Lystfiskerturisme. Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Lystfiskerturisme Delanalyse Aktiv tematurisme i Region Syddanmark

Titel: Lystfiskerturisme Aktiv tematurisme i Region Syddanmark Udarbejdet for: Region Syddanmark Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup Juli 2014 Forfattere: Leif kobsen, Teknologisk Institut, og Jørgen Haller, Jysk Analyse, i samarbejde med Eskild Hansen, EHSB. Billedmateriale: Destination Lillebælt

Indhold 1. Indledning... 4 2. Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning... 5 3. Hvem er lystfiskeren?... 8 4. Lystfiskerturister i Region Syddanmark en profilanalyse... 9 4.1. Light- og Heavy-lystfiskere...10 4.2. Forskelle mellem vest- og østkysten...13 5. Efterspørgselstendenser inden for lystfiskeri...16 5.1. Lystfiskeren en definition...16 5.2. En observation få nyere analyser...16 5.3. Antal lystfiskere...17 5.4. Lystfiskeri i specialiserede nicher tendenser...20 5.5. Ændringer i lystfiskermønsteret...21 5.6. Lystfiskernes bidrag til samfundsøkonomien...23 5.7. Motiver og ønsker...25 6. Teknologi og udstyr...28 7. Rejsemønstre...28 Referencer...30 Interviewpersoner...31 Bilagstabeller: Profilbeskrivelse...32

1. Indledning Aktiv tematurisme i Region Syddanmark sætter fokus på seks temaer inden for aktiv tematurisme nemlig cykling, vandring, lystfiskeri, lystsejlads, kano & kajak samt dykning. Dette notat har fokus på lystfiskeri og turister, der fisker. Projektet har til formål at tilvejebringe viden, som strategisk kan understøtte udviklingen af den aktive ferie- eller tematurisme i Region Syddanmark. Der skal kort og godt sættes ord og tal på udviklingen og på de tendenser, der præger temaerne på Region Syddanmarks vigtige nærmarkeder som Tyskland, Norge, Sverige og Holland. Denne strategiske markedsovervågning undersøger for hvert af de seks temaer følgende: Hvem er de nuværende aktive turister i regionen også opdelt på hhv. øst- og vestkysten? Hvem er de potentielle aktive turister, hvilke (internationale) tendenser vil påvirke efterspørgslen, og hvilken effekt kan det forventes at få for Region Syddanmark? Der bliver således givet et bud på udviklingstendenser, som turismeaktører i Region Syddanmark kan tage med i deres strategiske overvejelser om udvikling af aktive ferieformer. Det er op til de regionale turismeaktører efterfølgende at vurdere de forskellige udviklingsmuligheders økonomiske bæredygtighed. Hvert tema er belyst efter samme fremgangsmåde. Dvs. ved hjælp af data fra VisitDenmarks turistundersøgelser, indsamling af materiale i Danmark og i udlandet og interview med personer i de berørte lande, der har indsigt i hvert af disse temaer. Alle de seks temarapporter er sammenfattet i en tværgående rapport. En gennemgående udfordring for alle seks analyser er, at der ikke findes data, der muliggør sammenligninger på tværs af lande og aktive ferieformer. De fleste data er baseret på spørgeskemaundersøgelser med forskelligt fokus og forskellige målgrupper. Hertil kommer mere kvalitative vurderinger, som ofte ser det enkelte tema ud fra én indfaldsvinkel uden nødvendigvis at have et samlet overblik. Hvert notat tegner et statistisk billede af turister i Region Syddanmark, som på denne eller anden måde udøver en af de seks aktiviteter ofte uden at være inkarnerede udøvere. Kort og godt er der givet en profil af de turister i Region Syddanmark, der fx cykler uanset om det er hen tilbageren eller på længere ture. Herudover er der søgt efter udviklingstendenser, der præger de mere inkarnerede udøvere ud fra en antagelse om, at disse udøvere er med til at forme den fremtidige udøvelse for de mange. 4

2. Opmærksomhedspunkter: En kort sammenfatning Af alle turisterne i Region Syddanmark har 16 pct. dyrket lystfiskeri på deres ferie. 10 pct. af danskerne har dyrket lystfiskeri under deres ophold. Lystfiskeri er mere udbredt blandt tyskere og hollændere, hvor henholdsvis 26 og 37 pct. har dyrket lystfiskeri under deres ophold i Region Syddanmark. Der er imidlertid stor forskel på hvor intensivt et lystfiskeri, turisterne dyrker. Heavy-lystfiskerne fisker ofte eller meget ofte under deres ophold og angiver muligheden for at fiske som en årsag til at vælge Danmark som feriedestination. Heavy-lystfiskerne udgør en tredjedel af alle dem, som har fisket under deres ferie i Region Syddanmark svarende til 5 pct. af alle turister eller til ca. 84.000 turister. I Region Syddanmark fordeler lystfiskerturisterne sig næsten ligeligt mellem vestkysten (56 pct.) og østkysten (44 pct.). Andelen af Heavy-lystfiskere fordeler sig imidlertid geografisk meget forskelligt, idet andelen af Heavy-lystfiskere er 53 pct. på østkysten mod 16 pct. på vestkysten. Lystfiskeri, der giver anledning til et særligt efterspørgselsmønster, koncentrerer sig netop omkring Heavy-lystfiskerne. Dette segment rummer imidlertid forskellige delsegmenter, hvoraf nogle ikke blot er meget dedikerede lystfiskere, men også specialiserede indenfor forskellige former for lystfiskeri såsom havørred-, trolling- og ålefiskeri samt surfcasting for blot at nævne nogle få. Figur 2.1 illustrerer sammenhængen mellem markedets størrelse og forbrugets karakter for de forskellige typer af lystfiskere. Heri ligger også en antagelse om, at dedikerede udøveres efterspørgsel og adfærd har en afsmittende effekt på massemarkedet ved at disse blåstempler et område som særligt spændende eller attraktivt. Figur 2.1: Markedssegmenter markedets størrelse og krav til produktet Ud fra en række skriftlige kilder (rapporter, hjemmesider mv.) og interview med aktører inden for lystfiskeri og lystfiskerturisme tegner der sig følgende tendenser, som især relaterer sig til Heavy-lystfiskere og de mere dedikerede udøvere: Markedstendenser Overordnet vurderes lystfiskeri at udgøre et stabilt marked mht. antal lystfiskere. Tendensen i Danmark kunne tyde på et fald i antal lystfiskere, mens antallet sy- 5

