Indhold. Vedtagelsesdato Kommuneplan 2005 er vedtaget af Hvidovre Kommunalbestyrelse den 13. december 2005.

Vedtagelsesdato Kommuneplan 2005 er vedtaget af Hvidovre Kommunalbestyrelse den 13. december 2005. Kommuneplan 2005 Kommuneplanen er udarbejdet af Hvidovre Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, byplankonsulenter, arkitekter MAA. Layout Hasløv & Kjærsgaard Fotos Hasløv & Kjærsgaard, Teknisk Forvaltning, InfoPlus og fotograf Ebbe Forup. Luftfotos JW Luftfoto kitser Hasløv & Kjærsgaard Kort og grafik Teknisk Forvaltning med rådgivning og bistand fra Hasløv & Kjærsgaard. Der er brugt kortgrundlag fra KM, som har ophavsret på matrikelkort og Kort10/vektor. Januar 2006 Indhold Hovedstruktur side Forord 3 Indledning 4 Mål for Kommuneplan 2005 5 Hvidovre Kommune 8 Hovedstruktur 9 tationsnære områder 13 Boliger og befolkning 15 Byfornyelse og byomdannelse 20 - Nye byrum 21 - Arkitektur og bevaring 24 - Kolonihaver 26 Erhverv og beskæftigelse 28 Detailhandel 31 Offentlig service Tilbud til børn, unge og ældre 35 Grønne områder - Den Grønne Kile 40 Trafik 46 Forsyning 48 Lokal Agenda 21 50 Rammer for lokalplanlægning Indledning 51 Generelle rammebestemmelser 52 pecielle rammebestemmelser 54 Bilag By- og landzonekort Arkitektur og bevaring Bevaringsværdige bygninger Detailhandel - Centerafgrænsninger Detailhandel Erhvervsgruppering

Hovedstruktur, side 3 Forord Kommunalbestyrelsen har den 13. december 2005 vedtaget Kommuneplan 2005 endeligt. Vedtagelsen er sket efter en offentlig høring af forslaget til Kommuneplan 2005, der foregik i perioden fra den 3. august til den 28. september 2005. I løbet af høringsperioden afholdt vi den 7. september 2005 borgermøde om kommuneplanforslaget. Ved udløbet af den offentlige høring havde vi modtaget 23 høringssvar samt to indlæg på debatforum om kommuneplanforslaget på kommunens hjemmeside. Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at takke de borgere, der har deltaget i debatten, og som på den måde har været med til at præge planlægningen af Hvidovres fremtidige udvikling. Af et notat om de indkomne høringssvar, debatindlæg samt borgermødet kan man læse et resumé af høringssvarene og se, hvordan indholdet i disse er blevet vurderet af Teknisk Forvaltning og behandlet af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2005. Det bliver et vigtigt og spændende arbejde i de nærmeste år at få de overordnede hensigter og rammer i kommuneplanen bearbejdet i nye helhedsplaner og lokalplaner, der mere detaljeret skal styre og igangsætte udviklingen i vores by. For i sidste ende er det afgørende jo, hvordan vi får omsat visionerne til virkelighed. Jeg ser frem til, at også mange af kommunens borgere og erhvervsdrivende vil deltage i det kommende planlægnings- og udviklingsarbejde. Med venlig hilsen Britta Christensen borgmester om et resultat af den offentlige høring foretog Kommunalbestyrelsen ved den endelige vedtagelse en række ændringer i planen i forhold til det fremlagte forslag. I et notat om vedtagne ændringer i Kommuneplan 2005 kan man læse nærmere om disse ændringer. Kommunalbestyrelsen skal nu til at udnytte de nye muligheder, som kommuneplanen giver, så Hvidovre Kommune kan videreudvikles til at blive et endnu bedre sted at bo og arbejde.

Indledning Kommunalbestyrelsen skal i følge Planloven i første halvdel af hver valgperiode vurdere, om kommuneplanen skal: revideres som helhed delvis revideres for særlige temaer eller geografiske områder eller genvedtages, som den er. Kommunalbestyrelsen besluttede den 14. juni 2005, at Kommuneplan 1995-2005 skulle revideres delvis. Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvordan planen skulle revideres, fremgår af Planstrategi 2003, som ligger på kommunens hjemmeside. Kommuneplanen er udarbejdet som en digital kommuneplan. Et redskab, der giver et godt overblik over den gældende planlægning, som er let at anvende, og som er umiddelbart tilgængeligt for politikere, borgere og andre interesserede. Planen vil løbende blive ajourført, efterhånden som Kommunalbestyrelsen vedtager kommuneplantillæg. I bilaget med kommuneplantillæg vil det komme til at fremgå, hvordan rammebestemmelserne var før, og hvad der gælder fremover for det pågældende område. På denne måde kan man hele tiden følge med i kommunens udvikling og følge de ændringer, der sker i kommuneplanen. Kommuneplanens formål er at fastlægge de overordnede rammer for kommunens udvikling. Planen skal være i overensstemmelse med lands- og regionplanlægningen. Kommunalbestyrelsen skal virke for at gennemføre planen. Kommuneplanen er først bindende for borgerne, når planens bestemmelser er indarbejdet i lokalplaner. I kommuneplanen er der indarbejdet målsætninger og uddrag fra relevante planer, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Det drejer sig bl.a. om Lokal Agenda 21 trategi 2004, Hvidovre Kommunes Miljøpolitik, Handlingsplan for Trafik og Miljø, Vandforsyningsplan 2001-2011, Affaldsplan 2001-2012, Varmeforsyningsplan samt Hvidovre Kommunes Erhvervspolitik 2003-2006. I Kommuneplan 2005 behandles en række temaer og områder, som Kommunalbestyrelsen har ønsket at sætte fokus på i den kommende planperiode. Derudover er hovedstruktur og rammedel revideret og justeret, og de hidtil udarbejdede kommuneplantillæg er indarbejdet i planen. Kommuneplanens indhold og opbygning Kommuneplan 2005 for Hvidovre Kommune er opdelt i to hovedafsnit: 1. Hovedstruktur med en række temaer, der indeholder overordnede mål for udvikling og arealanvendelse inden for planperioden 2005-2017. 2. Rammer for lokalplanlægning, der fastlægger bestemmelser for den fremtidige lokalplanlægning af enkeltområder i kommunen. Afsnittet om hovedstruktur indledes med en kort beskrivelse af de overordnede mål for kommuneplanen samt en opgørelse over, hvad der er ændret i forhold til Kommuneplan 1995-2005. Endvidere redegøres for kommunens hovedstruktur samt afgrænsningen af de stationsnære områder. Derefter behandles de udvalgte temaer, som vurderes at få en særlig betydning for kommunens udvikling. For hvert enkelt tema beskrives forudsætninger, status og udvikling. Hovedstruktur, side 4 Afsnittet om rammerne for lokalplanlægning indeholder dels de generelle rammebestemmelser for kommunen som helhed, dels de specielle rammebestemmelser for enkeltområderne. Kommunen er i rammeafsnittet opdelt i fem bydele: Hvidovre Nord, Risbjerg, trandmark, Avedøre og Avedøre Holme. Kommuneplanen indeholder også en række bilag.

