Sorg og kriseplan for Samuelgaarden

Sorg og kriseplan Samuelsgaarden

Sorg og kriseplan for Samuelgaarden Sorg: En psykisk reaktion, en smertefuld følelse som kan komme til udtryk på mange måder, når man mister noget der står en nært. Krise: En krise kan opstå når et menneskes liv, grundet udefrakommende hændelser, pludselig ændres. Følelser af angst og stress kan fylde så meget i ens liv, at man bliver ude af stand til at tænke og opføre sig rationelt. Denne sorg og kriseplan er oprindeligt udarbejdet af personalet i børnehaven til personalet. Dette flotte arbejdet har efter fusionen gennemgået en kort bearbejdet så planen kan bruges af hele institutionen. Den er ikke ment som en facitliste, men som et praktisk arbejdsredskab til brug når krisesituationer opstår. Husk at PPR kan hjælpe med råd og vejledning, se folderen i bilaget Planen er senest opdateret 10. marts 2009 2

Indhold Akut kriseplan uanset hændelseskarakter... 5 I en krisesituation... 5 Dernæst... 5 Alt efter hændelsens karakter læs i Sorg og kriseplanen.... 5 Hvis et barn oplever en voldsom oplevelse... 6 I institutionen... 6 Her og nu, personale opgaver.... 6 Her og nu, børnearbejde.... 6 På tur... 6 Her og nu, personale opgaver... 6 Her og nu, børnearbejde.... 6 Efterfølgende arbejde hvis et barn er kommet ud for en voldsom oplevelse.... 6 Hvis et barns forældre/familie er alvorlige syge... 7 Hvis et barn mister et nærtstående familiemedlem... 7 Ved dødsfald eller ved skilsmisse... 7 Hvis et barn kommer ud for en alvorlig ulykke... 8 I institutionen... 8 Her og nu, personale opgaver.... 8 Her og nu, børnearbejde.... 8 På tur... 8 Her og nu, personale opgaver... 8 Her og nu, børnearbejde.... 8 Efterfølgende arbejde hvis et barn er kommet ud for en alvorlig ulykke.... 8 Hvis et barn er langvarigt (alvorligt) syg.... 9 Hvis et barn dør hjemme... 9 Her og nu, personale opgaver.... 9 Her og nu, børnearbejde.... 10 Efterfølgende arbejde.... 10 Hvis et barn dør i institutionens varetægt... 10 Her og nu, personaleopgaver.... 10 Her og nu, børnearbejde.... 11 Efterfølgende arbejde.... 11 Sorgreaktioner hos børn... 11 Almindelig omsorg i sorg og krise situationer... 12 Hvis en medarbejder mister nærtstående familie... 12 Hvis en medarbejder kommer ud for en alvorlig ulykke... 13 I institutionen... 13 Her og nu personale, personale opgaver.... 13 Her og nu, børnearbejde.... 13 Efterfølgende arbejde.... 13 På en tur... 13 Her og nu, personale opgaver.... 13 Her og nu, børnearbejde.... 14 Efterfølgende arbejde.... 14 Hvis en medarbejder er langvarigt syg... 14 Fysisk syg... 14 Psykisk syg... 14 Ved tilbagekomst efter sygdom... 14 Hvis en medarbejder dør hjemme... 15 Her og nu, personale opgaver.... 15 3

Her og nu, børnearbejde.... 15 Efterfølgende arbejde.... 15 Hvis en medarbejder dør i institutionen... 15 Her og nu, personaleopgaver.... 15 Her og nu, børnearbejde.... 16 Efterfølgende arbejde.... 16 Relevante personer og instanser... 18 Bilag... 19 PPR's "Vejledning og støtte til skole/institution og hjem i forbindelse med akut kriser"... 19 BUF Nørrebros "Inspirationsmateriale vedr. krisehåndtering" af 19. november 2008... 19 Procedure for visitering til Rigshospitalets krisepsykologiske enhed... 19 Information om Falck Health Care... 19 4

Akut kriseplan uanset hændelseskarakter Den akutte kriseplan er beregnet til den første indsats i forbindelse med en pludseligt opstået krise I en krisesituation Få børn og personale i sikkerhed. Kontroller om alle børn og voksne er kommet i sikkerhed. Organiser ro og omsorg både for de, der har været direkte berørt og for de øvrige, ingen børn må overlades til at være alene. Aftal med kollegaerne hvem der gør hvad. Dernæst Fordel arbejdet imellem jer. o o o Sørg for at der er personale til at være sammen med børnene At forældre der kommer ind i institutionen bliver informeret At nedenstående punkter bliver løst Informere ledelsen Carsten (28 76 65 81) eller Annette (28 49 22 22) Informerer de andre afdelinger o Hvad der er sket o o o Hvad I har gjort Hvad vil I gøre Hvad kan de hjælpe med Vær ekstra opmærksomme på hvordan kollegaer har det. Sørg for at tale sammen inden I går hjem. Overvej om børnene skal hentes, og af hvem (er det ok at mindre søskende henter) Send ikke børn hjem uden at forældrene er informeret. Overvej information til øvrige forældre og resten af huset o Informationsbrev, et hurtigt forældremøde/åbent hus Henvis al presse til lederen men sørg for at lederen er informeret inden. Alt efter hændelsens karakter læs i Sorg og kriseplanen. 5

