HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET

Transkript

1 FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE OG AARHUS VAND A/S HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET TEKNISK BAGGRUNDSRAPPORT UDVIDET MARSELISBORG LYSTBÅDEHAVN

2 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE OG AARHUS VAND A/S HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET TEKNISK BAGGRUNDSRAPPORT - UDVIDET MARSELISBORG LYSTBÅDEHAVN PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A TB3 VERSION 2.1 UDGIVELSESDATO 9. marts 2015 UDARBEJDET PFSM KONTROLLERET CLTO GODKENDT CLTO

3 3 INDHOLD 1 Opsummering 4 2 Baggrund Generelt Skitseforslag for udvidet Marselisborg lystbådehavn 7 3 Forudsætninger Planbindinger Areal Trafik Drift af udvidet lystbådehavn Funktionelle krav Sikkerhedsafstand fra rensningsanlæg 11 4 Ønsker fra Marselisborg Lystbådehavn 12 5 Nuværende forhold 14 6 Skitseforslag for to scenarier Arealbehov Arealdisponering Vurdering af bølgeforhold Vurdering af strøm- og sedimentforhold Vurdering af besejlingsforhold 26 7 Referencer 27

4 4 1 Opsummering Der er udarbejdet skitseforslag for to forskellige teknologi scenarier for etablering af et nyt Marselisborg renseanlæg. De to scenarier dækker det spænd af renseteknologier, der på nuværende tidspunkt vurderes at kunne blive aktuelle for etablering af et nyt renseanlæg. De to scenarier efterlader forskellig arealstørrelse til brug for havneudvidelsen, se Tabel 1. Tabel 1 Areal for rensningsanlæg og lystbådehavn Areal af Rensningsanlæg Areal af Lystbådehavn (m²) Landareal (m²) Søareal (m²) Samlet (m²) Eksisterende Scenarie 1: Traditionelt anlæg, baseret på aktiv slam teknologi (*) Udvidelse med scenarie Scenarie 2: Kompaktanlæg med nye innovative teknologier, som f.eks. fastfilm teknologi, MBR anlæg, annamox anlæg. Ved udvidelse med scenarie (*) (*) Ekskl m² til promenade

5 5 Skitseforslagene viser, at det er muligt at lave en helhedsplan for Tangkrogen, hvor der er plads til både et nyt rensningsanlæg og en udvidet lystbådehavn inden for kommuneplanens arealafgrænsning. Skitseforslagene viser imidlertid også, at pladsforholdene er snævre og at der er begrænset plads til udvikling og yderligere udvidelse af hhv. rensningsanlæg og lystbådehavn. Skitseforslagene ligner meget hinanden. Af væsentlige forskelle kan nævnes, At bådbroerne i bassinet er længere i scenarie 2 end i scenarie 1 At der vil kunne etableres flere bådpladser i scenarie 2 (ca. 280) end i scenarie 1 (ca. 245) At der vil kunne etableres flere P-pladser i scenarie 1 (270) end scenarie 2 (230). At for scenarie 1 har det ikke været muligt at overholde sikkerhedsafstanden på 100 m fra rensningsanlæggets procestank til Søspejdernes og Sejlklubbens klubhuse (afstanden er ca. 70 m). Klubhusene og tilhørende oplagspladser er derfor i scenarie 1 flyttet, mens de er bibeholdt i scenarie 2. I begge skitseforslag er der indregnet en udvidelse af lystbådehavnen mod vest, med inddragelse af en mindre del af Tangkrogens grønne område. Herved kan der etableres ca. 85 nye bådpladser. En placering inden for kommuneplanens arealudlæg medfører en række positive og negative konsekvenser: Positive konsekvenser 1 Havnens ønske om at samle de bløde brugere (kajakroere, roere, jollesejlere mv.) på en halvø i den østlige ende af havnen kan opfyldes. 2 Der kan skaffes tilstrækkeligt areal til vinteropbevaring af bådene. 3 Areal til vinteropbevaring kan dobbeltudnyttes, da det om sommeren kan benyttes til parkeringsareal til Events under forudsætning af at hegnet omkring vinteropbevaringsarealet ind mod parkeringsarealet bliver mobilt eller udstyres med store låger. 4 P-plads forholdene for brugerne af havnen forbedres. Fra i dag ca. 4 bådpladser pr. P-plads vil der kunne etableres yderligere plads svarende til ca. 2 bådpladser pr. P-plads, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt. Negative konsekvenser 5 Der kan kun etableres ca. 280 bådpladser, hvilket ikke opfylder ønskerne om hhv. 500 bådpladser fra Århus Kommune og 350 bådpladser fra Havnen. 6 En stor del af bådepladserne vil være placeret langs ydermolen. Havnen forventer at de, især de yderste, være mindre attraktive og vanskelige at udleje.

