KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har modtaget en opholdstilladelse i Danmark som flygtning eller familiesammenført i perioden 1999-2013 1. Tallene dækker perioden efter integrationslovens implementering den 1. januar 1999. Opgørelsen viser, hvor mange flygtninge og familiesammenførte, der flytter til og fra København i perioden 1999-2013. Opgørelserne viser ligeledes antallet af opholdstilladelser, som er givet til familiesammenførte til flygtninge i perioden 2006-2013 samt offentlige udgifter pr. flygtning pr. år for hele landet. 06-02-2015 Sagsnr. 2015-0002111 Dokumentnr. 2015-0002111-15 Sagsbehandlere Flemming Wridt Jensen Morten Biering Samlede konklusioner Nedenstående opgørelser viser, at: Der for ca. hver fjerde opholdstilladelse som flygtning, gives en opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning. I perioden 1999-2013 har 40.158 personer fået opholdstilladelse i Danmark som flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge. Af de 40.158 personer boede 1.541 (3,8 pct.) i Københavns Kommune året efter, de modtog opholdstilladelse, mens 3.472 (8,6 pct.) boede i Københavns Kommune pr. 1. januar 2014. Der er mere end dobbelt så mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der flytter til København end der er flygtninge, der fraflytter. Det estimeres, at de kommunale udgifter udgør ca. kr. 6.000 pr. ikke-vestlig flygtning pr. år. Forholdet mellem antal flygtninge og familiesammenførte Dette er et estimat af forholdet mellem antallet af flygtninge og antallet af familiesammenførte til flygtninge i perioden 2006-2013. Estimatet er beregnet på baggrund af antallet af opholdstilladelser, der er givet til flygtninge og familiesammenføring til flygtninge i perioden, og baserer sig på Danmarks Statistik for hele Danmark 2. Af statistikken kan man udlede, at: Der er én opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning for ca. hver fjerde opholdstilladelse til flygtning for hele landet 3. Det præcise tal er i gennemsnit 0,28 opholdstilladelser for 1 I opgørelsen er flygtninge og familiesammenførte defineret som asylansøgere med opholdsgrundlag som flygtning eller andet grundlag og familiesammenførte til flygtninge. Før 2010 er der ikke oplysninger om antallet af familiesammenførte til flygtninge, derfor er disse tal undervurderet i opgørelsen. 2 www.statistikbanken.dk/van77. Dækker opholdstilladelser givet kvartalvis i perioden 2006 og frem. 3 Estimatet er beregnet ved at tage totalen af opholdstilladelser til flygtninge i perioden 2006-2013divideret med totalen opholdstilladelser til familiesammenføring til flygtning i perioden 2006-2013.
familiesammenføring til flygtning pr. opholdstilladelse som flygtning i perioden 2006-2013. Flygtninge og familiesammenførte i Danmark i 1999-2013 Tabel 1 nedenfor viser, at andelen af personer bosat i Københavns Kommune året efter, de har fået opholdstilladelse, er faldende. Det skyldes sandsynligvis integrationsloven fra 1. januar 1999, hvor Københavns Kommune blev en nul-kvote-kommune. Tabel 1: Flygtninge og familiesammenførte i 1999-2013 i Danmark med efterfølgende bopæl i København 4. Kilde Danmarks Statistik (B) Heraf bopæl i København d. 1/1 efterfølgende år (A) Antal flygtninge og familiesammenførte (C) Bopæl i København 1/1 2014 Antal personer Andel af hele landet Antal personer Andel af hele landet 1999 3.476 297 8,5% 615 17,7% 2000 4.539 250 5,5% 636 14,0% 2001 5.563 220 4,0% 763 13,7% 2002 3.724 177 4,8% 455 12,2% 2003 2.251 57 2,5% 173 7,7% 2004 1.526 49 3,2% 122 8,0% 2005 1.091 54 4,9% 71 6,5% 2006 1.150 42 3,7% 68 5,9% 2007 1.296 33 2,5% 54 4,2% 2008 1.374 49 3,6% 86 6,3% 2009 1.331 42 3,2% 87 6,5% 2010 2.197 73 3,3% 119 5,4% 2011 2.644 94 3,6% 112 4,2% 2012 3.185 46 1,4% 53 1,7% 2013 4.811 58 1,2% 58 1,2% I alt 40.158 1.541 3,8% 3.472 8,6% Tidligere forskning forklarer, at inden integrationslovens implementering modtog de større kommuner størstedelen af flygtninge til Danmark. Forskningen viser endvidere, at den årlige flyttefrekvens er faldet for gruppen af flygtningen ankommet efter integrationsloven i 1999. I undersøgelsen var den årlige flyttefrekvens faldet til 7 pct. for flygtninge ankommet efter 1999, mens den årlige 4 Borger med flere opholdstilladelser indgår i opgørelsen, såfremt én af disse blev givet som flygtning eller familiesammenført, uanset om grundlaget for opholdstilladelsen senere er ændret. Borgere med imputeret opholdsgrundlag som flygtning eller familiesammenført, indgår ligeledes i opgørelsen i det år, hvor imputeringen har fundet sted. Der en afvigelse på ca. 9 pct. over hele perioden ift. de officielle tal fra Danmarks Statistik for flygtninge og familiesammenførte, hvilket skyldes forskel i definitionen. Side 2 af 5