Hvis et barn er udsat for en voldsom oplevelse I institutionen Her og nu, personale opgaver. En voksen bliver hos barnet hele tiden, om muligt en af barnets faste voksne. Barnets familie kontaktes af en fra ledelsen, eller af en pædagog. Informer ledelsen (andre afdelinger) Her og nu, børnearbejde. Få samlet børnene et sikkert sted, sørg for at der hele tiden er voksne sammen med børnene. Tal med børnene om hvad der er sket og hav ekstra fokus på de børn der evt. har set noget og på dem der er tætte venner. På tur Her og nu, personale opgaver Altid 1 medarbejder hos barnet hele tiden. Ring til institutionen, ledelsen, og informer om hvad der er sket. Institutionen (ledelsen) kontakter familien. Her og nu, børnearbejde. Få børnene væk fra hændelsesstedet og tilbage til institutionen, evt. med taxi. Tal med børnene om hvad der er sket og hav ekstra fokus på de børn der evt. har set noget og på dem der er tætte venner. Efterfølgende arbejde hvis et barn er kommet ud for en voldsom oplevelse. Alt personale informeres om hvad der er sket, også dem der har fri. Den pædagogiske konsulent informeres. Alle forældre informeres, helst ansigt til ansigt, ellers telefonisk. Der tales forsat med børnene om hvad der er sket, og om hvornår det pågældende barn evt. vender tilbage. Personalet der har været til stede, nedskriver hændelsesforløbet samme dag. I forhold til forvaltningsloven, skal notatet ikke udleveres til forældrene uden godkendelse fra ledelsen. Der følges op på barnets tilstand, og ringes og skrives til familien af stuepersonalet. At personalet tager vare på hinanden, især på dem der var til stede. 6

Samtale med barnets forældre, hvor hele forløbet og følelserne kan tales igennem. Hvis et barns forældre/familie er alvorlige syge Tilbyd forældrene en samtale i enerum, og afklar her hvad familien og barnet har brug for, og afklar hvad barnet er blevet informeret om, og hvordan det videre forløb omkring barnet skal foregå. Gør barnet klart at personalet ved hvad der sker, evt. under en samtale hvor både barn, forældre og personale er til stede. Søg information om den evt. sygdom. Vær opmærksom på de signaler som barnet og familien sender. Se evt. typiske sorg og krise reaktioner. Hvis et barn mister et nærtstående familiemedlem Ved dødsfald eller ved skilsmisse Når personalet erfarer hvad der er sket tilbydes familien en samtale i enerum. Afklar her hvad familien og barnet har brug for, og hvad barnet er blevet informeret om. Og aftal her med familien hvordan det videre forløb omkring barnets skal foregå. Gør barnet klart at personalet ved hvad der er sket, evt. under en samtale hvor både familie og personale er til stede. Vær opmærksom på de signaler barnet, og familien, sender. Se evt. typiske sorg og krise reaktioner. Husk at et barn også kan sørge over et sygt familiemedlem, over et mistet kæledyr, bedste ven er flyttet osv. 7

Hvis et barn kommer ud for en alvorlig ulykke I institutionen Her og nu, personale opgaver. En voksen bliver hos barnet hele tiden, om muligt en af barnets faste voksne. Der gives 1. hjælp og alarmcentralen kontaktes på tlf. 112. Barnets familie kontaktes af en fra ledelsen, eller af en pædagog. To personaler, om muligt, tager med på hospitalet. En pædagog og en som barnet er tryg ved. Her og nu, børnearbejde. Mindst en medarbejder bliver hos det tilskadekomne barn, mens resten af personalet får de resterende børn væk fra ulykkesstedet. Tal med børnene om hvad der er sket og hav ekstra fokus på de børn der evt. har set noget og på dem der er tætte venner med det tilskadekomne barn. På tur Her og nu, personale opgaver Altid 1 medarbejder hos barnet hele tiden. Stop ulykken, giv førstehjælp og tilkald 112. Ring til institutionen, ledelsen, og informer om hvad der er sket. Institutionen (ledelsen) kontakter familien. En eller to medarbejdere, som ikke har været med på turen tager på hospitalet, og møder familien og den kollega som er taget med barnet. Her og nu, børnearbejde. Få børnene væk fra ulykkesstedet og tilbage til institutionen, evt. med taxi. Tal med børnene om hvad der er sket og hav ekstra fokus på de børn der evt. har set noget og på dem der er tætte venner med det tilskadekomne barn. Efterfølgende arbejde hvis et barn er kommet ud for en alvorlig ulykke. Alt personale informeres om hvad der er sket, også dem der har fri. Den pædagogiske konsulent informeres. Alle forældre informeres, helst ansigt til ansigt, ellers telefonisk. 8