nes at være stigende i Tyskland. Der er imidlertid forventninger om, at flere vil være villige til at rejse (tage på lystfiskerferie) for at komme til at fiske. Andelen af lystfiskere i Norge og Sverige udgør så stor en relativ andel, at de antalsmæssigt udgør et marked af samme størrelsesorden som Tyskland. Lystfiskere vil i overvejende grad vælge nærliggende destinationer for deres lystfiskerferier i udladet bl.a. ud fra økonomiske hensyn da lystfiskerferien ikke har førsteprioritet i familierne. Større økonomisk råderum øger dog interessen for lystfiskeri på fjernereliggende rejsemål, ligesom udstyr er blevet relativt billigere og dermed muliggør mere avancerede og specialiserede former for fiskeri så som fluefiskeri og surfcasting. På kanten af det mere traditionelle lystfiskeri er der desuden en stigende interesse for en kombination af dykning og harpunjagt. I Region Syddanmark finder man først og fremmest Heavy-lystfiskerne på østkysten og blandt disse øjensynlig også mange endagsturister fra Tyskland. Motiver og ønsker Et mere aktivt og sportspræget lystfiskeri vinder frem, hvor det er udøvelsen af fiskeri og spændingen ved jagten, der er i centrum, frem at kunne hjemtage en fangst. Fiskeriformer som fluefiskeri og surfcasting eller måske endda former som specimenfiskeri (dvs. fangst af en række forskellige arter) vinder frem. I forlængelse heraf bliver catch and release også mere udbredt. Motivet for lystfiskeri er også ønsket om at koble af fra hverdagen samt muligheden for at opleve naturen. Det er naturoplevelsen og den gode fiskeplads, lystfiskeren gerne vil betale for samt nærhed til fiskepladsen både i forhold til hjemlandets bopæl og afstanden mellem ferieboligen og fiskepladsen. Derimod spiller overnatningsstedets kvalitet og komfort en langt mindre rolle. Markedets reaktioner på nye efterspørgselstendenser De selvorganiserede lystfiskerimarkeder synes at stå stærkere. Selv foreningsstrukturen og det lystfiskeri, der findes i regi heraf, synes under pres i forhold til det selvorganiserede lystfiskeri og lystfiskerrejser, som formidles gennem de sociale medier. Flere arrangerede ture ser dagens lys, men de tegner ikke noget dominerende billede på markedet. Dog har de større betydning for rejser til fjernereliggende rejsemål. Udfordringer og trusler i forhold til vækst i dansk lystfiskerturisme Region Syddanmark står stærkt i forhold til det nordtyske marked af lystfiskere et marked der tilmed synes i vækst. Konkurrencefordelen er nærhed og godt og lettilgængeligt fiskevand. Det er det, lystfiskere primært efterspørger ikke komfort og luksus. Det nordiske marked er lige så stort som det tyske, men her er Region Syddanmark oppe mod lande med eget fiskevand af god kvalitet samt ambitioner fra de nordiske lande og for den sags skyld også fra Østeuropa og de britiske øer om at erobre markedsandele i Tyskland. 6

For Region Syddanmark peger efterspørgselstendenserne på en række trusler og muligheder for at realisere et markedspotentiale for flere turister inden for lystfiskeriet: Trusler Muligheder Andre lande herunder de nordiske lande opruster for at tiltrække flere lystfiskerturister fra især Tyskland. Mere specialiserede former for lystfiskeri kan i et længere perspektiv øge efterspørgslen efter fjernereliggende rejsemål for lystfiskeri. Det sports- og oplevelsesprægede element af lystfiskeri tager til, og loyaliteten i forhold til fiskesteder falder til fordel for at opleve nye steder. Flere økonomisk stærke lystfiskere medfører et øget forbruget af mere avanceret udstyr. Udvikle pakketilbud til grupperejser for venner på fisketur. Udvikle mere sports- og oplevelsesprægede tilbud. Udvikle aktiviteter til den del af familien, som ikke fisker. Fortsat udvikling af vandkvalitet og fangstmuligheder. Overnatningsmuligheder tæt på fangststederne individuelle og i pagt med naturen. Information målrettet forskellige former for lystfiskeri personlige oplevelser, uformelle konkurrencer og ekspertvurderinger ved brug af sociale medier. Havørred Fyn en signaturdestination som afsæt for videreudvikling 1. Lystfiskeri fremstår samlet set som et stort, stabilt marked med en faldende tendens, hvad angår antal lystfiskere. Der er dog tegn på en stigende tendens i Tyskland. Indenfor lystfiskerturisme er der tegn på en stigende omsætning, der er afstedkommet af et ønske om at se nye fiskesteder samtidig med, at flere har råd til at rejse. Dette rummer et potentiale men også en udfordring fordi loyaliteten mod en given destination vil være mindre. Østkysten Det Sydfynske Øhav i Region Syddanmark er allerede i dag en destination, som Heavy-lystfiskere søger til, og som også vil kunne profitere af en stigende rejselyst blandt lystfiskere. Turistprodukter inden for de forskellige typer af lystfiskeri vil givetvis kunne ramme målgruppen. En udbredelse af lystfiskerferier til mindre dedikerede lystfiskere eller lystfiskere, som rejser samme med ikke-lystfiskere vil dels kunne slå på den natur-sportsprægende oplevelse, dels formå at udvikle produkter, der kombinerer forskellige rejseønsker. 1 Se www.seatrout.dk 7

3. Hvem er lystfiskeren? Lystfiskeri skal i denne profilbeskrivelse opfattes ret bredt. Det dækker over aktiviteter lige fra molefiskeri til konkurrencepræget medefiskeri. Den typiske lystfisker befinder sig mellem disse yderpunkter, som det er uddybet i afsnit 4. Region Syddanmark er begavet med et væld af fiskemuligheder. Der er mulighed for seriøst havfiskeri, og der er mulighed for at svinge fluestangen og dyrke tørfluefiskeri i åerne. Kort sagt er der fiskemuligheder for alle, uanset om man er til orm og prop i en Put & Take eller til kystfiskeri med flue. Mulighederne for at fiske følger i nogen grad geografien. På østkysten kan der kystfiskes overalt, hvilket giver et væld af muligheder. På vestkysten er der ikke så mange muligheder på kysten. Til gengæld er der et udvalg af havture og mange Put & Take-fiskesøer. En lystfiskerturist er her defineret som en turist, der fisker minimum én gang under ferieopholdet. 10 pct. af de danske turister har lystfisket under opholdet, mens 26 pct. af de tyske og hele 37 pct. af de hollandske turister har lystfisket under opholdet. Resultaterne fra Turistundersøgelsen 2011 giver ikke mulighed for at se hvilken form for lystfiskeri, der dyrkes. Til gengæld kan undersøgelsen sige noget om intensitet og betydning for ferieopholdet, hvilket vi kan bruge til at inddele lystfiskerne i to grupper: Heavy-lystfiskere er turister, der under opholdet fisker ofte eller meget ofte, og som har angivet muligheden for at fiske som en årsag til at vælge Danmark. Light-lystfiskere er de øvrige, som har lystfisket en enkelt gang eller indimellem under opholdet. De udgør to tredjedele af alle lystfiskerturister. Herudover er der grupper af dedikerede udøvere som også kan være turister som har stor passion for bestemte former for lystfiskeri og stor viden om netop disse former for lystfiskeri, som ofte dyrkes mere intenst. Figur 3.1 illustrerer den generelle sammenhæng mellem markedets størrelse og forbrugets karakter for disse tre grupper. Figur 3.1: Sammenhængen mellem efterspørgslens størrelse og krav til produktet I det følgende tegnes en profil af lystfiskerturister i Region Syddanmark med fokus på Light- og Heavy-lystfiskere, som bygger på data fra VisitDenmark. Disse data er sam- 8