6 6 Ydermere er der risiko for at de udsættes for sprøjt og evt. overskyl fra havet ved høje bølger, medmindre ydermolen opføres med en stor højde eller med bølgeskærm. 7 Såfremt indretningen af lystbådehavnen ikke sker hensigtsmæssigt, vil der være risiko for relative høje bølger i Yderbassinet ved kraftig vind fra østlige retninger pga. den lange strækning med åbent vand langs ydermolen. Tilsvarende vil der kunne forekomme relative høje bølger i den østlige ende af det nye bassin ved kraftig vind fra vestlige retninger. 8 Der kan forventes øget bølgeuro ved havnemundingen ved kraftige sydøstlige vinde pga. reflekterede bølger fra ydermolen. 9 Havnemundingen ligger langt mod vest i forhold til den østlige del af den nye havn. 10 Placering af havnemundingen beholdes hvilket er i strid mod Havnens ønske, der gerne vil have den flyttet mod sydøst og dermed ud på dybere vand for at reducere sedimentaflejringerne i mundingen og derved mindske udgifter til oprensning af mundingen. 11 Der er ikke plads til en indsø til bløde brugere, som Havnen har ønsket.

7 7 2 Baggrund 2.1 Generelt Aarhus Vand A/S og Aarhus Kommune ønsker at udarbejde en helhedsplan for Tangkrogområdet. Det overordnede mål med helhedsplanen er at afklare, hvordan et nyt og større renseanlæg kan indpasses med de eksisterende og planlagte funktioner i området. Projektet omfatter foruden renseanlægget en udvidelse af Marselisborg Lystbådshavn, en eventuel udvidelse af Tangkrogens eventområde samt en forbedring af trafikforholdene i området. I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen udarbejdes fire tekniske baggrundsrapporter, der redegør for interessenternes ønsker og ideer, samt planlagte og eksisterende planer og funktioner i området. Nærværende tekniske baggrundsrapport omhandler udvidelsen af Marselisborg Lystbådehavn. 2.2 Skitseforslag for udvidet Marselisborg lystbådehavn Der er i denne rapport udarbejdet to skitseforslag for et udvidet Marselisborg Lystbådehavn. Skitseforslagene skal ses i sammenhæng med de to scenarier, der er opstillet for et nyt Marselisborg Renseanlæg, baseret på hhv. et forholdsvist traditionelt anlæg og et kompaktanlæg baseret på nyere teknologi. Ved udformning af skitseforslagene er der i videst mulig omfang taget hensyn til de ønsker, som Marselisborg Lystbådehavn præsenterede ved møder afholdt den og mellem Havnen, Århus Kommune og COWI.

8 8 3 Forudsætninger 3.1 Planbindinger Planområdet omfatter kommuneplanens rammeområder TA, RE, RE, som vist på Figur 1. Figur 1 Kommuneplanens rammeområder Renseanlægget er omfattet af kommuneplanens rammeområde TA (teknisk anlæg). Rammeområdet indeholder en mulighed for udvidelse af renseanlægget mod øst. Arealet til udvidelsen er omfattet af lokalplan nr. 265, Offentligt rekreativt areal, areal til eventuel udvidelse af Marselisborg renseværk samt lystbådehavn ved Tangkrogen Marselisborg Lystbådehavn er omfattet af kommuneplanens rammeområde RE og af Temaplanen for kystområdet. Rammeområdet rummer mulig-