Mål for Kommuneplan 2005 Hvidovre Kommune skal i de kommende år videreudvikles som et godt sted at bo, leve og arbejde. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at de bymæssige kvaliteter i Hvidovre skal styrkes. Hvor der er behov for det, skal eksisterende boligområder forbedres og gøres mere attraktive. Der skal sikres et varieret udbud af fritidsmuligheder og der skal sikres udviklingsmuligheder i erhvervsområderne. Kommunalbestyrelsen har opstillet følgende mål for planperioden: MÅL FOR HVIDOVRE OM BOLIGBY Hvidovre skal også i fremtiden være en attraktiv bosætningskommune med gode rammer om dagliglivet og med fokus på følgende kvaliteter: De muligheder som skabes i kraft af kommunens beliggenhed i forhold til København, Hovedstadsområdet, Øresundsregionen og store grønne områder. Gode boligområder med et varieret udbud af boliger for alle aldersgrupper og med forskellige boligtyper og ejerformer. Bykvalitet med gode indkøbsmuligheder. Tilgængelighed til grønne områder. Muligheder for et aktivt kultur- og fritidsliv inden for rækkevidde i dagligdagen og god tilgængelighed til tilbud i hele Hovedstadsområdet. Boligområderne og de rekreative områders værdi skal søges forøget gennem begrænsning af trafikstøj. MÅL FOR HVIDOVRE OM ERHVERVBY Hvidovre skal også i fremtiden være en attraktiv kommune for virksomhederne og deres ansatte. Arbejdspladserne skal fastholdes, og væksten skal styrkes med fokus på, at: Fastholde og tiltrække virksomheder og dermed skabe flere arbejdspladser og et varieret udbud af arbejdspladser. Udvikle fleksibiliteten i erhvervsområderne og udnytte områdernes forskellige potentialer. Tiltrække uddannelsesinstitutioner og undersøge mulighederne for at placere f.eks. erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner i erhvervsområderne. KOMMUNEPLANEN TEMAER Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Planstrategi 2003 sættes der i Kommuneplan 2005 fokus på fire udvalgte temaer og områder. Byfornyelse og byomdannelse Byfornyelse og byomdannelse er opdelt i følgende emner: Boliger og befolkning, heri indgår deltemaet Muligheder for flere boliger. Byfornyelse og byomdannelse, herunder indgår deltemaerne Nye byrum, Arkitektur og bevaring og Præstemosen, sidstnævnte under overskriften Kolonihaver. Offentlig service, heri indgår deltemaet Tilbud til børn, unge og ældre. Erhverv og beskæftigelse, heri indgår deltemaet Udviklingsmuligheder i erhvervsområderne. Trafik og miljø Temaet Trafik og miljø omfatter tre afsnit: Trafik Forsyning Lokal Agenda 21 Detailhandel Temaet Detailhandel omfatter: Grønne områder Teamet Grønne områder omfatter: Hovedstruktur, side 5 Detailhandel, herunder centerstruktur, maksimale butiksstørrelser og rammer for nybyggeri til butikker. Grønne områder, heri indgår deltemaet Den Grønne Kile. REVIION AF KOMMUNEPLAN 1995-2005 Ikke alle de mål, der var opstillet i Planstrategien, var i overensstemmelse med den gældende regionplan. Derfor har Hvidovre Kommune ført drøftelser med Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) omkring nedenstående emner. Der blev opnået enighed følgende, som ville blive optaget i Regionplan 2005, og som var medtaget i forslaget til Kommuneplan 2005: Bredalsparken

Ved Brostykkevej/ Byvej øst for Avedørelejren i Den Grønne Kile blev der udlagt nyt areal til byformål. Det skulle anvendes til erhvervsformål til udvidelse af Filmbyen. For arealer ved Avedøre tadion samt arealerne øst for Byvej i Den Grønne Kile blev der indarbejdet en formulering i Regionplan 2005 om, at der kan åbnes mulighed for, at der kan ske en revurdering af arealanvendelsen i den indre del af kilen. I planperioden vil Hvidovre Kommune udarbejde en helhedsplan, som indeholder kommunens ønsker for området, og som skal forhandles med den overordnede planmyndighed med henblik på ændring af regionplanen på dette punkt. Mulighed for omdannelse af arealer langs tamholmen på Avedøre Holme til kontorfunktioner, undervisning og biotekvirksomheder blev ikke indarbejdet ikke i Regionplan 2005, men der blev indarbejdet en formulering, der tilkendegiver, at der kan overvejes en planmæssig adskillelse mellem erhvervstyper på baggrund af en undersøgelse, som kortlægger virksomhederne i området med henblik på at gennemføre en miljøzonering. Denne undersøgelse vil Hvidovre Kommune gennemføre i planperioden. Råhavnen ved Avedøre Holme blev udlagt til rekreativt grønt område. Nyt centerområde ved Gammel Køge Landevej 256-282 blev tildelt en ramme for butiksudbygning på 3.000 m². Centerområdet Avedøre Holme, Center yd blev tildelt en ramme for butiksudbygning på 3.500 m² i alt. Miljøministeriet gjorde imidlertid indsigelse mod udlægget af nye erhvervsarealer til udvidelse af Filmbyen øst for Avedørelejren ved Byvej/ Brostykkevej. Arealudlægget er derfor blevet udtaget af såvel region- som kommuneplanlægningen. Ved en fejl blev centerområdet Avedøre Holme ikke indarbejdet i regionplanen, hvor alle centerområder over 3.000 m² efter planloven skal udlægges. Centerområdet kan derfor kun fastlægges i kommuneplanen som lokalcenter med en samlet ramme for butiksareal på 3.000 m². Følgende emner kunne der ikke opnås enighed om med HUR, og de er derfor ikke optaget i Regionplan 2005 og heller ikke i Kommuneplan 2005: Arealer til tæt-lav boligbebyggelse ved Kettevej i Den Grønne Kile. Naturgolfbane på Avedøresletten i Den Grønne Kile. Ændringer af hovedstrukturen Hovedstrukturen er ikke ændret væsentligt i forhold til Kommuneplan 1995-2005 inklusive de kommuneplantillæg, som er vedtaget i den forløbne planperiode. Temaerne er ajourført og suppleret med en beskrivelse af, hvad der er sket inden for området siden Kommuneplan 1995-2005 med tillæg blev vedtaget samt den mulige udvikling i planperioden 2005-2017. Ændringer af rammerne Der er med vedtagelsen af Kommuneplan 2005 foretaget følgende ændringer af rammerne for lokalplanlægning for lokalplanlægningen i forhold til indholdet i Kommuneplan 1995-2005: Råhavnen: 5E3 Erhvervsområde: Havneerhverv. Rammen udgår og området overføres til ny ramme 5F3 Rekreation/ Fritidsområde: Rekreativt grønt område. Hovedstruktur, side 6 5D2 Offentligt område. Rammen udgår og området overføres til ny ramme 5F3 Rekreation/ Fritidsområde: Rekreativt grønt område. 5F3 Rekreation/ Fritidsområde: Rekreativt grønt område = Ny ramme. Præstemosen: 1D7 Reserveareal. Rammen udgår/ skifter til ny ramme 1F2 Rekreation/ Fritidsområde: Kolonihaver. 1B27 Tæt-lav og grønt område. Rammen udgår og området overføres til ny ramme 1F2 Rekreation/ Fritidsområde: Kolonihaver. 1D9 kole, idræts- og fritidsanlæg. Rammeområdet ændrer afgrænsning/ indskrænkes og en del overføres til ny ramme 1F2 Rekreation/ Fritidsområde: Kolonihaver. Området ved Dybenskærvej/ Byvej: 4B4 Etagebolig, kontorer. Bestemmelsen om kontoranvendelse udgår. purvegården: 2B2 Etagebolig. Lokalcenter: Butikker. Bestemmelsen om Lokalcenter: Butikker udgår. Ejendommene langs nordsiden af Gammel Køge Landevej, på strækningen mellem Hvidovrevej og Avedøre Havnevej: 3B4 Etagebolig. Erhverv: Butikker, serviceerhverv, benzinsalg, liberale erhverv. Bestemmelsen om butiksanvendelse udgår.

