Implementeringsplan 2015-2016. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune



Relaterede dokumenter
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo 2016

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

SESSION 2 IMPLEMENTERING AF FOREBYGGELSESPAKKEN OM ALKOHOL

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Kortlægning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

SSU Temadag om sundhed

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Forebyggelsespakker - vejen til systematisk forebyggelsesindsats - Status for implementering af forebyggelsespakker i Allerød Kommune, maj 2013

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

Status på kommunernes brug af forebyggelsespakken

Hvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Velkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Sundhedsaftalen

Frokostordninger i daginstitutioner

Kommunalbestyrelsen vedtager årligt kvalitetsstander, der fastsætter kommunens serviceniveau.

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Indholdsfortegnelse - Bilag

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet.

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Sundhedsudvalget Forslag til budgetreduktioner Nr. Politikområde Bestilling

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Begge rapporter kan downloades på

Status. Horsens Kommunes indsats ift. Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Velfærd og Sundhed Velfærd og sundhedsstaben

1. Godkendelse af dagsorden

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

SUNDHEDSPOLITIK

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune Konsulent Eva M. Burchard

Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Udvikling i arbejdet fra

Udvikling af implementeringsstrategier og prioritering af arbejdet. Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Status på forebyggelsespakkerne. indenfor. Sundhedsudvalgets område

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Sundhed og Forebyggelse. Hvad nu?

Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen

SUNDHEDSPOLITIK

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Job- og kompetenceanalyse. Konsulent til Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Sjælland

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Status på implementering af det nære sundhedsvæsen

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 2. september 2014 kl i F 6

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Indledning Læsevejledning

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold

NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Udkast til Handleplan for Sundhedspolitik

Transkript:

Implementeringsplan 2015-2016 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune

Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund for implementeringsplanen... 3 Sundhed på tværs... 4 2. Prioritering... 5 3. Implementering... 7 Organisering... 8 Målsætning og tidsplan... 9 Økonomi... 9 Godkendelse af planen... 9 4. Referencer... 11 2

1. Indledning Baggrund for implementeringsplanen Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker. Forebyggelsespakkerne er et vidensbaseret værktøj til kommunerne med faglige anbefalinger, der kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale sundhedsfremmende forebyggelsesarbejde. Der er udgivet forebyggelsespakker for følgende områder: Fysisk aktivitet, Alkohol, Seksuel sundhed, Tobak, Mental sundhed, Hygiejne, Solbeskyttelse, Indeklima i skoler, Mad & Måltider, Overvægt og Stoffer. Pakkerne er hovedsageligt opdelt i fire overordnede typer af anbefalinger: Rammer (kommunale planer og politikker) Tilbud (rådgivning, træning, behandling af borgere) Information og undervisning (oplysning, markedsføring af kommunale forebyggelsestilbud, understøttelse af nationale/centrale initiativer) Tidlig opsporing (screening og opsporing af risikofaktorer som kommunen iværksætter i eget regi eller med andre sektorer). Derudover er anbefalingerne opdelt i grund- og udviklingsniveauer. Grundniveauerne er grundlæggende forebyggelsesindsatser, som på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet og udviklingsniveauerne er indsatser der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen på længere sigt. Forebyggelsespakkerne er prioriteret i KKR Hovedstadens 1 rammepapir: Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen (KKR Hovedstaden 2014). Under det strategiske indsatsområde Forebyggelse og sundhedsfremme er det beskrevet at, i løbet af 2014-2015 skal implementering af følgende punkter være påbegyndt: - Kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker - Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværktøj udarbejder hver enkelt kommune en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. I foråret 2014 færdiggjorde Helsingør Kommune den tværgående kortlægningen af egne indsatser som forberedelse til implementering (Helsingør Kommune 2014a) og nærværende notat er planen for den trinvise implementering af forebyggelsespakkerne. Resultaterne af kortlægningen af de 262 anbefalinger fordelt i 11 forebyggelsespakker viste af Helsingør Kommune har implementeret 34 % af anbefalingerne fuldt, 42 % delvist og 24 % af anbefalingerne er ikke implementeret (se tabel 1). 1 KKR Hovedstaden er et af de fem kommunekontaktråd (KKR), der er etableret som det regionale led i KL s organisation. I KKR Hovedstaden mødes borgmestrene og andre politikere fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden for at drøfte, fastsætte fælles linjer og koordinere kommunernes regionalpolitiske indsats. 3

