Alkoholproblemer i børnefamiler

Alkoholproblemer i børnefamiler En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager Juli 2011 Marianne Højland, Marianne Malmgren og Maiken Guttorm

CASA Alkoholproblemer i børnefamilier En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager Juli 2011 Marianne Højland, Marianne Malmgren og Maiken Guttorm Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 2300 København S. Telefon 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone +45 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Alkoholproblemer i børnefamilier En analyse af alkoholfokus i forvaltningens børnesager 8 CASA, Juli 2011 ISBN 87-92384-94-2 Elektronisk udgave: ISBN 87-92384-95-9

Forord Børn i familier med alkoholproblemer er en udsat gruppe i Danmark, og deres vilkår og muligheder for at få støtte afhænger i høj grad af professionelles evne til at opspore og handle på deres tegn og signaler. Alkoholproblemer hos forældre skønnes af bl.a. forvaltningsledere at indgå som hovedproblem i en stor del af de kommunale familieafdelingers børnesager. Den præcise andel er typisk ikke kortlagt. Nogle peger på, at det er i over halvdelen af forvaltningens børnesager, at alkoholproblemer hos forældrene er en del af problemkomplekset. Alkoholproblematikken bliver trods dette ofte hverken set eller undersøgt. Ambitionen med denne analyse er at belyse særligt de værdimæssige forklaringer på, at det forholder sådan, og gennem dette bidrage til udvikling af indsatsen for disse børn i det sociale arbejde. Center for Alternativ Samfundsanalyse har initieret og udarbejdet analysen om værdiorientering i børnesager i kommunale familieafdelinger, hvor forældre har et alkoholproblem. Analysen er gennemført på baggrund af 14 børnesager, interview med 11 sagsbehandlere og 17 henholdsvis ledere i familieafdelingen, alkoholbehandlere, skoleledere, pædagoger, lærere og børne-familiesagkyndige. Tak til Sygekassernes Helsefond, Susi og Peter Robinsohns Fond og Egmont Fonden, som med deres støtte har muliggjort analysen. Tak til de personer i de 5 kommuner, som har koordineret vores besøg, og til alle de medarbejderne, som har afset tid til at deltage i interview, hvor de har fortalt om deres arbejdsmetoder, børnesager og erfaringer med alkoholproblemer hos forældre. Vi vil også gerne takke cand.polit. Finn Kenneth Hansen og socialrådgiver Karen-Asta Bo for værdifulde kommentarer undervejs i analysearbejdet og til rapportudkast. Undersøgelsen er lavet af cand.scient.soc. Marianne Højland og cand.scient. soc. Marianne Malmgren. Cand.mag. Maiken Guttorm har bidraget til udarbejdelsen af rapport. CASA Juli 2011

2

Indholdsfortegnelse 1 Konklusion... 3 2 Undersøgelsens baggrund og formål... 9 2.1 Baggrund... 9 2.2 Formål med analysen... 15 2.3 Metode... 16 3 Alkoholkultur i Danmark... 19 3.1 Et splittet forhold til alkohol... 19 3.2 Alkohol skal være tilgængelig... 21 3.3 Tabuiseret... 22 3.4 Skadeligt også for familiemedlemmer... 22 3.5 Sammenfatning... 23 4 Alkohol i børnesager, analyse af tre sager... 25 4.1 Første sag uafklaret alkoholproblematik... 26 4.2 Analyse... 27 4.3 Anden sag mor bestemmer... 32 4.4 Analyse... 34 4.5 Tredje sag sen, men omfattende indsats... 39 4.6 Analyse... 42 4.7 Sammenfatning... 46 5 Alkoholmisbrug i socialt arbejde... 49 5.1 Viden om alkohol og børneperspektiv... 50 5.2 Vanskeligt at definere alkoholmisbrug... 52 5.3 Konsekvenserne er i fokus... 54 5.4 Alkohol en diffus størrelse... 55 5.5 Udfordringer i arbejdet med alkoholproblemer i børnefamilier... 60 5.6 Det er ikke forbudt at drikke stofmisbrug er værre... 62 5.7 Alkoholproblemerne opdages ikke... 63 5.8 Tværfagligt samarbejde... 65 5.9 Ressourcer og tilbud til rådighed... 67 5.10 Vanskeligt samarbejde med familierne... 70 5.11 Indsats for børnene... 71 5.12 Sammenfatning... 73 Litteraturliste... 77

