Strategiplan 2013 for fagcentret Plejecentre



Relaterede dokumenter
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitikken Udkast

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Odense Byråd,

Værdighedspolitikken

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Mission Værdier Visioner

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Målbillede for socialområdet

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

Demensstrategi Ældre og Sundhed Demenstrategi

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Ældre- og Handicapudvalget

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Værdighedspolitik. Proces FORORD

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Værdigheds-politik

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Senior- og værdighedspolitik

Udvidet job- og personprofil. Stillingen

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Afdelingsleder til Aktiv Pleje og Omsorg. Job- og personprofil

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Børn og Unge i Furesø Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Gør borgeren til mester

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Udkast maj Ældrepolitik

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Introduktion til måltidsbarometeret

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:

Et aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Det gode, værdige og aktive hverdagsliv

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018

Det gode og sunde ældreliv

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN

Transkript:

Strategiplan 2013 for fagcentret Plejecentre Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Rehabilitering: Der har igennem hele året været arbejdet med rehabilitering og mestringsevne. Personalet har deltaget i undervisning og temadage omkring borgernes mestringsevne, samtidig med der er arbejdet meget målrettet med den enkelte borgers ressourcer, så denne kan mestre flere ting selv. Dette er bl. a. gjort ved ændring af arbejdstider, så der er flere personer til stede, når borgerne har behovet. Der er f. eks. indført varm mad på alle plejecentre om aftenen, hvilket har fået betydning for borgerens søvn og mindre medicinforbrug. Varm mad gør mennesker mere afslappede og trætte. Ligeledes er hjælp som bad flyttet til et tidspunkt på dagen, hvor borgeren er mere frisk og kan deltage selv. Dette giver en oplevelse af bedre mestringsevne for den enkelte og dermed livskvalitet. Alle tilbud er fleksible og tilrettet den enkelte borger. Mange borgere har opnået en høj grad af selvhjulpenhed og større tilfredshed generelt. Der er kommet en større forståelse fra omverdnen på behovet for forandring. Dette skal der stadig arbejdes med de kommende år, da vi på centrene indfører Eden alternativ metoder. Oversat: kunsten at skabe hjem hvor livet kan leves hele livet. Ny teknologi: Der er indført trådløst netværk på 2 centre indtil videre, samt indkøbt nye PCére til alle plejecentre. I 2013 arbejdes der videre med teknologiske løsninger, der skal forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår, så der bliver mere borgerrettet tid. Resultatet er meget gladere medarbejdere, der nu kan arbejde målrettet med opgaver og indsatsområder og dermed have dokumentation og lovgivning mere på plads. Der er indført kostråd på alle plejecentre, samtidig med, at den enkelte borger har fået indflydelse på menuplaner og arrangementer. Der arbejdes videre på ændringer af disse opgaver, sådan at det enkelte plejecenter kan have maddage hvor borgeren inddrages i madlavningen på en eller anden måde. Se mål med ( Eden Alternativ ). Demens indsats: Der er gennemført en demens koordinatoruddannelse af 21 personer, fordelt på alle 7 plejecentre. Denne uddannelse har givet en meget bedre forståelse for vore demente borgeres adfærd og behov. Derudover har vi fået en bedre indsigt i lovgivningen på

