SlagelSe Havne 2010 juni 2010

SlagelSe Havne 2010 juni 2010

indhold Slagelse Havne 2010 3 Bisserup 4 agersø 8 Omø 14 Skælskør 18 Korsør 22 Havneplanerne og denne rapport er udarbejdet for Slagelse Kommune i forbindelse med Maritimt Knudepunkt af: Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S, Byplankonsulenter, Arkitekter MAA. Ny Østergade 32, 1101 København K Tlf.: 3314 2907 Fax: 3314 6286 post@hogk.dk www.hogk.dk Projektgruppe: Dan Borgen Hasløv, Cathrine Leth Larsen Fotos og illustrationer: Hasløv & Kjærsgaard, forår 2010 Kontaktoplysninger: Har du bemærkninger eller spørgsmål til forslaget kan du kontakte Susanne Kruse Sørensen på tlf.: 2827 9094 Email: sksor@slagelse.dk 7 juli 2010 Bisserup Havn Agersø Havn SlagelSe Havne juli 2010 2

SlagelSe Havne 2010 - MaritiMt KnudePunKt den gode havn hvad skaber den attraktive havn for både sejlere og landkrabber? det maritime danmark konkurrencesituationen for havnene i Slagelse Kommune. Potentialer for havnene i Slagelse Kommune. Disse temaer er omdrejningpunkter i arbejdet at udvikle Slagelses 5 havne: Bisserup, Agersø, Omø, Skælskør og Korsør. Havnene er meget forskellige og har alle sine særlige kvaliteter og udviklingspotentialer. Som i så mange andre mindre samfund i udkants Danmark er det væsentligt at skabe arbejdspladser og attraktioner for fastboende og besøgende. Havnene er i kraft af sin aktive kontakt mellem land og vand fornuftige og attraktive indsatsområder for udvikling. Slagelse Kommune har inddraget Hasløv & Kjærsgaard som kunsulenter til at udvikle strategier og planskitser til illustrative fremadrettetede handlingsplaner for de enkelte havne. Vi har indtil nu afholdt 2 fællesmøder for havnene og besøgt de enkelte havne hver i sær og afholdt møder med aktører og brugere i alle havnene. Vi takker for nogle gode, spændende og konstruktive møder. Denne rapport er en opsummering af status p.t. - og skal ikke ses som en endelig afrapportering. Vi ser frem til jeres tilbagemeldinger i løbet af sommeren, så de her fremlagte forslag kan godkendes eller præciseres. Sommeren viser sit kønne ansigt i disse dage, og det ser udtil at det har fået bådene til at sejle - i alle fald er vi begyndt at få udfyldte spørgeskemaer tilbage. Og vi kan allerede nu sige at der er nogle gode og brugbare tilbagemeldinger til det videre arbejde. - God Sommer! Venlig hilsen Dan B. Hasløv og Cathrine Leth Larsen Omø Havn Skælskør Havn Korsør Lystbådehavn juni 2010 SlagelSe Havne 3

Bisserup Bro i fiskerihavn - bemærk strømmen Joller Havnen i dag og udviklingsønsker Bisserup er et dejligt lille sted for kendere, som i det store hele fungerer fint som det er. Havnen består af to bassiner - et til lystbåde og et lille til fiskere. Havnens reparationer og mindre udvidelser sker løbende og ofte ved egen kraft. Lystsejlerne betaler en samlet årlig leje for landarealer til Godset. En leje som over de næste 5 år vil stige fra 34.000 80.000kr. Dette betyder at der skal findes indtægter og i denne forbindelse ønskes en havneudvidelse. Fiskerne betaler også leje i form af spande med ål. tilsanding og strømforhold. Der er i kraft af havnens beliggenhed ved udmunding af norret kraftige tidevandsstrømme som trækker meget sand med sig. Indsejling til havnen har årligt problemer med tilsanding og har i den forbindelse tilladelse til at klappe materiale umiddelbart uden for indsejlingsløbet. Dette er ikke ideelt da en del af materialet kommer ind igen. Der søges om tilladelse til at kystfodre stranden syd for da dette både giver gode rekreative forhold og beskytter digerne. Årligt uddybes der 3.500m³ for 170.000kr. Forurenet oprensning/uddybning fra havnebassinerne klappes langt væk og er dyrt. I forbindelse med en udvidelse kan at klapningen fra udvidelsesområdet ske på digerne som en forstærkning af disse. Anbefalinger på digehøjde skal i denne forbindelse undersøges. Havenudvidelse. Ønsket er at kunne placere 15 nye både (optil 34 fod gennemsnit 24-25 fod) i havnen. landarealer. Der er lige blevet ryddet op i jolle- og trailerplacering, hvilket nok giver mere overskuelighed og flere P-pladser. Havnen vil sørge for kajakstativ til de 14 kano/kajak folk hvis de bliver passive medlemmer til 225kr pr. år. Det vil blive undersøgt om der er tilslutning til dette.. Nyt slæbested Private broer Parkeringsplads SlagelSe Havne juli 2010 4

BiSSeruP eksisterende forhold - luftfoto Vinteropbevaring/ parkering Parkering Skur/stativ til kajakopb. Restaurant Pottemager Service Kro - 5 værelser Ishus Klubhus juni 2010 SlagelSe Havne 1:1000 i A3 5