2

1 Konklusion CASAs undersøgelse vil gerne bidrage til at styrke det sociale arbejdes indsats for børn i familier med alkoholproblemer ved at analysere de problemforståelser og indsatser, sagsbehandlere arbejder med og har til rådighed. Det er vores opfattelse, at mere målrettet fokus på alkoholproblemer i sagsbehandlingen vil give bedre betingelser for indsatser til både børn og voksne. Det er undersøgelsens hypotese, at alkoholproblemer ikke bliver tilstrækkeligt belyst, og at den komplekse problemforståelse i socialforvaltningen ikke tager alkoholproblemstillingen tilstrækkeligt alvorligt. Alkohol bliver, trods alkoholbehandlingens indflydelse, stadig primært set og behandlet som et symptom, selvmedicinering eller virkelighedsflugt, og ikke som et særskilt problem. Analysen er udarbejdet på baggrund af 14 børnesager fra 5 kommuner samt 8 interview med sagsbehandlere og i alt 17 interview med alkoholbehandlere, ledere i børnefamilieafdelingerne, pædagoger, lærere og børnefamiliesagkyndige. Alle de medvirkende kommuner har særligt fokus på alkohol og børnefamilier og har foretaget foranstaltninger, der skal forbedre indsatsen i forhold til alkoholproblemer. Analysen viser, at der i kommunerne er kommet større fokus på ønsket om at hjælpe og støtte børn i familier med alkoholproblemer. Det ses i politiske udmeldinger, krav til kommunale institutioners alkoholpolitik, uddannelse af nøglepersoner, der skal hjælpe i opsporingen og støtten til børn i familier med alkoholproblemer, ansættelse af børnefamiliesagkyndige i nogle kommuner, nye tilbud osv. Fokus på alkoholens negative konsekvenser for børn er skærpet. Analysen viser imidlertid, at alkohol som problemstilling er svær for såvel sagsbehandlere som nøglepersoner at få fat på, og at forældres alkoholproblemer i vid udstrækning almengøres eller bagatelliseres. Fokus på alkoholproblemstillingen i opsporing, afdækning og indsats bliver i for vid udstrækning sat til side af fx familiekonflikter eller opvejes af forældrenes almene og praktiske forældrekompetencer og omsorgsevner for børnene. Dansk liberal alkoholkultur har også sit gennemslag i det sociale arbejde med udsatte børn, som er denne analyses fokusområde. I det sociale arbejde er opmærksomheden rettet på afvigelse frem for normalitet, men i forhold til alkoholproblemer er der ingen definition på, hvad henholdsvis normalitet og afvigelse indebærer. 3

