1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed og sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Strakspåbud Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent. Påbud med frist Et påbud med frist indebærer, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet inden fristens udløb. Arbejdstilsynet vil fastsætte en frist, der er lang nok til at sikre, at virksomheden får den fornødne tid til at finde en god og holdbar løsning på problemet. Undersøgelsespåbud ( 21 påbud) Virksomheden kan få et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, eller som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i fx en branche. Påbuddet indebærer, at virksomheden skal foretage undersøgelser, udtage prøver eller gennemføre besigtigelser for at konstatere, om arbejdsforholdene er forsvarlige. Hvis virksomheden får et påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Undersøgelsespåbud kaldes også 21-påbud, fordi reglerne om undersøgelsespåbud er fastsat i 21 i arbejdsmiljøloven. Afgørelser om psykisk arbejdsmiljø En afgørelse om psykisk arbejdsmiljø betyder, at Arbejdstilsynet har konstateret, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø på virksomheden. Ved afgørelsen får virksomheden mulighed for at løse problemet selv ved at forelægge en tids- og handlingsplan for løsningen for Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet kan godkende tids- og handlingsplanen, får virksomheden mulighed for selv at løse problemet inden for en frist. Hvis problemet herefter ikke er løst, får virksomheden et rådgivningspåbud. Hvis virksomheden ikke indsender en tids- og handlingsplan eller hvis Arbejdstilsynet vurderer, at virksomheden ikke selv kan løse problemerne får virksomheden påbud om at løse problemerne samt påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå sig
2 med at løse problemerne inden for en frist. Rådgiveren skal desuden hjælpe virksomheden med at revidere arbejdspladsvurderingen (APV) med henblik på at forebygge lignende problemer i fremtiden. Rådgivningspåbud (se bilag) Afgørelser uden påbud Hvis en virksomhed bringer en overtrædelse i orden, efter at Arbejdstilsynet har været på besøg, men inden påbuddet er sendt til virksomheden, kan Arbejdstilsynet ikke afgive et påbud. I denne situation vil virksomheden i stedet for modtage en afgørelse om, at der er konstateret en overtrædelse, da Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg. Virksomheden vil samtidig få at vide, at den ikke skal foretage sig yderligere, da forholdet er bragt i orden. Administrative bøder Virksomheden kan få en administrativ bøde, hvis der er tale om grove materielle overtrædelser af tydelige og alment velkendte områder af arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet udsteder kun administrative bøder, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret og ikke beror på et skøn. En administrativ bøde er et tilbud til virksomheden om, at den kan afslutte sagen, hvis den betaler bøden inden fristens udløb. Virksomheden har altså ret til ikke at betale bøden, men Arbejdstilsynet vil i så fald indstille virksomheden til retslig tiltale efter betalingsfristens udløb. Politianmeldelse Virksomheden kan blive meldt til politiet, hvis der er tale om en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven eller hvis den ikke retter sig efter Arbejdstilsynets påbud. Politiet kan efterfølgende rejse tiltale mod virksomheden. Det er anklagemyndigheden, der bestemmer, om der skal rejses tiltale mod virksomheden, og det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden. Overtrædelse af arbejdsmiljøloven straffes normalt med bøde, men kan i særligt grove tilfælde medføre frihedsstraf. Tilbagemelding En virksomhed, der har fået et påbud med frist, et strakspåbud, et forbud eller en administrativ bøde, har pligt til - inden fristens udløb - at meddele Arbejdstilsynet, hvordan den har løst de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst Arbejdstilsynet afgørelse. Arbejdstilsynet kan aflægge et eller flere uanmeldte kontrolbesøg på virksomheden for at sikre sig, at problemerne er løst tilfredsstillende. Vejledning Virksomheden kan få en vejledning, hvis der er arbejdsmiljøforhold på virksomheden, som bør justeres, men hvor Arbejdstilsynet ikke finder, at der er grundlag for at træffe en afgørelse.
3 Vejledning sker fortrinsvis ved, at den tilsynsførende henviser til Arbejdstilsynets trykte vejledningsmateriale, men den kan også afgives mundtlig eller skriftligt i forbindelse med et tilsyn. Vejledninger er ikke retligt bindende for virksomheden, men er alene information om arbejdsmiljøreglerne eller anbefalinger til, hvordan et bestemt arbejdsmiljøproblem kan forbedres.