menstillet i et omfattende tabelbilag til denne rapport. I afsnit 6 ser vi på udviklingstendenser, der præger udøvere i feltet mellem af Heavy-lystfiskere og de dedikerede udøvere inden for forskellige former for lystfiskeri. 4. Lystfiskerturister i Region Syddanmark en profilanalyse I Region Syddanmark udgør lystfiskerturisterne ca. 263.000 turister. 56 pct. af lystfiskerne finder vi ved vestkysten, mens 44 pct. er at finde på østkysten. Den typiske lystfiskerturist i Region Syddanmark Nationalitet. Den typiske lystfiskerturist kommer fra Tyskland eller Danmark. Vi finder især den tyske lystfiskerturist på vestkysten, mens vi på østkysten møder den danske lystfiskerturist, men også den tyske. Alder. Lystfiskerturisten er mellem 40 og 69 år. VDK-målgruppe. Der er lige så mange lystfiskerturister tilhørende målgruppen Det Gode Liv, som der er lystfiskerturister tilhørende målgruppen Sjov, Leg og Læring. Døgnforbrug. Lystfiskerturisten har et døgnforbrug på 366 kr., hvilket er lidt lavere end gennemsnittet. end den gennemsnitlige turist?? Ophold. Lystfiskerturisten har 9-10 overnatninger under opholdet og bor i feriehus eller på campingplads. Lystfiskertype. Den typiske lystfisker i Region Syddanmark fisker en enkelt gang eller indimellem under ferieopholdet. Antal. Der er ca. 263.000 lystfiskerturister i Region Syddanmark, hvoraf ca. 179.000 er Lightlystfiskere, og ca. 84.000 er Heavy-lystfiskere. Omregnet til overnatninger har lystfiskerturisterne i alt 2.785.100 overnatninger, hvoraf en stor del er på vestkysten, hvor lystfiskerturisterne har 1.794.103 overnatninger. Mange forestiller sig den typiske lystfisker som en mand i waders. Men det er kun delvist korrekt. Faktisk svarer 15 pct. af kvinderne, at de har prøvet lystfiskeri på ferien, hvilket kun er marginalt lavere end mændene (18 pct.). Når der er mange flere mandlige lystfiskerturister skyldes det, at der er flere mandlige turister i regionen. Over halvdelen af lystfiskerturisterne kommer fra Tyskland. Ca. en tredjedel af lystfiskerturisterne kommer fra Danmark, mens en mindre andel hollændere kommer til Region Syddanmark for at fiske. Figur 4.1: Lystfiskerturisternes oprindelsesland Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. 9

4.1. Light- og Heavy-lystfiskere Lystfiskerturisterne fordeler sig ligeligt mellem Det Gode Liv og Sjov, Leg og Læring. Når vi skelner mellem typen af lystfiskere, ser vi, at Heavy-lystfiskeren for en større dels vedkommende hører under målgruppen Det Gode Liv. Det skyldes sandsynligvis, at de har en mere seriøs tilgang til lystfiskeriet (måske er de på mandetur?), som ikke nødvendigvis spænder godt sammen med børn. Figur 4.2: Fordeling på VisitDenmark s målgrupper Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. Lystfiskerturisternes rejsegruppe består for 42 pct. s vedkommende af to personer, og 39 pct. rejser fire eller flere sammen. Hver tiende Heavy-lystfisker rejser alene på opholdet 2. Det er flere end for de øvrige aktive tematuristertyper. Lystfiskerturisterne har i gennemsnit 9-10 overnatninger under opholdet. I forhold til alle turister, så har lystfiskerturisterne en meget lille andel på miniferie (1-2 overnatninger), se også Bilagstabel 2. Hertil kommer lystfiskere på dagsture med udgangspunkt i deres bopæl, som ikke er opgjort. Figur 4.3: Antal overnatninger Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. 2 Rejser alene betyder, at der ikke er andre i selskabet, som turisten har fælles økonomi med på turen. Men turisten kan reelt godt rejse sammen med andre fx venner. Dette fremgår ikke direkte af Turistundersøgelsen. 10

Lystfiskerturisterne har et døgnforbrug på 366 kr., hvilket er en anelse under gennemsnittet for turister i regionen. Lystfiskerturisterne overnatter i feriehus. En fjerdedel af dem bor på campingpladser. Blandt Heavy-lystfiskerne er der lidt flere campister. Som ved de andre aktive turistsegmenter er turisterne underrepræsenterede på hoteller og vandrerhjem. Figur 4.4: Overnatningsform blandt lystfiskerturister Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. De fleste lystfiskere og især Heavy-lystfiskerne har været i Danmark før. To tredjedele af dem har været her fem eller flere gange. De ankommer i egen bil (83 pct.) eller i mobile home/camper (12 pct.). De fleste lystfiskerturister booker inden afrejsen, og det er i høj grad indkvartering, der bookes. Trods kendskab til Danmark søger mange af lystfiskerturisterne oplysninger om Danmark forud for afrejsen. Det er mest hyppigt blandt Light-lystfiskerne, hvor 60 pct. har søgt oplysninger, mens knap halvdelen af Heavy-lystfiskerne har gjort det. Den foretrukne kilde er destinationens hjemmeside (44 pct.) efterfulgt af generelle internetsøgninger (32 pct.). Kataloger og brochurer anvendes også i begrænset omfang hyppigst af Lightlystfiskerne. Lystfiskerne oplever selv deres ferie som en strand-naturferie, familieferie, aktiv ferie og ferie med venner. Især Heavy-lystfiskerne oplever ferien som en aktiv ferie (72 pct.), hvor det for alle turister kun er 19 pct. Generelt er lystfiskerne meget tilfredse med opholdet. Det er dog værd at bemærke, at hver tredje lystfisker ikke er tilfreds med udbuddet af aktiviteter på overnatningsstedet. Dette er mest udpræget blandt Heavy-lystfiskerne og kan hænge sammen med overnatningsformen. Også når det gælder det generelle serviceniveau og forholdet mellem pris og kvalitet på ferien, hører lystfiskerne til de mere utilfredse. Over 60 pct. er således ikke tilfredse med pris/kvalitet-forholdet, hvor det tilsvarende tal for alle turister er 41 pct. Manglende betalingsvilje/evne lidt lavere døgnforbrug kan også være en del af forklaringen. 11