Både nøglepersoner og sagsbehandlere tager udgangspunkt i en relativ definition, når de skal bestemme, hvornår der er tale om et alkoholproblem hos forældre: Det er der, når det går ud over børnene. Det er således konsekvenserne for børnene, der er i fokus og dermed et børneperspektiv på de voksnes alkoholforbrug. Analysen viser, at den relative forståelse af forældres alkoholproblemer er vanskelig at arbejde med i praksis for mange frontmedarbejdere og sagsbehandlere: For det første fordi vurderingen af en problemstilling og dens konsekvenser altid vil være til diskussion. Og i den diskussion ligger bl.a. hele den liberale danske alkoholkultur og medarbejderes personlige værdier og holdninger til alkohol, men ifølge analysen er kun meget lidt fælles faglig værdiorientering indlejret. For det andet fordi det kan være svært at få indblik i alkoholproblemernes konsekvenser for børnene selvom børnene lider. Analysen giver mange forklaringer på dette: Frontpersonalet underretter ikke, sagsbehandlerne tager ikke frontpersonalets underretninger alvorligt, sagsbehandlerne har ikke de nødvendige ressourcer til afdækning af børnenes problemer det kan handle om såvel viden om børns reaktioner på alkoholproblemer i familien som om tid til og mulighed for (uanmeldte) hjemmebesøg, og børnene reagerer ikke nødvendigvis med den normbrydende adfærd, som er let at få øje på, selvom de har det rigtig svært. Resultatet er, at sagsbehandlere og frontpersonale ofte har svært ved at få udfyldt spændingsfeltet mellem generel viden og specifik viden om det enkelte barns vanskeligheder i tilknytning til alkoholproblemer der mangler beskrivelser af og indsigt i, hvordan alkoholproblemerne ser ud i børnenes hverdag. Konsekvensen af den relative definition er, at den skygger for sagsbehandlernes viden om og interesse for, hvor meget og hvad forældrene drikker. Det er ikke mængden, men adfærden, det handler om, siger både sagsbehandlere og nøglepersoner. Der formuleres forskellige personlige og erfaringsbaserede normer omkring drikkeadfærd, hvornår der drikkes, fuldskab, funktionspromiller og kvartalsdrikkeri, men der refereres ikke til en fælles faglig forståelsesramme. Spørgsmålet er derfor, hvor stor betydning drikkeriet reelt tillægges i problemforståelsen, når kommunerne ikke går efter at få drikkeriet mere konkret beskrevet og desuden søger at opstille en fælles faglig tilgang til, hvad acceptabel adfærd er, når det gælder alkohol i børnefamilier. Bortset fra en kommune, der har udviklet et supplement til den børnefaglige undersøgelse, som sikrer en vis ensartethed omkring indhentning af information og et fokus på alkohol, så har ingen af de undersøgte kommuner formuleret en fælles faglig tilgang til forældres alkoholproblemer, som frontpersonale og sagsbehandlere kan støtte sig til i det konkrete arbejde 4

med den relative definition. Mangel på fælles faglighed giver god plads til faglig usikkerhed og til de personlige værdier, som tydeligvis spiller en vigtig rolle i arbejdet. Det er et problem, når de personlige værdier og normer ikke konfronteres med faglig viden. Det er overraskende, i hvilken udstrækning de alkoholmisbrugende forældre formår at sætte dagsordenen for det sociale arbejde. Forældrene har held med at nægte, at alkoholproblemer italesættes og held med at nægte at modtage hjælp og gå i behandling. De lykkedes med at forhindre sagsbehandlers indsigt i børnenes vanskeligheder og adgang til børnenes hjem, de udebliver fra aftaler og doserer i passende mål (historier om) praktiske moderkompetencer og adfærd, der indfrier forvaltningens normative forventninger uden at skulle demonstrere, hvordan de lever op til dem i praksis. Sagsbehandlerne accepterer disse vilkår med henvisning til betydningen af samarbejdet med forælderen for at kunne hjælpe børnene. Men analysen viser, at prioriteringen langtfra altid fører til børnene. Denne praksis får næsten karakter af en sagsbehandleralliance med de voksne, som forvaltningen undertiden har ment karakteriserede misbrugssektorens praksis på bekostning af børnene. Konsekvensen er, at alkoholproblemerne i praksis ikke skønnes værre, end at børnene kan leve i dem i årevis mens de venter på, at mor erkender misbruget, accepterer at gå i behandling eller lignende. Det var en del af denne analyses hypotese, at forældres alkoholmisbrug i for vid udstrækning forsvinder i børnefamiliernes ofte komplekse problemstillinger. I udgangspunktet var vores forestilling, at analysens materiale ville koncentreres om den klassiske børnefamiliesag, hvor familien har været kendt i børnefamilieforvaltningen længe, og familiens vanskeligheder er mange. Undersøgelsen har omfattet disse børnesager, og flere af dem har været meget komplekse. Men den har også omfattet familier, der gennem en årrække alene har været kendt i kommunens andre forvaltninger, kontanthjælpsafsnit og jobcenter. Fælles er det, at alkoholproblemerne i vid udstrækning forsvinder i sagerne. I den første type sager, fordi hensynet til samarbejdet med de voksne tillader de voksne at bagatellisere alkoholproblemerne og nægte, at alkoholproblemet sættes på dagsordenen og bliver behandlet. Alkoholproblemet ses, men der handles ikke på det og dermed tages det ikke alvorligt. I den anden type sager, fordi de senere års forholdsvis entydige fokus på beskæftigelse som socialt arbejde i realiteten har sat helhedssynet ud af kraft og gjort det muligt for alkoholiserede forældre at møde i jobcentre i årevis uden, at de bagvedliggende årsager til deres manglende beskæftigelse er blevet nærmere undersøgt og deres alkoholproblem dermed opdaget og uden at børnefamilieafdelingen er blevet underrettet. Alkoholproblemer ses i socialt arbejde ikke kun som et individuelt problem, men også som et problem for familie og børn. Familieorienterede behand- 5