Egevolden vest for Frydenhøjskolen og -hallen: 4B2 Etagebolig samt bestemmelse om max. 400 m² butikker. Bestemmelse om max. 400 m² butikker udgår. Avedørelejren og Filmbyen: 4D15 Boligområde; erhvervsområde; kulturelle formål; undervisnings- og uddannelsesformål; overnatningsanlæg; offentligt område. Rammen udgår og den sydlige del af området - Den Røde By - overføres til ny ramme 4B6 Etagebolig. Det oprindelige indhold/ anvendelsesbestemmelser overføres uændret. Den nordlige del af området Filmbyen overføres til ny ramme 4E7 Erhvervsområde med ændrede bestemmelser i form af indskrænkning i anvendelsen. 4B6 Etagebolig; erhvervsområde; kulturelle formål; undervisnings- og uddannelsesformål; overnatningsanlæg; offentligt område = Ny ramme. 4E7 Erhvervsområde; kulturelle formål; offentligt område; boligområde = Ny ramme. Avedøre tationsby, området ved tore Hus: 4E6 Erhvervsområde: Kontor, lettere industri, handel, undervisning. Rammen udgår og området overføres til/sammenlægges med eksisterende ramme 4C1 Centerområde: Blandet bolig og erhverv. Butikker, kontorer, offentlig og privat service. 4C1 Centerområde: Blandet bolig og erhverv. Butikker, kontorer, offentlig og privat service. Rammeområdet ændrer afgrænsning/sammenlægges med gammel ramme 4E6, der udgår. tationsnærhed: Det er angivet i de specielle rammebestemmelser, når det enkelte rammeområde er beliggende stationsnært. For at tilpasse stationsnærhedsafgrænsningen til hele rammeområder er der foretaget følgende ændringer i opdelingen af eksisterende rammeområder: 2B43 Åben-lav. Rammen ændrer afgrænsning/ indskrænkes og en del overføres til ny ramme 2B44 Åbenlav. 3B47 Åben-lav. Rammen ændrer afgrænsning/ indskrænkes og en del overføres til to nye rammer 3B48 Åben-lav og 3B49 Åben-lav. 2B44 Åben-lav = Ny ramme. 3B48 Åben-lav = Ny ramme. 3B49 Åben-lav = Ny ramme. Detailhandel: I de generelle rammebestemmelser under afsnit C.1 er anført de maksimale butiksstørrelser for butikker henholdsvis i de udpegede centerområder og udenfor centrene. I de generelle rammebestemmelser under afsnit C.2 er angivet rammerne for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i de udpegede centerområder. Centerområde: Det er angivet i de specielle rammebestemmelser, når hele eller dele af det enkelte rammeområde er beliggende i et af de udpegede centerområder. Bevaringsværdige bygninger: Det er angivet i de specielle rammebestemmelser, når der forekommer bevaringsværdige bygninger inden for det enkelte rammeområde. De enkelte bygninger er registreret og vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af Hvidovre Kommuneatlas Byer og bygninger 2000. I kommuneplanen er alle bygninger med en bevaringskarakter på 1-4 på en skala fra 1-9 optaget som bevaringsværdige. Hovedstruktur, side 7 I forhold til kommuneatlasset er der foretaget følgende ændringer: Grenhusene 1-211 og 2-104, der i kommuneatlasset er vurderet som en sammenhængende bevaringsværdig tæt-lav bebyggelse, er i rammeområde 2B22 angivet som bevaringsværdige bygninger. Vigerslev Allé 386A-B, 390A-B, 392A-B, 394A-B og 398-406 er efter en konkret revurdering ikke angivet som bevaringsværdige bygninger. Rækkefølgeangivelse: I de generelle rammebestemmelser under afsnit A.2 er opstillet rækkefølge for udbygningen for henholdsvis ny bebyggelse og byomdannelse. Arealer til sikring af stier: Det er angivet i de specielle rammebestemmelser, når der inden for det enkelte rammeområde skal sikres areal til planlagte, ikke anlagte stier. Jernbaneanlæg København-Ringsted: I de specielle rammebestemmelser for områderne 1E5, 4B21 og 4F8 er optaget bestemmelse om arealreservation til jernbaneanlæg København-Ringsted. KOMMUNALREFORMEN om følge af kommunalreformen bliver mange opgaveområder overflyttet til kommunerne med virkning fra den 1. januar 2007. Inden for den fysiske planlægning vil de vedtagne regionplaner blive ophøjet til landsplandirektiver, som administreres af Miljøministeriet. En stor del af de planlægningsopgaver, som hidtil blev varetaget af Hovedstadens Udviklingsråd og amterne, skal fremover varetages af kommunerne. De fysiske konsekvenser af kommunalreformen er endnu uafklarede, og er derfor ikke indarbejdet i Kommuneplan 2005.

Hvidovre Kommune Hovedstruktur, side 8 Hvidovre Kommune er centralt placeret i Hovedstadsområdet og Ørestadsregionen. Kommunen grænser op til Københavns, Rødovre og Brøndby Kommuner. Kommunens kystlinie ligger ud til Kalveboderne og Køge Bugt. Hvidovre Kommune er et stort set udbygget byområde. Kommunen udgør et areal på 2.485 ha, og der bor ca. 50.000 personer. Kommunen er omgivet af et grønt bælte kaldet 'Den Grønne Hestesko'. Hesteskoen omfatter Avedøresletten og Vestvolden, Mågeparken, trandengen, Lodsparken, Kystagerparken og Vigerslevparken. Rådhuset Gennem kommunen løber en række overordnede veje. De største er Amagermotorvejen, Motorring 3 og Holbækmotorvejen samt Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej. Kommunen er betjent af to -banelinier: Høje Tåstrup Banen og Køge Bugt Banen med tilsammen fem stationer: Hvidovre, Rødovre, Åmarken, Friheden og Avedøre tationer. Vejstruktur, baner, stationer og grøn struktur Hvidovre og nabokommuner