4 Rådgivningspåbud Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse et eller flere af dens arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsmiljørådgiverens opgaver Arbejdsmiljørådgiverens opgave er at hjælpe virksomheden med at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. Rådgiveren skal desuden hjælpe virksomheden med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Rådgiveren skal derfor bl.a. bistå virksomheden med at indarbejde løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproblemer i dens arbejdspladsvurdering (APV). Forskellige typer af rådgivningspåbud Der er tre typer af rådgivningspåbud, som gives ved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser, rådgivningspåbud ved mange overtrædelser og rådgivningspåbud ved gentagne overtrædelser. Herudover er der et rådgivningspåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, hvor der ikke er en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Mange eller komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer En virksomhed kan få et rådgivningspåbud, hvis den har et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, eller hvis den har mange arbejdsmiljøproblemer. Læs mere om: Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige overtrædelser Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø En virksomhed kan få et påbud om at bruge en arbejdsmiljørådgiver til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Der sker, hvis Arbejdstilsynet har en begrundet mistanke om, at der er problemer med virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Læs mere om: Rådgivningspåbud om undersøgelse af psykiske arbejdsmiljøforhold Gentagne overtrædelser En virksomhed (juridisk enhed) kan få et rådgivningspåbud, hvis den har fået 15 afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen i mindst to forskellige produktionsenheder. Læs mere om: Rådgivningspåbud ved gentagne overtrædelser Bygherrer En bygherre kan få et rådgivningspåbud, hvis bygherren ikke har opfyldt sin pligt til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed. Læs mere om: Rådgivningspåbud til bygherrer om komplekse og alvorlige overtrædelser
5 Rådgivningspåbud ved komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer En virksomhed kan få et rådgivningspåbud, hvis den har en eller flere komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Arbejdsmiljørådgiverens opgave er bl.a. at hjælpe virksomheden med at løse det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der har udløst rådgivningspåbudet. Rådgiveren skal også hjælpe virksomheden med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og med at forebygge, at arbejdsmiljøproblemerne gentager sig. Løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproblemer skal derfor indarbejdes i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Sådan efterkommer man et rådgivningspåbud Virksomheden skal selv indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivningsforløbet og selv betale for rådgivningen. Rådgiveren skal være autoriseret til at rådgive om det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der har udløst rådgivningspåbudet - det kan fx være støj eller ergonomi. Sikkerhedsorganisation skal inddrages i rådgivningsforløbet. Hvis virksomheden ikke har pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, skal medarbejderne inddrages. Når påbudet er efterkommet, skal rådgiveren udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan rådgivningspåbudet og det eller de afgørelser, der førte til rådgivningspåbudet, er efterkommet. Redegørelsen skal også oplyse om, hvordan sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne har været inddraget, og om hvordan virksomheden - bl.a. ved hjælp af sin APV - kan forebygge, at der opstår tilsvarende problemer. Rådgiveren skal påtegne virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet.
6 Rådgivningspåbud ved mange overtrædelser En virksomhed kan få et rådgivningspåbud, hvis den har fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne i den samme produktionsenhed. Fem eller flere overtrædelser af reglerne er et udtryk for, at virksomheden generelt har problemer med at løfte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Virksomheden skal derfor bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe med at løse de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der har udløst rådgivningspåbudet. Rådgiveren skal også hjælpe virksomheden med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og med at forebygge, at arbejdsmiljøproblemerne gentager sig. Løsningen af de konkrete arbejdsmiljøproblemer skal derfor indarbejdes i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Sådan efterkommer man et rådgivningspåbud Virksomheden skal selv indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivningsforløbet og selv betale for rådgivningen. Rådgiveren skal være autoriseret til at rådgive om de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst rådgivningspåbudet. Sikkerhedsorganisation skal inddrages i rådgivningsforløbet. Hvis virksomheden ikke har pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, skal medarbejderne inddrages. Når rådgivningspåbudet er efterkommet, skal rådgiveren udarbejde en redegørelse med en række oplysninger. Det vil bl.a. være oplysninger om, hvordan påbudene er efterkommet, hvordan sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne har været inddraget, og om hvordan virksomheden - bl.a. ved hjælp af sin APV - kan forebygge, at der opstår tilsvarende problemer. Rådgiveren skal påtegne virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet.