Der tales forsat med børnene om hvad der er sket, og om hvornår det pågældende barn evt. vender tilbage. Personalet der har været tilstede, nedskriver hændelsesforløbet samme dag. I forhold til forvaltningsloven, skal notatet ikke udleveres til forældrene uden godkendelse fra ledelsen. Der følges op på barnets tilstand, og ringes og skrives til familien af stuepersonalet. Om muligt besøges det pågældende barn af sin stue enten hjemme eller på hospitalet, hvor tegninger og andet kan gives. At personalet tager vare på hinanden, måske især på dem der var tilstede ved ulykken. Samtale med barnets forældre, hvor hele forløbet og følelserne kan tales igennem. Hvis et barn er langvarigt (alvorligt) syg. Primær voksen/kontakt person er i løbende kontakt med familien omkring barnets tilstand, og informere resten af personalet. Efter aftale med det pågældende barns forældre informeres resten af børnegruppen varsomt om hvad der er galt med det pågældende barn, og om hvornår barnet evt. vender tilbage. Tal jævnligt med børnene om barnet og lav tegninger og skriv breve. Efter aftale med det pågældende barns forældre, informeres resten af forældregruppen, mundtligt eller skriftligt. Om muligt besøg da barnet enten hjemme eller på hospitalet, med eller uden børn afhængigt af sygdommens karakter. Medbring gave + tegninger/breve. Hvis sygdommen medfører at barnet dør, se da afsnittet Hvis et barn dør hjemme. Hvis et barn dør hjemme Her og nu, personale opgaver. Få afklaret hvad der er sket. Informer personalet, også dem der har fri. Tage vare på og støtte hinanden. 2 medarbejderr, med overskud, kontakter familien og tilbyder hjælp/støtte. Et kort, evt. en buket (pris underordnet) sendes til familien. Alle andre forældre informeres mundtligt af bestyrelsen (samme dag eller snarest muligt). 9

Ledelsen informerer relevante personer. Her og nu, børnearbejde. Samle børnene i små grupper og informere dem (alt efter børnenes alder). Husk på at nogle børn måske var tættere på det afdøde barn end andre. Være der for børnene, lytte, tale, grine, græde med dem og endelig svare på deres spørgsmål. Tænd evt. et lys for barnet. Efterfølgende arbejde. Undersøge forældrenes holdning til personalets deltagelse i bisættelsen. Medbringe eller sende bårebuket, pris underordnet. Arranger vikarer til bisættelsesdagen, så alle der ønsker at deltage, har mulighed for det. Hvis behov derfor, kontakte PPR for råd og vejledning omkring bearbejdelsen af sorgen for både børnene og de voksne. BUFs arbejdsmiljøkoordinator kan hjælpe med vejledning til andre hjælpeforanstaltninger Evt. lave et mindebord/plads for barnet, med billede af barnet, stearinlys, nogle af barnet yndlingsting/sange osv. Tømme barnets garderobe/skuffe. Afleverer tingene til forældrene efter aftale. Hvis forældrene er indforstået med det, besøge barnet gravsted med børn. Tilbyde forældrene at komme ned i institutionen, og tale med personalet, eller tilbyde at personalet kommer på hjemmebesøg. Tale med børnene og med hinanden om det afdøde barn, giv plads til både grin og gråd. Hvis et barn dør i institutionens varetægt Her og nu, personaleopgaver. Der gives så vidt det er muligt 1. hjælp og alarmcentralen kontaktes på tlf. 112. Forældrene kontaktes (enten af politiet, ellers af ledelsen). To medarbejder, om muligt, tager med på hospitalet og møder forældrene. PPRs psykologhjælp, institutionsbestyrelsen samt den pædagogiske konsulent kontaktes. Hjælp kan evt. hentes i på andre afdelinger. 10

Personalet tager vare på hinanden, og er særlige opmærksomme på evt. personale som har været til stede da barnet døde. Alle forældre informeres mundtligt, ansigt til ansigt, om hvad der er sket. Tolke tilkaldes. Ringes børnene hjem, er det VIGTIGT at forældrene fra samtalens start bliver gjort klart at deres barn har det godt. Når alle børn er hentet, samles alt personale for at tale hændelsen igennem og lave en videre handleplan. Et hændelsesforløb nedskrives. Her og nu, børnearbejde. Samle børnene i grupper og informere dem. Husk på at nogle børn måske var tættere på det afdøde barn end andre, og på at nogle børn måske så hvad der skete. Være der for børnene, lytte, tale, grine og græde med dem, og endelig svare på deres spørgsmål. Tænd evt. et lys for barnet. Efterfølgende arbejde. Undersøge forældrenes holdning til personalets deltagelse i bisættelsen. Medbringe eller sende bårebuket, pris underordnet. Arranger vikarer til bisættelsesdagen, så alle der ønsker at deltage, har mulighed for det. Hvis behov derfor, kontakte PPR for råd og vejledning omkring bearbejdelsen af sorgen for både børnene og de voksne. BUFs arbejdsmiljøkoordinator kan hjælpe med vejledning til andre hjælpeforanstaltninger Evt. lave et mindebord/plads for barnet, med billede af barnet, stearinlys, nogle af barnet yndlingsting/sange osv. Tømme barnets garderobe/skuffe. Afleverer tingene til forældrene efter aftale. Hvis forældrene er indforstået med det, besøge barnet gravsted med børn. Tilbyde forældrene at komme ned i institutionen, og tale med personalet, eller tilbyde at personalet kommer på hjemmebesøg. Tale med børnene og med hinanden om det afdøde barn, giv plads til både grin og gråd. Vær opmærksom på at nogle børn evt. kan have brug for psykologhjælp. Sorgreaktioner hos børn Angst Stærke minder 11

