Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens



Relaterede dokumenter
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Observation af smerter hos patienter med demens

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig eller på aflastningsophold.

CPOP-dag. Line Kjeldgaard Pedersen Ph.D studerende og Kursist i Ortopædkirurgi

Pause fra mor. Kære Henny

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

Smerte og træthed. Limb Girdle Kursus d. 3. november Lone Knudsen, psykolog Ulla Werlauff, fysioterapeut RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

BEHANDLING AF ANGST, PANIK OG ALMINDELIGE FOBIER

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Denne profil tilhører:

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Indsatspakker vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

NOVELLE VERDEN IFØLGE FREDERIKKE 58

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

oplevelse Hvad er smerte (ikke)? ter.d k Når smerte ikke svarer til nociception bliver vores kliniske modeller sat på en prøve

Indeni mig... og i de andre

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Samtale med ældre i sorg. Conny Hjelm Center for Diakoni og Ledelse

Silkeborg, Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Før du går til lægen

Funktionelle Lidelser

Skulderøvelser Træningsprogram

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Kommunikation. 19. januar Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony.

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Undgår du også tandlægen?

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Tale til samråd i SOU den 31. oktober 2014.

ADHD Konflikthåndtering

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Eksamensangst, farvel og tak!

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Velkommen til undervisning.

Sygeplejefaglig udredning for Nancy Test Berggren AFLASTNING DAG- OG TRÆNINGSCENTERET 4840 Nørre Alslev

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d

WORKSHOP. Psykologisk smertebehandling - hvad er det? - og hvordan bruger jeg det i min hverdag? Janne Høgh, cand. psych. aut. 4.

Flygtninge med traumer

Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis

Marmelademaden. Jonas B. P. Præstegaard. (3. Udkast) Med minimal kinematografiske notater.

Langvarige rygsmerter

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Psykologisk smertehåndtering af kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

At tale om det svære

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

Hvem er jeg? Hvad skal vi de næste 25 minutter 25/10/12. Samarbejde med pårørende et lederansvar? Neuropsykolog

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Håndtering af den svære samtale

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d

SCL R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

Emotionel modtagelighedsanalyse

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

NCS-R NOCICEPTION COMA SCALE-REVISED. Scoring guideline

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Robotstøvsuger på plejehjem og botilbud

Sparring skal forebygge vold

Kroniske smerter i bevægeapparatet

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Fysioterapeut Sisse Berner

12-årige Annas bedste veninde fortæller dig, at Anna bliver slået derhjemme. Hvad siger du til Annas veninde? Hvad vil du gøre?

personlighedsforstyrrelser

Smerter. Hvad er det? Og hvad kan jeg gøre?

Min mor eller far har ondt

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Transkript:

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk)

Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt blev sat i gang Afprøvning af MAI-10 smerte- observations-skema skema Hvordan gik det? Kan det bruges?

Hvad er smerter? En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse (IASP grundlagt 1973)

Hvor stort er problemet? 83 % af samtlige plejehjemsbeboere oplever regelmæssigt smerte i én eller anden grad Smerteoplevelsen kan resultere i: - inaktivitet - depression - dårlig livskvalitet

Demens og smerter Ikke-demente, får 3 gange mere smertestillende medicin end demente.. Betyder det, at demens beskytter én mod smerter? Er demenssygdom smertelindrende?

Demens og smerteplager: Knoglesmerter, ledsmerter, muskelsmerter Kræft / uopdaget kræft (occult( occult) Neuropatier såsom Herpes Zoster Traumer Indre smerter/plager Tidligere kroniske smertetilstande Psykiske smerter ubearbejdet sorg

Hvad er udfordringen? Demente har ingen forståelse, erindring eller forventninger i forhold til smerte De mangler ord/sprog til at beskrive deres smerter

Hvad er udfordringen? Det kan være svært at vurdere om det er smerter eller noget helt andet De vænner sig til at have ondt Demente undgår smertefulde bevægelser

Smerteadfærd hos demente: Depression, isolation Angst, panik Uro, vandring Råben, gentagne handlinger Hallucinationer Ændret døgnrytme

Er plejemedarbejderne gode nok til at observere og vurdere smerter hos demente? Ja, de kender den demente bedst De er eksperterne De har en nøgleposition

