Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling Handicaprådet Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af funktionsnedsættelsen, så det er graden af denne og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for målgruppevurderingen Der vurderes at være behov for en udspecificering af det skrevne Forvaltningen vurderer, at det fremgår tydeligt, af den foregående sætning, hvad der lægges vægt på, når det vurderes, om barnet har nedsat fysiske og/eller psykiske funktionsevne. Derudover fremgår det, af det efterfølgende afsnit, hvad der definerer om barnets funktionsnedsættelse kan betegnes som betydelig og varig. Derfor udspecificeres dette ikke yderligere. Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Der lægges afgørende vægt på en vurdering af funktionsnedsættelsen, så det er graden af denne og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for målgruppevurderingen Der ønskes en udspecificering, der både redegør nærmere for, hvem der foretager disse vurderinger. Forvaltningen indstiller, at medlemmerne af Det Centrale Visitationsudvalg (som er dem, der målgruppevurderer) tilføjes. Endvidere at medlemmerne af Udredningsteamet og Visitationsudvalget i Center Familie og Handicap tilføjet. Side 1 - Målgruppen jf. 32 Det skal tydeligt fremgå, at de forvaltningsmæssige principper overholdes, her tænkes ikke mindst på lighedsprincippet, så vores medlemmer ikke får en fornemmelse af, at der kunne være en grad af tilfældighed i, hvordan afgørelsen falder ud. Der må aldrig sættes skøn under regel. Forvaltningen indstiller, at dette tilføjes. Side 1 - Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne Det bør stå helt klart, at det ikke er nødvendigt med en lægefaglig udtalelse for at målgruppevurderes jf. 32, men at der på den anden side ikke stilles spørgsmålstegn ved en sådan, når den foreligger. Forvaltningen indstiller, at dette tilføjes. Side 1 Særlige dagtilbud Det bør tydeligt fremgå, at der ikke nødvendigvis skal en diagnose til, før barnet kan få et særligt dagtilbud. Dette står allerede under afsnittet Målgruppen jf. 32:
"Målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren af funktionsnedsættelsen, men på hvorvidt barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne." Og under afsnittet Nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne står der: "Der lægges afgørende vægt på en vurdering af funktionsnedsættelsen, så det er graden af denne og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for målgruppevurderingen." Derfor vurderer forvaltningen, at dette ikke bør udspecificeres yderligere. Side 2 Procedure: særlige dagtilbud Der tages, så vidt muligt, altid hensyn til forældrenes ønske om et dagtilbud og til den geografiske beliggenhed. Der mangler en beskrivelse af serviceniveauet vedrørende tilbud uden for egen kommune samt ikke mindst vejledning til familierne om sådanne. Forvaltningen indstiller, at beskrivelsen tilføjes: Der kan visiteres til et særligt dagtilbud udenfor kommunen, hvis 1) der ikke eksisterer et passende tilbud i kommunen, hvis 2) et tilbud udenfor kommunen kan tilgodese barnets særlige behov og er sammenligneligt med det passende tilbud i Rebild Kommunen og 3) det sammenlignelige specialtilbud udenfor kommunen er placeres tættere på barnets bopæl eller, af andre geografiske årsager, i højere grad passer familien og barnet. Side 2 Støtten/varighed: særlige dagtilbud Det er betænkeligt, at tilbuddet kun kan gives for maksimalt et halvt år af gangen, og at der herefter skal foretages en revurdering. Det forekommer ressourcekrævende i de sager, hvor barnet er multihandicappet eller har et meget lavt funktionsniveau. Ved de såkaldte glatte sager burde der kunne laves revurdering Jf. bekendtgørelsens 6, stk. 1 i Vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at revurdere støtten hvert halve år: Beslutning om, hvorvidt den
kun en gang om året. specialpædagogiske bistand skal fortsætte, ændres eller ophøre, træffes af kommunalbestyrelsen på baggrund af en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og efter samråd med forældrene. Denne revurdering skal finde sted mindst én gang hvert halve år Forvaltningen indstiller derfor, at revurderingen fortsat sker hvert halve år. For at tydeliggøre, hvorfor støtten revurderes hvert halve år, indstiller forvaltningen, at formålet med revisitationen tilføjes under afsnittet: "I revisitationen drøftes det, hvorvidt den pågældende støtte tilgodeser barnets særlige behov." Derudover indstilles det, at tilsynet og revisitationen af hjemmetræning tilføjes: Der foretages løbende og minimum to gange årligt tilsyn med, hvorvidt hjemmetræningen tilgodeser barnets fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, inddrages relevante sundhedsfaglige kompetencer i tilsynet. I tilsynet foretages der tilmed en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder evt. søskendes trivsel. Endvidere følges der op på træningsindsatsen ved at observere og eventuelt teste barnet fire gange årligt. På baggrund af tilsynet udarbejdes en tilsynsrapport med en begrundet indstilling om, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte eller eventuelt ophøre. Rapporten sendes til høring hos familien.