Søvnforstyrrelser Tristhed, længsel og savn Koncentrationsproblemer Fysiske gener Lettelse Bliver mere sårbar Frygter for fremtiden Vrede og irritation Opmærksomhedskrævende adfærd Skyld, selvbebrejdelse og skam Regressiv adfærd Social tilbagetrækning Kommer lettere i konflikter Opfører sig alt for artigt Almindelig omsorg i sorg og krise situationer Handle på sin bekymring Vise ømhed, hensyn og forståelse Vise følelser Turde blive berørt Informere Turde tage kontakt Fastholde og vende tilbage Turde mindes Give sig til kende være en synlig voksen. Hvis en medarbejder mister nærtstående familie Ledelsen følger op på den pågældende medarbejders tilstand. Ledelsen aftaler med medarbejderen om der er behov for en tidsbestemt sygemelding, ferie afspadsering eller på anden måde yde medarbejderen hjælp Blomster og kort sendes. Personalet læser om sorg og krise reaktioner. 12

Hvis en medarbejder kommer ud for en alvorlig ulykke I institutionen Her og nu personale, personale opgaver. Yd førstehjælp. Tilkald hjælp, 112. Få børnene væk. 1 eller 2 medarbejder tager med på hospitalet. Ledelsen kontakter pårørende, se personalets tlf. liste Alle forældre informeres, om muligt ansigt til ansigt, ellers telefonisk. Den pædagogiske konsulent, MD og institutionsbestyrelsen informeres. Personale der har været tilstede, nedskriver handlingsforløb, og dette udleveres ikke til nogen, medmindre ledelsen godkender dette. Her og nu, børnearbejde. Børnene samles, informeres og beroliges. Se evt. afsnittet hvis et barn overværer en alvorlig ulykke. Efterfølgende arbejde. Ledelsen følger op på den pågældende medarbejders tilstand. Blomster og kort sendes. Børnene kan lave tegninger og skrive breve som også sendes. Evt. besøg aftales alt efter den pågældendes tilstand. Sikkerhedsgruppen laver en skadesanmeldelse. På en tur Her og nu, personale opgaver. En medarbejder yder førstehjælp. Tilkald hjælp, 112. Personalet samler børnene, de transporteres tilbage til institutionen, evt. i taxa. En medarbejder tager om muligt med på hospitalet. Der ringes til institutionen og informeres om det hændte. Ledelsen kontakter pårørende til den tilskadekomne. 13

Personalet tager imod de hjemvendte børn og voksne. Alle forældre informeres, helst ansigt til ansigt, ellers telefonisk. Den pædagogiske konsulent, MD og institutionsbestyrelsen informeres. Sikkerhedsgruppen laver en skadesanmeldelse. Her og nu, børnearbejde. Børnene samles, informeres og beroliges. Se evt. afsnittet Hvis et barn overværer en alvorlig ulykke. Efterfølgende arbejde. Se punktet: Hvis en medarbejder kommer ud for en alvorlig ulykke, i institutionen. Hvis en medarbejder er langvarigt syg Fysisk syg Der sendes blomster og brev til den pågældende, og en kollega/ledelsen ringer og tilbyder at komme på besøg. Ledelsen afklarer med den pågældende, hvad og hvor meget resten af personalegruppen skal informeres om sygdommens art. Psykisk syg Der sendes blomster og brev til den pågældende, og en kollega/ledelsen ringer og tilbyder at komme på besøg. Ledelsen afklarer med den pågældende, hvad og hvor meget resten af personalegruppen skal informeres om sygdommens art. Ledelsen informerer om muligheden for psykologisk bistand på trekanten, og ledelsen arrangerer om nødvendigt dette. Børnegruppen informeres om at en medarbejder er syg, og om hvornår han/hun evt. vender tilbage. Børnene kan lave tegninger/breve som så kan sendes til den syge. Evt. besøg hos den syge aftales med pågældende afhængigt af sygdommens art. Ved tilbagekomst efter sygdom Evt. tilbud om nedsat arbejdstid/ændring af arbejdsfordeling. 14