lingstilbud vinder frem og dermed også et relationelt syn i de indsatser, der iværksættes i forhold til alkoholproblemer i familien. Et individuelt syn på alkoholbehandling, som knyttet til den enkelte med et misbrug fremtræder også i denne undersøgelses børnesager, men i større udtrækning i sagernes historik. Der findes i kommunerne forskellige indsatser til børnene, fx gruppetilbud i alkoholbehandlingsregi og forskellige botilbud uden for hjemmet til de unge, fx efterskoleophold og ungdomsboliger med pædagogisk støtte. Analysen viser, at der iværksættes forskellige tilbud til børn afhængig af deres alder, og der er en tendens til, at de ældste børn tilbydes andre bo- eller undervisningsmiljøer væk fra den drikkende forælder. Tilgangen viser en holdning om at støtte de ældste børn med en mindste indgriben ved, at de på en så almindelig måde kommer væk fra den drikkende forælder. Indsatser som viser en forståelse af alkoholproblemer knyttet til situationen aktuelt og mindre til en opfattelse af afhængighed som en sygdom, det er vanskeligt at blive afvendt fra i et langt perspektiv. De yngste børn mangler tilbud, og analysen viser, at der i forbindelse med sagsforløbet er langvarige perioder, hvor de venter på, at den drikkende vil ophøre sit misbrug, men uden at der er særlige indsatser med alkoholekspertise indover i forhold til motivering. Vi har også set eksempler på en samtidig og familieorienteret indsats, omend indsatsen synes iværksat sent i barnets liv. Når en tidlig koordineret fokuseret indsats for børn i familier med alkoholproblemer lykkes, er det fordi, at den, som drikker, erkender sit misbrug, og når familieorienterede tilbud er til rådighed i kommunen. Generelt er prioriteret psykologisk støtte til børn med fx samtale- og gruppeforløb og i mindre udstrækning praktisk hjælp i hverdagen og daglig pædagogisk støtte som en koordineret del af sagsbehandlingen. Hvor forældrenes praktiske og omsorgsmæssige del af forældreevnen rangerer højt i vurderingen af konsekvenserne for børnene, modsvares dette ikke af indsatser for børnene, når det ikke fungerer. De ældre børn og familiemedlemmerne spiller en afgørende rolle i forhold til at få sat alkohol på dagsordenen i børnesagen. Screening i familieafdelingerne er tilsyneladende ikke videre udbredt, og sagsbehandlere og frontmedarbejdere har mange barrierer at overkomme i forhold til at sætte alkoholproblemer på dagsordenen over for forældrene, hvoraf tabu og tillids- og samarbejdsalliance er de mest centrale. Alkoholspecifik fagprofessionalitet anvendes i varieret grad og utilstrækkeligt med henblik på motivation for den, som drikker, til at søge behandling. Der er stærk opbakning til frivilligheden i, om en forælder med alkoholproblemer, som dokumenteret skader sine børn med konsekvenserne af misbruget, kan vælge eller fravælge alkoholbehandling. Indsatsen er vagt fokuseret om motivation set i forhold til alkoholbehandling. Erkendelse af alkohol- 6

misbrug og motivation til at gå i behandling ses således i et individuelt personligt perspektiv og uden, at der er knyttet en indsats hertil. Synet på alkoholproblemer er situationsbestemt og kontekstuelt defineret i forhold til tid og rum. På den ene side er alkoholmisbrug defineret som konsekvenser for børnene og mest, hvis de reagerer parallelt og ikke tidsforskudt. På den anden side argumenteres årsagerne til alkoholproblemerne i et langt tidsmæssigt perspektiv. Desuden synes alkohol at blive tillagt en større betydning, hvis sagsbehandler selv oplever forælderen fuld. Den drikkende skal så at sige observeres tages på fast gerning i fuldskab. Der er mange forklaringer i sagsbehandlingen væk fra alkohol, og forældrenes problemer eller manglende tilbud skygger over konsekvenserne for børnene. 7