9 9 hed for en udvidelse af lystbådehavnen mod øst. Byrådet besluttede med vedtagelsen af Temaplanen for kystområdet, at udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn med op til 500 bådpladser er eneste mulighed for nye bådpladser i kommunen. Marselisborg Lystbådehavn er endvidere omfattet af lokalplan nr. 265 fra 1986 samt tillæg til lokalplan nr. 265 fra Det bemærkes at kommuneplanen afgrænser et område, der ligger nordøst for indsejlingen til lystbådehavnen. Kommuneplanen giver derfor ikke mulighed for et udvidet lystbådehavn, der strækker sig længere mod sydvest end vist på Figur 1. På projektmøde afholdt med Århus Kommune, Århus Spildevand og COWI blev det besluttet, at skitseforslaget skal holde sig inden for kommuneplanens afgrænsning. Dvs. lystbådehavnen skal ligge inden for det areal, der er til rådighed i kommuneplanrammen, eventuelt udvidet ind mod land og med supplerende landarealer på eksisterende eventområde eller renseanlæg. 3.2 Areal Et udvidet Marselisborg Lystbådehavn påtænkes etableret vest for et nyt opfyldt landareal ved Århus Havn. På det nye landområde påtænkes nyt renseanlæg etableret. Det nye opfyldte landareal ligger i forlængelse af det eksisterende renseanlæg og afgrænses mod nord af Østhavnsvej og mod sydøst og sydvest af kommuneplanens rammer, som vist på nedenstående Figur 2. Figur 2 Areal, hvor det nye Marselisborg Renseanlæg forventes etableret (markeret med rødt) og hvor udvidet Marselisborg Lystbådehavn forventes etableret (etableret med blåt) 3.3 Trafik Århus Kommune og Århus Spildevand har tilkendegivet, at de ikke ønsker en sammenblanding af trafik til hhv. nyt renseanlæg og udvidet lystbådehavn.

10 10 Det betyder, at trafik til lystbådehavnen fortsat skal foregå af Marselisborg Havnevej, startende fra Sumatravej. Samtidig har Århus Kommune og Århus Spildevand tilkendegivet, at de ønsker en stiforbindelse til den planlagte promenade langs Østhavnens ydermole, som en del af en rekreativ forbindelse langs havnefronten fra Tangkrogen i syd til Den Permanente i nord. 3.4 Drift af udvidet lystbådehavn Århus Kommune/Århus Spildevand forventer, at det udvidede lystbådehavneafsnit skal drives sammen med den eksisterende Marselisborg Lystbådehavn. Forskellige funktioner, som f.eks. kranfunktioner og havnekontor, skal derfor ikke nødvendigvis findes i både det nye og det gamle afsnit af havnen. Ligeledes kan arealer til vinteropbevaring og parkering m.v. tænkes sammen med de eksisterende forhold. 3.5 Funktionelle krav Århus Kommune/Århus Spildevand har opstillet en række funktionelle krav til det nye afsnit af lystbådehavnen, indeholdende bl.a. Flest mulige, op til ca. 500, bådpladser til lystfartøjer. Der skal afsættes plads til et slæbested til isætning af joller, kajakker og robåde. Der skal være gode tilkørselsmuligheder og nærliggende parkeringsmuligheder. Der skal afsættes plads til min. 4 byggefelter til vandsportsforeninger (f.eks. ro- og kajakklubber). Min. 2 af byggefelterne skal ligge i nærheden af slæbestedet med henblik på at sikre let adgang til vandet, for f.eks. robåde. Der skal afsættes plads til et centralt beliggende byggefelt til servicebygning (havnekontor). Der skal afsættes plads til byggefelter til masteskure og depotfaciliteter. Der skal afsættes plads til vinterarealer og parkeringspladser. Der skal være opholdsmuligheder for havnens brugere og gæster. Generelt kræves, at den samlede lystbådehavn skal indeholde mulighed for etablering af de fritidsmæssige og rekreative muligheder og facilliter, som man forventer at finde i en moderne lystbådehavn.

11 11 Århus Kommune/Århus Spildevand har tilkendegivet, at der ikke skal afsættes plads til etablering af egentlige erhvervs- eller boligområder ved planlægningen af udvidelsen af lystbådehavnen. 3.1 Sikkerhedsafstand fra rensningsanlæg For at undgå spredning af bakterier fra rensningsanlægget, gælder at der ikke må bygges eller være bebyggelse i en afstand fra 100 m fra et renseanlægs procestanke. For nærmere beskrivelse henvises der til baggrundsrapporten for rensningsanlægget.