De væsentligste motiver for at vælge Danmark som feriedestination er naturen og aktiviteterne. Lystfiskerturisterne tillægger også tryghed, et rent og miljøvenligt land samt gode overnatningsmuligheder forholdsvis stor betydning sammenlignet med alle turistsegmenterne. Når det gælder mulighed for sejlads, nævnes det af 14 pct. af lystfiskerne, hvor det kun er et emne blandt 3 pct. af alle turister. Blandt Heavy-lystfiskerne nævner hver tredje muligheden for sejlads som årsag til at vælge Danmark. Figur 4.5: Motiv for at vælge Region Syddanmark som feriedestination Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. Lystfiskerne er generelt mere aktive end gennemsnittet. Det er især Light-lystfiskerne, der er aktive med såvel fysiske som kulturelle aktiviteter. Figur 4.6: Ferieaktiviteter VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. Kilde: Figur 4.7: Ferieaktiviteter fortsat 12

Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. 4.2. Forskelle mellem vest- og østkysten Godt halvdelen af lystfiskerturisterne finder vi på vestkysten. Af de ca. 263.000 lystfiskerturister opholder ca. 148.000 af dem sig på vestkysten, mens de resterende fordeles over østkystområdet. På vestkysten er turisterne i høj grad fra Tyskland, hvilket også afspejler sig for lystfiskerturisterne. Figur 4.8: Oprindelseslande for alle lystfiskerturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. Godt to tredjedele af lystfiskerturisterne på vestkysten kommer fra Tyskland, mens lystfiskerturisterne på østkysten kommer fra Danmark og Tyskland. På de øvrige sociodemografiske variable er der ikke store forskelle. 13

På vestkysten er 16 pct. af lystfiskerturisterne Heavy-lystfiskere, mens 84 pct. er Lightlystfiskere. På østkysten er der næsten lige så mange Heavy-lystfiskere (53 pct.) som Light-lystfiskere (47 pct.). På østkysten rejser hver tiende af lystfiskerturisterne alene, mens det på vestkysten kun er få, der gør det. Der er væsentlige forskelle i hvilken type overnatning, lystfiskerturisterne på henholdsvis øst- og vestkysten vælger. Østkysten er karakteriseret ved overnatninger på camping (35 pct.) eller feriehus (41 pct.). På vestkysten overnatter lystfiskerturisterne især i feriehuse (75 pct.), og de har flere overnatninger på vestkysten. 97 pct. af lystfiskerturisterne på vestkysten har fem eller flere overnatninger. På østkysten har 18 pct. af lystfiskerturisterne kortere ophold med tre eller færre overnatninger, og østkysten er dermed mere præget af miniferier, når det gælder lystfiskerturister. Figur 4.9: Antal overnatninger for alle lystfiskerturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. Døgnforbruget er for lystfiskerturisterne på østkysten 392 kr., hvilket er højere end på vestkysten, hvor lystfiskerturisterne har et døgnforbrug på 352 kr. Flere lystfiskerturister på vestkysten søger information om Danmark forud for opholdet. De benytter i høj grad destinationens hjemmeside og internettet generelt. Knap en fjerdedel har benyttet www.visitdenmark.dk. Det er også blandt lystfiskerturisterne på vestkysten, at flest søger information i kataloger og brochurer. På vestkysten betegner 83 pct. af lystfiskerturisterne deres ophold som en strandnaturferie. På østkysten er det halvdelen, der gør det. Andelen, der betegner ferien som familie- eller parferie eller ferie med venner er også højere blandt lystfiskerturisterne på vestkysten. På vestkysten er det især naturen, som er årsagen til, at lystfiskerturisterne vælger destinationen. Gode overnatningsmuligheder, og det at Danmark betragtes som et rent og trygt land, angives også som vigtige motiver for at vælge destinationen. Herefter kommer muligheden for at fiske. På østkysten er muligheden for at fiske ikke så væsentligt et 14

motiv for at vælge Danmark som på vestkysten. På østkysten nævnes også naturen som et motiv, men det er ikke så markant som på vestkysten. Lystfiskerturisterne på både øst- og vestkysten er generelt tilfredse med deres ophold. På vestkysten er 3 ud af 4 lystfiskerturister imidlertid utilfredse med pris/kvalitets-forholdet, og hver tredje er utilfreds med serviceniveauet. På østkysten er næsten hver fjerde utilfreds med spisestederne. Lystfiskerturisterne på vestkysten er generelt mere aktive end lystfiskerturisterne på østkysten både i forhold til fysiske og kulturelle aktiviteter hvilket kan hænge sammen med, at de har et længere ophold. Figur 4.10: Ferieaktiviteter alle lystfiskerturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Figur 4.11: Ferieaktiviteter alle lystfiskerturister fordelt på henholdsvis øst- og vestkysten i Region Syddanmark Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011. 15

5. Efterspørgselstendenser inden for lystfiskeri En række mere overordnede udviklingstendenser har været med til at løfte de aktive ferieformer frem. Det drejer sig bl.a. om et stigende fokus på sundhed, velvære (wellness) og til dels også miljømæssig bæredygtighed, som trækker i retning af, at mange og stadig flere vil lægge vægt på, at der er mulighed for fysisk aktivitet i ferien 3. Denne mere generelle mega-trend slår bredt igennem ved, at turister på deres ferie ofte deltager i forskellige former for aktiviteter. Turisterhvervet har også set denne tendens, og for at imødekomme denne er der fremgang i koncepthoteller som fx sportshoteller. Endelig ses også tilbud til de mere øvede, specialiserede udøvere i form af events eller særlig turismeprodukter, som er tilpasset udøverne. I øvrigt er det vigtigt også at være opmærksom på, at der sideløbende med enhver tendens ofte vil opstå en modtendens fx udtrykt som et ønske om at slappe af og oplade batterierne i ferien 4. Sådanne overordnede og mere langsigtede tendenser vil også være med til at sætte (nye) rammer for lystfiskeri. I denne undersøgelse har det dog ikke været sigtet at indfange modtendenser men derimod at se på hvilke tendenser, der kan drive de enkelte aktive ferieformer frem. I det følgende vil fokus derfor være på de korte og mellemlange tendenser, som ses indenfor lystfiskeri. 5.1. Lystfiskeren en definition Internationalt er der forskellige definitioner på lystfiskeri, ligesom der er fokus på forskellen mellem kommercielt fiskeri, fritidsfiskeri (recreational fishermen) og lystfiskeri (recreational angling eller sport fishermen). Definitionerne tager typisk afsæt i anvendelsen af redskaber, fiskeriets motiv og brugen af fangsten (et kommercielt perspektiv) (Pawson, Glenn, & Padda, 2008). I en turismesammenhæng er fokus imidlertid på lystfiskeri, hvor der bliver fisket med fiskestang og line. 5.2. En observation få nyere analyser Det samlede marked for lystfiskeri er ikke opgjort under ét eller med metoder, der kan sikre en holdbar sammenligning mellem lande. I midten af 1990 erne og i årene frem blev der udarbejdet en del undersøgelser om lystfiskerturisme og lystfiskeri (Saabye-Simonsen, 2002). The European Anglers Alliance (EAA), der er en europæisk interesseorganisation for lystfiskeri, har samlet samfundsøkonomiske analyser om lystfiskeri. Det skal her bemærkes, at der er få analyser af nyere dato 5. Dette kan lede til den antagelse, at den dokumentation om lystfiskeri, der er tilvejebragt tidligere, fortsat er gældende, og at lystfiskeri er et (turist)marked, der har undergået få ændringer. Som det ses nedenfor, er dette en del af billedet, men ikke det fuldstændige billede. 3 Ud over sådanne generelle tendenser, som har direkte indvirkning på de aktive ferieformer, har andre overordnede tendenser også indflydelse på udviklingen inden for turisme. Det drejer sig bl.a. om demografiske forhold, politiske forhold, teknologi mv. (Eurostat, 2008). 4 http://www.check-in.dk/enighed-om-rejsetrends 5 http://www.eaa-europe.org/index.php?id=19 16