Dige og gl. slæbested som ønskes nedlagt Fiskeudsalg den første skitse Havneudvidelse. Skitsemæssigt afsøgtes på mødet i Bisserup den bedst mulige placering af en havneudvidelse: 1. Nord for den eksisterende havn og slæbested. Konsekvens: - Udsigtshæmmende - Placering i sejlrenden - Mange m³ uddybning 2. Vest for den eksisterende havn Konsekvens: - Placering i sejlrenden - Forringet svejeplads i indsejlingen - Ringe pladsforøgelse 3. Syd for den eksisterende havn Konsekvens: - Mindst generende for udsigt - Minimal påvirkning af sejlrenden - Minimal uddybning. Alle blev enige om at den bedste placering for udvidelsen ligger syd for havnen. Og at det er en åben konstruktion, som muligvis kan forberedes for en flagevæg på de underste. Anderledes dyrt og omstændigt vil det være at planlægge en fast bådebrokonstruktion, som vil have indvirkning på strømog tilsandingsforhold. Det skal så vidt muligt undgås at lave forundersøgelser af mulige påvirkninger af strømforhold, da det er dyrt. diger og højvandssikring. Det vil være muligt at indarbejde højvandssikring i landskabet så de ikke synes som diger. Der er et ønske om at nedlægge det gamle slæbested i fiskerihavnen, da landanlægget her undergraves af indtrængende vand. landarealer. Der er meget skiftende behov for parkering på havnen. Der er dem der kommer med trailere, søndagsbilister der bare vender uden at stå ud, fiskehandlende fredag og lørdag, kajakbesøgende som lader biler stå uhensigtsmæssigt hele dagen og de faste lystsejlere og fiskere. Kapaciteten er for lille på de gode dage. Der blev talt løst om løsninger: søndags-bom græsarmret spidsbelastningsparkering ved ishuset. Det er vigtigt at byens græsrabatter ikke fylder med biler. Det blev også foreslået at lave en skiltet/oplyst sti fra campingparkeringen til havnen (ca.600m). Parkering. Syd for kroen og ishuset foreslås etableret et parkeringareal (evt.græsarmeret), der tages i brug på de meget gode dage hvor parkeringsbehovet er stort. De andre dage er arealet lukket for parkering. Planlægningsmæssige forudsætninger. Det meste af det eksisterende havneanlæg samt alle tilstødende vandarealer ligger inden for Natura 2000, hvilket forudsætter at enhver udvidelse skal igennem en myndighedsbehandling. Kommunen har dog på forhånd udarbejdet en konsekvensvurdering af Projekt Maritimt Knudepunkt, hvorunder Bisserup hører, samt sendt en anmodning om at fravige forbud mod planlægning i projektets 5 havne til By og Landskabsstyrelsen. Heri vurderes det at en minimal udvidelse med flydebro i Bisserup, ikke vil have de store miljømæssige konsekvenser for natur/ naturlivet i området. En beskeden udvidelse, som den ønskede på 15 bådepladser, ligger indenfor kommuneplanrammerne. Og den kræver sandsynligvis heller ingen ny lokalplan. Udsigt nord for havnen SlagelSe Havne juli 2010 6

NORD BiSSeruP fremtidige forhold -SKitSe Nyt slæbested Vinteropbevaring/ parkering Parkering Skur/stativ til kajakopb. Restaurant Pottemager Service Kro - 5 værelser Ishus Klubhus Gæste-P ca. 25 pladser Stensætning ca 35m 15 bådpladser Småbåde Åben bro 0 10 20 50 100m 1:1000 i A3

Agersø Landgang Mole Ikke friseret havneidyl Havnen i dag og udviklings ønsker. Agersø er en rolige ø kun 12 min. fra Sjælland. Havnen er øens port og et vigtigt udflugtsmål for alle på øen. Udover fastboende ankommer turister til øen via havnen. Havnen er delt i to - én åben færgehavn og en med fælles indsejling til fiskerihavn og lystbådehavn. Der er et stort behov for udbygning af lystbådehavnen - dels pladser til fastliggere og dels bedre plads til sommerens mange gæstesejlere i højsæsonen. Det et stort ønske, at samspillet imellem udviklingsmulighederne på lystbådehavnen og landsbyen tænkes sammen. Uanset ønskerne til udvikling af liv og aktiviteter på havnen skal gæsterne stadig trækkes op i landsbyen, så hele øen åbnes som en attraktion og kvalitet for de besøgende. Det er Agersøs intention at tiltrække flere turister. færgehavnen. Der er overvejelser i gang om en ny færge, kan nødvendiggøre ændringer af de to nuværende færgelejer, så der evt. fremover kun er behov for ét færgeleje på øen. Ventesal og toilet er i dårlig stand og skal fornyes. fiskerihavnen deler mole med færgehavnen og grej og opbevaring sker på arealer på færgens side af molen. i lystbådehavnen ligger der ca.60 fastliggere (heraf ca.60%lokale). Alle faste pladser er eftertragtede og flere kan udlejes, da der er trygt på øen. Der er ønske om ca. 40 nye bådpladser. Heraf 8-10 småbåde på venteliste. Derudover er der pt. 4 ansøgninger om fast adresse i havnen i husbåde - ikke moderne husbåde, men både der kan bebos. Havnen ønsker at indsejlingsforholdene ændres med en orientering mod nord for at begrænse indskylning af tang i havnen. Det er ideen, at en nordvendt indsejling vil være en bedre løsning end den nuværende, der er orienteret mod sydøst. Det oplyses at dybdeforholdene i havnen gode. Endelig er det væsentligt, at udviklingen kan etapedeles i lyset af, at det samlet set er en ambitiøs og økonomisk omfattende plan, der er ønsker til. landarealer. Der foregår meget på havnen og det er væsentligt at havnens aktiviteter bidrager til det samlede bilede af øens kultur- og handelsliv. I dag findes: havbrug, børstenbindere, privat værft, kiosk, minigolf, service/bad/toilet), sejlerstue m. billard, fiskeudsalg på havnen. Det er vigtigt havnens aktiviteter understøtte aktiviteten i den fine landsby og øens øvrige udflugtsmål. Udover placering af aktiviteter understøttes øens attraktionerne ved et udbygget ruter og stisystem. Ønskeliste til aktivitet på havnen er lang: café, tatovør, kajakker, hurtigt internet, røgeri, grill, kiosk, toilet (incl. handicaptoilet), service, udstillinger/gallerier (fisk og havmiljø), servicebutik, turistinformation, apteringsværksted m. småreparation, cykeludlejning (flere og i bedre stand), fiskerestaurant. Udover fysisk planlægning er der på Agersø ønsker om flere færgeafgange og billigere 1. dags billetter. Camping. Som en del af debatten har der været ønske om at udvikle/udvide camping mulighederne på øen. Der er to eksisterende campingpladser, som begge ligger indenfor kystnærhedszonens meget restriktive bestemmelser. Dette indebærer at yderligere udvidelser ikke synes mulige. Campingpladserne har store kvaliteter ved deres nære beliggenhed til vandet. Pladsen nord for havnen ligger derudover også nær havnen og landsbyen. Pladsen i det syd-vestlige hjørne af øen ligger lidt hemmeligt og har ledig kapacitet. Bedre henvisning/skiltning (turistinfo.) vil kunne løse dette. På havnen kan det undersøges om det er muligt, om der kan gives tilladelse til at campere (specielt campingvogne) på vinteropbevaringsarealet i sommermånederne. SlagelSe Havne juli 2010 8

