VIDEREGÅENDE MUSIKTERAPITEORI OG -FORSKNING (Advanced Music Therapy Theory and Research), 15 ECTS, HIA700059H SEMESTER: 8. semester KA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 13 Modulet Videregående musikterapiteori og -forskning Modulet er et projektmodul. I tilknytning til modulet afholdes kursus i centrale forskningsmetoder, samt videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger i forbindelse med dataindsamling og bearbejdning. Projektet kan efter den studerendes ønske rettes mod litteratursøgning eller forberedelse til dataindsamling i forbindelse med 9. semester praktik og som forberedelse til kandidatspecialet på 10 semester. Mål Den studerende skal gennem modulet opnå: viden om videregående forskningsmetoder til analyse, bearbejdning og dokumentation af kliniske data fra musikterapiforløb, samt de videnskabelige problemstillinger der er knyttet til anvendelsen af metoderne international, empirisk forskning i musikterapi med udvalgte klientmålgrupper sammenhæng mellem empiriske forskningsresultater og anvendt forskningsmetodik, design, måleredskaber, analysemetode og epistemologi Færdigheder i at identificere og formulere et specifikt, fagrelateret problem, inddrage relevant forskningslitteratur, begrunde metodevalg og analysestrategier (kvantitative, kvalitative og casebaserede), gennemføre en undersøgelse på et højt fagligt niveau, samt diskutere resultaterne i forhold til professionelle og videnskabelige problemstillinger at søge, anvende og vurdere forskningsbaseret viden, hvad enten det sker gennem en grundig litteraturgennemgang (primærlitteratur) af nyere musikterapiforskning i forhold til et defineret emne eller klientmålgruppe, eller som et empirisk pilotprojekt med dataindsamling, -analyse og -bearbejdning at reflektere over anvendelse af videregående forskningsmetoder i forhold til kliniske data (evt. assessment), samt kunne diskutere de videnskabelige problemstillinger der er knyttet til anvendelsen af metoderne at analysere og diskutere faglige og videnskabelige problemstillinger der er knyttet til musikterapeutisk praksis, samt at kunne integrere denne viden med henblik på at opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kompetencer til selvstændigt at kunne analysere og forholde sig fagligt og videnskabeligt til komplekse kliniske data, samt integrere dette med relevant forskningslitteratur i musikterapi med en udvalgt klientmålgruppe at kunne identificere relevante forskningsdata og -undersøgelsesstrategier (evt. assessment) i forhold til specifikke musikterapeutiske problemstillinger at forholde sig videnskabsteoretisk til undersøgelse, dokumentation og bearbejdning af musikterapeutiske problemstillinger at anvende videregående forskningsmetoder i forhold til kliniske data, samt kunne diskutere de videnskabelige problemstillinger der er knyttet til anvendelsen af metoderne at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, læring og specialisering Modulet afsluttes på 8. semester med: Prøve 5 En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Videregående musikterapiteori og -forskning (Advanced Music Therapy Theory and Research). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Sidetal: Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 20 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Normeret prøvetid ved gruppeeksamen er 20 min. pr. studerende plus 10 min. pr. gruppe. Ved individuel eksamen er prøvetiden i alt 30 minutter. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen Vægtning: Bedømmelsen sker ud fra en helhedsvurdering af projektet, fremlæggelsen, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført på tilfredsstillende vis. Omfang: 15 ECTS-point. Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 1