Resultaterne af kortlægningen opdelt på grund- og udviklingsniveauer viser at anbefalingerne på grundniveau i højere grad er implementeret end anbefalingerne på udviklingsniveau. Generelt for alle forebyggelsespakker er, at der ikke er systematik i hvilke typer af anbefalinger der er implementeret. Der ses dog en systematik i, at de områder på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet som kommunen traditionelt set har større erfaring med i højere grad er implementeret. De forebyggelsespakker som har den højeste implementeringsgrad er Mad og måltider og Fysisk aktivitet og de pakker som har den laveste implementeringsgrad er Solbeskyttelse og Indeklima i skoler. Tabel 1: Samlet resultat af kortlægningen af de 262 anbefalinger i de 11 forebyggelsespakker (Helsingør Kommune 2014a) Forebyggelsespakke Antal anbefalinger Opfyldes helt Opfyldes delvist Opfyldes ikke Mad og måltider 15 8 (53 %) 7 (47 %) - Alkohol 25 7 (28 %) 11 (44 %) 7 (28 %) Tobak 33 11 (33 %) 15 (45 %) 7 (21 %) Fysisk aktivitet 28 15 (54 %) 12 (43 %) 1 (4 %) Overvægt 31 11 (35 %) 13 (42 %) 7 (23 %) Mental sundhed 29 14 (48 %) 9 (31 %) 6 (21 %) Seksuel sundhed 29 6 (21 %) 15 (52 %) 8 (28 %) Hygiejne 23 8 (35 %) 9 (39 %) 6 (26 %) Indeklima i skoler 14 2 (14 %) 8 (57 %) 4 (29 %) Solbeskyttelse 16-4 (25 %) 12 (75 %) Stoffer 19 7 (37 %) 7 (37 %) 5 (26 %) I alt 262 89 (34 %) 110 (42 %) 63 (24 %) Sundhed på tværs De 11 forebyggelsespakker spænder bredt og indeholder anbefalinger på 11 forskellige sundhedsindsatsområder, som foregår i mange arenaer og involverer mange målgrupper. De rammer og betingelser som er med til at skabe sundhed, varetages netop af mange forskellige fagområder og dermed centre i kommunen. Uddannelse, sociale forhold, arbejdsmarkedstilknytning og miljø spiller en afgørende rolle for den enkeltes sundhed, og det samme gælder trafikforhold og mulighed for muligheder for fritidsudfoldelse (se figur 1). Den enkeltes livsstil har naturligvis også stor betydning for vedkommendes sundhed. Det er derfor væsentligt, at sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag bliver tilbudt, der hvor kommunen har indflydelse på borgernes muligheder for at leve sundt i hverdagen. Det kan f.eks. være i skolen, på arbejdspladsen, i beskæftigelsestilbuddet, i trafikken og i de rekreative offentlige områder. Borgerenes sundhedstilstand har stor betydning for efterspørgslen på kommunens ydelser indenfor en lang række områder det gælder f.eks. pleje, sygedagpenge, behandling og genoptræning. Derfor forholder kommunerne sig også i stigende grad til sundhedsopgaven som en der ikke kan løftes af sundhedsområdet alene. Dette er i samklang med sundhedslovens 119, som fastslår at kommunerne har ansvaret for, at borgerne har sunde rammer og relevante forebyggelsestilbud. 4