agersø eksisterende forhold -luftfoto Havbrug Ophold- legeplads Skure/bad/toilet/havefoged Genbrugsplads Fiskehus Børstenbindere Værft Kiosk/minigolf Mølle juni 2010 SlagelSe Havne 1:1000 i A3 9

Agersø Promenade og grejskurer gl. værft En anden mulighed ville være at etablere særlige overnatningssteder, på samme måde som vist på Omø - teltpladser og maritime campinghytter for turister integreret i havnemiljøet. den første skitse Havneanlægget. For at undgå, at havneanlægget skal ud på større vanddybder, indebærer den ønskede kapacitetsudvikling, at den nuværende sydøstlige mole omkring den seneste havneudvidelse fjernes og genbruges i den nye mole. Den nye østlige mole rykkes så langt mod øst, at der kan etableres en ny nordlig indsejling, i en sådan afstand fra indsejlingslinien til færgehavnen, at der ikke her skulle være sikkerhedsmæssige problemer. Udvidelsen giver mulighed for at skabe bedre anløbspladser for store lystfartøjer, fx besøgende hollandske kuf er. Den viste skitse giver ca. 70 ekstra bådpladser (etape 1. ca. 35) delvist som en udvidelse i antallet af faste pladser og et lystbådehavnsafsnit, som kan give plads til større besøgstal, end der i dag er på havnen. Udvidelsen vil give bedre plads til større lystfartøjer, end det i dag er muligt, i den eksisterende meget snævre havn. Det nye moleanlæg kan gives en landskabelig tilslutning til naturkysten syd for havnen, hvor der kan opbygges en strandeng o.l. med store naturkvaliteter. Om der skabes et lille lavvandet soppeområde, skal undersøges nærmere. færgehavnen og landarealerne her udfor er et af de vigtige samlingssteder på havnen. Den nuværende servicebygning skal fornys dels pga. ringe tilstand, dels pga. dens placering meget tæt på det nordlige leje. Det foreslås i forbindelse en fornyelse at etablere en lille opfyldning mod nord, så bygningskomplekset kan rykkes, og der samtidig fastholdes en materielgård for fiskere mv. Placeringen af bygningen vil stadig gøre det attraktivt at skabe et café- og servicemiljø mv. med kiosk og andet tæt på færgelejet, bl.a. fordi der på dette sted er en attraktiv udsigt, aftensol mv. fiskerihavnen. I princippet ændres fiskerihavnen ikke, men som en del af den nye mole foreslås det på langt sigt at fjerne de nuværende østre moler. Herved skabes der et større svajebassin i havnens indsejling, som både fastliggende store og små både samt gæstesejlerne kan få fornøjelse af. Anløbsmuligheder for større lystfartøjer ligger langs de nye, forlængede moler mod hhv. nord og øst. Ikke friseret havne-idyl Minigolf og kiosk Havn og bakke som anbefales en landskablig bearbejdning SlagelSe Havne juli 2010 10

NORD Bænk agersø fremtidige forhold Plads for store både -SKitSe Promenade Bro med stenfyld Plads for store både Klitter op plæne Evt. vinteropbevaring Evt. camping - hytter/telt Ny cafe/ventesal/toilet Udsigt og aftensol Sti Udsigt og middagssol Ophold- legeplads Lille opfyldning Skure Skure/bad/toilet/havefoged grej Evt. vinteropbevaring Skure Havbrug Beplantning omkring genbrugsplads Fiskehus Børstenbindere 0 10 20 50 100m Værft Kiosk/minigolf 1:1000 i A3