området. Alle 21 medarbejdere er meget begejstrede og vil nu dele deres viden med de øvrige personalegrupper. Refleksion over centrets aktier i den nye direktionsstrategi:. Fagcentret relaterer sig til 3 punkter i Direktionsstrategien. Velfærd og kvalitet: Mødet med borgeren: Styrke borgerkontakten i forbindelse med indflytning til plejecentret. Der vil i fremtiden blive afholdt indflytningssamtaler med borgeren og dennes pårørende, så indflytningen går på en rolig og involverende måde. Der afholdes flere åbent hus arrangementer, så plejecentrene opleves som et mødested for ældre. I alle faglige sammenhæng: Deltage i tværfaglige indsatser der kan udvikle og forbedre kvaliteten af den pleje vi tilbyder. Vi vil i løbet af 2013 sende ca. 25 medarbejdere på efteruddannelse, så de bliver i stand til at løse opgaver med den nyeste viden inden for sundhedsområdet. Nedbringe antallet af borgere på kontanthjælp: I forbindelse med efteruddannelsen ansættes borgere der enten er ledige, kontanthjælpsmodtagere eller har fået bevilliget akutjob, som afløsere på det enkelte center. Rotationsprojektet forventes gentaget efter sommerferien, således at vi garanterer job til ledige i en længere periode. Rehabilitering: Deltage i tværfagligt samarbejde i forhold til rehabiliteringsindsatsen. Fagcentret arbejder på at skabe en afdeling på Grønnegården, der i samarbejde med fagcentret sundhed, og fagcentret myndighed og pleje, vil arbejde målrettet rehabiliterende, så borgeren er i stand til igen at kunne klare sig i eget hjem. Ældrepolitik: Fagcentret vil arbejde aktivt på at implementere nogle af emnerne i ældrepolitikken. Vi har det seneste år arbejdet med kultur for ældre, og vil i det kommende år forsætte dette positive samarbejde med Odsherred teater. Derudover vil vi deltage med vores viden og erfaring i forhold til ferieophold, ansøgning af økonomiske midler, samt måder at afholde ferie på. Dette projekt skulle gerne munde ud i et frivilligheds netværk, der i fremtiden kan sikre ældre hjemmeboende nogle oplevelser i selskab med andre ældre. 2/24

Velfærdsteknologi: Plejecentrene vil i det kommende år afprøve flere former for teknologiske løsninger, der kan hjælpe borgeren til en mere selvhjulpen tilværelse og dermed bedre livskvalitet. Centret vil indkøbe selvtænkende toiletter og spiserobotter. Der installeres demens sikring på de fleste plejecentre og der indkøbes mini PC ere, der kan medbringes i borgerens hjem, så dokumentationen kan foregå sammen med borgeren og dennes pårørende. Strategiske indsatsområder og effektmål for det kommende år: Indledning Vi står overfor en ny virkelighed med store udfordringer i fremtiden. Økonomi, demografi og borgernes forventninger sætter velfærden under pres. Der er behov for at tænke nyt og anderledes for at sikre indhold og kvalitet i fremtidens ældrepleje. Fagcentret skal derfor skabe et solidt fundament, at bygge videre på. Vi har igangsat flere tiltag og er stadig i gang med at tænke nye tanker. Tiltagene har ikke konkurrerende dagsordner, men er indbyrdes supplerende. Alle har de i sidste ende det samme formål: at sætte os i stand til rettidigt og kvalificeret at imødegå de udfordringer fremtiden bringer for stadig at sikre pleje af høj kvalitet til glæde for svage borgere også i fremtiden. Hvad skal vi? Alle de røde advarselslamper i maskinrum blinker. Aldrig har borgernes forventninger om mere individuel velfærd været større og de økonomiske udsigter til øget velfærd mindre. Sammen med den demografiske udvikling, der betyder, at der bliver markant færre på arbejdsmarkedet til at forsørge væsentligt flere, sætter det velfærden under enormt pres. Bag disse fremtidsudsigter gemmer sig en mulighed for at gentænke velfærdssamfundet. Vi kan bruge de udfordringer vi står overfor som innovationsdriver de har skabt den brændende platform. Vi har valgt at imødekomme fremtidens udfordringer proaktivt. Vi vil finde de nye veje vi vil, med brugeren og borgeren i centrum, være med til at skabe nye løsninger til velfærdssamfund. Et velfærdssamfund, der vil se anderledes ud end det vi kender i dag og hvor de ydelser borgeren møder også vil være anderledes. Velfærdsamfundet skal afspejle og tage afsæt i den samtid vi lever i og samfundets udvikling stiller derfor fortsat krav om udvikling og tilpasning af velfærdsystemerne til nye tiders forhold. Derfor er anderledes velfærd ikke ensbetydende med dårligere velfærd. Det kan også betyde bedre kvalitet for den enkelte. En fælles målsætning skal være, at borgeren på sigt bliver mindst lige så tilfreds med den fremtidige ydelse som med den nuværende. 3/24