Er det ikke et problem at vi vurderer andre menneskers smerter? Det er kontaktpersonens subjektive vurdering og tolkning Begrænset faglig viden/stor faglig viden omkring smerteadfærd og smertesymptomer Farvet af egen smertetærskel Farvet af holdning til smertelindring generelt Farvet af holdning til beboeren Men de er aldrig alene om at vurdere smerten

Hvor mange beboere tror du har smerter i én eller anden grad? 0 < 5 ml. 5-105 ml. 10-15 15 ml. 15-20 Alle Afd. X 21 bb. 0 10 % 10 % 30 % 40 % 10 % Afd. Y 26 bb. 0 0 16 % 50 % 34 % 0

Hvad ser du? Ændring i adfærd. Ansigtsudtryk. Uro. Aggressivitet. Er opfarende. Hun vil ikke hjælpes. Kan finde på at slå og skælde ud Hun siger AV og giver sæt i kroppen. Jeg kan se, at det gør ondt når hun rejser sig op, sætter sig ned osv. Jeg kan se en anden reaktion end hun plejer

Hvad ser du? Hun siger det med ord eller ansigtsudtryk Hun er urolig og klagende Hvis han vil sige noget, men ikke kan udtrykke sig, bliver sur eller vred og måden han bevæger sig på Jeg kan se en anden reaktion end hun plejer Hun viser uro, ser forpint ud, sveder, giver sig ved forflytning eller vask og pleje

Hvad ser du? Udtrykker det med ord. Ansigtstrækninger. Halter. Undgår visse ting. Kan ikke løfte arme eller ben Sort tale. Peger på noget andet udenfor sig selv eller på sig selv Adfærd. Øjne. Siger det selv Peter har jo synlige skavanker i bevægeapp.. og hvis han ikke giver lyd eller jeg ikke kan se noget i hans ansigt så må han have ondt

Hvad ser du? Jeg ved det bare.. Jeg kender det jo fra mig selv

MAI - 10 Mobilitet Adfærd Intensitet 10 angiver, at der er 10 punkter, der skal observeres og vurderes

Lyde: AV!, det gør ondt, stønnen, råben, klagen, gisp, skrig Pas på! Du kan ikke stole på det Afasi, gentagelser, et andet sprogbrug

Udtryk: Grimasser, rynker panden, strammer læberne, lukker øjnene Pas på! Rynker, huden, gebisset, lammelser, M. Parkinson Gentagelser, vaner Angst

Forsvar: Stivner, forsvarer sig, skubber os væk, klamrer sig, slår ud efter os, river, bider Pas på! Immobilitet, lammelser Kontrakturer, Morbus Parkinson Angst Utryghed / uforståenhed over hvad der sker

Hvordan gik det? Kan det bruges? Hvor mange havde smerter? Hvor mange fik smertestill. medicin? Hvad var den gn.snitlige smertescore? Hvor mange fik slet ikke smertestill. medicin? Afd. X 65 % 75 % 1,3 3 Afd. Y 73 % 61 % 3 7

Hvordan gik det? Kan det bruges? Hvad er den gennemsnitlige alder på medarbejderne? Har du eller har du haft smerter selv? Afd. X 32 38 % Afd. Y 45 87 %

Hvordan gik det? Kan det bruges? Man blev mere observerende Det var nemt at bruge Det var sjovt vi grinede sammen Beboerne kunne godt lide det Orla syntes det var sjovt at lave Kaptajn Jespersen gymnastik Jeg opdagede, at Gerda kunne mere end jeg troede

Hvordan gik det? Kan det bruges? Det tog ikke lang tid Det var nemt at guide dem i øvelserne Jeg blev overrasket over, hvor meget Alice forstod Det var nemt. 10! Det er rart med noget på tryk Det burde bruges til alle nyindflyttede beboere

Hvordan gik det? Kan det bruges? Vi gentog skemaet hos enkelte beboere Vi brugte også skemaet hos ikke-demente Vi identificerede ikke-smertelindrede beboere Vi ændrede tidspunkterne for smertestillende medicin Vi kan nu lokalisere smerte langt bedre Vi har nu et formelt arbejdsredskab til screening af samtlige beboere

Tak fordi I lyttede