Eksisterende servicebygning der ønskes udskiftet Bagside af eksisterende servicebygning og grejdepot Strand og sti Agersø Selvom de nordlige vinde giver forholdsvis få bølgepåvirkninger, vil der kunne blive uro i forhavnsbassinet ved nordlige vindretninger. Derfor foreslås det, at den nye øst-vestgående bro udformes som en pælekonstruktion med stenfyld, så der skabes den fornødne bølgedæmpning ind mod den sydlige, centrale del af havnen, hvor de mindre lystbåde ligger. De både, der placeres på nordsiden af den nye mole, skal være store både, som bedre kan tåle en vis bølgeuro. lystbådehavnen udvides med pladser for både fastliggere og gæster. Havnen kan detailindrettes med stor fleksibilitet for forskellige bådstørrelser. Det er vigtigt, at der i fx den sydlige ende indrettes broer, som kan huse mange både i lag uden på hinanden på de store besøgsdage. landarealerne. Dialogen med Agersø har understreget, at det lidt rodede, rustikke miljø på havnens landarealer er en kvalitet, der skal fastholdes. Der skal i princippet ikke gøres for friseret. Mange af miljøkvaliteterne kommer i den snævre plads - værftet der kiler sig ind i landarealerne, fiskernes grej osv. I forbindelse med udvidelsen af havnen foreslås etableret skurmiljøer med en attraktiv placering langs havnens broer, som kan bruges af fastliggere til grej af forskellig art. Her kan der sammen med de eksisterende bygninger udvikles et fint moderne, men stadig autentisk lokalt miljø. Samspillet med den bagvedliggende svage bakke op mod møllen og byen foreslås forskønnet. Det foreslås gennemført på den måde, at adgangsvejen til området placeres i overgangen til markerne, så havnen ikke her udvikler sig til en bagside med depot, oplag mv. med en uskøn fremtoning. Det vil være et fint træk at etablere lidt mere beplantning i området, fx trærækker som følger de eksisterende og nye bygninger. Her kan hentes inspiration fra den karakteristiske allé, som i dag markerer landsbyens sammenhæng med havnen. Hvis genbrugspladsen fastholdes på stedet, bør den hegnes og inddækkes af beplantning. Som en del af havneudvidelsen kan der etableres en attraktiv kyststi uden om genbrugspladsen, som i dag ligger som en visuel og æstetisk barriere imod landskabet i syd. Hvis en detailplanlægning på øen peger på en anden placering af genbrugspladsen, vil pladsen direkte kunne bruges som en del af havnens landarealer til vinteropbevaring, depot for stativer mv. Det vil gøre det nemmere at forskønne den nordlige del af pladsen. Skitsen har endnu ikke finberegnet behovet for landarealer til lystbådehavnen. Der er justeringsmuligheder ved at inddrage en noget større del af det viste landareal imod syd til vinteropbevaring, uden at de landskabelige ideer går tabt. For at skabe et attraktivt miljø omkring lystbådehavnen foreslås landarealerne mod syd og øst indrettet med attraktive promenade- og opholdsmuligheder med grill-pladser mv., hvor der igen er fine muligheder for udsigt og sol som særlige attraktioner. etapedeling Udviklingen vil være omfattende og ambitiøs, og kan derfor etapedeles. En første lille etape kan være etablering af et nyt østligt havnebassin ud for den nuværende mole, som evt. i en mellemfase kan bevares. Udbygningen af det sydligste havneafsnit kan etableres på et senere tidspunkt, og endelig er det muligt at gennemføre udvidelsen øst for fiskerihavnen som en selvstændig etape. SlagelSe Havne juli 2010 12

NORD agersø etapedeling -SKitSe 1. Etape 1. Etape, midlertidig konstruktion 2. Etape 3. Etape 0 10 20 50 100m 1:1000 i A3

Fiskeri Nyt erhverv xxx Ø-idyl xxx Omø Havnen i dag og udviklings ønsker. Havnen er Omøs entré og et vigtigt udflugtsmål for alle på øen. Udover fastboende ankommer turister her, enten som sejlere eller som besøgende med færgen en enkelt dag eller som campingturister. Havnen har én indsejling til 3 hovedområder: Fiskerihavn, færgehavn og lystbådehavn. fiskerihavnen er arbejdsplads og et vigtigt i element i havnens liv. Fiskeriet ønskes opretholdt. Der er et udviklingsprojekt i gang med dyrkning af muslinger. Der er ikke forventninger om større forandringer, men der er skaffet økonomi til, at østbroen i fiskerihavnen bliver renoveret i år. Hvis der bliver behov for udvidede bygningsmæssige rammer, skal der i en havneplan kunne peges på muligheder. Fiskerihavnen bruges lejlighedsvis til sommerens gæstende lystfartøjer. Der findes en del mindre erhverv på havnen, eller i umiddelbar nærhed af den. Her er en restaurant, kiosk, cykeludlejning (selvbetjening), fiskeudsalg (3.mdr. om året), brugskunst og en mindre campingplads. færgehavnen ligger centralt i havnen og råder over to lejer. På sigt regnes der med, at det lille reserveleje tages ud af brug, fordi den fremtidige afløserfærge vil kunne besejle det store leje. Det er en ændring, der ventes gennemført inden for få år og giver mulighed for, at en del af færgehavnsområdet kan tænkes sammen med udviklingsplanerne for lystbådehavnen. Der blev gjort opmærksom på et særligt problem, at færgen på sit korte anløb til havnen bruger bovpropellen, som skaber en ganske kraftig strøm ind i lystbådehavnens bassin. Bovpropellen bruges for at kunne gennemføre hurtige anløb, men det er et problem, der skal tages ind i planerne for havnen. lystbådehavnens pladsbehov for gæstesejlere ligger i sommerperioden. Det stiller helt specielle krav til havnen, fordi der i modsætning til en traditionel havneudvidelse ikke er behov for større landarealer til fx parkering, vinteropbevaring o.l. Gæstesæsonen er forholdsvis kort, så den helhed, der skal skabes i samspil med en attraktiv gæstehavn, drejer sig i høj grad om de samlede oplevelsesmuligheder for øens turister i sommermånederne. Lystbådehavnens kapacitet ønskes øget fra ca.50 med 40-50 nye pladser. Der er ikke truffet beslutning, om det skal være faste broer eller flydebroer, men de nuværende broer har en begrænset restlevetid pga. pæleorm, så på sigt er der også frihed til at indrette havnebassinet på en anden måde. Den samlede kapacitet må også meget gerne muliggøre, at der bliver bedre plads til at huse gæsterne på de helt særlige dage, hvor alle pladser er optaget, men at der derudover både kan være 25, 30 og 40 både mere, som gerne vil ligge over i havnen. Ud over de almindelige lystbåde, hvor gennemsnitsstørrelsen i dag er på ca. 35 fod og med en bredde på 3,5-4 meter og et ønske til vanddybde på op imod 2,5 m, skal der også være plads til større besøgende fartøjer, som i dag ligger ved det gamle færgeleje. Besøg af større fartøjer er et fint islæt i havnelivet. Der kommer op imod 25 af dem igennem sæsonen. Det er vigtigt at fastholde og skabe udviklingsmuligheder for dem. Det årlige gæstetal har tidligere været helt oppe på omkring 6.500, og er i disse år på ca. 5.000 og med et lavpunkt for nogle år siden på ca. 4.000 både. Der synes at være gode muligheder for at øge antallet af overnatninger, primært ved at gæsterne vælger at blive længere pga. et attraktivt havnemiljø. Havnen har kun 3 hjemmehørende både, dvs. at havnen stort set 100 % skal disponeres til gæstesejlere. SlagelSe Havne juli 2010 14

OMØ eksisterende forhold -luftfoto Grej Fiskeudsalg Færge, stor Store både Genbrugsstation Fiskehavn Lystbådehavn Færge, lille Slæbested Service/bad/ toilet/souvenir Restaurant Camping - mest fastliggere juni 2010 SlagelSe Havne 1:1000 i A3 15

Bovpropellen i fuld kraft xxx Legeplads på Omø Omø den første skitse lystbådehavnen. Skitsen viser en mulig udformning af et udvidet havneområde i lystbådehavnen. Planen arbejder med størst muligt genbrug af den nuværende mole. En første vurdering peger på, at det sandsynligvis vil være det økonomisk mest optimale at udgrave et østligt havnebassin med en forlængelse af den nuværende mole ind til stranden. Genbrug af det opgravede fyld er vigtigt for økonomien. En koordinering med et digeprojekt bør vurderes nærmere. Der kan her skabes en havn med en stor kapacitet, og broerne kan indrettes, så der er en vekselvirkning imellem pælepladser og kajpladser (hvor mange både kan ligge uden på hinanden på de særlig travle dage). i færgehavnen foreslås der en ændring af afgrænsningen, så færgerne fortsat kan ligge med bovpropellen i aktivitet. Det foreslås, at der etableres en estacadevæg på indersiden af molen. Samtidig foreslås der ved en fornyelse af de eksisterende broer at afkorte disse for at kunne aktivere pladser på ydermolen. Det vil øge kapaciteten for gæstesejlerne. Der er skitseret adgangsmuligheder for småjoller og kajakker standplads/ opbevaringsstativer på land og en lav flydebro til disse. Promenade. Planen viser attraktive promenadestier langs havnens søndre afgrænsning med adgang til dækmolen og en forbindelse ud til landskaberne øst for havnen. Gåturene rundt på havneområdet er en særlig vigtige kvalitet for livet i havnen. Destinationer som: udsigter, steder at mødes, steder at sidde (i læ), steder at spise og drikke (inde og ude), steder for folk i alle aldre på promenaden er vigtige. Service. I den centrale del af havnen er der skitseret et offentligt toilet, samt disponible overdækninger og mindre bygninger, der om sommeren kan trække øens kreative interesser ned på havnen kunstnere, kunsthåndværkere, husflid, mad, frugt og grønt mv. samt en mulig placering af en dagligvarebutik. Bademuligheder. Der er udtalt ønske om en badebro (bl.a. for vinterbadere og undervisning) på havnens yderside med en flydespærrer i vandet samt en mulig afgrænsning for 25m bassin Overnatning. Det er også vist, hvordan den lille campingplads kan udvides, dér hvor der i dag er reservation til feriecenter. På skitsen er der placeret maritime overnatningshytter i den centrale del af havnen. Det er muligt der skal indpasses et shelter til gæster der kommer med småjoller, kanoer og kajakker på tur. landskab. Tilpasningen til den nuværende kyst kan ske med et strandengsareal, som fortsætter stranden ud mod den nye mole. Dette areal kan evt. gøres større (som depot for udgravet, rent materiale). Myndighedsmæssige forhold vedrørende en udvidelse skal nærmere undersøges i det videre arbejde, herunder forholdet til Natur 2000 områderne og muligheden for at få omplaceret hytteområdet og udvide campingpladsen. Restauration på havnen Fiskerihavnen SlagelSe Havne juli 2010 16

OMØ fremtidige forhold NORD -SKitSe Promenade Grillplads Fiskeudsalg Færge Store både Grillplads Fiskehavn Badebro 25m bane Slæbested Grillplads Promenade Maritime hytter Telte og campingvogne Gæstehavn Shelters Rekreativt areal Dagligvarebutik Promenade Eksisterende campingvogne 1:1000 i A3 0 10 20 50 100m