Hvad vil vi? Vi har tre perspektiver i vores vision, borgerperspektivet, organisationsperspektivet samt det økonomiske perspektiv. Det er alle tre perspektiver, der vedrører de udfordringer, vi står overfor i fremtiden, og som på forskellige måder forsøger at imødekomme dem. Vi vil understøtte borgeren til at kunne skabe et meningsfuldt liv Borgerens liv skal altid være udgangspunktet for tilrettelæggelsen af vores ydelser og arbejdsgange og disse skal altid have størst mulig effekt i forhold til at understøtte borgeren og aktivere de ressourcer, borgeren har. Vi skal have fokus på, at der er et rimeligt forhold mellem det, vi putter i indsatsen, og det, der kommer ud af den. Ud fra den viden skal vi fordele vores ressourcer og behandle borgerne forskelligt, fordi de er forskellige. Vi har tillid til og tro på, at borgerne kan og vil være aktive medspillere i deres eget liv. Det betyder også, at vi som kommune og forvaltning skal ændre vores forståelse af, hvordan vi møder borgeren. Der er tale om en bevægelse mod en rehabiliterende tilgang, hvor borgerne modtager en individuel og ressourceorienteret indsats, der støtter borgeren i at klare de daglige gøremål selv. Vi tager udgangspunkt i borgerens perspektiv og inddrager aktivt borgeren i at opstille mål ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Det betyder ikke, at borgeren har ret til at bestemme alt, og få hvad de ønsker sig. Det handler om et ligeværdigt samarbejde og gensidig respekt mellem borger og fagfolk. Vi har fokus på, at indsatsen er fleksibel og at borgerne har reel selvbestemmelse og oplever indsatsen som sammenhængende. Alle borgere besidder ikke samme ressourcer og dermed ikke samme rehabiliteringspotentiale. For nogle borgere vil der være tale om en rehabiliteringsindsats, der fører til progression hvorimod andre borgere til stadighed har brug for meget pleje, støtte og omsorg af høj kvalitet. Og den pleje, støtte og omsorg skal vi naturligvis altid kunne tilbyde. Men den rehabiliterende tankegang er udgangspunkt for vores møde med alle borgere. Derfor skal vi sikre en medarbejder kultur, der kan arbejde nuanceret og reflekteret i forhold til rehabilitering og den rehabiliterende tankegang. Vi vil være en organisation, der hele tiden innoverer og udvikler Vi vil geare vores fagcenter til en ny fremtid, hvor nytænkning er afgørende for at udvikle organisationens kerneopgaver. Vores organisation er et vigtigt middel i bestræbelserne på at nå målet og fortsat at kunne levere de ydelser borgeren har brug for og vi som samfund vælger at yde. Vi skal derfor skabe en kultur og etablere nogle rammer, som understøtter innovation og udvikling i organisationen. Hvis vi skal lykkedes med at skabe løsninger til velfærdssamfund, skal vi have fokus på innovation. Vi skal have modet til at turde lade os udfordre og til at prøve noget radikalt anderledes. Det handler om løbende forbedringer, og om at anvende det vi har på nye måder, de koblinger der ikke tidligere har været gjort og det vi ikke tidligere har oplevet eller afprøvet. men kravene til kvalitetsudvikling, gentænkning af ydelser og effektivisering 4/24