Hovedstruktur, side 9 Hovedstruktur Hovedstrukturen fastholder den hidtidige opdeling i by- og landzone. Dog er der mulighed for, at to arealer i Den Grønne Kile gennem lokalplanlægning evt. kan overføres til byzone. Hovedstrukturen består af en overordnet arealanvendelses- og trafikstruktur. om en del af hovedstrukturen er der sket en afgrænsning af de stationsnære områder. Hvidovre Kommune er en stort set udbygget kommune. Der er tre større ledige arealer tilbage: Et areal ved Dybenskærvej/Byvej, et areal syd for Avedøre tation (Cirkusgrunden) og et areal vest for den fredede del af Rebæk øpark. I kommunen er der et stort udbud af boliger, som er fordelt på forskellige boligtyper. Der er erhvervsområder, hvoraf det største er Avedøre Holme. Endelig er der områder til offentlige formål og grønne områder. tørstedelen af kommunen er beliggende i byzone, men der er stadig en relativ stor del, der er beliggende i landzone, jf. bilag. BEFOLKNINGUDVIKLING Befolkningstallet i Hvidovre Kommune ventes at falde i planperioden. Fra 2004-2017 ventes befolkningstallet at falde fra 49.952 til 49.388. Tallet stiger indtil 2011 for derefter at falde lidt igen. Hovedstruktur (klik på kortet for at se hovedstrukturen i større format)

Hvidovre Kirke BOLIGOMRÅDER I planperioden forventes området Dybenskærvej/ Byvej udbygget med boligbyggeri. Der vil også blive opført nye boliger for unge og ældre. Derudover vil Kommunalbestyrelsen se positivt på ønsker om fortætning af eksisterende boligområder. Desuden vil Kommunalbestyrelsen, under hensyntagen til de eksisterende erhvervsvirksomheder, se positivt på muligheder for hel eller delvis omdannelse til boligformål af de erhvervsområder, som er omgivet af boligområder. BYFORNYELE OG BYOMDANNELE om et led i en samlet planlægning er det muligt at gennemføre byfornyelse og byomdannelse med henblik på at højne områdernes kvalitet eller at muliggøre mere intensive anvendelser. I planperioden vil mulighederne for at gennemføre sådanne initiativer blive undersøgt. Der er udpeget fire byrum, hvor der forventes at ske en byomdannelse i planperioden: Hvidovre Torv Hvidovre Havn Området ved Risbjerggård og Rådhuset BEVARING I Hvidovre Kommuneatlas Byer og Bygninger 2000 er der foretaget en udpegning af bevaringsværdige bygninger, bygningsstrukturer og helheder. Denne udpegning er indarbejdet i Kommuneplan 2005 og vil indgå som et værdifuldt arbejdsgrundlag i den kommende lokalplanlægning. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Kommunalbestyrelsens godkendelse. KOLONIHAVER Kolonihavernes fremtidige status er fastlagt ved lov. I Hvidovre Kommune er der 665 nyttehaver Hovedstruktur, side 10 og varige kolonihaver. Derudover er der 300 ikke varige kolonihaver, som for de 150 havers vedkommende kan overgå til anden anvendelse ved lokalplanlægning. For de resterende 150 haver har denne status af ikke-varige haver dog ingen betydning, eftersom alle kolonihaverne i Præstemosen nu er udlagt til kolonihaveformål i kommuneplanen. OFFENTLIGE FORMÅL Behovet for større offentligt nybyggeri i planperioden ventes at være begrænset. Der er to større ledige arealer udlagt til offentlige formål: Arealet syd for Avedøre tation (Cirkusgrunden) og arealet vest for den fredede Rebæk øpark samt tre byomdannelsesområder: Hvidovre Torv, området ved Risbjerggård og Rådhuset samt Hvidovre Havn. Det forventes, at der vil blive behov for en hel del ombygninger og omrokeringer af anvendelserne af de offentlige bygninger. Hvidovre Kommune ønsker at tiltrække erhvervsuddannelser. Der er ikke reserveret areal specifikt til dette formål, men Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at tilvejebringe fornødne faciliteter, såfremt denne mulighed skulle opstå. Institutioner og boliger til unge med behov for støtte dækker det nuværende behov, men der vil med kommunalreformen muligvis skulle tilvejebringes yderligere faciliteter inden for kommunen. Det er dog så usikkert, at det er besluttet ikke at udlægge arealer hertil i kommuneplanen. For de ældre borgere er der planlagt yderligere udbygning med boliger, mens behovet for dagtilbud og lignende er dækket.

Hovedstruktur, side 11 Hvidovre Kommune er velforsynet med idrætsanlæg. I planperioden ventes indsatsen på idrætsområdet derfor primært at være koncentreret omkring initiativer, der kan forbedre forholdene for uformelle fritids- og friluftsaktiviteter, bl.a. ved Avedøre tadion. Hvidovre Kommune prioriterer kulturelle tilbud til borgerne højt. Derfor vil der også fortsat være fokus på at videreudvikle tilbud og aktiviteter primært inden for de bestående anlæg. ERHVERVOMRÅDER Hvidovre Kommune arbejder til stadighed på at tiltrække virksomheder med henblik på at fastholde og øge antallet af arbejdspladser. I planperioden vil der være fokus på at forbedre og udvikle erhvervsområderne. Nogle af de mindre erhvervsområder står overfor en omdannelse, og det vil i planperioden blive undersøgt, om det er muligt at skabe et grundlag for en omdannelse, der både kan tilgodese virksomhedernes behov og muliggøre en indpasning af boliger eller andre funktioner i områderne. For Avedøre Holme er det besluttet at gennemføre en miljøkortlægning med henblik på at undersøge mulighederne for at gennemføre en planmæssig adskillelse af erhvervstyper i området. Hensigten er at muliggøre en erhvervsmæssig omdannelse af den nordlige del af området omkring tamholmen. Råhavnen kan nedlægges og anvendes til offentlige, rekreative formål. DETAILHANDEL Der er udpeget følgende kommune-, bydels- og lokalcentre og områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper: Kommunecenter: Hvidovre tationscenter Frihedens Butikscenter Bydelscenter: Rebæk øpark Centret Hvidovrevej/ Baunebakkevej Gammel Køge Landevej Avedøre tationsby Centerstrøget Lokalcenter: Kettevej Hvidovrevej/ Landlystvej Hvidovre Torv Hvidovrevej/ Glimvej Bredalsparken Brostykkevej Avedøre Holme Center yd Områder til butikker med særligt pladskrævende varer: Arnold Nielsens Boulevard ydsiden af Gammel Køge Landevej vest for Avedøre Havnevej Avedøre Holme GRØNNE OMRÅDER 'Den Grønne Hestesko' er et stort set sammenhængende grønt område i Hvidovre Kommune. En del af området anvendes til rekreative formål og store dele af især Den Grønne Kile er ikke umiddelbart offentligt tilgængeligt område. Hvidovre Kommune vil i den kommende planperiode udarbejde en helhedsplan for Den Grønne Kile og i den forbindelse søge at indpasse flere frilufts- og fritidsfunktioner i kilen. Der er i kommuneplanen udpeget to områder i den inderste del af Den Grønne Kile, der kan overgå til bymæssige kultur- og fritidsformål. tore Hus i Avedøre tationsby