skælskør Lystbådehavnen SAS Private broer og værftet Kommnal havn og Det Røde Pakhus Havnen i dag og ønsker til udvikling. Havnen i Skælskør er en fint integreret købstadshavn som er placeret på begge sider af Skælskør Fjord. Havnens inderste del er dramatisk placeret ved Norets strømmende udløb. Havnen har mange brugere og interessenter og er funktionelt opdelt i flere afsnit: Lystbådehavnen SAS i den nord-vestllige del, Gammelgades private grund- og broejere, Kajgade (med turbåd), Havnevej med den syd-øslige kajplads (med restaurant), den kommunale lystbådehavn, pieren med Det Røde Pakhus og sidst fiskerihavnen. lystbådehavnen SaS s område er intensivt udnyttet. Der ønskes plads til 20 ekstra både. Samtidig vil man gerne have gennemført en fornyelse af estacadevæggen ud mod fjorden. Dens restlevetid er meget begrænset. Sejlklubben har et højt aktivitetsniveau. Der er behov for at få gennemført en udvikling af havnen, som kan imødekomme stævner og arrangementer for kølbåde, joller mv. Der er et stort pres på landarealerne. Udviklingsmulighederne behøver ikke at være koncentrerede til sejlklubbens eget anlæg. De store arrangementer fungerer fint i samarbejde med den øvrige del af havnen. Lejlighedsvis kan parkering ske på græsskråningen og på eksisterende P-arealer i nærheden, bl.a. på skolens. Private grund- og broejere. Der ligger en del private grunde helt ned til fjorden med private bådbroer. Bl.a. et mindre værft. I dag er der er ikke mulighed for at gå langs fjorden ved disse grunde. Den manglende sti langs vandet opleves som en barriere for sammenhæng med bymidten og det øvrige havneområde. Havnevej. Lystbådehavnen i den syd-østlige del af havnen, de kommunale havneområder, ønsker en udvidelse med 40-50 pladser. Her er også en livlig diskussion om en kvalitetsudvikling, hvor der indgår en fortsat forskønnelse og aktivitetsudbygning på baglandsarealerne og en udvikling af det røde pakhus som et samlingssted for by og havn. Dette er i sin velbevarede, rå form et multianvendeligt hus, som kan bruges i forbindelse med stævner, begivenheder, udstillinger, events mv. noget som kun få havne har. Pakhuset kan understøtte havnen som samlingssted for hele byen. Udover det generelle ønske om kapacitetsudvidelser for lystbåde er der ønsker og igangværende initiativer om kreativ udvikling af landarealerne. Bl.a. er en forening i gang med at etablere mulighed for aktivitet i Det Røde Pakhus. Ligsom der er ønske om en legeplads for byens småbørn og sejlende gæster. den første skitse Havneudvidelser. Forslaget viser mulighederne for at gennemføre de ønskede kapacitetsudvidelser. Både i sejlklubbens og i den kommunale havns områder er der vist løsninger, hvor der anvendes en flydende dækmole. Det skal i det videre arbejde undersøges, om dette teknisk er muligt, men de forholdsvis begrænsede bølgepåvirkninger taler herfor. Æstetisk vil en flydende konstruktion være en kvalitet, fordi den er lav - den tilpasser sig kombinationer af højvande og bølgepåvirkning, uden at konstruktionerne bliver visuelt dominerende. Det vurderes at have stor betydning i den videre dialog med kystgrundejere mv. På lystbådehavnen SaS s område er den flydende konstruktion rykket længere mod syd i forhold til den nuværende estacadevæg. Det giver kapacitetsudvidelser på indersiden af den viste flydebro. Afhængig af bådstørrelserne kan der evt. ske en udvidelse af den nuværende sydligste bro. For at broerne kan blive attraktive promenademål i området foreslås det, at flydebroen forsynes med en bølgeskærm, der samtidig udformes som et langt siddemøbel. På broerne kan der også etableres en lille platform i afslutningen med bænkepladser, som også vil være en kvalitet. Sejlklubbens landarealer er i dag præget af en stor visuel åbenhed. Det er fremmedartet i forhold til det tætte og intime miljø, som i øvrigt præger byens møde med vandet både øst og vest her for. Uden at ændre udsigtskvaliteterne hen over SlagelSe Havne juli 2010 18

Gammelgade SKælSKØr eksisterende forhold -luftfoto Kajgade Festplads Private bådbroer Kommunal lystbådehavn Havnevej Lystbådehavnen SAS Det Røde Pakhus Fiskerihavn Stejleplads Fiskeudsalg/kiosk Grej Grejskurer 1:1000 i A3