betyder, at de løbende justeringer, tilpasninger og udvikling ikke slår til i forhold til de udfordringer, vi står overfor. Innovation er således ikke et mål i sig selv, men en del af løsningen. Alle forbedringer og innovation er vigtige. Vi vil skabe rum for, at hele organisationen i højere grad bliver ansvarstagende frem for ansvarshavende. Vi tror på, at ledelse, er noget vi bedriver i et tæt samspil med andre. Det betyder, at vi alle har et ansvar for det, vi gør og for vores kollegaer og vores arbejdsplads. Det betyder også, at alle har plads og rum til en selvstændig ledelse sammen med andre. Vi skal have fokus på kvalitet og sammenhæng for borgerne det er og vil altid være det gældende. Derfor skal vi kunne arbejde hurtigt med nye udfordringer og på tværs i fagcentrene og i samspil med andre. Vi vil være en inkluderende organisation, hvor der er plads til at bruge de ressourcer som mange af vores borgere besidder, samt gøre mere aktivt brug af de mange frivillige ressourcer der også er i civilsamfundet. Vores økonomi som medudvikler af organisationen Hvis vi skal lykkedes med at skabe løsninger til fremtidens ældrepleje kræver det, at den faglige udvikling og den økonomiske tænkning går hånd i hånd. Vi skal, med økonomisk omtanke, sikre en sund økonomi. På grundlag af effektstyring og dokumentation skal vi have fokus, på om de ydelser, vi leverer i dag giver den ønskede effekt, men vi skal også være opmærksomme på, om der er et rimeligt forhold imellem det vi, investerer i indsatsen, og den effekt der kommer ud af den. Vi skal i endnu højere grad være omkostningsbevidste, og hele tiden have for øje om vi kan gøre tingene på andre og mere rentable måder. Sagt med andre ord, om vi kan forbedre kvaliteten i opgaveløsningen for færre ressourcer. Det kræver, at vi i endnu højere grad anlægger et helhedssyn. Ikke kun på egen forvaltning men i hele kommunen i forhold til de udfordringer vi står overfor. På den baggrund bliver vores økonomi et instrument til kvalitetsudvikling og medudvikler af organisationen. For at kunne imødekomme dette, skal vi opfylde to målsætninger Vi skal foretage det kloge valg med øje for effekterne: Gennem effektstyring har vi fokus på, at der er et rimeligt forhold imellem de ressourcer vi ligger i indsatsen, og de virkninger de producerede ydelser har for vores målgrupper. Vi skal handle med økonomisk omtanke. Vi skal handle rettidigt og kvalificeret, således vi altid er på forkant med den økonomiske udvikling. Nøgleordene i forbindelse hermed er at handle proaktivt, at være omkostningsbevidst og at anlægge et helhedshensyn.e økonomisk råderum til Plejecentrene i Odsherred danner rammen om de ældres liv og sundhed. Det enkelte plejecenter sætter sine egne mål inden for de rammer der er aftalt med centerchefen. Plejecentrene udvikler sig med henblik på værdiskabelse inden for ældrepleje i tæt dialog med det omkringliggende samfund. Udbyttet er øget sundhed og mere livskvalitet hos den enkelte borger og mere viden om ældre hos vore interessanter. 5/24

Strategien skal afhjælpe kedsomhed, ensomhed og hjælpeløshed hos beboerne, sikre uddannelse af højt kvalificerede sundhedspersonale., indarbejde strategier og metoder som et udviklingsredskab. Formålet med strategien er at sikre vision, mision og værdier, der sikrer fokus på kerneopgaverne. Bilagsoversigt Oversigt over indsatsområder for det kommende år: a) Eden alternativ, Sproget og ansvarsområder b)frivillige c) god mad d) Demens, rehabilitering og anden sygdomsindsats e) social ansvarlighed f) Kulturkoloni for ensomme ældre Centerchef Direktør 6/24

Strategiplan for Plejecentre Bilag 2013 a Indsatsområde The Eden Alternativ Oversat: kunsten at skabe hjem, hvor livet kan leves hele livet. Indsatsområde beskrivelse Dr. William H. Thomas er grundlægger af Eden Alternative tankegangen, som bygger på antagelser om, at beboerne på trditionelle plejehjem lider af ensonhed og kedsomhed og hjælpeløshed og at alle skal have mulighed for at vokse og gro livet igennem. Ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed kan afhjælpes ved at arbejde efter Eden Alternatives 10 principper, som også giver mennesker mulighed for at vokse og gro. Værdierne efter Eden Alternative er respekt og omsorg med den enkelte i centrum. Vi skal ændre opfattelsen af at blive gammel fra et fokus på sygdom og funktionstab til, at vi udvikler os hele livet. Der skal være en livsbekræftende og helbredsorienteret tankegang bag vores tilgang til de ældre, som altid skal mødes ligeværdigt og anerkendende. Ledelsen skal gå foran, skabe gode rammer, motivere, inspirere, bakke op og sikre bedst mulige vilkår for den rejse som ledelsen, medarbejderne, beboerne og familier har begivet sig ud på. Medarbejderne skal være engagerede, arbejde teamorienteret, være ansvarlig, tålmodig og have mod og vilje til at lade beboerne tage beslutningerne. Effektmål At der arbejdes efter Eden Alternatives visioner, missioner og de 10 principper. Vision Odsherred er igennem de seneste år præget af et aktivt fællesskab, baseret på vi vil og vi kan. Menneskers ansvarlighed, ressourcer og dømmekraft er fundamentet. Alle har mulighed for at sætte sit præg på hverdagen. Dialog og helhedstænkning er grundlaget for alle handlinger og prioriteringer. Kreativitet og nytænkning er drivkraften. 7/24