5.3. Antal lystfiskere For at fiske i Danmark kræves der fisketegn. Lystfiskere kan betale henholdsvis 185 kr. for et år, 130 kr. for en uge og 40 kr. for en dag, mens en fritidsfisker betaler 300 kr. for et år ad gangen 6. Antallet af lystfiskere, der indløste fisketegn for 12 måneder, udgør ca. 150.000 på landsplan med en svagt faldende tendens, se Tabel 5.1. I samme periode er antallet af lystfiskere med fisketegn for 12 måneder gået ned med 10 pct. i Region Syddanmark, ligesom regionens andel af alle lystfiskere er faldet fra 25 til 23 pct. Antallet af lystfiskere med uoplyst regionstilhørsforhold eller fra udlandet udgør alt i alt i størrelsesordenen 16.000 eller ca. 10 pct. af alle lystfiskere. Tabel 5.1: Antal lystfiskere i Danmark 2008-2012, der indløste fisketegn for 12 måneder 2008 2009 2010 2011 2012 Region Syddanmark 41.292 39.757 38.067 39.532 37.244 Uoplyst og udland for hele landet 15.396 16.050 16.398 17.564 16.139 Øvrige regioner 102.802 101.702 97.463 100.422 96.199 Hele landet 159.490 157.509 151.928 157.518 149.582 Som andel af hele landet: Region Syddanmark 26% 25% 24% 25% 23% Uoplyst og udland for hele landet 10% 10% 10% 11% 10% Indeks (2008 =100) Region Syddanmark 100 96 92 96 90 Uoplyst og udland for hele landet 100 104 107 114 105 Hele landet 100 99 95 99 94 Kilde: Fiskeristatistisk årbog 2012. Lystfiskere kan som nævnt også indløse fisketegn for en dag eller en uge. En opgørelse fra 2009 viser, at der blev indløst 17.800 lystfisketegn for en uge og 22.000 dagfisketegn. Endelig skal det tilføjes, at det ikke kræver fisketegn for fiskeri i Put & Take-søer, ligesom bredejere af ferskvandområder heller ikke skal indløse fisketegn (Fødevareministeriet, 2010). Ovenstående peger i retning af, at lystfiskeri er i svag tilbagegang, og at udlændinge (turister) kun udgør ca. 10 pct. dog med en stigende tendens. Undersøgelser af lystfiskeri viser imidlertid, at antallet af lystfiskere er langt højere. Den seneste undersøgelse fra 2010 (survey-baseret) nåede frem til, at 17-18 pct. af alle danskere mellem 18-65 år havde været på fisketur mindst én gang svarende til 616.000 danskere. Lejlighedsfiskere, der kun havde haft 1-5 årlige fiskedage, udgjorde 53 pct., hvoraf mange ikke indløste fisketegn. Det kan være med til at forklare forskellen mellem antal identificerede lystfiskere og fisketegnsbetalende lystfiskere (Fødevareministeriet, 2010). En ti år ældre undersøgelse fandt, at ca. 13 pct. havde været på lystfiskeri, hvilket svarer til, at antallet af lystfiskere var ca. en halv million (Saabye-Simonsen, 2002) 6 http://naturerhverv.dk/fiskeri/lyst-og-fritidsfiskeri/ 17

og (Fødevareministeriet, 2010). Umiddelbart kunne dette tyde på en vækst i antallet af lystfiskere, men der kan også argumenteres for, at forskellen bunder i metodiske forskelle, hvor den nyeste undersøgelse nåede bredere ud, mens den ældre undersøgelse i højere grad havde indfanget de mere dedikerede lystfiskere (stor andel med et højt aktivitetsniveau) (Fødevareministeriet, 2010). Ovenstående peger på, at lystfiskeri er en udbredt fritidsaktivitet. Men ovenstående undersøgelser og udviklingen i antal indløste fisketegn tyder også på, at lystfiskeri ikke er en fritidsaktivitet i vækst 7. Dette kan understøttes af, at antallet af medlemmer i Danmarks Sportsfiskerforbund øjensynlig er faldet fra 33.000 til 19.000 i 2012/2013 8. I et internationalt perspektiv tilhører Danmark en mellemgruppe af lande, hvad angår andelen af befolkningen, som er lystfiskere, se Figur 5.1. I forhold til Sverige og Finland (nordiske lande) ligger Danmark betydeligt lavere men væsentligt over Holland og Tyskland. En anden opgørelse viser samme billede og kan tillige tilføje, at andelen af lystfiskere i Norge er 50 pct. (Saabye-Simonsen, 2002). Figur 5.1: Andel af lystfiskere i udvalgte lande (pct. af befolkningen) Note: Tyskland: Formentligt antal registrerede lystfiskere. Kilde: (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010). Figur 6.1 er også et billede på, hvor stort det potentielle turistmarked for lystfiskere er. Antallet af lystfiskere i Sverige og Norge er opgjort til henholdsvis 2,5 mio. og 1,8 mio., hvilket antalsmæssigt er på niveau med Tyskland med ca. 3,8 mio. lystfiskere. I de nordiske lande giver det en omsætning indenfor lystfiskeri på henholdsvis 2,9 mia. kr. og 2,2 mia. kr., mens der ikke foreligger data fra Tyskland (Saabye-Simonsen, 2002). Som i Danmark er der også forskel i aktivitetsniveauet blandt lystfiskerne. Blandt de tyske lystfiskere i Danmark kan knap 20 pct. betegnes som Hardcore-lystfiskere, mens det kun er tilfældet for 10 pct. af de tyske lystfiskere, som rejser til andre lande (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010). Et lignede billede dog med en større andel af Hardcore-lystfiskere tegner sig i Sverige i 2006, hvor 60 pct. af de svenske lystfiskere i gennemsnit fisker to dage om året, mens 40 pct. i gennemsnit har 31 fiskedage pr. år (Fiskeriverket, 2008). Den højere andel af Hardcore-lystfiskere kan givetvis også tilskrives valg af metode, idet den svenske undersøgelse tillige når frem til, at antallet af 7 I 1996 er antallet af lystfiskere opgjort til ca. 600.000. http://www.videncenterforsportsfiskeri.dk/artikler/frame-11.htm 8 http://ulnits.dk/nyheder/medlemmer-magt-og-millioner-2/. Antallet af medlemmer af DGI inden for fiskeri er blot 548 i 2013: Danshttp://www.dif.dk/da/om_dif/medlemstal 18

