnepladsen Frederiksø havnen syd lystbådehavn 12

christiansminde

Forbindelser langs havnen Primære fodgængerforbindelser til havnen Små stier og forløb til havnen