Mission En aktiv, samarbejdende og kvalitetsbevidst ramme om menneskers liv. Vi har et anerkendende og positivt menneskesyn. Vi fokuserer på menneskets ressourcer og muligheder. Borgeren er i fokus. Vi er nytænkende i kombination med en sund økonomi, borgerservice og arbejdsglæde. Vi er optaget af værdier, og det at være en del af det aktive Danmark. Vi har en attraktiv arbejdsplads som vi er stolte af. Strategiske mål og målbeskrivelse 1. At afhjælpe ensomhed. Skabe kontakt til frivillige organisationer der etablerer netværk af frivillige. Skabe kontakt til organisationer der træner og certificerer besøgshunde. Skabe kontakt til de omkringliggende børne institutioner, for derigennem at tilskynde til samvær mellem børn og ældre, og dermed øge de yngres viden om det at være ældre. 2. At afhjælpre kedsomhed. Være medvirkende til at arrangere underholdning og fritidsaktiviteter både i hverdagen og i weekenden. Aktiviteter der er med til at give beboerne en hverdag med inklusion, indflydelse og glæde. Følelsen af inklusion ønsker vi at opnå ved at involvere beboeren i de daglige gøremål. 3. At afhjælpe hjælpeløshed Plejepersonalet skal vænne sig til at arbejde med hænderne på ryggen, hvilket betyder, at de skal have tålmodighed til at vente på, at beboeren er klar til at udføre opgaven. Det handler om, at vi altid skal huske på hvad er det værste der kan ske inden vi handler i en given situation. Handlingerne skal altid være på beboernes præmisser og ikke vores. Udvise omsorg overfor hinanden som en naturlig del af vores arbejde. Ligeværdighed i samarbejdet med beboerne er nøglen til en positiv følelse. Ved at implementere Eden alternativ metoden, vil vi arbejde på at give beboerne mulighed for at føle ligeværd, være anerkendt og bidragende. 8/24

Denne proces starter i første omgang på Solvognen og Bobjergcentret, ved at personalet kommer på et 3 dags kursus i Eden Alternativ. Eden stammer fra paradis som udspringer af persia, der betyder have. Alternativ er et udtryk for et alternativ til den tratitionelle pleje og omsorg. 4. At arbejde med de 10 principper Der oprettes en Eden Cafe med medarbejdere, beboere og familier, der skal bruges til at arbejde med egne hjerteøvelser og de 10 principper, for derigennem at opnå den dybere forståelse af Eden Alternativs metoder. Nye medarbejdere vil blive sendt samlet afsted, på et Eden Alternativ 3 dages kursus for at sikre, at alle medarbejderne har uddannelsen. Elever og praktikanter bliver introduceret til, hvordan der arbejdes efter de 10 prinpipper, for at sikre en forståelse af den plejefilosofi de bliver en del af på plejecentrene. 5. Implementering af Eden Alternativ Kurser til ny ansatte og evt. opdaterede kurser for medarbejdere og ledere gennem Eden Danmark. Løbende information fra plejecentrene til fagcentermed, hvor vi evaluerer processen for at sikre løbende læring. Lederne vil årligt deltage i Eden Denmark s temadag, for at sikre den nyeste viden omkring Eden Alternativ og for at give inspiration til det videre forløb. Sparing med Eden Denmark i forhold til hvordan det går implementeringen? hvad er godt? hvad kan vi gøre anderledes? hvilke dårlige vaner har vi fået opbygget? hvordan kommer vi videre fra, hvor vi er nu? - osv. Der udsendes nyhedsbrev på hjemmesiden med de gode historier 1 gang om måneden. 6. Registrering af Eden Alternativ plejehjem Sikre at Solvognen og Bobjergcentret bliver registreret som Eden Alternativ plejehjem inden udgangen af 2013 og dermed opfylder kravene. Øvrige plejecentre følger løbende med i processen. Alle plejecentre er Eden plejehjem inden udgangen af 2014 9/24