UNDERVISER(E): Ulla Holck (kursusansvarlig), Gustavo Gattino, Hanne Mette Ridder, Inge Nygaard Pedersen & Stine Lindahl Jacobsen. VEJLEDENDE OMFANG 8 Kursusgange á 3 timer. MODULETS INDHOLD OG OPBYGNING I henhold til de opstillede mål i Studieordningen indeholder modulet følgende emneområder, der delvist overlapper hinanden i de enkelte kursusgange. Musikterapiteorien bliver fortrinsvis præsenteret vha. kliniske forskningsartikler og -afhandlinger (primærkilder). Forskningsdelen søges integreret med videnskabsteoretiske problemstillinger dels ved gennemgang af klinisk kvantitativ og kvalitativ musikterapiforskning (primærkilder), dels via egentlige metoderelaterede kursusgange. Uge 10 er afsat til observation på det kommende 9. semesters praktiksted, således at observationer og viden om klientgruppen kan inddrages i litteratursøgning og projektskrivning tidligt i semesteret. Portefølje Inden kursusstart og som forberedelse til første kursusgang skal den studerende arbejde med sin læringsportefølje ved at udforme følgende: En oversigt over datatyper og forskningsrelaterede analysemetoder, som den studerende har anvendt i løbet af 1., 2., 4., 5. og 6. semesters projektarbejde En oversigt over læst empirisk forskningslitteratur i musikterapi kvantitativ som kvalitativ. Der skal være tale om primær forskningslitteratur i form af artikler, kapitler, dele af ph.d.-afhandlinger etc. Klinisk forskningslitteratur i musikterapi, primærkilder Som fortsættelse af arbejdet med læringsporteføljen og som optakt til projektarbejde (og siden praktikken og specialet), vil der blive afholdt to kursusgange med udgangspunkt i primærkilder inden for klinisk forskning i musikterapi: Læsning og gennemgang af henholdsvis kvantitative og kvalitative forskningsundersøgelser mhp. en diskussion af sammenhængen mellem opstillede forskningsspørgsmål, anvendt design (dataindsamling, analysemetode) og resultat. Som del af undervisningen inddrages ontologiske og epistemologiske spørgsmål i forhold til hvilken form for viden, de forskellige undersøgelser repræsenterer, og hvilke typer kliniske problemstillinger de søger at svare på. Metoderelaterede kursusgange Afhængig af hvad det enkelte hold har haft på tidligere semestre, fx gennem ph.d. studerende eller internationale gæstelærere, vil der blive afholdt metoderelaterede kursusgange integreret med metodernes videnskabsteoretiske problemstillinger. Der kan fx blive tale om følgende kurser: Fixed versus fleksible designs Litteraturreview som metode Observation & mikroanalyser - den objektivistiske og den interpretivistiske indfaldsvinkel -samt den etnografiske mønstergeneralisering som praktisk-klinisk mellemled? Fænomenologi som undersøgelsesmetode Præsentation af empirisk forskning i musikterapi med en udvalgt målgruppe Hver studerende udvælger en klientgruppe, anvender databaser til at finde 4 nyere primære forskningsartikler om målgruppen (kvantitative og kvalitative), og laver en 15 minutters powerpoint- 2
præsentation for resten af holdet. Kursusgangen med disse præsentationer vil ligge forholdsvis sent i kursusforløbet, således at den studerendes præsentation kan anvendes som forberedelse til 8. semesters projektskrivning og 9. semesters praktik. Præsentationen bør indeholde: Kort præsentation af klientgruppe og oversigt over de 4 udvalgte forskningsartikler Gennemgang af hver artikel med fokus på sammenhæng mellem det opstillede forskningsspørgsmål, anvendt design (dataindsamling, analysemetode) og resultat. Herunder gives en vurdering af, hvilken form for viden de forskellige undersøgelser repræsenterer (ontologi, epistemologi). UNDERVISNINGENS FORM Kursusforløbet vil være en blanding af forelæsning, diskussion, metodetræning og porteføljeopgave. Desuden består den sidste kursusgang af de studerendes fremlæggelser af udvalgt klientgruppe og oversigt over de 4 forskningsartikler. PRØVENS FORM OG INDHOLD Der skal udarbejdes en projektrapport, som højst må være 15 sider pr. studerende ved gruppeprojekter og 20 sider ved individuelt skrevne projekter. Til