7 Rådgivningspåbud om undersøgelse af psykiske arbejdsmiljøforhold En virksomhed kan få et påbud om at bruge en arbejdsmiljørådgiver til at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Der sker, hvis Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, at der er problemer med virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Virksomheden skal altså bruge en arbejdsmiljørådgiver, selv om der ikke er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Sådan efterkommer man et rådgivningspåbud om undersøgelse af psykiske arbejdsmiljøforhold Virksomheden skal selv indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver og selv betale for den undersøgelse, som rådgiveren foretager. Rådgiverens opgave er at undersøge arbejdsmiljøet i virksomheden for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer. Når undersøgelsen er afsluttet, skal rådgiveren redegøre for forholdene på virksomheden. Arbejdstilsynet vurderer herefter, om der er tale om en overtrædelse af reglerne om psykisk arbejdsmiljø.
8 Rådgivningspåbud ved gentagne overtrædelser En virksomhed (juridisk enhed) kan få et rådgivningspåbud, hvis den indenfor en periode har fået 15 eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Der er tre betingelser, som skal være opfyldt, for at virksomheden får et rådgivningspåbud: Overtrædelserne skal være konstateret i mindst to produktionsenheder under den samme juridiske enhed. Overtrædelserne skal være konstateret inden for en periode på 6-12 måneders varighed. Overtrædelserne skal dreje sig om samme emne, fx støj eller ergonomi. Arbejdsmiljørådgiveren skal hjælpe virksomheden (den juridiske enhed) med at kortlægge sikkerhedsorganisationens arbejde og med at fastsætte arbejdsgange og rutiner for sikkerhedsorganisationen. Formålet er at gøre sikkerhedsorganisationen i stand til at tager initiativer, der sikrer, at ensartede arbejdsmiljøproblemer løses på tværs af produktionsenhederne. Sådan efterkommer man et rådgivningspåbud Virksomheden skal selv indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivningsforløbet og selv betale for rådgivningen. Rådgiveren skal være autoriseret til at rådgive på alle fem områder, da denne type af rådgivere også er autoriserede til at rådgive indgående om virksomhedens egenindsats. Sikkerhedsorganisation skal inddrages i rådgivningsforløbet. Hvis virksomheden ikke har pligt til at oprette sikkerhedsorganisation, skal medarbejderne inddrages. Når rådgivningspåbuddet er efterkommet, skal rådgiveren udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan rådgivningspåbudet er efterkommet, og hvordan sikkerhedsorganisationen eller medarbejderne har været inddraget. Derudover skal redegørelsen indeholde oplysninger om, hvad virksomheden har gjort for at sikre, at dens sikkerhedsorganisation fremover tager initiativer, der sikrer, at arbejdsmiljøproblemer løses på tværs af virksomhedens produktionsenheder. Rådgiveren skal påtegne virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet.
9 Rådgivningspåbud til bygherrer ved komplekse og alvorlige overtrædelser En bygherre kan få et rådgivningspåbud, hvis virksomheder, der arbejder på byggepladsen, overtræder arbejdsmiljøreglerne, og hvis arbejdsmiljøproblemerne skulle have været forebygget i den plan for sikkerhed og sundhed (byggepladsplan), som bygherren er ansvarlig for at udarbejde inden byggeriets start. Arbejdsmiljørådgiveren skal bistå bygherren med at rette op på manglerne i byggepladsplanen og med at fastlægge rutiner, der sikrer, at fremtidige byggepladsplaner lever op til reglerne. Sådan efterkommer man et rådgivningspåbud Bygherren skal selv indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivningsforløbet og selv betale for rådgivningen. Rådgiveren skal være autoriseret til at rådgive om det eller de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst rådgivningspåbudet. Rådgiveren skal udarbejde en redegørelse, der skal indeholde oplysninger om, hvordan rådgivningspåbudet og påbudet om plan for sikkerhed og sundhed er efterkommet. Redegørelsen skal endvidere oplyse om de initiativer, der er sat i værk for at sikre, at bygherren, hvis han på ny er ansvarlig for udarbejdelse af en plan for sikkerhed og sundhed, udarbejder en plan, der ikke indeholder væsentlige mangler. Rådgiveren skal påtegne virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet.