Viden og teknologibehov i forlængelse af Natur- og Landbrugskommissionens rapport Indlæg ved møde i AgroBusiness Park 18. september 2013 Erik Steen Kristensen
Emner som vil blive belyst 1. Udvalgte anbefalinger for NLK m.fl. 2. Teknologi og viden i relation til målrettet regulering sårbarhedskortlægning og vandmiljø 3. Teknologi og viden til udnyttelse af afgrøder dyrket på sårbare arealer. 4. Behov for at ændre den generelle N-regulering 5. Viden- og teknologibehov set fra en EU synsvinkel 6. Opsummering
1. Vigtigste udfordringer N&L-komm. anbefalinger til en mere målrettet og effektiv miljøregulering Emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen (anb. 14) Ny model for regulering af brugen af gødningerne på marken (anb. 11-16 samt 37 (ny teknologi) Omlægning af flere landbrugsarealer til ekstensiv drift, natur, græs eller flerårige afgrøder (anb. 13 samt 21 (nye afgrøder og dyrkningssystemer) og 36 (satsning på bæredygtig biomasse) Mindre belastning med sprøjtemidler (anb. 17 og 18) Anbefalinger fra Vækstteam for fødevarer: En fælles og dokumenterbar fortælling om bæredygtighed og ressourceeffektivitet (anb. 1) En bæredygtig udvidelse af råvaregrundlaget og nye anvendelser af bæredygtig biomasse skal styrke eksport og indtjening (anb. 2) En miljøregulering som ikke hæmmer investeringer og den grønne omstilling (anb. 4)
2. Viden & Teknologi Vandmiljø Kendskab til strømningsveje fra mark til recipient Dræning Lavbundsarealer Figur: Jens Chr. Refsgaard, GEUS, NiCA, www.nitrat.dk
2. Viden & Teknologi Vandmiljø Drænafstrømning, kortlægning, monitering Forskningsbehov Metoder til kortlægning af dræn Prædiktion af drænafstrømning Ny moniteringsteknologi Projekter idræn, GUDP (2010-2015) Dræn, VFL (2012-2014) Sorbicell, Højtek. (2013-2015) Soils2Sea, Bonus (2013-2017) NITFLOW, DSF-ansøgning Danske drænafstrømningsdata idræn, GUDP Sorbicell, monitering
2. Viden & Teknologi Vandmiljø Virkemidler/miljøteknologi målrettet næringsstoftab via dræn Drænfilterteknologier og konstruerede vådområder SupremeTech, DSF (2010-2015) idræn, GUDP (2011-2015) Monitering af konstruerede vådområder, NERV (2012-2016) Kontrolleret dræning Kontrolleret dræning, GUDP (2012-2015) HYDROCC, Ansøgning indsendt til DSF
2. Viden & Teknologi Vandmiljø Forslag til nye forskningsplatforme Etablering af forskningsinfrastruktur i tre type-deloplande til systematisk generering af viden og data for: Geologi 1 Drænafstrømning langs hydro-topografisk gradient (idræn approach) Nye metoder til kortlægning af dræn Udvikling af moniteringsteknologi / moniteringskoncepter Hydro-biogeokemisk omsætning af næringsstoffer i landskabselementer langs wetness-gradient (højbund og lavbund) Reduktionskapacitet i moræne-lerjorde (pseudogley) og betydning af omfang af dræning på redox-processer i underjorden Lavbundsarealers betydning for stof-fluxe på deloplandsniveau Geologi 2 Geologi 3
3. Viden & Teknologi Sårbare arealer +10 mio. tons planen Scenarier for mere biomasse i 2020 Gylling et al., 2012
3. Viden & Teknologi Sårbare arealer +10 mio. tons planen Hvordan påvirkes Miljøet i 2020? Biomassetype BAU Biomasse Miljø Husdyrgødning -5.752-5.752-5.487 Energiskov (pil og poppel) -248-248 -248 Omlægning af raps (74.000 ha) til biomasseafgrøder Omlægning af korn (149.000 ha) til biomasseafgrøder -3.142-6.085 775 (roer) -5.040 (Græsser) Skovrejsning -847-847 -2.005 Efterafgrøder -4.212 I alt reduceret N-udvaskning Ton N/år Forbrug af pesticider/ behandlingshyppighed -6.846-9.214-23.077 3,14 3,14 2,78 Kilde: Gylling et al. 2012
3. Viden & Teknologi Sårbare arealer +10 mio. tons planen Hvordan påvirkes husdyrholdet, foderog protein forsyningen i 2020? Udbytte af tørstof og proteiner i udvalgte afgrøder Udbytte hkg/ha Protein hkg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha Raps 50 10 60 20 Ært 60 13 92 13 Hvede 90 10 30 16 Kløvergræs 130 15 120 52 Rødkløver 120 26 200 90 Enggræs 30 3,5 25 12 Potentiel foderproduktion med 50 % protein: 10-15 % af udbyttet - svarende til 5 ton/ha på 223.000 ha Kilde: Jørgensen et al. 2013