8

2 Undersøgelsens baggrund og formål I Center for Alternativ Samfundsanalyse udarbejder vi løbende analyser og evalueringer om udsatte børn og unge, herunder også børn og unge, hvor der er alkoholproblemer hos forældrene i familien (Højland, 2011, 2008, Malmgren, 2003, Kenneth Hansen, 2006). Erfaringerne herfra peger blandt andet på behov for mere og større viden om det sociale arbejde i forhold til disse børn og deres forældre. Derfor har vi initieret og gennemført denne kvalitative analyse, som sætter fokus på det sociale arbejde i forhold til børn og deres forældre, når der er alkoholproblemer hos forældrene i familien. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i det sociale arbejde i børnefamilieafdelingen i kommunale socialforvaltninger, fordi kontakten til de mest udsatte børn i familier med alkoholproblemer er her, og fordi det er her, myndigheden til at støtte børn og forældre er. Midler fra Sygekassernes Helsefond, Susi og Peter Robinsohns Fond og Egmont Fonden har muliggjort undersøgelsen. 2.1 Baggrund Baggrunden for undersøgelsen er den foreliggende viden om børns vanskelige vilkår i familier med alkoholproblemer samt erfaringerne, som viser behov for mere viden om socialforvaltningernes indsats. Cirka 60.000 børn har mindst en forælder, der har været indlagt på sygehus på grund af alkoholskader. Denne gruppe skønnes at være den mest udsatte. Det er imidlertid Sundhedsstyrelsens vurdering, at man så må regne med, at mindst det dobbelte antal børn, nemlig omkring 122.000, lever i familier, hvor en eller begge forældre er storforbrugere eller misbrugere af alkohol. (Sundhedsstyrelsen, faktablad 3, 2009). Dysfunktionelle familier med forældre der har alkoholproblemer Børns vanskelige opvækst i familier med alkoholproblemer er grundigt undersøgt og veldokumenteret. Der findes en lang række undersøgelser danske og internationale der påviser og mere konkret beskriver konsekvenser af alkoholproblemer hos de voksne i børnefamilier. Helle Lindgård fremlægger i rapporten Familieorienteret alkoholbehandling et litteraturstudium af familiebehandlingens effekter, (Sundhedsstyrelsen, 2006), hvordan alkoholproblemer i familien betyder forringede opvækstbetingelser for børnene, fordi de voksnes alkoholmisbrug har emotionelle, kognitive og/eller sociale konsekvenser for dem. 9