flyttefrekvens var på 17 pct. for flygtninge ankommet umiddelbart forud for integrationsloven i 1999 5. Tabellen viser, at blandt de flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i løbet af 1999-2013, boede 3,8 pct. i Københavns Kommune året efter de modtog opholdstilladelse, mens dette er steget til 8,6 pct. af gruppen pr. 1. januar 2014. Læsevejledning til tabel 1: Tabel 1 viser antallet af nye opholdstilladelser (flygtninge og familiesammenførte) i Danmark for de enkelte år i perioden 1999-2013. Hver række angiver: A) Antal opholdtilladelse i løbet af et aktuelt år B) Hvor mange heraf var bosat i Københavns Kommune pr. 1. januar året efter C) Hvor mange var bosat i Københavns Kommune pr. 1. januar 2014. For eksempel viser tabellen, at: A: I løbet af 1999 fik 3.476 personer opholdstilladelse i Danmark B: Af de 3.476 boede 297 i Københavns Kommune d. 1. januar 2000 svarende til 8,5 pct. af de 3.476 opholdstilladelser givet i 1999. C: Af de 3.476 boede 615 i Københavns Kommune d. 1. januar 2014, svarende til 17,7 pct. af de 3.476 opholdstilladelser givet i 1999. Tilflytning og fraflytning til Københavns Kommune Tabel 2 nedenfor er en opgørelse over antallet af persontilflytningerog fraflytninger fra København blandt flygtninge og familiesammenførte, der har modtaget en opholdstilladelse i Danmark i perioden 1999-2013. Konklusioner Nedenstående tabel 2 viser, at: Der er mere end dobbelt så mange flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der flytter til Københavns Kommune end flygtninge, der fraflytter. Der er en nettotilvækst på ca. 172 flygtninge om året i Københavns Kommune i perioden 2000-2013. Læsevejledning til tabel 2 Tabel 2 viser antallet af flygtninge ankommet til Danmark i perioden 1999-2013, der er tilflyttet Københavns Kommune og fraflyttet Københavns Kommune for hvert år i perioden 2000-2013. For eksempel viser tabellen, at: 5 AKF (2006): Integrationslovens betydning for flygtninges bosætning. Rapport fra AKF på vegne af Integrationsministeriet. NIRAS Konsulenterne (2005): Analyse af flyttemønstre Integrationslovsflygtninge. Rapport fra NIRAS Konsulenterne A/S på vegne af 6-by samarbejdet. Side 3 af 5
A: 66 flygtninge, som ikke boede i Københavns Kommune pr. 1. januar 2000, er tilflyttet Københavns Kommune fra en anden dansk kommune pr. 1. januar 2001, B: 17 flygtninge, som boede i Københavns Kommune pr. 1. januar 2000 er fraflyttet i 2001. Tabel 2: Antal persontilflytninger og fraflytninger 6 i København blandt flygtninge og familiesammenførte i perioden 1999-2013 (A) (B) Pr. 1. januar Flyttet til København Flyttet fra København 2000-2001 66 17 2001-2002 101 30 2002-2003 179 48 2003-2004 261 69 2004-2005 289 82 2005-2006 274 79 2006-2007 357 122 2007-2008 318 124 2008-2009 332 164 2009-2010 383 151 2010-2011 318 147 2011-2012 421 202 2012-2013 391 209 2013-2014 328 172 Kilde: Danmarks Statistik Offentlige udgifter til flygtninge En beregning fra Rockwool Fonden fra januar 2014 7 angiver, at en ikke-vestlig indvandrer koster den offentlige sektor ca. 11.500 kr. mere pr. år end en etnisk dansker. Som fonden bemærker, er udgiften til flygtninge højere end dette pga. gruppens lavere beskæftigelse. Fonden har dog ikke opgjort særskilte beregninger for flygtningegruppen. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen estimerer, at kommunen andrager ca. halvdelen af de samlede offentlige udgifter til indvandrere. På den baggrund kan det konkluderes, at udgiften til flygtninge, som minimum vil udgøre ca. kr. 6.000 pr. person pr. år. 6 Tallene viser antallet af tilflyttede og fraflyttede personer for hvert år. En person kan til- og fraflytte flere gange og dermed indgå i tabellen flere gange. 7 Rockwool Fondens Forskningsenhed (2014): Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser. Arbejdspapir nr. 30. Side 4 af 5
Side 5 af 5