Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler, i specialskoler og i dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. I alt 49.441 elever i folkeskolen modtager specialpædagogiske bistand i kortere eller længere tid. Sammenholdt med det samlede elevtal på 591.418 elever betyder dette, at 8,4 pct. af eleverne får specialundervisning i skoleåret 2008/2009. Tabel 1. Elever i folkeskolen, 2008/2009 Skoletype I normalklasser i den almindelige folkeskole får knap 19.000 elever specialpædagogisk bistand. Elever i specialklasser i den almindelige folkeskole samt i specialskoler for børn tæller i alt knap 27.500 elever, mens der er godt 3.000 elever, der modtager specialundervisning i behandlingstilbud og på behandlingshjem. Specialundervisningselever Elever i alt Andel specialundervisningselever Normalklasser 1 18.940 3 591.418 3,2% Specialklasser 2 27.496 591.418 4,6% Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 3.005 591.418 0,5% Total 49.441 591.418 8,4% Kilde: Elevindberetning til Danmarks Statistik 1 Normalklasser i den almindelige folkeskole. Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler er ikke inkluderet i kategorien folkeskoler. 2 Specialklasser i den almindelige folkeskole samt i specialskoler for børn. 3 Antal elever med specialundervisning inkluderer elever, som går i normalklasse og er tildelt UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 1 af 8
Sammenholdes tal for skoleåret 2008/2009 med tal for skoleåret 2007/2008 finder man, at antallet og andelen af specialundervisningselever er steget; både i normalklasser, specialklasser og dagbehandlingstilbud og behandlingshjem. For specialundervisning i tilknytning til normalklasser stiger antallet af elever med specialundervisning fra 15.583 for skoleåret 2007/2008 til 18.940 i skoleåret 2008/2009; for specialundervisning i specialklasser stiger antallet af elever mellem de to skoleår fra 24.437 i 2007/2008 til 27.496 i 2008/2009. Tabel 2. Elever i folkeskolen, 2007/2008 Skoletype Specialundervisningselever Elever i alt Andel specialundervisningselever Normalklasser 1 15.583 3 596.845 2,6% Specialklasser 2 24.437 596.845 4,1% Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem 2.575 596.845 0,4% Total 42.595 596.845 7,14% 1 Normalklasser i den almindelige folkeskole. Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler er ikke inkluderet i kategorien folkeskoler. 2 Specialklasser i den almindelige folkeskole samt i specialskoler for børn. 3 Antal elever med specialundervisning inkluderer elever, som går i normalklasse og er tildelt Det er dog vigtigt at påpege, at datakvaliteten af specialundervisningsoplysninger for skoleåret 2007/2008 er dog væsentlig dårligere end for 2008/2009. Oplysninger om specialundervisning er uoplyst for langt flere elever i 2007/2008 end i 2008/2009, og således skal udviklingen mellem de to skoleår tolkes med varsomhed. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 2 af 8
Specialundervisning i tilknytning til skolegang i normalklasser Elever i normalklasser, der modtager specialpædagogisk støtte, findes på alle klassetrin, dog hovedsageligt på 2.-7. klassetrin. Tabel 3: Klassetrin for specialundervisning blandt elever i normalklasser i folkeskoler, 2008/2009 Andel elever med Klassetrin Antal elever med specialundervisning Antal elever i alt specialundervisning, pct. Børnehaveklasse 521 55.324 0,9 1. klasse 1.042 56.161 1,9 2. klasse 2.080 56.708 3,7 3. klasse 2.604 56.359 4,6 4. klasse 2.632 55.765 4,7 5. klasse 2.632 56.775 4,6 6. klasse 2.617 55..844 4,7 7. klasse 2.151 56.938 3,8 8. klasse 1.534 53.845 2,8 9. klasse 1.042 45.362 2,3 10. klasse 85 11.836 0,7 I alt 18.940 560.917 3,4 Langt hovedparten af de elever, der modtager specialundervisning i tilknytning til normalklasser modtager i gennemsnit fem timer eller derunder om ugen. Kun ca. 6 pct. modtager mere end 10 ugentlige Tabel 4: Timetal (klokketimer) pr. uge for specialundervisning blandt elever i normalklasser i folkeskoler, 2008/2009 Antal elever Pct. 0-5 15.630 82,5 5,01-9,99 2.124 11,2 10 og derover 1.186 6,3 I alt 18.940 100 I indberetningerne er det tillige registreret, hvor mange specialundervisningstimer, der ligger uden for klassens normale undervisningstid. Tabel 4 gengiver fordelingen af disse timer. Godt 1.200 folkeskoleelever får i gennemsnit 1 specialundervisningstime eller derunder ugentligt ud over klassens undervisningstid, 2.800 får en til to specialundervisningstimer ugentligt, og små 1.900 får 3-4 timer ugentligt. Kun ganske få elever får mere end fire specialundervisningstimer ugentligt, som ligger uden for klassens undervisningstid. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 3 af 8
Tabel 5: Antal elever fordelt på specialundervisningstimetal (klokketimer) pr. uge, som ligger uden for klassens undervisningstid, folkeskolen 2008/2009 Antal timer Antal elever Mindre end 1 time ugentligt 1.227 1-2 timer ugentligt 2.806 3-4 timer ugentligt 1.881 5-6 timer ugentligt 438 7-8 timer ugentligt 129 9-10 timer ugentligt 124 Mere end 10 timer ugentligt 218 I alt 6.823 Den bagvedliggende henvisningsårsag til specialundervisning er ligeledes indberettet af skolerne. Kvaliteten af disse indberetninger er desværre svingende, jf. tabel 5. For normalklasser i folkeskolerne ser vi, at denne oplysning mangler for hver fjerde specialundervisningselev. De tre hyppigste indberettede henvisningsårsager er læse- og skrivevanskeligheder, andet og generelle indlæringsvanskeligheder. Kategorien andet opsamler elever, hvor den primære årsag til specialundervisning ikke kan placeres under én af de andre kategorier, f.eks. elever med hjerneskade med forskellige former for funktionssvigt. Tabel 6: Henvisningsårsag til specialundervisning for elever, der modtager specialundervisning i tilknytning til undervisning i normalklasser. Henvisningsårsag Antal elever Pct. Generelle indlæringsvanskeligheder 2.310 12,2 Udviklingsforstyrrelser 752 4,0 Social og miljøbetingede vanskeligheder 443 2,3 Læse- og skrive vanskeligheder 5.988 31,6 Tale- og sprogvanskeligheder 302 1,6 Hørevanskeligheder 129 0,7 Synsvanskeligheder 60 0,3 Bevægelsesvanskeligheder 114 0,6 Psykiske vanskeligehder 176 0,9 Andet 3.876 20,5 Uoplyst 4.790 25,3 I alt 18.940 100,0 Næsten to tredjedele af specialundervisningseleverne i normalklasser er drenge. Til sammenligning er fordelingen mellem kønnene lige i folkeskolen generelt. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 4 af 8
Tabel 7: Elever i normalklasser i folkeskoler, som er tildelt specialundervisningstimer, opdelt efter køn, 2008/2009 Køn Antal elever Pct. Dreng 11.884 62,7 Pige 7.056 37,3 I alt 18.940 100 Specialundervisning i specialklasser Dette afsnit belyser specialundervisning for elever i specialklasser i folkeskolen, herunder i den almindelige folkeskole og i specialskoler for børn. I alt går 27.496 elever i specialklasser i folkeskolen i skoleåret 2008/2009; heraf går knap 18.500 i specialklasser i almindelig folkeskole mens 9.000 elever går på specialskoler for børn. Tabel 8: Klassetrin for elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Skoletype Antal elever Specialklasse i almindelig folkeskole 18.493 Specialskole for børn 9.003 I alt 27.496 Specialklasseeleverne er stort set jævnt fordelt på de 11. klassetrin 1 ; dog ses en smule færre elever i de mindste klasser. Tabel 9: Klassetrin for elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Klassetrin Antal elever Andel elever, pct. Børnehaveklasse 1.221 4,4 1. klasse 1.976 7,2 2. klasse 2.122 7,7 3. klasse 2.343 8,5 4. klasse 2.448 8,9 5. klasse 2.800 10,2 6. klasse 3.063 11,1 7. klasse 3.088 11,2 8. klasse 2.350 8,5 9. klasse 3.014 11,0 10. klasse 3.003 10,9 11. klasse 68 0,2 I alt 27.496 100,0 1 11. klassetrin er et ekstra skoleår til specialundervisningselever, der har forsømt undervisningen eller af andre årsager får tildelt 1 år ud over 10. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 5 af 8