Ifølge Lindgård er nogle af de faktorer, der karakteriserer familien med alkoholproblemer bl.a., at familiens liv (i en systemteoretisk forståelse) organiseres omkring misbruget: Det vil sige, at familiens værdier og aktiviteter defineres af misbruget og misbrugeren de bliver omdrejningspunktet for familien. Det kan fx være, at man ikke holder jul, eller at man holder fødselsdag på en ganske særlig måde, der tager hensyn til misbrugerens behov. (Lindgård, 2006 p. 8). Hvor store problemerne bliver, afhænger bl.a. af hvad, hvor og hvornår de voksne drikker, og hvilken støtte børnene har i det private og i det offentlige netværk. Familierne er også ofte karakteriseret ved benægtelse af misbruget. Benægtelsen findes i familiens kommunikation og interaktion, som præges af løgne, forvrængninger og tavshed. Benægtelse og tavshed kommer også til at omfatte følelser og giver et dårligt afsæt for at løse problemer i familierne. Benægtelsen fører desuden til angst for at afsløre familiens hemmeligheder, og det har typisk som konsekvens, at familierne lukker sig om sig selv og begrænser kontakten til det sociale netværk og omgivelserne i øvrigt. Følelser af skyld og skam over problemerne forstærker dette handlemønster, der også er børnenes. I nogle familier bliver børnene de ansvarlige for familiens daglige liv, fordi de voksne ikke magter opgaven. Det handler om ansvar for både det praktiske og følelsesmæssige familieliv, fx over for søskende, men også over for familiens voksne. Forhøjet stress og konfliktniveau præger ofte familierne, og det gør ofte dagligdagen utryg, forældrenes adfærd er ofte uforudsigelig og forældreomsorgen utilstrækkelig. Der er ifølge Lindgård omfattende dokumentation for, at hele familien påvirkes, når far eller mor har et alkoholmisbrug: Sammenlignet med andre dysfunktionelle familier er den alkoholiske familie gennemsnitligt mere dysfunktionel end en kontrolgruppe af dysfunktionelle familier uden alkoholproblemer. Samtidig ser det ud til at give flere psykosociale vanskeligheder for børn, der er vokset op i en dysfunktionel familie med alkoholproblemer, end for børn vokset op i en dysfunktionel familie uden alkoholproblemer. (Lindgård, 2006 p. 11). I undersøgelsen fandt hun, at stort set alle de undersøgte familier med alkoholproblemer (98 %) i forskellig grad måtte betegnes dysfunktionelle. Konsekvenser for børn af forældres alkoholproblemer Alkoholproblemer hos forældrene kan betyde forringede opvækstbetingelser for børnene og kan få konsekvenser af både emotionel, kognitiv og/eller social art. Disse børn er langt mere udsatte på alle risikoparametre såsom misbrug, psykiske problemer, spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg (Sundhedsstyrelsens faktablade 1-8, 2009), og bestemte mønstre går igen i sags- 10

behandlernes mapper, hvor børnene typisk udvikler overdrevent ansvarsfuld eller udadreagerende adfærd, hvis en eller begge forældre har et massivt overforbrug af alkohol. Lindgård nævner i sit litteraturstudie bl.a. følgende konsekvenser for børn, der vokser op i familier, hvor forældrene har alkoholproblemer: Medfødte alkoholskader fx mental retardering, hyperaktivitet, specielle ansigtstræk. Forringet psykisk funktionsniveau. Det kan fx være tendens til angst og depression, lavt selvværd og selvmordstanker. Adfærdsmæssige forstyrrelser, antisocial adfærd fx kriminalitet. Kaotisk og problemfyldt skolegang med faglige problemer og/eller sociale problemer, der bl.a. kan skyldes, at den kognitive kapacitet kan være bundet i følelsesmæssige og/eller praktiske opgaver i hjemmet. Børnene har ofte svært ved at indgå i de sociale fællesskaber og føler sig ensomme og oversete. Ofte ses mange skoleskift. Andre udviklingsforstyrrelser fx en forceret eller for tidlig modningsproces, manglende adskillelse/løsrivelse fra de voksne og/eller overdreven omsorgsfunktioner og ansvarsfunktioner over for forældre. Forringede mestringsstrategier. Børnene ser bl.a. ofte familiens problemer som uforanderlige, og de mangler forældrene som rollemodeller, der kan lære dem at mestre livet og dets vanskeligheder på en hensigtsmæssig måde. Det er bl.a. den viden om konsekvenserne af alkoholmisbrug for familier og børn, som de professionelle skal omsætte konkret i afdækningen af problemstillingen og i forbindelse med indsats i forhold til den enkelte familie og børnene. Det er således grundigt undersøgt og også kendt viden, at børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, rammes af en række vanskeligheder, som giver vanskelige opvækstbetingelser og desuden ofte trækker lange spor ind i voksenlivet. Samtidig finders der dokumentation for, at ikke alle børn påvirkes lige voldsomt af familiens alkoholproblemer, hverken som børn eller voksne. Nogle børn formår på trods af de vanskelige betingelser at bryde det destruktive mønster. De bliver modstandsdygtige frem for at udvikle problemadfærd. Det store antal børn, der lever i familier med alkoholproblemer, og den efterhånden omfattende viden om, hvordan det påvirker børnenes liv her og nu og på lang sigt, er bl.a. baggrunden for Sundhedsstyrelsens ønske om at styrke indsatsen for børnefamilier, hvor forældrene har alkoholproblemer. 11