prøven har de(n) studerende forberedt et oplæg på 5 minutter, der uddyber relevante aspekter fra projektrapporten eller giver en ny vinkel på rapportens problemstilling, analyse eller diskussionsafsnit. Efter oplæg følger en diskussion mellem de(n) studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektrapporten. Projektrapporten danner grundlaget for eksaminationen og bedømmelsen, men der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved den mundtlige del skal de(n) enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. KRAV TIL DEN STUDERENDE Omfang og forventning Modulet er på i alt 15 ECTS, hvilket svarer til omkring 405 arbejdstimer fordelt på (anslået) 25 undervisningstimer, 180 timers pensumlæsning, 200 timers arbejde med portefølje, præsentation, projektvejledning og projektskrivning. Den studerende forventes at forberede sig til hver undervisningsgang ved at læse den opgivne litteratur og evt. orienterer sig i supplerende litteratur Den studerende forventes at deltage aktivt i undervisningen (mundtlige oplæg og/eller diskussioner) samt at forberede og præsentere sit oplæg vedr. udvalgt klientgruppe Den studerende/holdet forventes løbende at give underviseren feedback med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen Den studerende forventes at indgå ansvarligt i gruppearbejdet omkring projektudformningen, samt at bruge projektvejledningen/vejlederen hensigtsmæssigt i projektarbejdets forskellige faser se Projekthåndbogen på uddannelsens hjemmeside Ved modulets afslutning skal den studerende lave en skriftlig evaluering ved hjælp af de evalueringsmetoder og -redskaber, studienævnet ønsker anvendt (semesterevaluering med SurveyXact) 3
LITTERATUR Abbott, E. A. (2016). Reviewing the Literature, chapter 6. In B. L. Wheeler & K. Murphy (Eds, 3 rd edition), Music Therapy Research. Dallas, TX: Barcelona Publishers *Aalbers, S., Fusar Poli, L., Freeman, R. E., Spreen, M., Ket, J. C., Vink, A. C.,... & Gold, C. (2017). Music therapy for depression. The Cochrane Library. *Baker, F. A. & Ballantyne, J. (2013). You ve got to accentuate the positive : Group songwriting to promote a life of enjoyment, engagement and meaning in aging Australians. Nordic Journal of Music Therapy, 22(1), 7-24. *Bower, J., Catroppa, C., Grocke, D., & Shoemark, H. (2014). Music therapy for early cognitive rehabilitation post-childhood TBI: an intrinsic mixed methods case study. Developmental neurorehabilitation, 17(5), 339-346. *Bradt J, Dileo C, Magill L, Teague A. (2016). Music interventions for improving psychological and physical outcomes in cancer patients. Cochrane Database of Systematic Reviews 2016, Issue 8. Art. No.: CD006911. *Chase, K. M. (2004). Music therapy assessment for children with developmental disabilities: A survey study. Journal of music therapy, 41(1), 28-54. Dileo, C. (2005). Reviewing the Literature. Kap. 9 i Wheeler, B. (Ed.) (2005, 2nd.). Music Therapy Research. Gilsum: Barcelona Publishers. Forinash M. & Grocke, D. (2005). Phenomenological Inquiry. I: Wheeler, B. (2005, 2 nd ) Music Therapy Research. Gilsum: Barcelona Publishers. (p. 321 335). *Geretsegger, M., Elefant, C., Mössler. K.A. & Gold, C. (2014). Music therapy for people with autism spectrum disorder. Cochrane Database of Systematic Reviews 2014, Issue 6. Art. No.: CD004381 *Gold, C. (2004). The Use of Effect Sizes in Music Therapy Research. Music Therapy Perspectives, vol. 22, 91-95 *Ghetti, C., Chen, X. J., Fachner, J., & Gold, C. (2017). Music therapy for people with substance use disorders. The Cochrane Library. *Hammer, S. E. (1996). The Effects of Guided Imagery Through Music on State and Trait Anxiety. Journal of Music Therapy, 33(1), 47-70. *Haslbeck, F. B. (2014). The interactive potential of creative music therapy with premature infants and their parents: A qualitative analysis. Nordic Journal of Music Therapy, 23(1), 36 70. Holck, U. (2002). Kommunikalsk samspil i musikterapi. Ph.d. afhandling, kap. 5, afsnit 5.4, 5.5, 5.6, side 154-178. Kan downloades fra: http://www.mt-phd.aau.dk/phd-theses/ Holck, U. (2007). An Ethnographic descriptive Approach to Video Microanalysis. In: Wosch & Wigram (Eds): Microanalysis in Music Therapy, pp. 29-40. London: Jessica Kingsley. 4