12 12 4 Ønsker fra Marselisborg Lystbådehavn Fonden Marselisborg Lystbådehavn (herefter kaldet Havnen) henvendte sig i 2008 og senere i 2011 til Aarhus Kommune med oplæg til udvidelse af lystbådehavnen i det område, der er udlagt til formålet i kommuneplanen, beliggende øst for den eksisterende havn. På møde afholdt den og mellem Havnen, Århus Kommune og COWI fremsatte Havnen en række ønsker som beskrevet: Kommuneplanens rammer ønskes udvidet for at skabe de bedste betingelser for udvikling og udvidelse af havnen. Havnen ønsker i første omgange en udvidelse på op til ca. 350 både, under hensyntagen til at der forventes større både med bredde på 4-5 m og længder op til m. Havnen ønsker, at slæbested og sejlklub med joller placeres tættere på havnemundingen for nemmere adgang ud og ind i havnen. Havnen ønsker en udvidet havn med ø-struktur, eks. ø til klubber, ø med cafémiljø, ø til slæbested, etc. Havnen ønsker, at området for de bløde brugere fortsat placeres i den østlige del af havnen, tæt på og med udsigt til sejlsportsbaner øst for havnemundingen. Til brug for de bløde brugere og eks. vandskisport ønsker Havnen etableret en indsø beskyttet mod bølger. Indsøen skal have en betydelig størrelse, således at den kan bruges til f.eks. kajakpolo, begynderundervisning i sejlads og surfing samt kabelbane til vandski. Havnen foreslår en placering inde i havnen, i et evt. midlertidigt uudnyttet nyt bassin eller foran havnen beskyttet af en forlænget Østmole eller i hjørnet af Tangkrogen beskyttet af kystparallelle bølgebrydere.

13 13 Havnen ønsker en pæn og gennemgående promenade med bænke og belysning. For at lette trafikproblemer ved store events ønsker Havnen en særskilt adgangsvej fra Sumatravej eller fra øst fra Østhavnsvej. Havnen ønsker fortsat mulighed for vinteropbevaring i den østlige del af havnen. Der ønskes et areal svarende til at 60-70% af bådene kan vinteropbevares. Et nyt vinterareal kan evt. placeres vest for nuværende havn. Der ønskes hegn omkring vinteropbevaringspladsen af hensyn til sikkerhed. Havnekontoret ønskes flyttet til en anden central placering i havnen, gerne mod øst. Størrelse m². Der ønskes mulighed for etablering af lokaler for udlejning til en bådudstyrsbutik. Størrelse m². En udvidet havn ønskes udlagt med knækkede og buede bådbroer, svarende til havnens karakteristiske udseende i dag. Havnemundingen ønskes flyttet mod sydøst og dermed ud på dybere vand for at reducere sedimentaflejringerne i mundingen og derved mindske udgifter til oprensning af mundingen.

14 14 5 Nuværende forhold Marselisborg Lystbådehavn er en selvejende institution og består af 3 bassiner, Vestbassin, Yderbassin og Østbassin som vist på Figur 6, samt en række bådbroer og baglandsarealer. Havnen dækker et areal på ca m², inkl. søareal og landarealer med P-pladser, oplagspladser, veje mv. Marselisborg Lystbådehavn har i dag ca. 450 bådpladser, fordelt på ca lbm. bådbroer placeret rundt i havnen og langs ydermolen, som vist på Figur 3. Figur 3 Marselisborg Lystbådehavn med ca. 450 bådpladser. Med blåt er markeret områder for vinteropbevaring af både. Bådpladserne varierer i størrelse og etableres løbende ved hjælp af et fleksibel Y- boom løsning. Y-boom et kan fastgøres til bådbroen efter behov og ifht. bredden af bådene, se Figur 4. Både motorbåde, sejlbåde og mindre yachts benytter havnen. Bredden af bådene er typisk 3,5-4 m med længder op til ca. 20 m. Ca både (gæster) anløber havnen hvert år.