Kollegaerne være opmærksomme på deres imødekommenhed, vise hensyn og være åbne og lyttende. Hvis en medarbejder dør hjemme Her og nu, personale opgaver. Alt personale informeres om hvad der er sket, også dem der har fri. Der vil hurtigt blive indkaldt til et ekstraordinært personalemøde hvor følelser/sorg kan komme til udtryk, og handleplan for videre forløb. At kondolerer. Alle forældre informeres af ledelsen, helst mundtligt. Den pædagogiske konsulent, MD og institutionsbestyrelsen informeres. Her og nu, børnearbejde. Børnegruppen samles, og efter aftale med det øvrige personale, informeres børnene varsomt om hvad der er sket. Det efterfølgende sorgarbejde er individuelt, alt efter børnenes reaktioner. Efterfølgende arbejde. Ringer til familien og tilbyder pårørende at de kan besøge institutionen, eller at personalet kan komme på hjemmebesøg. Der aftales med pårørende om vi må deltage i begravelse/bisættelse og aflevering af medarbejderens ting. Der vil fra institutionen blive givet en bårebuket, pris underordnet. Hvis en medarbejder dør i institutionen Her og nu, personaleopgaver. Der gives 1. hjælp og alarmcentralen kontaktes på tlf. 112. Familien kontaktes (enten af politiet eller af ledelsen). Det vurderes om personale skal følge med på hospitalet. Alt personale der er på arbejdet, informeres om hvad der er sket. 15

Institutionsbestyrelsen, den pædagogiske konsulent og andre relevante personer kontaktes. Hjælp kan hentes på andre afdelinger. PPR kontaktes for råd og vejledning omkring bearbejdelsen af sorgen for både børnene og de voksne. BUFs arbejdsmiljøkoordinator kan hjælpe med vejledning til andre hjælpeforanstaltninger Det resterende personale kontaktes, husk også gårdmand, rengøring og vikarer. Personalet tager vare på hinanden, og er særlige opmærksomme på evt. personale som har været til stede da kollegaen døde. Alle forældre informeres mundtligt, ansigt til ansigt, om hvad der er sket. Ringes børnene hjem, er det VIGTIGT at forældrene fra samtalens start bliver gjort klart at deres barn har det godt. Når alle børn er hentet, samles alt personale for at tale hændelsen igennem og lave en videre handleplan. Et hændelsesforløb nedskrives. Her og nu, børnearbejde. Samle børnene i grupper og informere dem. Husk på at nogle børn måske var tættere på den afdøde voksne end andre, og på at nogle børn måske så hvad der skete. Være der for børnene, lytte, tale, grine og græde med dem, og endelig svare på deres spørgsmål. Tænd evt. et lys for den afdøde. Efterfølgende arbejde. Undersøge familiens holdning til personalets deltagelse i bisættelsen. Medbringe eller sende bårebuket, pris underordnet. Arranger vikarer til bisættelsesdagen, så alle der ønsker at deltage, har mulighed for det. Hvis behov derfor, kontakte PPR eller trekanten for råd og vejledning omkring bearbejdelsen af sorgen for både børnene og de voksne. Supervision. Evt. lave et mindebord/plads for den afdøde. Hvis familien er indforstået med det, besøge den afdødes gravsted med børn. Tilbyde familien at komme ned i institutionen, og tale med personalet, eller tilbyde at personalet kommer på hjemmebesøg. Ledelsen aftaler med familien ang. Afhentning af afdødes tin, og aflevering af nøgler osv. Tale med børnene og med hinanden om den afdøde, give plads til både grin og gråd. Vær opmærksom på at nogle børn evt. kan have brug for psykologhjælp. 16

17

Relevante personer og instanser Telefonliste pr. 10. marts 2009 Alarmcentralen 112 Skadestuen, Bispebjerg hospital 35 31 35 31 Traumecenteret, Rigshospitalet 70 10 11 02 Falck Health care 70 10 20 12 BUF, Nørrebro, krisetelefon 27 77 03 04 Arbejdsmiljøkoordinator, BUF Nørrebro Carsten Hansen 82 33 41 20 / 22 77 02 34 Den sociale døgnvagt 33 17 33 33 Københavns kommune 33 66 33 66 PPR 82 33 41 17 Carsten Hansen, Leder 28 76 65 81 Annette Kock, souschef 29 49 22 22 Jytte Mølgaard, afdelingsleder i børnehaven 35 83 73 36 / 21 45 50 18 Lisbeth Strandvad, afdelingsleder i fritidsklubben 35 83 47 82 / 26 92 46 45 Dorthe, næstformand i institutionsbestyrelsen 35 83 44 37 Birthe, formand i institutionsbestyrelsen 39 63 29 65 Præsten 35 83 44 08 Menighedernes daginstitutioner 33 24 81 00 Børns vilkår 35 55 55 59 Lokale politi, Bellahøj. 38 10 14 48 Kræftens bekæmpelse 35 25 75 00 HUSK! Ledelsen har liste over personalets pårørende. Hvis du har svært ved at komme igennem på nogle af telefonnumrene, kan det være at telefonnumret er ændret. 18