Sundhedsstyrelsens projekt bl.a. opsporing og tværfagligt samarbejde Med det formål at skabe en systematisk opsporing af og en forbedret støtte til børn og deres forældre i familier med alkoholproblemer har Sundhedsstyrelsen iværksat en tværfaglig og familieorienteret indsats lokalt i kommunerne. Først som modelprojekt i det daværende Fyns Amt med deltagelse af 10 kommuner i perioden 2001-2003. Dernæst fra 2004 til 2009 som et landsdækkende satspuljeprojekt som i forskelligt omfang er nået ud til 79 af landets 98 kommuner. Det overordnede formål med det nationale satspuljeprojekt Børn i familier med alkoholproblemer er, at kommunerne systematisk forankrer støtten til børn i familier med alkoholproblemer som en integreret driftsfunktion i kommunen og i de relevante institutioner i kommunen både i den sociale sektor, den pædagogiske sektor, den kommunale sundhedstjeneste og i alkoholbehandlingssektoren. Projektet omhandler både en styrket indsats for målgruppen gennem bl.a. kvalificering af professionelle, støttetilbud, politikformulering og organisatorisk forankring på tværs af sektorerne og tværfagligt samarbejde. De kommuner, som deltager i denne undersøgelse, har alle deltaget i dette projekt, og har igennem de senere år styrket indsatsen for børn i familier med alkoholproblemer (CASA, 2011). Socialforvaltningens indsats for børn i familier med alkoholproblemer Ønsket om at opprioritere det sociale arbejde og det tværfaglige samarbejde omkring målgruppen i socialforvaltningernes børne-familieafsnit er central. Det må forventes, at de børn og familier med alkoholproblemer, der samtidig er klienter i socialforvaltningen, ofte vil være svært belastede med supplerende sociale vanskeligheder. Socialforvaltningens arbejde med børn og familier i familier med alkoholproblemer sker altså i en kontekst, hvor familiens vanskeligheder er flere og mere komplekse. Der findes kun sparsom samlet viden om, hvordan forældres alkoholproblemer takles i socialforvaltningernes børne-familieafsnit og hvor omfattende problemet er. Anette Sejer Perthou (Perthou, 2006) kommer ganske kort ind på, hvordan alkoholproblemerne takles i børnesager i socialforvaltningen i Københavns Kommune i rapporten Evaluering af børnesager i Københavns Kommune en journalanalyse af 38 undersøgelser og foranstaltninger iværksat i forhold til børn og unge med særlige behov. Perthou har undersøgt og analyseret i alt 40 børne-familiesager og finder, at der i 11 af sagerne dvs. i godt og vel en fjerdedel er direkte eller indirekte oplysninger om, at en eller begge forældre har et misbrug af alkohol. Sagerne rummer oplysninger om børnenes vanskelige opvækstvilkår og hverdagsliv i disse familier, hvor alkoholmisbruget er suppleret med vold, 12

misbrug af stoffer, underretninger fra naboer og institutioner, manglende madpakker, svingende fremmøde i daginstitutioner og skoler osv., osv. og børnene beskrives som indelukkede, mutte, triste, nedtrykte og ængstelige. Perthou skriver: Det er dog kendetegnende, at alkoholmisbruget hos forældre og dets konsekvenser for børnene ikke får megen plads hverken i undersøgelsen og bestemmelsen af familiens vanskeligheder eller de foranstaltninger, der iværksættes (p. 29). Samtidig er sagsakterne tilsyneladende præget af en generel forældreorientering, som ifølge forfatteren også typisk medfører en voksen-behandler-klient-alliance, der fører til, at der dels ikke gribes ind i forhold til de voksne og deres misbrug, dels glider børnene ud af opmærksomhedsfeltet. Forældreorienteringen forsvares i socialforvaltningen med henvisning til hensynet til barnet: Barnet er kun symptombærer, og indsatsen skal rettes mod hele familien. Og det kræver som hovedregel accept fra forældre, hvis et barn skal profitere af iværksatte foranstaltninger derfor gør man meget for, at en indsats skal hvile på et godt samarbejde med forældrene. I 9 af de 11 sager ender det med en anbringelse af barnet: i flere tilfælde efter flere år at have levet en tilværelse præget af ovenstående forhold og i flere sager efter barnets eget ønske. Det ses ikke af nogen af sagerne, at alkoholmisbruget hos forældrene afhjælpes. (p. 29, 2006). Hypotesen i nærværende analyse er, at et ændret fokus i problemforståelsen kan styrke indsatsen og bedre udnyttelsen af ressourcerne i kommunernes tilbud til børn og forældre i familier, hvor der er alkoholproblemer. Samarbejde mellem alkoholbehandlingen og socialforvaltningen Analysens hypotese tager afsæt i en mindre evaluering, som CASA har gennemført for Alkoholenheden på Hvidovre Hospital, omhandlende den tværfaglige og tværsektorielle indsats over for børn i familier med alkoholproblemer samt enhedens konkrete tilbud til børn og familier set fra brugernes vinkel. Evalueringen har omfattet 6 lokale børne-familieafsnit i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (Højland, m.fl. CASA, 2008). Evalueringen viser, at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem socialforvaltning og Alkoholenhed har svært ved at fungere, når det drejer sig om støtte til børn og familier med alkoholproblemer. Samarbejdet er sparsomt på både individuelt og strukturelt plan, og når der overhovedet er et samarbejde, så bliver det mere til supplerende tilbud frem for sammenhængende tilbud til og indsats over for familierne. 13