Figur 1: Forhold der påvirker individets sundhed (Dahlgren G, Whitehead M 1991/2007) Eftersom der er sammenhæng mellem befolkningens sundhedstilstand og efterspørgslen efter en række af kommunens ydelser, og da borgernes sundhedstilstand skabes af de eksisterende rammer, har kommunen potentiale for at gøre sundhed til en overordnet prioritering. Sundhedsområdet og kommunens øvrige fagområder kan have nogle fælles interesser, fordi sundhed kan være et middel til at løse de øvrige fagområders egne opgaver, og fordi de øvrige fagområders arbejde kan bruges som middel til at opnå større sundhed. Sundhed kan dermed både være det egentlige mål eller sundhed kan være et middel til at nå andre mål kommunen har (Sund By Netværket 2012). Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker favner bredt sundhedsmæssigt, involverer mange fagcentre og når mange målgrupper og borgere i kommunen og understøtter at arbejde med sundhed på tværs i kommunen. Netop derfor skal implementeringsplanen være forankret på tværs i kommunen. Samarbejdet omkring sundhed er også prioriteret i koncernledelsens strategikort for 2015-2016, hvor der er særligt fokus på at fremme sundhed i alle centre. 2. Prioritering Sundhedsstyrelsen har, som tidligere beskrevet, udgivet 11 forebyggelsespakker med i alt 262 anbefalinger. Det er mange pakker og anbefalinger og derfor er det nødvendigt at prioritere mellem pakkerne og anbefalingerne. Til at understøtte prioriteringen er forskellige retningsgivende dokumenter som er styrende for sundhedsindsatsen gennemgået og forskellige aktører konsulteret (se tabel 2): 5

Tabel 2: Overblik over relevante retningsgivende dokumenter og aktører indenfor sundhed Retningsgivende dokument/aktør Kortlægningen af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune Helsingør Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Region Hovedstaden KL Center for forebyggelse i praksis KKR Hovedstadens rammepapir: Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Regeringens 7 nationale mål for sundhed Indhold Viser hvor langt Helsingør Kommune på nuværende tidspunkt er med at implementere anbefalingerne. Se overordnet resultat i tabel 1 og i Kortlægningen af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune (Helsingør Kommune 2014a). Indeholder detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i Helsingør Kommune (Helsingør Kommune 2014b). Danner rammen for arbejdet med at fremme sundhed og forebygge sygdom i Helsingør Kommune. Fokusområderne er: Fysisk aktive uderum, social lighed i sundhed og rehabilitering af borgere med kronisk sygdom (Helsingør Kommune 2013). Region Hovedstaden har rådgivningsforpligtigelse for kommunerne og anbefaler at man fokuserer indsatsen hvor man kan øge middellevetiden mest og kan forebygge kronisk sygdom. Region Hovedstaden anbefaler derfor at kommunerne først fokuserer på pakkerne: Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed, Overvægt og Mad og måltider. Har til formål at understøtte kommunerne i at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker gennem vejledning og rådgivning. De anbefaler bl.a. at man laver tværkommunal implementering. Sætter rammerne for den regionalpolitiske indsats i Region Hovedstaden. Her er forebyggelsespakkerne prioriteret (KKR Hovedstaden 2014). Nationale mål for sundhed i Danmark. Fokus på mindre social ulighed, flere glade børn, bedre mental sundhed, færre rygere, mindre alkohol, færre tykke børn og mere bevægelse (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013). 6

På baggrund af gennemgangen og vejledningen har vi valgt at prioritere 7 forebyggelsespakker i denne første implementeringsplan. Det drejer sig om pakkerne: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Overvægt Mad og måltider Stoffer Denne prioritering er godkendt i Sundheds- Idræts og Fritidsudvalget i juni 2014 og i byrådet i august 2014. I prioriteringen mellem anbefalingerne i de enkelte pakker anbefales det at man arbejder med implementering af grundniveauer først og derefter udviklingsniveauer. De øvrige 4 pakker (Indeklima i skoler, solbeskyttelse, seksuel sundhed og hygiejne) prioriteres ikke i denne implementeringsplan, men indarbejdes på sigt i en senere plan. 3. Implementering Implementeringen af de 7 forebyggelsespakker er en opgave som skal løses på tværs i Helsingør Kommune og med samarbejde mellem fagcentre og enheder, da mange af anbefalingerne er tværgående. På trods af det tværgående perspektiv i mange af anbefalingerne er der alligevel en hovedaktør, og derved et ansvarligt center, til hver anbefaling. Ansvaret for implementeringen af anbefalingerne i de 7 forebyggelsespakker er derfor fordelt ud på 9 centre i kommunen. I tabel 3 ses de 9 ansvarlige centre og antallet af anbefalinger på grundniveau de er ansvarlige for. I de tilhørende bilag er også medtaget anbefalingerne på udviklingsniveau og i bilagene er desuden information fra kortlægningen. Kortlægningen indeholder information om den nuværende indsats i kommunen sammenlignet med Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og der er information om hvorvidt anbefalingen er implementeret (rød, gul, grøn). Eventuelle samarbejdspartnere er ligeledes påført de enkelte anbefalinger. Det er således ikke det ansvarlige center som nødvendigvis skal løfte hele opgaven med implementeringen, ved flere anbefalinger er det nødvendigt med samarbejde på tværs. I ansvarsplaceringen til de enkelte centre er anbefalinger som allerede på nuværende tidspunkt er implementeret (grønne) også taget med. Det er for at sikre fokus på alle anbefalingerne og på at de allerede implementerede indsatser ikke skal nedprioriteres i en eventuel prioriteringsdiskussion. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering er det eneste center som ikke er ansvarlig for implementering af anbefalinger i denne implementeringsplan. De er dog samarbejdspartner i nogle anbefalinger. 7