Hovedstruktur, side 12 TRAFIK Trafikstrukturen er fastlagt i Handlingsplan for Trafik & Miljø og videreført i hovedstrukturen i Kommuneplan 2005. Hvidovre Kommune er af Trafikministeriet blevet pålagt en arealreservation til et eventuelt nyt baneanlæg København Ringsted umiddelbart syd for Holbækmotorvejen. FORYNING For forsyningsområderne vand, kloak, renovation og varme findes sektorplaner, der fastlægger mål og planer for anlæg. I Kommuneplan 2005 er uddrag af disse sektorplaner beskrevet. LOKAL AGENDA 21 Kommunalbestyrelsen har i juni 2004 vedtaget Lokal Agenda 21 trategi 2004, som beskriver visioner, mål og handlinger for en bæredygtig udvikling i Hvidovre Kommune. trategien omfatter følgende indsatsområder: Miljøhensyn Byudvikling Biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkning og erhvervsliv amspil mellem sektorer. Avedøre Holme Kalveboderne syd for Hvidovre Havn Vindmøller på Avedøre Holme

Hovedstruktur, side 13 tationsnære områder FORUDÆTNINGER For at sikre en bæredygtig udvikling af vore byer skal transportarbejdet begrænses mest muligt. Dette kan ske ved at lokalisere boliger, arbejdspladser og andre besøgsmål, hvortil der kommer mange mennesker, tæt på stationer og områder med god kollektiv trafiktilgængelighed. Regionplan 2005 De stationsnære områder er i regionplanen afgrænset skematisk inden for en radius af 1.000 m fra en station. Konkretiseringen af de stationsnære områder skal ske i kommuneplanlægningen, og er en forudsætning for, at regionplanens retningslinier om ændret og mere intensiv arealanvendelse i de enkelte stationsnære områder kan træde i kraft. Kommune er Friheden tation og Rødovre tation knudepunktsstationer. TATU iden vedtagelsen af Kommuneplan 1995-2005 er der foretaget en konkret afgrænsning af de stationsnære områder omkring Hvidovre tation, Avedøre tation og Friheden tation. De resterende to stationsnære områder omkring Rødovre tation og Åmarken tation er afgrænset i Kommuneplan 2005. Herefter er knap 40 % af kommunens areal stationsnært. Den konkrete afgrænsning kan, afhængig af de bymæssige sammenhænge og vej- og trafikstrukturen i området, afvige fra de principielle cirkelslag. De konkret afgrænsede stationsnære områder kan kun bestå af arealer, der ligger i byområdet, og skal endvidere bestå af hele rammeområder. Derfor er der foretaget en tilpasning af kommuneplanens rammeområder i overensstemmelse hermed. Af regionplanen fremgår det, at byfunktioner, der pga. arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en intensiv karakter, bør lokaliseres inden for de stationsnære områder. Lokaliseringen bør koncentreres så tæt på stationen/ centralt i lokaliseringsområdet som muligt. tationsnære områder Byfunktioner af regional karakter skal fortrinsvis søges lokaliseret ved knudepunktsstationerne, som er stationer, der ligger i krydsningspunktet mellem regionale kollektive trafikforbindelser. I Hvidovre Hvidovre tation

Hovedstruktur, side 14 UDVIKLING Inden for de stationsnære områder kan der på ledige arealer placeres ny tæt bolig-, erhvervs- og institutionsbebyggelse, og i de eksisterende byområder kan der ske en byomdannelse og fortætning. I Hvidovre Kommune er der kun enkelte ledige arealer tilbage. Derfor vil en fortætning i de stationsnære områder overvejende skulle ske gennem en omdannelse af eksisterende områder. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastlagt nye rammebestemmelser vedrørende arealanvendelse eller bebyggelsestæthed, som gør det muligt at bygge tættere i de stationsnære områder. Dette vil bero på en konkret vurdering. Åmarken tation Avedøre tation Friheden tation Rødovre tation

Boliger og befolkning FORUDÆTNINGER Regionplan 2005 I Regionplan 2005 er det visionen, at der i Hovedstadsregionen skal sikres et rigt og varieret boligudbud. Boligerne skal tilvejebringes ved byudvikling, byomdannelse og huludfyldning. I de stationsnære områder skal nyt boligbyggeri som hovedregel opføres som etageboliger og anden tæt boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på minimum 30-40. I modsætning til tidligere åbner regionplanen nu mulighed for, at der også kan placeres etageboliger uden for de stationsnære områder. Ved omdannelse af eksisterende erhvervsområder vil der ifølge regionplanen bl.a. kunne indpasses boliger i de omdannede erhvervsområder. Kommuneplan 1995-2005 Af Kommuneplan 1995-2005 fremgår det, at befolkningstallet i Hvidovre var svagt faldende, og at der i planperioden ved nyt boligbyggeri ville blive prioriteret opførelse af boliger for ældre. I kommuneplanen var der opstillet fire boligpolitiske mål: At skabe tilstrækkeligt og varieret udbud af boliger for ældre, dels for at give de ældre medborgere en god livskvalitet, og dels for at frigøre familieboliger til familier med børn. At prioritere udbygningen af de ledige arealer, der er udlagt til boligformål, dels for at leve op til principperne om stationsnærhed, og dels for at sikre en god udnyttelse af kommunens skoler og daginstitutioner. Boligbebyggelsen Friheden Hovedstruktur, side 15 Boligbebyggelsen Langkilden / olkilden Boligbebyggelsen ved trandhavevej