15 15 De største skibe, der kan besejle havnen har en længde på ca. 20 m, bredde 5 m og dybgang 2,5-2,75 m, jf. Ref. /1/. Figur 4 Fleksibel Y-boom løsning for etablering af bådplads. På havnen findes en række klubber/brugere: Sejlklub, der har behov for mere plads. De mange sejlere afstedkommer ofte problemer ved ind- og udsejling. Kajakklub, hvor medlemsantallet er støt sigende. Søspejdere (Stifinder). FDF, der er har tre mindre skolebåde. Speedbådsskole. Adventure sejlads (eks. vandscootere og jetski), hvor antallet er støt stigende. Dykkere. Vinterbadere med eget klubhus. Områderne for ovennævnte bløde brugere er i dag primært placeret i den østlige del af havnen. Havnen har tre vinteropbevaringspladser hhv. på et areal øst for rensningsanlægget (ca m²), centralt bag ved erhvervsejendommene (ca m²) og nordvest for erhvervsejendommene (ca m²) med et samlet areal på ca m², se Figur 3. Arealet er dog ikke tilstrækkelig og havnen har kun plads til opbevaring af ca. 220 både, svarende til lidt under 50% af bådpladserne.

16 16 Havnens parkeringsforhold med ca. 190 P-pladser er meget presset. De trange parkeringsforhold skyldes bl.a. de erhverv/firmaer, der holder til på havnen med ca. 200 arbejdspladser. Ca. 80 P-pladser er således reserveret til disse erhverv/firmaer, hvorved havnens brugere har ca. 110 P-pladser til rådighed. Det betyder at ca. 4 bådpladser skal deles om en P-plads. Store events på Tangkrogen skaber ofte trafikproblemer og giver vanskelig adgang til Lystbådehavnen. Nuværende havnefaciliteter/-funktioner fremgår af Figur 5. Figur 5 Havnefaciliteter/-funktioner i Marselisborg lystbådehavn Kraftig vind fra øst-sydøstlige retninger kan skabe høje brydende bølger foran havnemundingen. Havnen ligger i læ for vind fra nord, vest og sydvestlige retninger. Havnen oplyser, at der inde i havnen kan forekomme op til ca. 30 cm høje bølger ved bro nr. 4 i Yderbassinet nordøst for indsejlingen ved kraftig vind fra østlige retninger. Havnen oplyser, at havneindsejling løbende sandes til, ca cm pr. år, og en oprensning skal snart ske. Dette indikerer, at der er en nettostrøm løbende langs kysten fra syd mod nord. Vandybderne i havnen varierer fra 2,5-3,5 m, mens vanddybden i havnemundingen er ca. 3,8 m, som vist på Figur 6.

17 17 Vanddybden foran havnen varierer i intervallet 3-7 m, som vist på Figur 7. Ref. /1/ angiver, at forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,3 m, samt at vestlige og nordvestlige vinde kan give indtil 1,0 m højvande og sydøstlige vinde indtil 0,8 m lavvande. Figur 6 Vanddybder i Marselisborg Lystbådehavn Figur 7 Vanddybder uden for Marselisborg Lystbådehavn

18 18

19 19 6 Skitseforslag for to scenarier Der er udarbejdet skitseforslag for to forskellige teknologi scenarier for etablering af et nyt Marselisborg renseanlæg. De to scenarier dækker det spænd af renseteknologier, der på nuværende tidspunkt vurderes at kunne blive aktuelle for etablering af et nyt renseanlæg. De to scenarier efterlader forskellig arealstørrelse til brug for havneudvidelsen, se Tabel 2. Tabel 2 Areal for rensningsanlæg og lystbådehavn Areal af Rensningsanlæg Areal af Lystbådehavn (m²) Landareal (m²) Søareal (m²) Samlet (m²) Eksisterende Scenarie 1: Traditionelt anlæg, baseret på aktiv slam teknologi (*) Udvidelse med scenarie Scenarie 2: Kompaktanlæg med nye innovative teknologier, som f.eks. fastfilm teknologi, MBR anlæg, annamox anlæg. Ved udvidelse med scenarie (*) (*) Ekskl m² til promenade