lystfiskere kun er i størrelsesordenen 1 million. En anden svensk undersøgelse (og anden analysemetode) når frem til, at 3,1 million svenskere er interesseret i lystfiskeri (Fiskeriverket, 2005). Målt på antal lystfiskere og omsætningen på lystfiskeri fremstår de nordiske lande umiddelbart som lige så store potentielle markeder som Tyskland i forhold til at trække turister med interesse for lystfiskeri til Danmark. I forbindelse med udarbejdelsen af en strategi for lystfiskeri i Sverige vurderes det, at markedsforudsætningerne er uændrede, idet antallet af indenlandske lystfiskere vurderes at have samme omfang i år 2020 som i dag, hvorimod fiskeriturismen vurderes til mindst en fordobling (Jordbruksverket och Havvattensmyndigheten, 2013). Sagt på en anden måde så vil lystfiskere være mere villige til at rejse for at komme til at fiske. Ifølge interviewudsagnene er antallet af lystfiskere uændret, men en ny yngre generation af lystfiskere er på vej ind. For Tysklands vedkommende vurderes antallet af lystfiskere dog at være stigende, og ifølge et ekspertudsagn er antallet nu over 4 mio., hvilket afspejler en fortsættelse af en væksttendens, som blev påpeget i 2004 (Hurkens & Tisdell, 2004). I forlængelse heraf har VisitDenmark også spurgt udenlandske turister, om de på deres ferie inden for de seneste 2 år regelmæssigt har fisket på ferien. Her viser det sig, at en relativ lille andel har fisket på ferien, se Figur 5.2. Dette resultat er som vist ovenfor på linje med, at andelen af Heavy-lystfiskere i Region Syddanmark er ca. 5 pct. af alle turister, og at antallet af udenlandske turister, der indløser fisketegn, er lavt. Figur 5.2: Andelen (pct.) af udenlandske turister, der på deres ferie inden for de seneste 2 år regelmæssigt har fisket på ferien Kilde: VisitDenmark Brandmåling 2014. 19

5.4. Lystfiskeri i specialiserede nicher tendenser Lystfiskeri er mere end blot fiskeri med stang. Faktisk er lystfiskeri specialiseret inden for en række forskellige former for lystfiskeri, som varierer efter fiskeart, fiskested og dermed også efter det udstyr, der benyttes: Tabel 5.2: Former for lystfiskeri og deres udbredelse i Danmark blandt danske lystfiskere Hovedtyper Kystfiskeri Søfiskeri Havfiskeri fra egen båd eller turbåd Åfiskeri Former for lystfiskeri Kystfiskeri efter bl.a. havørreder og hornfisk Molefiskeri efter bl.a. fladfisk og torsk Karakteristika (metode) Overalt, dog kun sporadisk på vestkysten Spinnefiskeri eller fluefiskeri Fra moler og havne Medefiskeri med orm og fiskestykker eller som spinnefiskeri Surfcasting Medefiskeri fra kysten også fra veskysten Put & Take søfiskeri efter udsatte ørreder Søfiskeri efter rovfisk bl.a. gedde, sandart og aborre Søfiskeri efter medefisk bl.a. karpe, brasen og skalle Havfiskeri som pirkefiskeri efter bl.a. torsk og sild Trollingfiskeri efter (hurtige) både Havfiskeri som medefiskeri efter bl.a. torsk og fladfisk Åfiskeri efter havørred og laks Åfiskeri efter bl.a. regnbueørred, bækørred, stalling og gedder Fra mere end 200 fiskesøer Spinne-, mede- og fluefiskeri Store danske søer Spinnefiskeri, fiskeri med levende agn og i mindre omfang fluefiskeri Pct.andel af danske lystfiskere Fra de mindste moser til de største danske søer 3 Tungt til lettere pirkegrej Indre farvande Spinde-, mede- og fluefiskeri De største åer og nedre åløb især i Jylland Typisk øvre dele af vandløbssystemerne Ofte med et let spinne- eller fluefiskeudstyr Andet/uoplyst 5 Note: Fordelingen summer ikke til 100 pct. pga. afrunding. Kilde: Tabellen er udarbejdet på basis af (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010). 37 25 19 16 27 8 2 14 8 9 6 4 8 8 20

Som det ses af tabel 6.2, er den mest udbredte form for lystfiskeri blandt danskere kystfiskeri efter havørred mv. efterfuldt af søfiskeri (Put & Take) efter udsatte ørreder. Ud over at se på de forskellige former for lystfiskeri kan lystfiskeri også anskues ud fra de foretrukne fiskemetoder, som er (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010): Spinnefiskeri (41 pct.), hvor agnen (fx et blink) bevæges hurtigt gennem vandet. Medefiskeri (20 pct.), hvor agnen er naturlig madding som orm eller fisk, som typisk foregår fra fiskepladser (moler og havne). Pirkefiskeri (17 pct.), hvor agnen er en tung pirk, som anvendes fra båd. Fluefiskeri (10 pct.), hvor agnen er en let (kunstig) flue, som kastes hen over vandet. Færre foretrækker de øvrige fiskeformer. 5.5. Ændringer i lystfiskermønsteret Hvordan mønsteret for lystfiskeri har udviklet sig er vanskeligt at vurdere, da der mangler undersøgelser med fælles sammenligningsgrundlag. En indikation kan dog fås ved at sammenholde ovenstående med en undersøgelse fra Danmarks Turistråd, se Tabel 5.3. Her tyder det på, at det er de samme fiskeformer, som foretrækkes, da rangordningen af de forskellige fiskeformer i grove træk er uændret. Grundet anvendelse af forskellige kategorier af fiskeformer og anvendelsen af forskellige metoder til dataindsamling er det imidlertid vanskeligt at være mere præcis på, om der er ændringer i lystfiskernes præferencer mht. fiskeformer. Dog kunne det tyde på, at spinnefiskeri er gået frem, mens medefiskeri er gået tilbage. Tabel 5.3: Foretrukne fiskeformer, 1996-97 Total Danmark Tyskland Holland Andre lande Kystfiskeri - mede 52 51 54 31 45 Kystfiskeri spin/flue 28 38 23 30 39 Brændingsfiskeri 20 7 27 8 9 Bådfiskeri 39 43 37 45 52 Put & take 32 46 27 27 8 Havfiskeri/dybhavsfiskeri 27 25 29 6 37 Søfiskeri 24 19 26 46 5 Åfiskeri 17 27 13 14 5 Medefiskeri 13 7 17 13 5 Andet 5 2 6 5 5 Trolling 4 8 1 4 5 Kilde: (Danmarks Turistråd, 1999). Tendensen til at spinne- og fluefiskeri går frem bekræftes af flere interviewudsagn på tværs af lande. Ifølge disse udsagn går tendensen i retning af et mere aktivt fiskeri 21