Side 3 Hjemmetræning Side 3 Hjemmetræning Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn må ikke overstige 500.000 kr. årligt. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn må ikke overstige 500.000 kr. årligt. Der bør henvises til 32 i afsnittet med beløbsrammen, da der ovenover er henvist til andre paragraffer i Serviceloven. Det pointeres, at beløbsrammen på de 500.000 kr. ligger under de 608.615 kr. årligt i 2017 priser, som kommunerne har mulighed for at give i støtte. Forvaltningen indstiller, at henvisningen tilføjes. Den nye beløbsramme er nu tilføjet sammen med loftet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Forvaltningen indstiller, at nedenstående formulering tilføjes: Kommunalbestyrelsen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste jf. 32 a, stk.5, 42 og 43 til forældre, der forsørger og hjemmetræner et barn under 18 år efter 32 a. Loftet for dækning af tabt arbejdsfortjeneste er pr. 2017 på 29.918 kr. pr. måned. Kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., der er forbundet med hjemmetræningen af barnet. Udgifterne til det enkelte barn må pr. 2017 ikke overstige 608.615 kr. årligt jf. 32, stk. 6. Det er ikke muligt at få støtte til deltagelse i kurser i udlandet. Der træffes afgørelse om støtte efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering af, om udgifterne er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre hjemmetræningen af barnet. Side 3 Merudgifter Bestemmelsen i servicelovens 41 giver hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Befordring er bl.a. en af de merudgifter, der kan gives støtte til. Alle ansøgninger om merudgifter vurderes individuelt ift. om ansøgeren er berettiget til at modtage Der udtrykkes bekymring for indholdet i det sidste afsnit omkring merudgifter (s. 3), det virker meget omstændigt for forældre at få tildelt et særligt dagtilbud til deres barn og så, at der ikke samtidig er klarhed over transporten dertil. Det er urimeligt, at forældrene selv skal ansøge om en merudgift til transport, der burde kunne laves helhedsorienteret sagsbehandling i sådanne sager, så der ikke opstår fejl, men Jf. servicelovens 32 er det ikke et krav, at befordring indgår som en del af det særlige dagtilbud. I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 149 står der bl.a. følgende: Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes i nogle tilfælde af det særlige dagtilbud.
støtte, og hvor meget ansøgeren er berettiget til at modtage. På Rebild Kommunes hjemmeside er serviceniveauet vedrørende støtte til merudgifter præsenteret http://rebild.dk/borger/familie-oghandicap/boern-med-handicap For at ansøge om merudgifter skal et ansøgningsskema udfyldes og sendes til Center Familie og Handicap. Skemaet findes på Rebild Kommunes hjemmeside: at der opleves en ordentlig og ikke mindst forståelig tilgang til opgaven fra kommunes side. Det er således op til kommunen, om befordring skal være en del af det særlige dagtilbud. I Aalborg Kommune er befordring netop fjernet som en del af det særlige dagtilbud, i stedet vejledes forældre nu til at søge om dækning af merudgifter jf. 41. Brønderslev Kommune overvejer i den forbindelse også at se nærmere på, hvorvidt befordring skal være en del af deres særlige dagtilbud. På baggrund af ovenstående indstiller forvaltningen, at befordring fjernes som en del af det særlige dagtilbud, og forældre vejledes til at søge om dækning af merudgifter, herunder befordring, jf. 41 Skolebestyrelsen på Læringscenter Himmerland Side 3 Merudgifter Nuværende formulering Bestemmelsen i servicelovens 41 giver hjemmel til at dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Befordring er bl.a. en af de merudgifter, der kan gives støtte til. Alle ansøgninger om merudgifter vurderes individuelt ift. om ansøgeren er berettiget til at modtage støtte, og hvor meget ansøgeren er berettiget til at modtage. På Rebild Kommunes hjemmeside er serviceniveauet vedrørende støtte til merudgifter præsenteret http://rebild.dk/borger/familie-oghandicap/boern-med-handicap For at ansøge om merudgifter skal et ansøgningsskema udfyldes og sendes til Skolebestyrelsen på Læringscenter Himmerlands kommentar Bestyrelsen ønsker, at udtrykke bekymring i forhold til den påtænkte ændrede praksis, idet det er vores vurdering, at visse dele af forældrekredsen som vil blive berørt af den ændrede praksis vil have vanskeligt ved at gennemskue konsekvenserne af den ændrede praksis. Ikke mindst kan der være en bekymring i forhold til evnerne til at kunne gennemskue klagevejledning og ansøgning om befordring. Bestyrelsen ønsker på denne baggrund at gøre opmærksom på, at der i visse tilfælde kan være behov for en særlig håndholdt kommunal indsats. Det kan ikke udelukkes at der blandt nogle forældre til elever på Læringscenter Himmerland vil kunne være deciderede økonomiske konsekvenser bag ændringsforslaget, som i værste tilfælde kan betyde at eleverne ikke længere vil benytte skoletilbuddet på grund af de Forvaltningens indstilling Det skal først pointeres, at den ændrede praksis ift. befordring kun gør sig gældende for særlige dagtilbud og altså ikke skoletilbuddet på Læringscenter Himmerland. Dvs. det kun gælder børnene i specialbørnehaven på Læringscenter Himmerland. Skoleeleverne vil stadig være berettiget til befordring. Jf. servicelovens 32 er det ikke et krav, at befordring indgår som en del af det særlige dagtilbud. I Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 149 står der bl.a. følgende: Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes i nogle tilfælde af det særlige dagtilbud. Det er således op til kommunen, om befordring skal være en del af det særlige dagtilbud. I Aalborg Kommune er befordring
Center Familie og Handicap. Skemaet findes på Rebild Kommunes hjemmeside: ændrede økonomiske forhold, som den ændrede praksis vil kunne betyde, HVIS familierne ikke evner at søge om kompensation. netop fjernet som en del af det særlige dagtilbud, i stedet vejledes forældre nu til at søge om dækning af merudgifter jf. 41. Brønderslev Kommune overvejer i den forbindelse også at se nærmere på, hvorvidt befordring skal være en del af deres særlige dagtilbud. På baggrund af ovenstående indstiller forvaltningen, at befordring fjernes som en del af det særlige dagtilbud, og forældre vejledes til at søge om dækning af merudgifter, herunder befordring, jf. 41