7 At vi bliver eksponeret Artikler i div. aviser og blade, der fortæller om den proces vi er i gang med, og om de resultater vi allerede har opnået. Vi ønsker et aktivt samspil med interesseorganisationer via åbent hus, besøg og studiebesøg med fokus på de strategiske mål, vi arbejder med. 8. udarbejdelse af pjecer, der giver et billede af stemningen, mulighederne og kvaliteten på vores plejecentre. 9. At oprette og vedligeholde hjemmeside. Vi skal have en dynamisk hjemmeside, der beskriver livet på det enkelte plejecenter, fortæller den gode historie og hvor det er muligt at hente fakta om det enkelte center. 10. At plejecentrene har et godt omdømme. Medarbejderne omtaler deres arbejdsplads positivt. Familier, venner og bekendte omtaler centrene positivt. Effektmålinger Der vil løbende blive vurderet effekten af indsatsen i form af dialigmøder med borgere og pårørende. Ligeledes vil derpå ledermøder og personalemøder blive diskuteret Behov for kursændringer. Vi skal have mere tilfredse borgere generelt. Fagcentrets hjemmeside med alle relevante oplysninger som træffetider, telefonnumre, rapporter over tilsyn, centrenes hjemmesider, nyhedsbreve m.v. skal være til rådighed inden efteråret 2013. Strategiske mål Sproget: At få et fælles sprog på det enkelte center Hvert sprog ser virkeligheden på sin egen måde, gennem de begreber der bruges.for at få den fulde forståelse for centrenes kultur, er man nødt til at kende sproget. Sproget italesætter centrenes verdensbilleder, tanker og omgangsform, hvor det via sproget skal være tydeligt, at der arbejdes ud fra Eden Alternative. Sproget skaber tanker og følelser, samt fastlægger ens opfattelse af virkeligheden. Det er derfor vigtigt, at plejecentrene har konsensus omkring det sprog der anvendes, fordi det grundlæggende er et udtryk for det enkelte centers identitet. Målbeskrivelse Der ønskes en drøftelse af det sprog vi bruger på det enkelte center, for derigennem at beslutte, hvilket sprog vi ønsker at bruge i dagligdagen. 10/24

Udgangspunktet er, at plejecentret er et hjem, hvor vi ønsker at afskaffe institutionssproget. Ved at understøtte det hjemlige via sproget støtter vi processen på vores rejse til en Eden Alternativ kultur. Udviklingen sker gennem øget fokus. Vi vil derfor på plejecentrene have en accept af, at vi korrigerer hinanden i sproget i dagligdagen. Vi øger opmærksomheden på, hvilket sprog vi anvender, i samarbejde med beboerne og ved de drøftelser der opstår, at sikre en dybere forståelse blandt medarbejderne for sprogets vigtighed. Formidlingen af sproget er et vigtigt element, for at opnå accept af den nye kultur der vil opstå. Det kan bl.a. gøres ved udarbejdelse af en ordbog, som udleveres til nye beboere og deres familier. Effektmålinger. Der vil løbende blive vurderet effekten af indsatsen i form af dialigmøder med borgere og pårørende. Ligeledes vil derpå ledermøder og personalemøder blive diskuteret Behov for kursændringer. Vi skal have mere tilfredse borgere generelt. Strategiske mål Ansvarsområder Et ansvarsområde er et specifikt selvvalgt område hvor den enkelte medarbejder forventes at tage det fulde ansvar for området. Målbeskrivelse Alle medarbejdere skal have et ansvarsområde som en del af deres arbejde, og formålet er at få igangsat og systematiseret underholdning, fritidsaktiviteter og opgaver på plejecentret. Indholdet i ansvarsområdet skal defineres, og der skal udfyldes et skema for at sikre dokumentation af ansvarsområdets indhold. Dokumentet skal fremadrettet sikre et samlet overblik over husets ansvarsområder. Intentionen er, at beboere, familie, venner og bekendte inddrages i hverdagslivet på plejecentret. Det tilstræbes derfor, at der er et samarbejde mellem de ansvarlige og beboere, familie, venner og bekendte. Effektmålinger. Der vil løbende blive vurderet behov for ændringer på ledermøder og fagcentermed Alle medarbejdere skal føle sig involveret og ansvarlig. 11/24