sportsfiskeri hvor det er udøvelsen af fiskeri og spændingen (jagten), som kommer i fokus, frem for at kunne hjemtage en fangst. Det aftegner sig fx i tendenser som: Surfcasting (surf-fiskeri), som er kystfiskeri ofte i områder med brænding hvor nyt kraftigere udstyr muliggør meget lange kast 9. Det har tillige udviklet sig til en sportsgren, som ikke bare går på fangsten, men også på kastelængder. Der afvikles også konkurrencer for kvinder 10. Catch and release afspejler også denne tendens, hvor det mere er udfordringen ved selve fiskeriet og anvendelsen af grej (udstyr), som er vigtig, frem for at kunne tage fangsten med hjem. Street-fishing vinder også frem, hvor det primært handler om at benytte fiskemuligheder, umiddelbart hvor man bor - typisk ved kyster og havne i byerne. Ifølge interviewudsagn har denne form for fiskeri dog mere en social dimension og synes ikke særlig udbredt. I Sverige er fokus og særlige initiativer rettet mod at udvikle lystfiskeri i byen ud fra en betragtning om, at en tredjedel af befolkningen bor i de tre største byer samtidig med, at svenske lystfiskere typisk fisker nær deres bopæl (Fiskeriverket, 2008). Ovenstående understøttes også af flere interviewudsagn, som peger på, at der er stigende fokus på: Specialisering inden for bestemte fiskeformer som fluefiskeri, bombarda-floath eller måske endda former som specimen-fiskeri, som går ud på at fange en række forskellige arter. Udstyr, teknik og kvalitet superliner, hjul og fiskestænger (fx jerkbat gedefiskeri med korte stænger) og det brand, som udstyret repræsenterer. Købekraften vurderes også at være øget blandt lystfiskere. De vil gerne investere i udstyr fx fluefiskeri, som tidligere var relativt dyrt, men som nu har fået en større udbredelse. I forlængelse heraf peges der på, at lystfiskeri i stigende grad er omgærdet af en øget personificering, som også afspejler sig i fremvisningen af egen fangst mv. fx på de sociale medier. Med andre ord er blogs, fora og sites med lystfiskeri som omdrejningspunkt vigtige adgangsveje for at nå denne målgruppe, da det også er herigennem, at viden og erfaring med fiskepladser bliver delt. Heri ligger også: Et motiv, som relaterer sig til at opnå anerkendelse i lystfiskermiljøet. En tendens til at flytte fællesskabet ud af foreningslivet, hvilket kan få negative konsekvenser for arbejdet med vedligehold og udvikling af fiskestedernes kvalitet. Ovenstående tendens synes at falde i tråd med, at nye generationer af lystfiskere er på vej ind (se ovenfor), og det kan antages, at de har andre generelle præferencer til et aktivt fritids- og ferieliv. 9 http://surfcastingklub.dk/display.asp?id=8 og http://www.deutscher-meeresangler-verband.de/berichte/brandungsangeln/ 10 http://www.deutscher-meeresangler-verband.de/berichte/damenangeln/ 22

I forhold til de billeder, der tegnes af de praktiserede fiskeformer i Tabel 5.3, er tendenserne, at: Tyske lystfiskere i Danmark synes mere orienteret mod søer og åer (Jensen, Nissen, Olsen, & Boesen, 2010): o Fiskeri ved vandløb (60 pct.). o Fiskeri ved søer (45-50 pct.). o Kystfiskeri (28-30 pct.). o Put & Take (26 pct.): Den relativt høje andel skyldes bl.a., at denne form for fiskeri er forbudt i Tyskland. Hollændere er ifølge interviewudsagn optaget af: o Catch and release, som praktiseres af hovedparten af lystfiskerne, se også (Hurkens & Tisdell, 2004). o Sportsfiskerier fx med fluefiskeri og ved udenlandsrejser. Der er især interesse for laks og ørreder. Svenskere er ifølge interviewudsagn og (Fiskeriverket, 2008) optaget af: o Catch and Release, som tillige er reguleret i Sverige i forhold til, hvad og hvor meget den enkelte må fange. o Fluefiskeri bl.a. ved, at udstyret er blevet relativt billigere. o Fiskeri fra båd. Nordmænd foretrækker ifølge interviewudsagn de norske fiskevande: o Fluefiskeri er blevet udbredt bl.a. ved at udstyret er blevet relativt billigere. o Fiskeri fra båd. Ovenstående synes ikke blot at bekræfte en form for specialisering, men også en koncentration indenfor kystfiskeri især med fokus på spinnefiskeri, hvor tyskere fremstår som undtagelsen med en betydelig andel af fiskeri ved søer og åer. 5.6. Lystfiskernes bidrag til samfundsøkonomien Der foreligger få og ikke umiddelbart sammenlignelige undersøgelser af den samfundsøkonomiske værdi af lystfiskeri. En landsdækkede undersøgelse fandt, at lystfiskere (danske som udenlandske) i 2008 skabte en samlet omsætning på 2,9 mia. kr. (direkte som indirekte forbrug. Dvs., at overnatning fx også er inkluderet) med en deraf afledt beskæftigelseseffekt på 2.473 personer (cobsen, 2010). Region Syddanmarks andel af den samlede omsætning skabt af lystfiskeri er 28 pct. svarende til 804 mio. kr., se Tabel 5.4. Hovedparten af denne omsætning stammer fra danske lystfiskere (668 mio. kr.), mens 136 mio. kr. kan henføres til udenlandske turister. Ved at tage afsæt i data fra Turistundersøgelsen 2011 (VisitDenmark) og i antallet af Heavy-lystfiskere bliver det årlige forbrug 277 mio. kr. Opgørelsesmetoden spiller således en stor rolle i opgørelsen over forbruget. Samlet giver dette dog en god indikation på lystfiskernes forbrug i Region Syddanmark. 23