20 Arealbehov Det skønnede arealbehov for de enkelte elementer i en havneudvidelse er vist i Tabel 3. Tabel 3 Arealbehov for anlægskomponenter Anlægskomponent Arealbehov Bemærkning Bådplads 86 m 2 Det forudsættes en længde på 20 m, svarende til en bådlængde på 17,5 m og 2,5 m ekstra. Bådbroer 1,5 2,4 m/lbm. Det forudsættes en bredde på 4,3 m, svarende til eksisterende forhold. Bådbroer bør være bredere, desto længere de er, for at sikre bedre adgangsforhold. Ref. /3/ angiver at bredden bør være - 1,5 m ved brolængde op til 100 m - 1,8 m ved brolængde op til 200 m - 2,4 m ved brolængde over 200 m Afstand mellem bådbroer 60 m Der antages 1 bådplads ved hver bro med en indbyrdes afstand på 20 m. Ref. /3/ angiver at den indbyrdes afstand bør være minimum 1,5xbådlængden (ca. 26 m), men Havnen har udtrykt at en samlet afstand på 60 m er passende. Kanalbredde mellem bådbroer 25 m Ref. /3/ angiver at kanalafstanden bør være minimum 1,5xbådlængden. 25 m vurderes som passende. I nuværende havn varierer kanalbredden, helt ned til ca. 10 m i den nordøstlige del af havnen. Krav til vinteropbevaringsplads Krav til P-plads, om sommer Krav til P-plads, om vinter/forår Byggefelt til ny servicebygning (havnekontor) for 300 både: m 2 for 750 både: m² for 300 både: m P-pladser for 750 både: m² 375 P-pladser for 300 både: m² 165 P-pladser Havnen ønsker plads til at 60-70% af bådene kan opbevares (65% benyttet). Havnen oplyser at der bør afsættes 50m 2 til hver båd Ref. /2/ angiver, at der bør være 1-1,5 P-plads pr. sejlende båd (1,25 benyttes) og at der bør regnes med at 40% af havnens både sejler samtidig. Det giver en anbefaling på ca. 2 bådpladser pr. P-plads. Det antages at hver P-plads fylder 30m 2 inkl. tilkørsel. Jf. Ref. /2/ angiver at der bør være 0,7-1 P-plads pr. opbevaret båd (0,85 benyttet), at 65% af bådene er opbevaret og at hver P-plads fylder 30m 2 inkl. tilkørsel. for 750 både: m² 415 P-pladser 80 m 2 Bredde 8 m og længde 10 m Byggefelt til 4 nye klubhuse m² Bredde 8 m og længde m Der er ingen krav til byggefeltstørrelse af de 4 nye klubhuse og servicebygning (havnekontor), som Kommunen har ønsket. De i Tabel 3 angivne størrelser er anslået, baseret på bl.a. Havnens ønske til størrelse af nyt havnekontor. Eksisterende klubhuse, depoter og oplagspladser, der forsvinder ved anlæg af det nye rensningsanlæg, skal genplaceres i lystbådehavnen. Det drejer sig om flg.

21 21 FDF ernes klubhus/depot og oplagsplads, markeret som (A) på Figur 8 Sejlklubbens depot og jolleoplagsplads, markeret som (B) på Figur 8 Søspejdernes (Stifindernes) klubhus og oplagsplads, markeret som (C) på Figur 8 Sejlklubbens klubhus og oplagsplads, markeret som (D) på Figur 8 Figur 8 Oversigt over klubhuse/lagerhuse og oplagspladser, der skal genplaceres. 6.2 Arealdisponering Forslag til udvidelse af Marselisborg Lystbådehavn er vist på Figur 9 og Figur 10 for de to scenarier af nyt rensningsanlæg. Figur 9 Skitseforslag til udvidet Marselisborg Lystbådehavn for scenarie 1 af nyt renseanlæg.