Pedersen, I.N. (2006). Counter transference in Music Therapy. Ph.d.-afhandling. Chapter 3, pp 217 254. Kan downloades på http://www.mt-phd.aau.dk/phd-theses/ Pedersen, I.N. (2007). Musikterapeutens disciplinerede subjektivitet. Psyke & Logos 28(1), København: Dansk Psykologisk Forlag. s. 358-384. Pedersen, I.N. (2008). En fænomenologisk undersøgelse af modoverføring i musikalsk improvisation i voksenpsykiatrien - en praksisbaseret og praksisrelateret forskningsundersøgelse. I: Holck, U (red) Musikterapi i psykiatrien nr 5. Musikterapiklinikken. APS/AAU. s. 30 47 Robson, C. & McCartan, K (2016, 4th ed.). Real World Research. Chichester: John Wiley. Kapitel 2: Approaches to Social Research, s. 14-41. Kapitel 4: General Design Issues, s. 71-81. Kapitel 6: Fixed Design, s. 101-144 Kapitel 7: Flexible Design, s. 145-173 Kapitel 14: Observational methods, s.319-345 *Smetana, M. (2017). Recurring similarity: the meaning of musical objects in music therapy for adolescents with structural disorders. Nordic Journal of Music Therapy, 26(2), 105-123. *Solli, H. P. & Rolvsjord, R. (2015). The Opposite of Treatment: A qualitative study of how patients diagnosed with psychosis experience music therapy. Nordic Journal of Music Therapy, 24(1), 67 92 *Street, A. J., Magee, W. L., Bateman, A., Parker, M., Odell-Miller, H., & Fachner, J. (2018). Homebased neurologic music therapy for arm hemiparesis following stroke: results from a pilot, feasibility randomized controlled trial. Clinical rehabilitation, 32(1), 18-28. Trondalen, G (2007). A Phenomenologically Inspired Approach to Microanalysis of Improvisation in Music Therapy. I: Wosch, T. & Wigram, T. (Eds). Microanalysis in Music Therapy. London: Jessica Kingsley Publishers. Chapter 15. 198-210 Trondalen, G. & Wosch, T. (2016). Microanalysis in interpretivist research. In B. L. Weeler & K. M. Murphy (Eds, 3 rd edition), Music Therapy research, chap 55. Dallas, TX: Barcelona Publishers. *Tsiris, G. (2017). Music therapy and spirituality: an international survey of music therapists perceptions. Nordic Journal of Music Therapy, 26(4), 293-319. *Tuastad, L. & O Grady, L. (2013). Music therapy inside and outside prison A freedom practice? Nordic Journal of Music Therapy, 22(3), 210-232. *Wang, S. C., Yu, C. L., & Chang, S. H. (2017). Effect of music care on depression and behavioral problems in elderly people with dementia in Taiwan: a quasi-experimental, longitudinal study. Aging & mental health, 21(2), 156-162. Wosch, T. & Erkkilä, J. (2016). Microanalysis in objectivist research. In B. L. Weeler & K. M. Murphy (Eds, 3 rd edition), Music Therapy research, chap 54. Dallas, TX: Barcelona Publishers. 5
SUPPLERENDE LITTERATUR Creswell, J.W & Clark, V.L.P (2007). Designing and conducting Mixed Methods Research. Kap. 4: Choosing a mixed methods design, s. 58-109 Gilbertson, S. (2009). A Reference Standard Bibliography: Music Therapy With Children Who Have Experienced Traumatic Brain Injury. Music and Medicine 2009; 1; 129. Knoblauch, H, Tuma, R. & Schnettler, B. (2015). Videopgraphy - Introduction to interpretive videoanalysis of social situations. Frankfurt am Main: Peter Lang GmbH Stige, B. (2005). Ethnography and ethnographically Informed Research. In Wheeler (Ed.): Music Therapy Research, 392-403. Gilsum: Barcelona Publishers. *NB: Litteratur markeret med *stjerne indgår i læsning og gennemgang af henholdsvis kvantitative og kvalitative forskningsundersøgelser og skiftes ud, når det skønnes relevant i forhold til, hvad de pågældende hold tidligere har læst. Godkendt i Studienævnet, forår 2018 6