Tabel 5.4: Danske og udenlandske lystfiskeres forbrug i 2008, mio. kr. (direkte og indirekte omkostninger) Danske lystfiskere Udenlandske lystfiskere I alt Hovedstaden 16% 1% 14% Sjælland 24% 6% 22% Syddanmark 27% 36% 28% Midtjylland 22% 45% 25% Nordjylland 12% 11% 11% Hele landet I alt 100% 100% 100% Mio. kr. 2475 376 2851 Note: Bergenet ud fra en opdeling af lystfiskere efter Hardcore- og Softcore-lystfiskere. Kilde: (cobsen, 2010). Blandt de danske lystfiskere går knap 10 pct. af forbruget til overnatning og 5 pct. til restaurantbesøg mv. Hovedparten af forbruget er dog direkte relateret til det at udøve lystfiskeri (COWI, 2010). Indsnævres fokus til kun at omfatte de lystfiskere, som er på ferie mens, de fisker, og til de udgifter, de har under ferien, bliver billedet anderledes. Den ferierende lystfisker vil således bruge langt mere på overnatning og restaurant henholdsvis ca. en tredjedel og ca. 10 pct. af døgnforbruget (Danmarks Turistråd, 1999). En senere undersøgelse fra 2010 finder samme mønster, hvor den ferierende lystfisker bruger ca. 27 pct. på overnatning og 12-13 pct. på restaurantbesøg (cobsen, 2010). Her er der dog regionale forskelle, idet den ferierende lystfisker i Region Syddanmark blot bruger ca. 10 pct. på overnatning og ca. 13 pct. på restaurant. Som nævnt i afsnit 4 er der flere Heavy-lystfiskere på østkysten, og de har færre overnatninger. I forlængelse heraf har Region Syddanmark antageligt også flere endagsturister fra Tyskland, hvilket afspejles i det relativt lavere forbrug på overnatning. At Danmark også er attraktiv for nordtyske lystfiskere på endagsture bekræftes af interviewudsagn. Tabel 5.5: Danske lystfiskeres forbrug (inklusive direkte og indirekte forbrug) efter lystfiskertyper Gns. årligt forbrug på fiskeri Andel af indkomsten, der går til lystfiskeri Andel af alle lystfiskere Lystfisker i naturen 6915 2,3% 30% Ud for at fange fisk 4643 1,5% 24% Hyggefiskeri med venner og familie 310 0,1% 24% På tur når solen skinner 1025 0,3% 13% Det aktive lystfiskerliv 10115 2,8% 9% Total 4015 1,3% 100% Kilde: (COWI, 2010). Størrelsen af den enkelte danske lystfiskers forbrug afhænger af, hvor dedikeret lystfiskeren er. Jo mere aktiv des større er forbruget. De aktive lystfiskere har et årligt forbrug på ca. 10.000 kr., se Tabel 5.5. Hertil kommer, at det er trollingfiskeri og havfiskeri, som giver anledning til et forbrug over gennemsnittet. Det er samtidig værd at påpege, at forskellige typer af lystfiskeri tiltrækker personer med forskellige økonomiske forudsætninger, se Tabel 5.6. 24

Tabel 5.6: Typer af lystfiskere og deres indkomst og forbrug på lystfiskeri Kilde: (COWI, 2010). Der foreligger ikke undersøgelser, der kan belyse udviklingen i lystfiskernes forbrug. Men interviewudsagn indikerer en større købekraft ikke blot i Danmark, men også i vores nabolande. I 2000 var det gennemsnitlige forbrug for lystfiskere i de nordiske lande nogenlunde på niveau (Tovivonen, 2000), og ud fra interviewudsagn må det formodes, at dette stadig er tilfældet. 5.7. Motiver og ønsker Set på tværs af flere lande er det som helhed en relativ lille andel af samtlige turister, som har lystfiskeri som en interesse. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at andre ferieformer især familieferie kommer før en egentlig fiskeferie fx med venner og bekendte (Norges Bondelag og Norges Skogeierforbund, 2005). Dette ligger helt i tråd med, at 80 pct. af de danske lystfiskere ønsker at fiske mere, hvor hensynet til familien og arbejdslivet er de største barrierer for et øget aktivitetsniveau (COWI, 2010). Når lystfiskerferie ikke er førsteprioritet, vil det i sidste ende også påvirke det økonomiske råderum, der vil være til at tage på egentlige lystfiskerferier. I det følgende sættes der fokus på lystfiskernes motiver og ønsker i forhold til at fiske. Dette er ikke direkte motiver for at tage på lystfiskerferie, men trods alt en væsentlig indikation på, hvad der driver lystfiskere. 5.7.1. Danske lystfiskere Blandt danske lystfiskere er de vigtigste motiver: Spændingen ved at fange fisk. Muligheden for at stresse af. At mærke vinden og vejret og føle sig i ét med naturen. Desuden skal fiskepladsen være relativt let tilgængelig og kun benyttet af enkelte andre lystfiskere, ligesom naturoplevelsen vægtes højt, og vandkvaliteten skal være god (COWI, 2010). Danske lystfiskere er også villige til betale for at opnå en bedre kvalitet eller for forbedringer ved fiskestederne. Den større betalingsvillighed vedrører først og fremmest større naturoplevelser, bedre vandkvalitet og bedre fangstmuligheder og i mindre grad muligheden for at fange større fisk eller at have lettere adgang til fiskestederne (Fødevareministeriet, 2010). 25

5.7.2. Tyske lystfiskere I valg af fiskested lægger tyske lystfiskere vægt på (Jensen, Nissen, Olsen, & Boesen, 2010): Mulighederne for lystfiskeri Mulighederne for at slappe af Kort afstand til ferielandet. Derfor er der i Danmark er en overvægt af nordtyskere. Muligheder for at opleve noget nyt, dvs., at lystfiskere ofte skifter mellem forskellige ferielande. Hensynet til den korte rejseafstand til feriemålet begunstiger øjensynligt Danmark, idet Danmark for tyske lystfiskere er det største rejsemål for ferier med lystfiskeri som aktivitet efterfulgt af Norge (henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af samtlige rejser) (Norges Bondelag og Norges Skogeierforbund, 2005). 11 Dette billede kan meget vel have ændret sig frem til i dag og vil givetvis ændre sig fremover bl.a. set i lyset af, at man i Sverige har sat strategisk fokus på at udvikle feriemarkedet for lystfiskeri (Jordbruksverket och Havvattensmyndigheten, 2013). De tyske lystfiskere rejser typisk sammen med andre. 40 pct. rejser med familien, 30 pct. rejser med venner, og 20 pct. rejser alene. I grupper bestående af venner fisker 60-70 pct. Tallet er væsentligt lavere for familiegrupper, og det stiller krav til aktiviteter til den ikke-fiskende del af gruppen. I en undersøgelse er tyske turister også blevet bedt om at vurdere fiskepladserne i en række forskellige lande. Som det ses af Tabel 5.7, rangeres fiskepladserne i Danmark lavere end i Sverige og i Norge, mens Danmark er på niveau med eller bedre end Holland og Frankrig. Tabel 5.7: Tyske lystfiskeres vurdering af fangstpladser i en række udvalgte lande Kilde: (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010). Hvad angår betalingsvillighed har tyske lystfiskere stort set de samme præferencer som danske lystfiskere dog med et lidt større fokus på bedre fiskevandskvalitet (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2010) og (Jensen, Nissen, Olsen, & Boesen, 2010). Ovenstående billede af motiver for at tage på lystfiskerferie bekræftes i en undersøgelse om tyske lystfiskere i Midtjylland, hvor der til valg af fiskested kan tilføjes kort afstand mellem overnatning og fiskested (Midtjysk Turisme, 2010). 11 Uklar kilde, men øjensynlig: Marine Institute (2000): Overseas Angling Tourism. An overwiew of the potential market from Britain, France and Germany ; Irland. 26