En vigtig barriere for samarbejdet synes at være en forskellig problemforståelse. Sundhedssystemet og dermed Alkoholenheden har fokus rettet på den alkoholafhængige, der ses som et sygdomsramt individ, der skaber sociale og psykiske problemer for sig selv og sine nærmeste på grund af afhængigheden, som derfor skal sættes i fokus og behandles. I socialforvaltningen ses den alkoholafhængige i højere grad som et menneske, der med alkohol som selvmedicinering prøver at reducere påvirkningen af sociale vanskeligheder og svære livsomstændigheder, som ikke nødvendigvis er individuelt funderet og hvis løsning derfor er helhedsorienteret og en forudsætning for, at alkoholmisbruget kan fjernes. Alkoholenheden mener, at dette mere helhedsorienterede syn er med til at undervurdere alvoren i et alkoholmisbrug og underkende det nødvendige behov for en specifik behandlingsindsats over for alkoholafhængigheden til skade for børn og familie. Evalueringen viser også, at socialforvaltningen kun i begrænset omfang benytter de tilbud og den ekspertise, som Alkoholenheden tilbyder enten i form af tværfagligt samarbejde eller som konkrete tiltag og tilbud til klienterne. De medarbejdere og lokalkontorer, der har benyttet Alkoholenhedens ekspertbistand, påpeger til gengæld, at de har meget stort udbytte af den ekspertise, som Alkoholenhedens børne-familiesagkyndige har i beskrivelse og forståelse af de konsekvenser, der er for børn, der lever i familier med alkoholproblemer. En specificeret viden sagsbehandlerne ikke selv har, men som får dem til at se mere alvorligt og isoleret på alkoholmisbruget. Evalueringens brugerdel viser desuden, at det tilsyneladende har betydning for klienterne, at indsatserne i vid udstrækning er alkoholspecifikke. Det fremgår bl.a.: At familierne værdsætter den tilbudte familieterapi, og især fremhæver, at den er koncentreret om alkoholproblemerne, og at terapeuterne er eksperter på alkoholmisbrug. At børnene værdsætter de tilbudte gruppeforløb med andre børn med tilsvarende vanskeligheder. Børnene fremhæver bl.a., at de får faktuel viden om alkoholmisbrug, de får hjælp til at slippe ensomhedsfølelsen i forhold til vanskelighederne omkring familiens alkoholproblemer at de får hjælp til at blive befriet for ansvaret for familiens alkoholproblemer og således bliver styrket i at tage vare på sig selv. Endelig viser CASAs undersøgelse, at det er de voksnes takling af alkoholmisbruget, der er afgørende for, om børnene får hjælp: Forældrene skal erkende deres misbrug, og socialforvaltningen skal se alvoren i et alkoholmisbrug, før børnenes vanskeligheder i tilknytning til alkoholmisbrug bliver set. De voksnes problemforståelse både forældrenes og de professionelles har derfor betydning for, hvor tidligt indsatsen over for børnene kan sættes ind. 14