Tabel 3: Overblik over centrenes anbefalinger på grundniveau (på baggrund af kortlægning forår 2014 og høring efterår 2014) Center Antal anbefalinger på grundniveau Opfyldes helt Opfyldes delvist Opfyldes ikke Bilag Børn, Unge og Familier 22 19 3-1+2 Dagtilbud og Skoler 23 19 4-3+4 Job og Uddannelse 2 1 1-5+6 Kultur, Idræt og 1-1 - 7+8 Byudvikling Økonomi og Ejendomme 1 1 - - 9+10 Erhverv, Politik og 8 8 - - 11+12 Organisation Sundhed og Omsorg 43 12 19 12 13+14 Særlig Social Indsats 13 5 6 2 15+16 Teknik, Miljø og Klima 1-1 - 17+18 Organisering Styregruppe Styregruppen for implementeringsplanen er Styregruppe for sundhedsindsatser på tværs i Helsingør Kommune, hvor 6 af de 9 ansvarlige centre/centerchefer er en fast bestanddel. Styregruppens formål og opgave er at tage stilling til alle sundhedsindsatser, der går på tværs af centre, og som har betydning for det tværfaglige samarbejde. Målet er at fremme sundhed på tværs af centrene. Se kommissorium for styregruppen i bilag 19. Deltagerne i styregruppen er: Centerchef for Center for Sundhed og Omsorg: Helene B. Rasmussen Centerchef for Center for Børne, Unge og Familier: Birgitte Wittendorff Centerchef for Center for Særlig Social Indsats: Charlotte Elisabeth Aagaard Centerchef for Center for Dagtilbud og Skoler: Rikke Reiter Centerchef for Center for Job og Uddannelse: Mette Gregersen Centerchef for Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Stella Hansen Centerchef fra Center for Teknik, Miljø og Klima (Regin Nordentoft) deltager i styregruppen efter behov. Centerchefer fra Center for Økonomi og Ejendomme (Lars Rich) og Center for Erhverv, Politik og Organisation (Randi Sveistrup) orienteres på lige fod som styregruppen og deltager i relevante møder. Koordinerende center Den overordnede rolle med at koordinere implementeringen af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker i Helsingør Kommune ligger i Center for Sundhed og Omsorg (se kontaktoplysninger i tabel 4). Center for Sundhed og Omsorg er ligeledes ansvarlig for faglig sparring og hjælp til konkretisering af anbefalinger. Center for Sundhed og Omsorg står ligeledes for løbende evaluering af implementeringsplanen. Der er planlagt opfølgning efter ½ år (juni 2015), 1 år (december 2015) og ved planens afslutning (december 2016). 8