Bilag PPR's "Vejledning og støtte til skole/institution og hjem i forbindelse med akut kriser" BUF Nørrebros "Inspirationsmateriale vedr. krisehåndtering" af 19. november 2008 Procedure for visitering til Rigshospitalets krisepsykologiske enhed Information om Falck Health Care 19

Hvad kan skolen/institutionen gøre? Hvor kan jeg henvende mig? Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) I overensstemmelse med skolens/institutionens omsorg/kriseplan planlægges den akutte indsats. Skolen/institutionen sørger for: information til klassens elever og andre relevante personer på skolen. omsorg for børnene, f.eks. må børnene ikke gå hjem til et tomt hus; skolen skal sikre sig, at mindst èn voksen er hjemme. kontakt til hjemmene. Skriftlig og/ eller mundtlig kontakt til hjemmet om hændelsen og om skolens indsats. henvendelse til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Distrikt Nørrebro 82 33 41 17 Børne- og Ungdomsforvaltningen Distrikt Nørrebro - Krisetelefonen 27 77 03 04 Individuel psykologhjælp til ansatte i Københavns Kommune Falck Healthcare A/S 70 10 20 12 Hjælp til familien egen læge kan henvise til psykolog eller psykiater. henvendelse til det lokale børne- og familieteam i Socialforvaltningen. Falck v/falckabonnement. Vejledning og støtte til skole/institution og hjem i forbindelse med akut krise Vold Ulykke Dødsfald Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen www.kk.dk

Hvad kan du, som er tæt på barnet gøre? Hvilke reaktioner kan forekomme? Hvordan kan PPR yde støtte? Det er vigtigt, at skolen/institutionen og hjemmet er opmærksomme på behovet for støtte til børn, der har været udsat for en voldsom hændelse. Et sådant barn har allermest brug for, at de nære voksne kan rumme barnets reaktioner. Som en voksen, der kender barnet, kan du hjælpe ved at være parat til at lytte til barnet og tale med barnet, når det har behov for det. være klar over, at barnet ind i mellem vil virke upåvirket af situationen. turde være ked af det sammen med barnet. tage hånd om praktiske forhold. Det er helt normalt, at man påvirkes af en voldsom hændelse og kan få nogle kropslige og følelsesmæssige reaktioner. Barnets reaktioner kan være anderledes end voksnes reaktioner. De kropslige reaktioner kan være: mavepine kvalme svimmelhed hovedpine hjertebanken søvnløshed De følelsesmæssige reaktioner kan være: angst vrede magtesløshed koncentrationsbesvær søvnproblemer tristhed tilsyneladende manglende eller forsinket reaktion. Læg mærke til om ovenstående reaktioner giver barnet en nedsat trivsel over længere tid. Hvis dette sker kan barnet have brug for professionel hjælp. Når hændelsen er sket kan skolens/ institutionens ledelse eller hjemmet kontakte psykologerne på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Med udgangspunkt i skolens/institutionens egen omsorg/kriseplan yder PPR rådgivning og vejledning til skolen og hjemmet. I de fleste tilfælde vil PPR s indsats bestå i rådgivning og vejledning til de nære voksne omkring barnet. PPR vil vurdere behovet for yderligere hjælp, og tage stilling til om hjælpen med fordel skal ydes af PPR eller andre. PPR vil i nogle tilfælde yde hjælp til bearbejdning af børnenes og lærernes oplevelser i den første tid efter hændelsen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen Distrikt Nørrebro Kære skole- og institutionsledere Nørrebro 19. november 2008 Vi skal lære af hændelser Der har de sidste par måneder været 3 hændelser, hvor psykologer fra PPR, forvaltningens ledelse og pædagogiske konsulenter er rykket ud til en krisesituation. Der har været en busbrand og to skudepisoder tæt på institutioner. Situationerne er blevet håndteret godt af både ansatte på institutionen og forvaltningen. Dette giver anledning til at opsamle erfaringer og blive klogere. Ring Hvis der opstår en krise på skolen/institutionen, skal I naturligvis tilkalde hjælp fra politi, ambulance m.v., hvis der er behov for det. I skal derefter informere distriktets ledelse og hvis I skønner, at der er behov for hjælp fra PPR, skal I ringe til 82 33 4117 og oplyse: Hvem der ringer (institutionen og personen) Hvad det handler om Hvor mange der er involveret Telefonnummeret, man kan ringe tilbage på og hvem man skal henvende sig til. Sekretærerne på dette telefonnummer vil lade beskeden gå videre både til PPR og ledelsen. Man kan også ringe på vores krisetelefon, som passes eller henviser til et andet nummer, hvor der er kontakt videre. Krisetelefonen har nummer: 2777 0304 PPR kan støtte jeres arbejde med at håndtere krisen I PPRs lille pjece Vejledning i støtte til skole/institution i forbindelse med akut krise kan I læse om psykologiske reaktioner hos børn og ansatte og om PPRs mulighed for støtte. Se også PPRs hjemmeside www.pprnoerrebro.kk.dk Med hensyn til PPRs arbejde i forhold til børn og ansatte i en akut situation, er det vigtigt at lade PPR danne sig et overblik og selv byde ind med deres bud på støtte i situationen. Det er primært ledelsen og pædagoger/lærere, der kender børn og forældre, som skal håndtere situationen og samtalerne. PPR understøtter dette arbejde og tilbyder sin ekspertise, der hvor de skønner det påkrævet og fornuftigt. Mange hilsner Søren Thorborg