For elever i specialklasser er al undervisning kategoriseret som specialundervisning, og eleverne har krav på samme minimumstimetal, som eleverne i normalklasser modtager. Desværre er skolernes indberetning af timetal for specialklasseelever meget ringe (for mere end 50 pct. af elever er oplysningen uoplyst) og er derfor ikke medtaget her. Indberetningen af henvisningsårsag er bedre, men for 11 pct. af eleverne mangler oplysningen(jf. tabel 9). Næsten en tredjedel af eleverne er placeret i specialklasser som følge af generelle indlæringsvanskeligheder, for 28 pct. er henvisningsårsagen angivet som andet og for knap 16 pct. er årsagen indberettet som udviklingsforstyrrelser. Tabel 10: Henvisningsårsag for specialundervisning blandt elever i specialklasser i folkeskolen, 2008/2009 Andel Henvisningsårsag Antal elever elever, pct. Generelle indlæringsvanskeligheder 8.841 32,2 Udviklingsforstyrrelser 4.333 15,8 Social og miljøbetingede vanskeligheder 981 3,6 Læse- og skrive vanskeligheder 1.148 4,2 Tale- og sprogvanskeligheder 876 3,2 Hørevanskeligheder 228 0,8 Synsvanskeligheder 66 0,2 Bevægelsesvanskeligheder 154 0,6 Psykiske vanskeligehder 72 0,3 Andet 7.770 28,3 Uoplyst 3.027 11,0 I alt 27.496 100,0 Mere end 70 pct. af specialklasseeleverne er drenge. Tabel 11: Elever i specialklasser i folkeskolen opdelt efter køn, 2008/2009 Køn Antal elever Andel elever, pct. Drenge 19.708 71,7 Piger 7.788 28,3 I alt 27.496 100,0 UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 6 af 8
Dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner. I alt er der 3.005 elever, som modtager specialundervisning på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner, flest på de ældre klassetrin (jf. tabel 12). Undervisningen her kan tilbydes, hvis der ikke er egnede tilbud i folkeskolen, og hvis det er til elevens bedste. Undervisningen foregår udelukkende som specialundervisning. Tabel 12: Klassetrin for elever på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner opdelt efter klassetrin Klassetrin Antal Andel, pct. Børnehaveklasse 55 1,8 1. klasse 88 2,9 2. klasse 95 3,2 3. klasse 144 4,8 4. klasse 188 6,3 5. klasse 257 8,6 6. klasse 312 10,4 7. klasse 438 14,6 8. klasse 492 16,4 9. klasse 553 18,4 10. klasse 335 11,1 11. klasse 48 1,6 I alt 3.005 100,0 Indberetningen af undervisningstimetal samt henvisningsårsag for elever på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem er særdeles ringe (for 99 pct. af elever er oplysningen uoplyst) og derfor ikke medtaget i dette notat. Mere end tre ud af fire elever på dagbehandlingstilbud og behandlingshjem er drenge. Tabel 13: Elever på dagbehandlingstilbud, opholdssteder og døgninstitutioner opdelt efter køn Køn Antal Andel, pct. Drenge 2.285 76,0 Piger 720 24,0 I alt 3.005 100 UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 7 af 8
Metode og datakvalitet Hvilke elever er inkluderet? Tilstedeværelsen af specialpædagogisk bistand er defineret ud fra tre kriterier i dette notat: Eleven går på specialskole eller modtager undervisning på dagbehandlingstilbud, opholdssted eller døgninstitution. Eleven går i specialklasse Eleven er indberettet med et ugentligt timetal til specialundervisning større end nul Ud fra disse kriterier modtager i alt 49.610 elever specialundervisning i folkeskolen. Det er valgt at frasortere elever, for hvem oplysninger om klassetrin og køn er uoplyste. I alt drejer dette sig om 169 personer. Af disse to grunde vil notatets tal for specialundervisning afvige en smule fra samme fra Danmarks Statistik, som medtæller elever, som har en henvisning til specialundervisning men for hvem antal planlagte specialundervisningstimer er uoplyst. Disse elever er ikke medtalt som specialundervisningselever i dette notet. Data Data er indsamlet i september 2008 og dokumenterer således, hvor eleven befinder sig på dette tidspunkt og hvorvidt det planlægges, at vedkommende, i indeværende skoleår, skal modtage specialundervisning. Således er tal på undervisningstimetal for specialundervisning anvendt i dette notat ikke udtryk for, hvor mange timer der er givet, men hvor mange timer skolerne planlægger at give eleverne. UNI C Statistik & Analyse, 13. oktober 2009 Side 8 af 8