Strategiplan for Plejecentre Bilag 2013 b Indsatsområde Frivillige Indsatsområde beskrivelse Strategien for samarbejdet mellem Odsherred kommune og de frivillige skal understøtte de bedst mulige vilkår for socialt arbejde i Odsherred. Strategiske mål Understøtte aktivt medborgerskab og frivilligkultur, så andelen af frivillige i Odsherred øges. Understøtte innovation, udvikling og mangfoldighed i frivilligt socialt arbejde. Understøtte frivillige sociale aktiviteter indenfor sundhedsfremme og forebyggelse samt integration. Understøtte samarbejde på tværs af hele frivilligsektoren, Odsherred Kommune, lokalråd, borgergrupper m.fl. Flere frivillige tilknyttes plejecentrene Frivillig arbejde er det arbejde, som udføres til gavn for andre end en selv og ens familie. Arbejdet er formelt organiseret og er ulønnet, men egne omkostninger kan refunderes. Arbejdets karakter er for plejecentret det arbejde, der giver den enkelte eller gruppe øget velfærd eller omsorg. Målbeskrivelse. For at sikre et godt hverdagsliv for den enkelte beboer på plejecenteret ønskes, at der er mange forskellige valgmuligheder for den enkelte. Det betyder, at der er behov for mange flere frivillige med forskellige interesser. Fagcentret vil gøre en ekstraordinær indsats, for at få flere frivillige tilknyttet det enkelte plejecenter, bl.a. ved at gøre plejecenteret til et attraktivt sted at være frivillig. Som forudsætning for et velfungerende frivilligt netværk, vil vi definere hvad vi ønsker, de frivillige skal bidrage med, så der er klare rammer for både medarbejdere og frivillige. 12/24

Effektmålinger Flere frivillige er tilknyttet centrene og ældreområdet Der er afholdt åbent hus arrangementer med foredrag m.v. på nogle centre værdsættelsen af det frivillige arbejde er synliggjort og udbredt Frivillige deltager i aftalt forhold i arrangementer der er arrangeret af plejecentret eller dem selv flere gange årligt. Især i forbindelse med højtider og sommerferie. De oplever en generel tilfredshed med ordningen. 13/24

Strategiplan for Plejecentre Bilag 2013 c Indsatsområde God mad Strategisk mål: God mad. Det enkelte måltid skal være en god oplevelse. Beboerne skal se frem til måltiderne med forventning om en god oplevelse. Ved måltidet mødes man med sine bofæller, deler stort og småt samtidig med, at man får den mad man kan lide. Fagcenterets mål er, at der på alle plejecentre igen skal dufte af mad og at den enkelte borger får indflydelse på menuen. Vi vil skabe mulighed for indklusion i tilberedningen af måltiderne til både beboere og pårørende. Der skal arbejdes på at skabe nogle hyggelige rammer om borgerens måltider, så appetitten bliver skærpet og ernæringstilstanden bedres. Der arbejdes målrettet med kostrådsgrupperne i fremtiden og evt.også med inddragelse af pårørende. Odsherred madservice vil medvirke til løsning af opgaven, i form af levering af halvfabrikata brød og middagsretter, der kan færdiglaves i den enkelte afdeling. Ligeledes er Odsherred madservice tovholder i kostrådene,samt rådgivere i ernæring og kostplaner for den enkelte borger. Målbeskrivelse: Maden skal være indbydende Borgerne deltager i det omfang det er muligt, de kan og har lyst. Borgerne er med til at planlægge menuen Anretningen og borddækningen skal være indbydende Det skal være muligt at få mad når man er sulten Der følges løbende op på udviklingen og der igangsættes en arbejdsgruppe medio marts måned, hvis formål er afklaring af hvordan maden på plejecentrene skal være i fremtiden når aftalen med Odsherred madservice udløber marts 2014. Gruppen skal bestå personale, ledere af storkøkkenerne, tillidsrepræsentanter,borgere og pårørende, politikere, rep. Fra ældreorganisationerne. Gruppen nedsættes af fagcenterchefen. 14/24