Nyt anlæg på AU-Foulum Omsætning af biomasse baseret på biogas og hydrotermisk teknik Mælk N, P, K, Mg Biogas Husdyr Kød Fødevarer Foder /proteiner Biodiesel Jord Biomasse Forbehandling Hydrotermisk teknik Bio - olier Mineraler Gas Industri? Gødning? Materialer? N, P, K, Mg
4. Viden & Teknologi generel N-regulering Ændringer i N-overskud og udnyttelse over de sidste 20 år - 70 kg N/ha/år + 50 % (Vinther og Olsen, 2012)
4. Viden & Teknologi generel N-regulering Stigning i økonomisk optimalt N-niveau ved lav (blå) og høj (rød) pris på korn Vinterhvede Vårbyg I dag er der brug for yderligere 10-30 kg N/ha i forhold til 1990 Tab: 3-5 hkg/ha, 0,5-1 mia kr/år (se notat fra DCA&IFRO juni 2013) (Analyser baseret på landsforsøgene, Kristensen et al. 2013)
4. Viden & Teknologi generel N-regulering Artikel i Landbrugsavisen 16. august 2013
4. Viden & Teknologi generel N-regulering Hvordan påvirkes N-omsætningen i 2020? produkter 2011-12 +10 Mio Bio/Miljø Ingen reduktion af N Normen Ialt Handelsgødning 190 +67 +70 327 Indkøbte fodermidler 188-54 134 Andet 71 71 Plante produkter 63 150 53 266 Animalske produkter 120 120 N-overskud i alt 266-137 +17 146 N-overskud pr ha 101 55 N-udnyttelse 41 73
5. Viden & Teknologi EU Policy framework in relation to agriculture Environmental regulation, EU directives for: Water, in order to reduce leaching of Nitrogen and Phosphor Pesticides, in order to reduces use of pesticides Nature, in order to protect original nature and rare species Soil, in order to reduce degradation Subsidies 420 billion DKK, 40% of the budget in EU is used for subsidizing agric In Denmark 8 billions DKK annually are used for subsidies Economy In EU around 22 million jobs, approx 9% of workforce DK s Export of agri-food products approx. 50 billion annually,25% of total export Low productivity and bad economy in the primary sector
5. Viden & Teknologi EU Strategy for smart and green Growth: A Biobased Economy for Europe 1. Challenges -Ensuring food security -Reducing dependence on non renewable resources -Mitigating and adapting to climate change -Creating and maintaining European competiveness 2. Action Plan - Investment in research, innovation and skills JPI, Era-nets, Horizon2020 as well as national and private investment - Reinforced policy interaction and stakeholder engagement Bioeconomy Panal and Bioeconomy Observatory - Enhancement of markets and competitiveness in bioeconomy Knowledges-base for sustainable intensification of primary production Integrated and diversified biorefineries. Procurements and labels Science-based promotion of a sustainable lifestyle Source: A bioeconomy for Europe, EU-Commission, 2012 Strategy released in February, Conference 26-27 marts
5. Viden & Teknologi EU BRIDGE, Public-Private Partnership, 2014-2020 3,8 mia (1 fra EU H2020+2,8 fra private firmaer) Fem værdikæder 1. From lignocellulosic feed stock to advanced biofuels, biobased chemicals and biomaterials 2. The next generation forest-based value chains 3. The next generation agro-based value chains 4. Emergence of new value chains from (organic) waste 5. The integrated energy, pulp and chemicals biorefineries Source: Bio-Based Industries PPP DRAFT Work Prgramme 2014, 14 August 2014
Opsummering Udvalgte anbefalinger for NLK m.fl. Ny model for regulering af kvælstof At skabe mere bæredygtig biomasse, vækst og arbejdspladser Teknologi og viden i relation til målrettet regulering sårbarhedskortlægning og vandmiljø Bedre kortlægning, mere viden på drænoplansniveau (tema IV) Ny teknologi f.eks. til måling af N fra dræn (tema IV) Teknologi og viden til udnyttelse af afgrøder dyrket på sårbare arealer., behov for at ændre den generelle N-regulering Der er gode muligheder for at udtage markant mere biomasse til energi mm. og samtidig øge forsyningen med foderprotein(tema I,II og V) afgrødevalget kan tilpasses sårbare og robuste arealer N-overskuddet kan halveres og N-norm restriktion kan afskaffes Viden- og teknologibehov set fra en EU synsvinkel Ny strategi for biobaseret økonomi, som understøtter NLK og grønne arbejdspladser BRIDGE, Private-Public Partnership (3,8 mia ) som understøtter udvikling af teknologi og flagskibe indenfor bioraffinering