Eksempel på Badeskib sommer Eksempel på Badeskib vinter Eksempel på rumdannende sidemøbel skælskør området foreslås det at nyindrette kanten mod vandet med en fortovspromenade (uden biler) kombineret med nogle små bygninger, som kan imødekomme sejlklubbens behov for bygningsfaciliteter i tæt tilknytning til fx jollerampe. Det vil også være muligt i husene at indrette faciliteter til småforeninger eller grupperinger inden for sejlklubben. Det er ikke nærmere beregnet, hvordan vinteropbevaringsbehovet løses. Men forudsat at den viste havneudvidelse kan godkendes som A havn, peger erfaringer fra andre havne med en stigende interesse for at have både i vandet vinteren igennem. Presset på vinteropbevaringsareal kan også lettes ved, at der anvendes moderne stativer, som muliggør en mere kompakt opstilling. den kommunale lystbådehavn udvides med et fag mod syd som en flydende ydermole efter samme princip som vist på Lystbådehavnen SAS. I forbindelse med denne udvidelse foreslås det at undlade at gennemføre den opfyldning, der lokalplanmæssigt er mulighed for ind mod den eksisterende kystlinie. I den viste udformning vil der fastholdes en åben vandkontakt fra kystgrundejerne ud mod fjorden. Også her kan den flydende mole udformes med en afskærmning / siddemulighed. Et Badeskib ville kunne tilgodese ønsket om beskyttet bademulighed i haven. Vandet kan opvarmes og flydeprammen kunne overdækkes om vinteren. En placering udfor det røde Pakhus er god - både for besøgende men også for at mindske uro i havnebassinet. SlagelSe Havne juli 2010 Promenade. De private grunde med bådebro, have bebyggelse op mod Gammelgade ønskes i princippet ikke ændret. Men for at understøtte den gode promenade, med mange destinationer og oplevelser undervejs på havnen, viser forslaget en sammenhængende promenademulighed imellem lystbådehavnen og inderhavnen. Den er tænkt udført som en flydende konstruktion. En traditionel sti vil helt ødelægge det unikke kulturhistoriske miljø, der er ved vandkanten i mødet imellem bådebroer, haver og bygninger. At indpasse en flydebro skaber en offentlig færdselsmulighed fri af den nuværende kyst. Det vil være muligt at forlænge de nuværende broer, så antallet af de private bådpladser opretholdes. Adgangen til de private broafsnit kan reguleres med låger. Det vurderes, at indbliksgener fra en offentlig færdsel på en lavtliggende bro vil kunne begrænses. Planen viser hvordan den inderste del af havnen, som allerede rummer store attraktioner for det maritime liv med udflugtsbåd, restaurationsmuligheder, opholdssteder mv. yderligere kan kvalitetsudvikles. Langs den nyrenoverede Kajgade etableres en attraktiv opholdszone. Parkeringen skal evt. flyttes til en anden placering fx hvis det på et tidspunkt bliver muligt at fremme en udflytning af den nuværende Falckstation. udviklingen af det røde Pakhus vil give havnen et multianvendeligt rum, som i særlig grad kan understøtte det maritime miljø og de mange aktiviteter på havnen til glæde både for sejlere og for byen. Ideen om at etablere klublokaler, badeog toiletfaciliteter i en del af bygningen ville også være en kvalitet, fordi det på andre områder af havnen vil være svært at placere ny bebyggelse uden at skabe konflikter i forhold til bagland mv. Havnevej bør på langt sigt gøres smallere. Det kan evt. udformes med en særlig asfaltbelægning, så der ikke skal ske en egentlig ombygning af vejen. Vinteropbevaringsarealet skal gives en mere interessant udformning. På skitsen er vist, hvordan der kan arbejdes med både beplantning og med siddeskulpturer, samtidig med at pladsen fortsat er anvendelig til vinteropbevaring. Heller ikke i denne del af havnen er der gennemført nogen dyberegående analyse af, hvordan nødvendigt vinteropbevaringsareal sikres, men det forventes, at opstillingen kan gøres mere kompakt samt at bådene bliver i vandet vinteren igennem. Ny grusbelægningen med knust stenmateriale kan mindske støvgenerne. en ny legeplads foreslås placeret nord for banesporet, og der foreslås mindre, grønne beplantninger for at mindske det meget åbne og uattraktive præg, som vinteropbevaring / parkeringspladser henligger med. Med de viste placeringer ved eksisterende bygninger lukkes der ikke af for de bagvedliggende bebyggelser. fiskere. Det rustikke, rodede miljø omkring fiskerne bør ikke ændres, men en lille serveringsterrasse ved fiskebutik og kiosk længst mod syd vil være en stor kvalitet. 20

NORD G SKælSKØr fremtidige forhold ade elg m am -SKitSe ade Kajg Beplantning og rumdannende siddemulighed SAS Festplads Kano/kajak Kommunal lystbådehavn Ha vne Private bådbroer vej Promenade Pavilioner Promenade Badeskib Lystbådehavnen SAS Beplantning Det Røde Pakhus Legeplads Evt. forlængelse Fiskerihavn Stejleplads Kommunal lystbådehavn udvidelse Ny bådbro som flydendeestakadevæg Fiskeudsalg/kiosk Grej Grejskurer Ny bådbro som flydendeestakadevæg 1:1000 i A3 0 10 20 50 100m

Kig fra nord indover havnen Vinteropbevaring Kig over forsvarets arealer korsør Havnen i dag og ønsker til udvikling. Lystbådehavnen i Korsør ligger på opfyldt areal ud for Møllebjegvej og Sylowsvej og vender bagsiden til bebyggelserne på disse veje. Lystbådehavnen benyttes primært af havnens aktører - den ligger langt fra bymidten og indgår ikke naturligt som udflugtmål i byen. Havnen i Korsør har dog store udviklingspotentialer. Udviklingsmulighederne for havnen tager primært afsæt i tre indsatsområder: Den skal gøres mere attraktiv for gæstesejlere. Korsør har i dag slet ikke det antal gæstesejlere, som byen burde have. Der skal skabes udviklingsmuligheder for Lysbådehavnen både dens nuværende brugere og andre maritime brugere. Mulighederne for en attraktiv havn er meget vigtige som en del af en strategi om at udvikle Korsør som en attraktiv bosætningsby. Havnen skal udvikles som et promenadeog mødested for byen. gæstesejlere. Udviklingsmulighederne for gæstesejlerne (det nuværende besøgstal er kun ca. 2.100 årligt og har været stabilt i en årrække) handler om flere satsninger. Det unikke tilbud for gæstesejlerne vil være at kunne lægge til ved bykernen neden for fæstningen. Her mangler der faciliteter. Der skal være strøm, vand og gode toiletforhold. Det kan være tidsbegrænset til højsæsonen i juli og august, dvs. at en erhvervsmæssig anvendelse kan fortsætte. Tidligere tiders negative omtale får mange sejlere til at fravælge Korsør Lysbådehavn. Så der er behov for at skabe et mere attraktivt miljø på havnen for gæstesejlerne. lystbådehavnen. Der er problemer med Indsejlingen, som trækker meget sand ind. Sandsynligvis, i et vist omfang, igennem selve molerne, så molerne skal tætnes. Problemerne med tilsandingen gør, at indsejlingsområdet skal uddybes hvert femte år. Der er udarbejdet en særskilt rapport herom. Der er et teknisk fornyelsesbehov på havnen. Restlevetiden på de nuværende broer er sandsynligvis max 10 år. Det vil sige, at fornyelser vil kunne åbne for andre broplaceringer, pladsstørrelser mv. Tidligere har der været venteliste til havnens pladser. Det er der ikke aktuelt, men der er behov for at sikre en lille tilvækst i havnekapaciteten for at kunne ommøblere og få plads til store både. Lystbådehavnens bestyrelse har udarbejdet et idékatalog til en kommende udvikling. Det er både havnerelaterede ønsker og ønsker knyttet til at gøre havneområdet mere attraktivt for byen. Udvidelse af pladsstørrelser og kapacitet er allerede omtalt. Der er ønske om at få trukket bådservice med lystbåderelaterede virksomheder ind i havnemiljøet. Der findes allerede én på fiskerihavnen, men aktivitetsniveauet kan rumme én mere. Ønsker de nuværende lokalplaner ikke rummer. lokalplan og bebyggelser. Den seneste revision af lokalplanen har i forhold til tidligere udvidet byggemulighederne, men de er stadig meget snævre pga. ønskerne til at sikre udsigt mv. fra baglandet. Sejlklubben har et aktuelt behov for et byggeri på ca. 60 m2, som lokalplanen rummer, men bygningen ses gerne mere hensigtsmæssigt placeret. Bygningsdimensionerne, krav om flade tage mv. er også et problem for nogle af de anvendelser, bygningerne skal have. Det vil være fint, hvis planerne støtter et grundlag for restaurationslivet på havnen. Den nuværende har det svært, men udvikles havnen som et udflugtsmål for hele byen og oplandet, vurderes det, at der vil være et bedre grundlag evt. kombineret med kiosk mv. Der er også brug for at udvikle hyggelige forhold på havnen lækroge, samlingssteder, udsigtspladser, beplantning mv. Sejlklub. Ungdomsafdelingen er i vækst. Den vil man meget gerne satse mere på. Der er brug for et velplaceret grejhus på 50-60 m2. Derudover er der også et ønske om at få udvidet klublokalet, så man får op imod 150 m2, herunder etablering SlagelSe Havne juli 2010 22