Hovedstruktur, side 16 At undersøge behovet for og mulighederne for byfornyelse i kommunen for at fastholde og højne boligstandarden. Der bør satses på byøkologiske løsninger. I kommuneplanen var målsætningen for arealer til boliger: At der tilstræbes en hensigtsmæssig fordeling mellem almennyttige boliger, ejerboliger og lejeboliger. At der tillades en tættere bebyggelsesform til boliger på stationsnære arealer. At mindre enheder med andelsboliger eller andre boligformer for unge eller ældre kan etableres i villaområder, f.eks. i samarbejde med grundejerforeningerne. Nyt byggeri skal være kvalitet frem for kvantitet. Gennemført byomdannelse og byforbedring iden Kommuneplan 1995-2005, hvor der blev sat fokus på byfornyelse, er der blevet gennemført en byomdannelse og byforbedring af Avedøre tationsby og Avedørelejren - to større byområder i kommunen. I 1997-2001 blev der med støtte fra Regeringens Byudvalg gennemført kvarterløft i Avedøre tationsby. Kvarterløftet rettede sig mod indsatsområderne: amlingsstedet og udvikling af bydelens rum, Det grønne Avedøre, Beskæftigelsen og Børn og unge. Kvarterløftet blev gennemført i et samarbejde mellem staten, kommunen, AKB og lokale borgergrupper. Den fysiske gennemførelse af kvarterløftet blev afsluttet ved udgangen af 2001. om opsamling blev der udgivet en Kvarterplan 2001. I 2000 blev Lokalplan 430 vedtaget for Avedørelejren et tidligere militært område. Formålet med lokalplanen er at muliggøre, at Avedørelejren kan udvikles til et integreret byområde med boliger, erhverv, kulturelle aktiviteter, institutioner, vandrehjem samt film- og medieproduktion. Lokalplanen skal endvidere sikre den bevaringsværdige del af bebyggelsen samt de landskabelige og kulturhistoriske træk i området. Omdannelsen af Avedørelejren til et nyt byområde er stort set gennemført og har bl.a. medført, at der er etableret 314 boliger i området. Der er ved planlægningen gennemført og muliggjort en række fortætnings- og byomdannelsesprojekter ved bl.a. Baunebakkevej, Gungevej, Holmelundsvej, Landlystvej, Lille Friheden, Baunevangen og Tavlekærsvej samt langs Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej. Gennemført bygningsfornyelse I 1999 blev der udarbejdet en strategiplan for prioritering af kommunens byfornyelsesmidler. Indhold og anbefalinger i trategiplan 1999-2003 var baseret på byfornyelsesloven fra 1998. I strategiplanen var målene for kommunens byfornyelse koncentreret om afhjælpning af boligejendomme med installations- og vedligeholdelsesmangler. Med støtte efter byfornyelsesloven er der i perioden 1999-2003 foretaget forbedringer på 11 ejendomme indeholdende 82 boliger, heraf er hovedparten udvendige forbedringer. Planstrategi 2003 I Planstrategi 2003 er der opstillet nogle mål for Hvidovre som boligby. Et af målene er gode boligområder med et varieret udbud af boliger for alle aldersgrupper og med forskellige boligtyper og ejerformer. Planlagte boligområder fordelt på typer

Hovedstruktur, side 17 Muligheder for flere boliger blev i planstrategien udpeget som et deltema under emnet byomdannelse. I planstrategien fremgår det, at Hvidovre Kommune stort set er udbygget og endvidere, at indsatsen fremover derfor bør ligge i at gøre de eksisterende boligområder bedre og mere attraktive ved renovering og fornyelse. amtidig skal det undersøges, om der er grundlag for fortætning i nogle boligområder eller for omdannelse af byområder med andre anvendelser til boligområder, og hvordan der kan etableres attraktive boligområder på de få ledige arealer. TATU Boliger I Hvidovre Kommune er der ca. 24.000 boliger fordelt på etageboliger, tæt-lav og åben-lav boliger. Af disse er over halvdelen etageboliger. Boligbyggeriet optager ca. 40% af kommunens samlede areal. Knap halvdelen af boligerne i kommunen er under 80 m². Til sammenligning er kun ca. hver tredje bolig under 80 m² i Københavns Amt. Ca. 15% af boligerne i kommunen har fem værelser eller mere. En stor del af boligerne (43%) ejes af boligselskaber. De øvrige boliger ejes af privatpersoner eller andre, herunder andelsboligforeninger eller offentlige myndigheder. Lille Friheden Boligfordeling på typer og ejerforhold, 2005

Hovedstruktur, side 18 Boliger for ældre Boliger for ældre er gennem tiden opført efter forskellige regler og love. På kortet er beliggenheden af boliger for ældre (med kommunal anvisningsret) og boliger til handicappede vist. iden vedtagelsen af Kommuneplan 1995-2005 er der blevet opført 189 boliger for ældre og 20 ældreegnede andelsboliger. Boliger for unge I Hvidovre Kommune findes et stort antal boliger for unge. iden Kommuneplan 1995-2005 er der opført 34 ungdomsboliger. I tationsbyen er der i 1990'erne gennemført en ombygning af de oprindelige 322 hybler, så der i dag er 176 hybler i tationsbyen. UDVIKLING Befolkning Pr. 1. januar 2004 boede der 49.952 personer i Hvidovre Kommune. om tidligere ventes en svag befolkningstilbagegang i planperioden. Befolkningstallet vil ifølge kommunens befolkningsprognose falde til 49.388 i år 2017. Trods et samlet fald vil der være en vækst af unge mellem 17-24 år og personer over 65 år. Denne udvikling er ikke speciel for Hvidovre, men forventes også i den øvrige del af Hovedstadsregionen. Boliger I Kommuneplan 2005 er den boligpolitiske målsætning fra Kommuneplan 1995-2005 justeret og suppleret. For Kommuneplan 2005 er der opstillet følgende generelle boligpolitiske mål: Gode boligområder med et varieret udbud af boliger for alle aldersgrupper og med forskellige boligtyper og ejerformer. Boliger for ældre og handicappede Ungdomsboliger

Hovedstruktur, side 19 At undersøge mulighederne for fortætning og byomdannelse for at øge antallet af boliger, at fastholde og højne boligstandarden og at styrke de bymæssige kvaliteter. Der bør satses på byøkologiske løsninger. Boligrummeligheden er opgjort til godt 600 boliger, som kan opføres i planperioden 2005-2017. Nyt boligområde I 2003 blev der gennemført en arkitektkonkurrence om en helhedsplan for området ved Dybenskærvej/Byvej, der er det største af de tre ubebyggede arealer til byudvikling. Vinderprojektet foreslår en bebyggelse med etageboliger i 4 etager mod Byvej, punkthuse i 2 og 3 etager midt i området, tæt-lav boliglænger i skiftevis 2 og 3 etager samt byvillaer i 2 etager i den østlige del af området. Boligområdet indeholder i alt ca. 23.000 m² bruttoetageareal. Derudover er der kun få ledige, mindre arealer til boligbyggeri i kommunen. Nye boliger for ældre I planperioden forventes opført 89 boliger for ældre: 18 ved Krogstenshave - hvor de eksisterende boliger moderniseres - 16 ved trandmarkens Fritidscenter, 20 ved Arnold Nielsens Boulevard, 24 ved Langkildevej og 11 ved øvangsgården. kitse af vinderprojektet ved Dybenskærvej, Avedøre. Området afgrænses mod vest af Byvej og mod øst af Frydenhøjstien. Byfornyelse og byomdannelse Emnet er i Planstrategi 2003 udpeget som et særligt tema, der er beskrevet i næste afsnit.