I skal vurdere, om jeres kriseplan skal revideres Distrikt Nørrebro vil bede jer alle om at tage jeres planer for at håndtere kriser frem og vurdere om de skal justeres eller opdateres. De nedenstående erfaringer er ment som gode råd og videregivelse af erfaringer. Men det er jer, der skal sørge for at jeres planer passer til jeres sted, kultur og virkelighed: Få børnene og personalet i sikkerhed. (Stop/begræns ulykken - alt afhængigt af situationen) Organiser ro og omsorg - både for de, der har været direkte berørt og for de øvrige. Tilkald hjælp fra politi, ambulance m.v. hvis det er situationen. Send ikke børn hjem uden at forældrene er informeret. Ingen børn må overlades til at være alene. Lad PPR få overblik og byde ind med sin indsats. Overvej information til øvrige forældre (et hurtigt informationsbrev eller et hurtigt forældremøde / åbent hus har været nogle af de midler, der har været brugt) Overvej håndtering af pressen. Det er ofte en god ide, at koncentrere sig om kerneydelsen og overlade pressen til andre f.eks: o Børne- og Ungdomschef Søren Thorborg (8233 4116 / 27770821) o BUFs pressechef Lars Lemcke (3366 2086 / 2677 4086) Personale med voldsomme oplevelser kan henvises til Rigshospitalets Krisecenter. Henvisningen sker gennem distriktets ledelse eller arbejdsmiljøkoordinator Carsten Hansen (8233 2120 / 2777 0234). Dette tilbud gives først efter et døgn, da det ikke drejer sig om den akutte situation, men om at bearbejde situationen lidt senere. Men man kan godt henvise og få en tid med det samme. Ved busbranden viste det sig, at det var godt, at børnene og forældrene blev samlet i lånte lokaler i en anden institution. Dermed fik de ro til at håndtere situationen og man undgik at løbe spidsrod ved egen institution, som pressen meget hurtigt belejrede. Antallet af voksne er også en faktor i forbindelse med at være beredt til at håndtere kriser og ulykker. Hvis legepladsen, fodboldbanen eller ekskursionen har for få voksne tilstede, kan en alvorlig situation blive forværret for både børn og ansatte. Så på trods af stramme normeringer, bør dette overvejes. Brug sund fornuft og dømmekraft. Nørrebro, november 2008/ STh

Procedure for visitering til Rigshospitalets krisepsykologiske enhed Kriteriet for henvisning til Krisecentret er, at den ansatte i BUF har været udsat for en belastende/traumatiserende hændelse i forbindelse med udførelse af arbejdet. Typiske eksempler på hændelser vil være udsættelse for vold eller trusler om vold, voldsom hændelse, grov chikane og chok f.eks i forbindelse med overværelse af trafikulykker, børn der er kommet til skade mv. Krisesituationen er som oftest opstået akut. Andre arbejdsrelaterede problemer med det psykiske arbejdsmiljø henvises til Falck Healthcare tlf. 7010 1102. Hos Falck Healthcare kan enhver medarbejder og leder, der oplever belastende arbejdsrelaterede problemer / psykiske arbejdsmiljøproblemer eller et misbrugsproblem henvende sig anonymt uden visitation. Typiske eksempler på dette er samarbejdsproblemer med leder og/eller kollega, mobning, stress, udbrændthed og andet i relation til det psykiske arbejdsmiljø. Procedure Når skadelidte eller en repræsentant for denne ringer så sørg for følgende oplysninger, som fremgår af vedlagte henvisningsskema. Navn Stilling, Cpr. nr. Skole/inst mv. Og ganske kort om årsagen og hvornår det er sket (har det været en belastende/traumatiserende hændelse som henhører til Krisecentret og dermed ikke til Falck Healthcare). Før disse oplysninger ind i skemaet inkl. dato for henvendelsen. HUSK også at få telefon nr. til skadelidte eller dennes repræsentant, så der kan ringes tilbage med oplysning om tid for 1. konsultation. Når relevant så spørg også om hændelsen er anmeldt til politiet (det bør ske ved alle tilfælde af vold og trusler om vold) og om der er foretaget indberetning som arbejdsulykke til sikkerhedsorganisationen. Ring herefter til Krisecentrets sekretær og henvis vedkommende (oplys om navn, stilling Cpr. nr., skole/inst., årsag samt dato). De holder visitationsmøde hver dag kl. 9 og kl. 12. Herefter ringer sekretæren tilbage med en tid hos en af psykologerne, som så ringes tilbage til skadelidte eller dennes repræsentant. Husk samtidig at oplyse vedkommende om Krisecentrets adresse og sekretærens tlf. nr., så der er mulighed for at ringe afbud i sidste øjeblik eller aftale et andet tidspunkt for 1. konsultation.alternativt kan det aftales, at Krisecentrets sekretær selv aftaler dato for 1. konsultation direkte med den skadelidte. 1