Sylowsvej KOrSØr eksisterende forhold -luftfoto Møllebjergvej Vinteropbevaring Parkering Vinteropbevaring Lille strand Slæbested Restaurant/sejlklub Bred indsejling juni 2010 SlagelSe Havne 1:2000 i A3 23

korsør Havn og byfront xxx af omklædnings- og badefaciliteter. Der kan også tænkes at komme ønsker om at få et egentligt masteskur, evt. udformet som et multi-anvendeligt hus som en del af havneplanerne. Det maritime fritidsliv i Korsør ligger forskellige steder i byen, i havnen og ved Noret. De fleste vil næppe ønske at blive flyttet, men søspejderne mangler på den nuværende placering plads og kan måske være en aktivitet på lystbådehavnen. Måske vil dykkerklubben også være interesseret i en placering. Aktiviteter som fx surfere og trollingbåde kan være nye udviklingsmuligheder. havneområdet ikke blot som en hjemhavn for lystsejlerne, men som et særligt og attraktivt miljø for gæstesejlere og for byens beboere. Det handler grundlæggende om at udvikle havnens fantastiske ressourcer som promenade- og udflugtsmål og få skabt nogle udviklingsmuligheder for landarealer og for bygninger (som frigør sig fra de begrænsninger, som det nære naboskab til byfronten ved Sylowsvej/ Møllebjegvej naturligt fører med sig). Planen viser, hvordan ønskerne kan imødekommes. den første skitse En forbedring af den vestlige mole og indsejlingen med et indsnævret havnehul og en reduktion af tilsandingen af havnen kan kombineres med, at der etableres en promenademulighed på moletoppen. Dette vil udnytte molens fantastiske placering ud mod Storebælt med solnedgang og det imponerende sceneri med broen og de passerende, store skibe. Strand xxx Vinteropbevaring xxx Planen viser, hvordan den nordlige del af lokalplanområdet kan aktiveres. Der fastholdes et stort svajebassin med en bedre bølgedæmpning end i dag kombineret med, at landarealerne ind mod flådestationen inddrages. Her er det muligt at indpasse fx et ungdomshus, masteskur og andet med bygningsdimensioner, som det tilsyneladende kan være vanskeligt at indpasse på de nuværende landarealer. Vil det i en forhandling med flådestationen være muligt at inddrage de opfyldte arealer til lystbådehavneformål, vil det også være muligt at flytte vinteropbevaringspladsen ud på de opfyldte arealer og gennemføre en forskønnelse af den eksisterende vinteropbevaringsplads. De nuværende vinteropbevaringsarealer kan få en anden udformning som grønne områder med adgang til parkeringsmulighed mv. Der er derfor gode muligheder for (langsigtede) omdannelsesmuligheder, som kan imødekomme ønsket om at udvikle Langsigtet udviklingsmulighed På skitsen er vist, hvordan en kvalitetsudvikling af den vestlige mole, hvis erstatningsarealer kan findes, kan føre til en udvidelse af den lille bystrand syd for lystbådehavnen. De frie, åbne kig fra Sylowsvej kan udvikles til en yderligere kvalitet. En langsigtet fornyelse af havnen kan arbejde med en helt ny broindretning. Havnens vigtigste attraktion er en ny pynt, som placeres centralt i havnebassinet. Her kan de bygningsmæssige rammer blive friere for både sejlklub og andre maritime aktiviteter, der måtte være interesseret i at være på havnen. Og der kan arbejdes med en grøn udvikling af lystbådehavnens nuværende arealer ind mod byfronten. Endelig er der også mulighed for at frigøre nogle af de nuværende bygninger til anvendelser, som kan understøtte havnens udvikling som udflugtsmål for hele byen både gæster og fastboende. SlagelSe Havne juli 2010 24

NORD Sylo KOrSØr fremtidige forhold -SKitSe wsve j Møl lebj ergv ej Toilet Toilet Slæbested Forskønnelse af p-areal/ vinteropbevaring Byggemulighed i.flg. lokalplan Lille strand Evt. nyt vinteropbevaringssted Sejlklub Restauration - evt. kiosk Eksisterende broer restlevetid - 10 år Ny mole og bro Promenade Ny indsejling Ny smallere indsejling 0 20 40 100 200m 1:2000 i A3

26 SlagelSe Havne juli 2010