Hovedstruktur, side 20 Byfornyelse og byomdannelse Planstrategi 2003 Kommunalbestyrelsen har i Planstrategi 2003 udpeget Byfornyelse og byomdannelse som ét af de fire hovedtemaer. I planperioden vil der blive lagt vægt på byfornyelse og byomdannelse inden for de eksisterende byområder. Der vil især blive fokuseret på øget bykvalitet, f.eks. i form af udvikling af de offentlige rum, fornyelse af boligområderne og udvikling i erhvervsområderne. Der skal samtidig arbejdes for rummelighed til nye byfunktioner inden for de eksisterende rammer, f.eks. flere boliger og rummelighed til offentlige formål. Byområderne skal kunne opleves som velfungerende og oplevelsesrige, og sammenhængen mellem byområderne skal udvikles. Byfornyelsen og byomdannelsen skal ske i dialog med byområdernes grundejerforeninger, beboere, brugere og relevante interesseorganisationer trategiens elementer trategien for temaet Byfornyelse og byomdannelse har flere elementer. I planperioden vil der blive arbejdet med en vifte af forskellige planlægningsmæssige tiltag inden for følgende geografiske områder og emner: Muligheder for flere boliger - Nyt boligområde ved Dybenskærvej/ Byvej - Fortætning af eks. boligområder Nye byrum - Området ved Risbjerggård og Rådhuset - Hvidovre Havn - Hvidovre Torv - Overdækning af Holbækmotorvejen - Omdannelse af Gammel Køge Landevej Arkitektur og bevaring - Bevaringsværdige bebyggelser og bygninger - Arkitekturpolitik Offentlige områder: Institutioner, skoler, kultur og fritid - Tilbud til børn, unge og ældre Udviklingsmuligheder i erhvervsområderne - Avedøre Holme - Kommunens andre erhvervsområder. Rækkefølgen for byomdannelsen i planperioden er planlagt som følger: Hvidovre Torv Hvidovre Havn Området ved Risbjerggård og Rådhuset Rækkefølgen for ny bebyggelse i planperioden er planlagt som følger: Området ved Dybenskærvej/Byvej Området syd for Avedøre tation (Cirkusgrunden) Området vest for den fredede Rebæk øpark. I planperioden vil mulighederne for at fortætte eksisterende boligområder blive undersøgt, herunder at udnytte ledige tagetager og at etablere boliger i nye tagetager på større samlede boligbebyggelser, f.eks. omkring centerområderne langs Hvidovrevej og Gammel Køge Landevej. Fortætning derudover skal ske inden for de stationsnære områder. Områder for byomdannelse og ny bebyggelse

Hovedstruktur, side 21 Området ved Risbjerggård og Rådhuset Nye byrum Byfornyelse og byomdannelse Nye byrum FORUDÆTNINGER OG TATU I kommunen er der gennem tiden truffet en række byplanmæssige beslutninger, som har medført en opsplitning af kommunens bydele og herved spredning af byfunktioner, som f.eks. flytning af Rådhuset fra området ved Hvidovre Torv til området ved Risbjerggård samt anlæg af Holbækmotorvejen. Denne opsplitning har bl.a. været medvirkende til, at der i dag ikke er et egentligt bycentrum i kommunen. Nogle af kommunens byrum kan virke kedelige og monotone med manglende arkitektonisk kvalitet. Derfor skal der skabes mulighed for mere byliv med mødesteder i centrale byrum og på pladser. I Regionplan 2005 er et af målene for de stationsnære områder og de øvrige bynære områder, bl.a. i Hvidovre Kommune, at bebyggelsens udformning, tæthed og funktion skal være med til at skabe attraktive bymiljøer og understøtte de eksisterende bevaringsværdige bymiljøer.

Hovedstruktur, side 22 I Kommuneplan 1995-2005 var der sat fokus på bl.a. byforbedring. Målet var en forskønnelse af Hvidovrevej, Hvidovre Torv, Byvej og at Risbjerggård indgik i en sammenhæng med pladsen foran Rådhuset. Kommuneplan 2005 viderefører disse målsætninger og strategier for byforbedringer. I Planstrategi 2003 er byomdannelsen udpeget som et tema, der skal arbejdes med i den kommende planperiode. Der er i planstrategien sat fokus på 4 byrum: Området ved Risbjerggård og Rådhuset, Hvidovre Havn, Hvidovre Torv og overdækning af Holbækmotorvejen ved Hvidovrevej. Området ved Risbjerggård og Rådhuset Risbjerggård anvendes i dag af foreninger og til kulturelle arrangementer. Vest for Risbjerggård ligger Rådhuset og Medborgerhuset med Hovedbibliotek og tilknyttede parkeringspladser. Hvidovrevej, der adskiller de to områder, udgør en barriere. Området ved Risbjerggård og Rådhuset fremstår som et kulturelt og administrativt byrum. Hvidovre Havn Havnen, der er beliggende mellem Hvidovre trandvej og Kalveboderne, rummer lystbådehavn og klubhuse med tilknyttede arealer til bl.a. vinteroplag af både. Havneområdet er hjemsted for Hvidovre Roklub, Hvidovre Kajakklub, Hvidovre Jagtforening, Hvidovre ejlklub 'uset', Hvidovre øspejdere og Hvidovre portsfiskerforening. I området er også cafeteriaer og kiosker. Havneområdets maritime funktioner/atmosfære gør området til et særligt byrum. Hvidovregitteret på Hvidovre Torv Hvidovre Havn Hvidovre Torv

Hvidovre Torv Torvet og dets omgivelser er et væsentligt knudepunkt på Hvidovrevej. Torvet er omgivet af etageboligbebyggelser med butikker og offentlige servicefunktioner i stueetagen. Vest for torvet, adskilt af Hvidovrevej, ligger den fredede Rytterskole og Hvidovre Kirke. På torvet, der er omgivet af Hvidovregitteret, er lagt ny belægning og der er opført et springvand og en café. Torvet med omgivelser fremtræder som et historisk byrum i Hvidovre. Overdækning af Holbækmotorvejen Holbækmotorvejens gennemskæring af kommunen udgør en fysisk og visuel barriere, så de to byområder Hvidovre Nord og Risbjerg kun er sammenhængende ved Hvidovrevej. For kørende trafik er det kun Hvidovrevej, der forbinder det nordlige og det sydlige Hvidovre. Motorvejen belaster desuden naboområderne med støj og luftforurening. UDVIKLING Byområderne skal kunne opleves som velfungerende og oplevelsesrige. ammenhængen mellem byområderne skal udvikles. Byrummenes arkitektoniske kvaliteter og forbedring af det visuelle miljø skal styrkes, for herved at skabe gode rammer for byliv og aktiviteter på centrale steder i Hvidovre. Det er målet, at der i planperioden skal arbejdes videre med byomdannelse og fornyelse med særlig vægt og fokus på byrum og pladser: Området ved Risbjerggård og Rådhuset, Hvidovre Havn, Hvidovre Torv og i mindre omfang overdækning af Holbækmotorvejen. Området ved Risbjerggård og Rådhuset Omkring Risbjerggård og Rådhuset er der mulighed for at udbygge det kulturelle og administrative centrum, hvor de eksisterende kulturelle aktiviteter i området kan danne grundlag for videreudvikling med f.eks. en musikskole, en biograf med café og andre nye aktiviteter. Det er målet, at der kan skabes nye aktiviteter, der medvirker til, at området bliver et aktivt og levende nyt byrum. En bedre sammenhæng mellem Rådhuset, Medborgerhus og Risbjerggård skal indgå i planlægningen af udviklingen af området. Hvidovre Havn Det er målet at udvikle og forskønne havnen og styrke havneområdets sammenhæng med Hvidovre trandvej og Lodsparken. Havneområdet ønskes at fremstå mere indbydende og med en karakter, der indbyder byens borgere til at benytte de rekreative tilbud i havnen. Der kan i planperioden udarbejdes en helhedsplan for Hvidovre Havn med henblik på at afdække mulighederne for en forskønnelse af havnen, herunder mulighederne for at opføre nyt byggeri i området. En helhedsplan skal udarbejdes i dialog med brugere af havnen, grundejerforeninger i området og andre interesserede borgere i kommunen. Der skal planlægges for udvikling af flere publikumsorienterede faciliteter, som f.eks. selskabslokale, bistro eller café, uden at de eksisterende maritime funktioner og den særlige atmosfære i havnen går tabt. Det er et mål, at det i planperioden undersøges, om det er muligt at etablere bademuligheder i Kalveboderne. Hovedstruktur, side 23 Hvidovre Torv Torvet rummer flere udviklingsmuligheder. Det kan bevares, som det er. Eller der kan arbejdes videre med en fremtidig udformning af hele arealet mellem kirken og bebyggelsen uden for Hvidovregitteret, herunder trafikforholdene, så torvet kan opleves og udnyttes som en stor sammenhængende plads. Det er et mål at videreudvikle Torvet som en bymæssig plads med flere muligheder for rekreative, kulturelle og uorganiserede aktiviteter i løbet af året. Overdækning af Holbækmotorvejen Kommunen har et ønske om at få undersøgt, om der på længere sigt kan skabes mulighed for en hel eller delvis overdækning af Holbækmotorvejen ved Hvidovrevej. Formålet kunne bl.a. være at forbedre sammenhængen mellem bydelene og at mindske motorvejens miljøbelastning af omgivelserne. Omdannelse af Gammel Køge Landevej I forbindelse med høringen af kommuneplanforslaget blev der desuden stillet forslag om at omdanne Gammel Køge Landevej gennem en reduktion af vejbredden, opførelse af supplerende bebyggelser langs vejen samt konkrete ændringer i bymiljøet ved knudepunkter på strækningen. Kommunalbestyrelsen besluttede, at der i planperioden kan foretages en nærmere undersøgelse af de tekniske og økonomiske muligheder for omdannelse af Gammel Køge Landevej, herunder en belysning af de trafikale og miljømæssige konsekvenser samt konsekvenserne for de eksisterende bebyggelser langs vejen.