22 22 Figur 10 Skitseforslag til udvidet Marselisborg Lystbådehavn for scenarie 2 af nyt renseanlæg Østlig del For begge forslag gælder, at der bygges en ny ydermole i forlængelse af Østmolen og nyt rensningsanlæg, der følger kommuneplanens afgrænsning. I eksisterende ydermole etableres en indsejling til det nye bassin med en bredde på ca. 40 m. Molen afsluttes med et lodret molehoved. I det nye bassin etableres der 4 bådbroer. Langs bassinkant og langs ydermolen etableres der også bådbroer. I overgangen til Yderbassinet etableres der også en bådebro, med det specielle formål at bryde bølgemønsteret i området og sikre at bølgerne ikke bliver for store. Denne bådebro kan etableres som en pæleværkskaj med underliggende stenskråning eller med lodrette vægge, eks. i form af kraftige brædder eller let spuns. Det fremgår at de to forslag stort set er ens, dog er bassinet større i forslag 2 end forslag 1, hvorved bådbroerne i bassinet kan gøres længere. Bassinet er tilnærmelsesvis rektangulært for at undgå snævre hjørner, der ikke kan benyttes optimalt. I hjørnet øst for bassinet og på den inderste del af den nye ydermole etableres P- pladser. Bredden af ydermolen på denne strækning er 17 m, hvilket vurderes til at være tilstrækkeligt for vejadgang og at biler kan parkere parallel med vejen og basinkanten. Hensigten er at etablere P-pladser så tæt som muligt på de bådpladser, der etableres på bagsiden af den nye mole. Afstand til den yderste bådebro er ca.

23 m, dvs. lidt mindre end de ca. 350 m, der i dag er mellem P-plads ved eventområdet og de yderste bådpladser vest for havnemundingen. Der landopfyldes på sydsiden af den inderste del af den eksisterende ydermole for at skabe en halvø med klubhuse og arealer for de bløde brugere. Yderst på halvøen placeres et slæbested til isætning af joller, kajakker, robåde o.lign. Slæbestedet vil herved være relativ tæt på havnemundingen og sikre en nem adgang ud af og ind i havnen. Eksisterende slæbested vest for erhvervsejendommene påtænkes reserveret for motorbåde o.lign., der kræver bil og trailer adgang. For scenarie 1 har det ikke været muligt at overholde grænsen på de 100 m fra rensningsanlæggets procestank til Søspejdernes og Sejlklubbens klubhuse (afstanden er ca. 70 m). Klubhusene og tilhørende oplagspladser (depoter) er derfor i scenarie 1 flyttet til halvøen. For scenarie 2 er afstandskravet overholdt og Søspejdernes og Sejlklubbens klubhuse er ikke flyttet. Midt på halvøen genplaceres FDFernes klubhus/depot. Mod øst mod basinkanten er der plads til oplagsarealer på samme størrelse, som i klubberne/foreningerne har i dag. Ved foden af halvøen mod øst påtænkes byggefelter for bløde brugere etableret. Ved foden af halvøen mod vest påtænkes der etableret en ny 100 m² stor bygning, der herved bliver centralt placeret i havnen. Bygningen påtænkes etableret i to planer, med havnekontor øverst for at sikre overblik over havnen. Nederst påtænkes etableret et af de 4 nye byggefelter (klubhuse) for en gruppe af de bløde brugere. Herved samles de bløde brugere i en klynge på eller tæt på halvøen, herved kan de bruge en række fælles faciliteter, som eks. toiletter, borde, bænke og slæbested/broer for udsætning af robåde, kajakker, o.lign. Der vil således være mulighed for interaktion mellem klubberne/foreningerne med mulighed for udvikling og bedre samarbejde mellem parterne Vestlig del En yderligere udvidelse af lystbådehavnen er vurderet til at kunne ske mod vest, med inddragelse af en mindre del af Tangkrogens grønne område. Under hensyntagen til eksisterende udløbsledninger i området er en udvidelse på ca m² foreslået. Det er fundet, at der kan etableres ca. 340 meter ny bådebro, inkl. det der nedlægges af eksisterende bådebro ved etableringen af udvidelsen Bådpladser Nye bådepladser forventes at kunne etableres på begge sider af bådbroerne, langs bassinkanter (dog ikke i en afstand på ca. 30 m fra bådbroer) og på indersiden af den nye mole.

24 24 Under antagelse af en bådplads har en bredde på 4,3 m, så angiver Tabel 4 de fundne antal bådepladser.