Centret er desuden ansvarlig for at rapportere tilbage til Statens Institut for Folkesundhed, som følger op på implementeringsgraden i samtlige af landets kommuner. Tabel 4: Kontaktoplysninger i Center for Sundhed og Omsorg om forebyggelsespakkerne Navn Stilling/rolle i forebyggelsespakkerne Kontaktoplysninger Mette Kristensen Sundhedsøkonom/Projektleder e-mail: mek01@helsingor.dk tlf.: 49282957 Rikke Bach Jensen Sundhedskonsulent/Faglig konsulent e-mail: rbj04@helsingor.dk tlf.: 49283547 Ida Kock Møller Områdeleder Sundhed/Projektejer e-mail: ikm46@helsingor.dk tlf.: 49283061 Center-tovholder I hvert ansvarligt center er der udpeget én center-tovholder som, sammen med centerchefen, er ansvarlig for at anbefalingerne implementeres og som står for den interne koordinering i eget center. Centertovholderen er ligeledes kontaktperson for det ansvarlige center (Center for Sundhed og Omsorg) ved evaluering og koordinering på tværs af kommunen. I tabel 5 ses center-tovholderne for de 9 centre. Tabel 5: Overblik over center-tovholdere i de 9 ansvarlige centre Center Center for Børn, Unge og Familier Center for Dagtilbud og Skoler Center for Job og Uddannelse Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Center for Økonomi og Ejendomme Center for Erhverv, Politik og Organisation Center for Sundhed og Omsorg Center for Særlig Social Indsats Center for Teknik, Miljø og Klima Center-tovholder (navn + stilling) Lars Løgstrup, Strategisk konsulent Merete Bonke, Strategisk konsulent Britt Petersen, Fagkonsulent Morten Jepsen, Områdeleder Plan og Udvikling Pia Albrektsen, Områdeleder Ejendomsservice Edda Heinskou, Områdeleder Udvikling, Kommunikation og Erhverv Mette Kristensen, Sundhedsøkonom Pernille Fonnesbech-Sandberg, Specialkonsulent Nils Ekner, Sektionsleder Målsætning og tidsplan Denne overordnede implementeringsplan for de 7 forebyggelsespakker i Helsingør Kommune er gældende i perioden 2015-2016. Målet for implementeringen er, at ingen anbefalinger på grundniveau er ikke implementeret (røde). Det vil sige at alle anbefalinger skal være enten fuldt implementeret (grønne) eller delvist implementeret (gule). Hvis anbefalinger på grundniveau er ikke implementeret (røde), skal der foreligge en faglig begrundelse herfor. Økonomi Der er ikke afsat ekstra midler til implementeringen af forebyggelsespakkerne. Implementeringen skal ske gennem de eksisterende rammer eller ved at lave driftsønsker for 2016. Godkendelse af planen Planen er/skal godkendes i følgende rækkefølge: 9

1. De 9 centre som er ansvarlige for implementering af anbefalinger BUF, DS, JU, KIB, ØE, EPO, SO, SSI, TMK (november 2014) 2. Koncernledelsen (24. november 2014) 3. Børne- og Uddannelsesudvalget (1. december 2014) 4. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget (9. december 2014) 5. Byrådet (15. december 2014) 10

4. Referencer Dahlgren G, Whitehead M 1991/2007, Policies and Strategies to Promote Social Equity in Health. Institute for future studies, Stockholm. Lokaliseret på: http://www.iffs.se/wpcontent/uploads/2011/01/20080109110739filmz8uvqv2wqfshmrf6cut.pdf Helsingør Kommune 2013, Sundhedspolitik 2013-2016 et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune intern version med uddybning af fokusområder, Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab (nu: Center for Sundhed og Omsorg). Lokaliseret på: http://kilden2.helsingor.kom/minarbejdsplads/sundhed/documents/sundhedspolitik2013-2016_internversion.pdf Helsingør Kommune 2014a, Kortlægning af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Sundhed og Omsorg. Lokaliseret på: http://kilden2.helsingor.kom/minarbejdsplads/sundhed/documents/forebyggelsespakker/kortlægning%2 0af%20Sundhedsstyrelsens%20forebyggelsespakker%20i%20Helsingør%20Kommune.pdf Helsingør Kommune 2014b, Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Center for Sundhed og Omsorg. Lokaliseret på: http://kilden2.helsingor.kom/minarbejdsplads/sundhed/documents/rapporter/sundhedsprofil-2013.pdf KKR Hovedstaden 2014, Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014 2015. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen, Det fælleskommunale sundhedssekretariat Hovedstaden Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013, Sundere liv for alle - Nationale mål for danskernes sundhed de næste ti år, Ministeriet for sundhed og forebyggelse. Lokaliseret på: http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/forebyggelse/2014/januar/~/media/filer%20- %20Publikationer_i_pdf/2014/Nationale-maal/Nationale-Maal-2.ashx Sund By Netværket 2012, Organisering og implementering af sundhed på tværs. Lokaliseret på: http://old.sund-by-net.dk/uploads/tx_ttproducts/datasheet/publikation_sundhed_paa_tvaers_01.pdf 11