Hovedstruktur, side 24 Bredalsparken Ejendomme med bevaringsværdige bygninger Byfornyelse og byomdannelse - Arkitektur og bevaring FORUDÆTNINGER OG TATU Kommuneplan 1995-2005 I Kommuneplan 1995-2005 var der sat fokus på bl.a. byfornyelsen. Et af målene var at få udarbejdet et kommuneatlas, hvor bygninger opført til og med 1940 ville blive registreret og vurderet i forhold til bevaringsværdi. Kommuneatlasset er et vigtigt redskab i bevaringsarbejdet. Kommuneatlas - Byer og bygninger 2000 Hvidovre Kommuneatlas blev til i et samarbejde mellem kommunen og kov- og Naturstyrelsen. Kommuneatlasset blev offentliggjort i februar 2001. Med kommuneatlasset blev der skabt et solidt grundlag for at fastholde og udvikle de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter og kulturhistoriske værdier, der er udpeget for bymiljøer, bebyggelser og bygninger i kommunen. I kommunen er der ca. 800 bygninger, der er registreret som bevaringsværdige. Bygningsforbedringsudvalg Kommunalbestyrelsen nedsatte i september 2001 et bygningsforbedringsudvalg for en 4-årig periode, dvs. til udgangen af 2005. Udvalget kan yde kontant tilskud til istandsættelse af bevaringsværdige bygningers klimaskærm samt til afhjælpning af kondemnable forhold. Istandsættelsen skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Kun ejer- og andelsboliger, der bebos af ejeren eller andelshaveren, kan komme i betragtning.

ønderkærskolen, en bevaringsværdig bygning Bygningspræmieringsudvalg iden 1958 har Hvidovre Kommune haft et bygningspræmieringsudvalg. Det er udvalgets opgave - gennem en årlig præmiering - at fremme god arkitektur og skabe opmærksomhed om de gode eksempler ved at vise anerkendelse over for bygherrer og rådgivere, som sammen har gjort en indsats for at realisere byggeri af høj kvalitet i kommunen. Planstrategi 2003 I Planstrategi 2003 er byomdannelsen udpeget som et tema, der skal arbejdes med i den kommende planperiode. Der er i den forbindelse bl.a. sat fokus på arkitektur og bevaring. Kommunens byrum skal styrkes ved fortsat opmærksomhed om kommunens bymæssige og landskabelige kvaliteter, ved at sikre de bevaringsværdige bygninger og kulturhistoriske værdier i kommune- og lokalplanlægningen, og ved udarbejdelse af en arkitekturpolitik. UDVIKLING Bevaringsværdige bygninger Det er Kommunalbestyrelsens mål at styrke bygningsbevaringsindsatsen i planperioden for herved at skabe gode arkitektoniske oplevelser i kommunen. For at sikre dette er de bevaringsværdige bebyggelser og bygninger optaget i kommuneplanen. Hensigten med at udpege bevaringsværdige bebyggelser og bygninger i kommuneplanen er at sikre disse mod nedrivning. Ejendomme med bevaringsværdige bygninger er vist og oplistet i et bilag. De oplistede bygninger må kun nedrives efter særlig tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Bygningerne pålægges bevaringsbestemmelser, når der vedtages en lokalplan, der omfatter bygningerne. Bymiljø og arkitekturpolitik Der har i de senere år været fokus på betydningen af et godt bymiljø med arkitektoniske kvaliteter. Et godt bymiljø er, når vi trives med vore fysiske omgivelser, dvs. har velfungerende rammer om de daglige gøremål, føler os trygge og bliver stimuleret af gode og smukke omgivelser. God arkitektur er således mere end et spørgsmål om smukt og grimt. God arkitektur er, når både funktion, teknik, miljø og æstetik er løst såvel i helheden som i detaljen. Derfor vil der i planperioden blive udarbejdet en arkitekturpolitik for kommunen. En arkitekturpolitik skal være med til at fremme tilstedeværelsen af smukke bygninger, gader, pladser, torve og grønne områder, samt inspirere og fremme samarbejdet mellem byggeriets parter og borgere om god arkitektur. Hovedstruktur, side 25 Kulturmiljøet Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen. Kulturmiljøet udgøres af en helhed, som f.eks. kirken med kirkegård og præstebolig, skole og fattighus eller et sportsanlæg med bygninger, baner og beplantning, eller landskabstræk, som fortæller noget afgørende om det liv, der er levet på stedet. I planperioden vil der - med afsæt i kommuneatlasset - blive skabt et overblik over den kulturhistoriske udvikling i kommunen, herunder de bevaringsværdige kulturmiljøer, med henblik på udvikling af en strategi for det lokale kulturarvsarbejde. Det er endvidere målet, at der tages initiativ til en enkel og oversigtlig afgrænsning og prioritering af de kulturhistoriske interesser i kommunens byzone og landzone, herunder at integrere private og offentlige interesser i udviklingen af kulturmiljøet, og at udbrede interessen for og kendskabet til kommunens kulturmiljøer. Bevaringsværdig bygning