25 25 Scenarie 1 Scenarie 2 Lbm. brometer Antal bådpladser Lbm. brometer Antal bådpladser Nyt bassin mod øst Fradrag eksist. bådepladser ved ydermole I alt, uden udvidelse mod vest Udvidelse af lystbådehavnen mod vest, ca m² I alt, med udvidelse mod vest Tabel 4 Antal bådepladser for scenarie 1 og Trafik og p-pladser For begge forslag gælder, at der etableres vej/promenade nord for det nye bassin, der forbindes til promenade langs forlænget Østmole. I området mellem det nye bassin og afgrænsningen til det nye rensningsanlæg er der fundet plads til For scenarie 1: ca. 270 P-pladser For scenarie 2: ca. 230 P-pladser Ses der alene på den nye østlige havnedel, så vil der være god plads til parkering, idet der vil være (270/160=) ca. 1,7 P-pladser pr. bådplads, eller omvendt ca. 0,6

26 26 bådpladser pr. P-plads, hvilket er betydelig bedre end anbefalingen om ca. 2 bådpladser pr. P-plads, som angivet i Tabel 3. Det samlet antal P-pladser på havnen på 380 P-pladser for scenarie 1, inkl. de eksisterende 110 P-pladser, vurderes at være tilstrækkelig om sommeren. Der vil således være (380/695=) ca. 0,6 P-pladser pr. bådplads, eller omvendt ca. 1,8 bådpladser pr. P-plads, hvilket svarer til anbefalingen om ca. 2 bådpladser pr. P-plads, som angivet i Tabel Vinteropbevaring Opbevaring af både kan ske enten på nuværende areal bag ved og nordvest for erhvervsbygningerne (ca m²) eller på et nyt areal (ca m²) vest for nuværende lystbådehavn. Det nye areal bør indhegnes for at reducere risikoen for tyveri. Hegnet mod vest bør være mobilt eller udført med store låger, så P-arealet vest for om sommeren kan udvides til at omfatte bådopbevaringspladsen. Det samlet areal på m² giver mulighed for opbevaring af ca. 450 både med ca. 50 m² til hver båd. Det svarer til at 60-65% af havnens samlet antal både kan vinteropbevares, hvilket opfylder Havnens ønske og derfor vurderes at være tilstrækkelig. Såfremt arealet til vinteropbevaring er for lille, kan det nye areal vest for nuværende lystbådehavn evt. udvides mod vest ind over eventområdets p-plads, der jo ikke bruges i vintersæsonen. 6.3 Vurdering af bølgeforhold Det vurderes at større bølger fra sydøstlige retninger kan medføre øget bølgeuro i området uden for havneindsejlingen. Skyldes at bølgerne vil reflekteres af den nye øst-syd-østgående ydermole. Ydermolen vil også absorbere bølgeenergi fra disse retninger, men ca % af bølgeenergien vil reflekteres med en skrå udfaldsvinkel over mod havneindsejlingen. Såfremt indretningen af lystbådehavnen ikke sker hensigtsmæssigt, så kan der opstå relative høje bølger i Yderbassinet ved kraftig vind fra østlige retninger pga. den lange strækning med åbent vand fra det nye bassin til bro nr. 4. Det vurderes, at bølgerne i givet fald vil blive større end de ca. 30 cm som ifølge Havnen kan optræde i dag. Tilsvarende vil der kunne forekomme relative høje bølger i den østlige ende af det nye bassin ved kraftig vind fra vestlige retninger. For andre bølge- og vindretninger vurderes bølgeforholdene at være uændret. Det anbefales, at bølgeforholdene vurderes nærmere ved bølgemodellering.

27 Vurdering af strøm- og sedimentforhold Det vurderes, at skitseforslagene ikke vil påvirke strøm- og sedimentforholdene væsentligt. Det anbefales dog, at strøm- og sedimentforhold vurderes ved modellering. 6.5 Vurdering af besejlingsforhold Besejlingsforholdene ved indsejlingen forventes forværret ved større bølger fra sydøstlige retninger. For andre bølge- og vindretninger vurderes besejlingsforholdene at være uændret. Inde i havnen kan manøvrering i Yderbassinet forventes besværliggjort på grund af bølgeuro og relativ store bølger skabt ved kraftig vind fra østlige retninger.

28 28 7 Referencer /1/: Den Danske Havnelods /2/: Lystbådehavne, Dansk Vandbygningsteknisk Selskab 983, UDK /3/: Guidelines for design of marinas, Australian Standard, AS