Det kan være en fordel, at det er andre end skadelidte, der ringer til en visitator, da skadelidte grundet situationen ofte kan være uklar og sårbar overfor spørgsmål lad evt. en leder foretage henvendelsen. HR og Arbejdsmiljø i centralforvaltningen står for regnskab og den årlige statistik Adresse og tlf. Rigshospitalets Krisecenter Tagensvej 20, opgang 76, 2. sal Sekretær: Cathrine Simonsen, tlf. 3545 7850 Er at træffe: kl. 8.30 15 Uden for Krisecentrets åbningstid Er der uden for Krisecentrets åbningstid et meget akut behov for krisehjælp kan skadelidte tage til: Rigshospitalets Skadestue, Borgmester Jensens Alle 50, opgang 62, 02 eller Til den psykiatriske skadestue som personer qua sin privatadresse hører til Det anbefales, at der kun gøres brug af dette i absolut akutte tilfælde, da det sjældent er en rar oplevelse, at komme på en psykiatrisk skadestue. Gøres der brug heraf kan der næste dag ringes til visitator med henblik på opfølgende konsultationer på Krisecentret. Det er erfaringen, at den ramte det første døgn har mest gavn af praktisk hjælp og anden medmenneskelig omsorg. Ovenstående kriterier og procedure samt navn og telefonnummer på samtlige visitatorer skal være på KKnet. Dorte Seistrup Bettina Ruben April 2008 2

Børne- og Ungdomsforvaltningen Information fra Center for Ressourcestyring, Personale Emne: Falck Healthcare Dato 2. juni 2008 Til samtlige ansatte i BUF Nr. Børne- og Ungdomsforvaltningen har med virkning fra 1. juni 2008 indgået ny aftale med Falck Healthcare, Psykologisk Rådgivning. Med baggrund i aftalen kan du få hjælp, hvis du bliver ramt af en arbejdsrelateret krise (samarbejdsproblemer med chef, samarbejdsproblemer med kollega, stress, udbrændthed) eller et misbrugsproblem samt nu også en privatrelateret krise (dødsfald i nærmeste familie/omgangskreds, skilsmisse, en psykisk lidelse (angst, depression el. lign.), som påvirker den daglige arbejdssituation. Den hidtidige aftale med Falck Healthcare ophørte med udgangen af maj måned 2008. Her kan du søge hjælp Som ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen kan du få hjælp, hvis du har en arbejds- og/eller privatrelateret krise, eller et misbrugsproblem, som påvirker dit daglige arbejde. Vi har indgået kontrakt med Falck Healthcare, Psykologisk Rådgivning, hvor samtlige medarbejdere, der er ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen, herunder i de selvejende institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen, kan få professionel hjælp. Falck Healthcare er et hjælpesystem, vi som arbejdsgiver betaler til, for at du kan få hjælp, når du ønsker det. Du skal blot vise dem din seneste lønseddel. Den hjælp, Falck Healthcare kan tilbyde, er gratis for dig. Hos Falck Healthcare kan du henvende dig anonymt. Det vil sige, at din arbejdsplads ikke bliver oplyst om din henvendelse. Hvordan? At få hjælp er nemt, hurtigt og effektivt. Ring til Falck Healthcare hvor professionelle rådgivere er til rådighed hele døgnet for at drøfte dine problemer med dig og sætte den hjælp i gang, du har behov for. Falck Healthcare s rådgivningscenter består af tværfaglige teams med bl.a. psykologer, speciallæger i psykiatri og misbrugskonsulenter. C:\Users\Carsten Hansen\Desktop\Information om Falck Health Care.doc

Låneaftale i forbindelse med behandling for alkoholproblemer Der kan ydes lån til medarbejdere, der skal deltage i et behandlingsprogram for at komme ud af et alkoholproblem. Du kan låne op til 60.000 kroner, der skal tilbagebetales inden 3 år. Hvis behandlingen skønnes at give et tilfredsstillende resultat, kan op til halvdelen af lånebeløbet eftergives. Vil du vide mere? - Så kan rette henvendelse til din faglige repræsentant eller ringe direkte til Center for Ressourcestyring, Personale, i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Når du vil have professionel hjælp Ring: 70 10 20 12 Du kan ringe til Falck Healthcare alle døgnets 24 timer - alle ugens dage Venlig hilsen Ole Hansen C:\Users\Carsten Hansen\Desktop\Information om Falck Health Care.doc