Strategiplan for Plejecentre Bilag 2013 d Demens, rehabilitering og anden sygdomsindsats Der arbejdes kontinuerligt med demensindsatsen i samarbejde med demenskonsulenterne. Plejecenteret vil forsat uddanne ressourcepersoner i demens, men også i andre komplekse sygdomme, som beboere på plejecentrene har. Der vil i 2013 blive arbejdet med nogle af de utilsigtede hændelser, der er dokumenteret i 2012. Ligeledes arbejdes der fortsat med rehabilitering i samarbejde med fagcenteret for sundhed og fagcenteret for myndighed og pleje - se bilag. Herunder medicingivning Faldulykker Infektioner psykiatri og den vanskelige borger Misbrugsproblemer Effektmålinger. Der vil i 2013 blive igangsat mange kompetenceudviklende aktiviteter som f.eks. kursusforløb, efteruddannelse, og temadage. Effekten vil løbende blive evalueret og diskuteret på ledermødet og i fagcentermed for afklaring af behov for ændringer. 15/24

Strategiplan for Plejecentre Bilag 2013 e Indsatsområde social ansvarlighed Social ansvarlighed handler om at tage del i integrationen af marginaliserede grupper, og forebygge udstødning fra arbejdsmarkedet, som et generelt engagement i samfundet. Plejecentrene ønsker at bidrage til social ansvarlighed ved et tæt samarbejde med jobcenteret og HR afd. Indsatsområde. Tage imod praktikanter, seniorjobbere, akutjobbere bredt og støtte dem med henblik på at hjælpe dem tilbage til et aktivt arbejdsliv eller ny uddannelse. Målbeskrivelse. Løbende samarbejde med kontaktpersoner i jobcenteret og HR afd. hvor der følges op på den enkeltes indsats og muligheder. 16/24

Strategiplan for Plejecentre Bilag f 2013 Kulturkoloni for ensomme ældre Vision Hensigten er at etablere og styrke de ældres netværk. En slags omvendt besøgstjeneste hvor ældre bliver hinandens besøgsvenner. Ved etablering af netværk tænkes det at ældre med flere ressourcer, frivillige og ansatte i Odsherred kommune i fællesskab kunne være drivkraften til sådanne netværks opstart. Social og sundhedsudvalget i Odsherred ønsker en indsats der arbejder på flere strenge. Emnerne vil være ferie, teaterture, udflugter, julekomsammen, cafesammenkomster, foredrag, underholdning og dans, samt mange flere. Mange af sammenkomsterne vil kunne finde sted på nogle af de kommunale plejecentre og dermed skabe et netværk mellem hjemmeboende og beboere på plejecentrene. Der ligges ud med et ferieophold på 5 dage et sted i lokalområdet og med deltagelse af erhvervslivet og frivillige organisationer i form af donationer eller anden indsats. Ferier giver de ældre mulighed for at etablere og styrke deres egne netværk. I en tid hvor flere og flere ældre bliver længst muligt i egen bolig, er der et stigende behov for besøgsvenner. Derfor vil vi nu at Odsherred kommune arbejder med en ny form for besøgsvenner og vende den traditionelle tænkning på hovedet for at støtte de ensomme ældre uden netværk, så de får mulighed for at hjælpe hinanden. Vi tænker, at indsatsen for ensomme ældre bliver en omvendt besøgstjeneste, hvor ældre fra samme lokalområder bliver hinandens besøgsvenner. Vi vil derfor koncentrere den frivillige indsats om at få dette til at ske. Tilbuddet skal rettes mod ensomme ældre bosat i eget hjem. De ældre visiteres af Odsherred Kommune. Udover at give de ældre en ferieoplevelse er målet, at der skabes kontakter og venskaber imellem de ældre og de frivillige organisationer. De frivillige vil efter ferien være behjælpelige med at pleje disse kontakter og venskaber. Det er karakteristisk for Odsherred kommunes indsats, at projektet tager udgangspunkt i målgruppens egne ressourcer, og at Odsherred kommune, i det omfang det er muligt, tænker en langsigtet opfølgende indsats ind i projektet. Ved disse netværks opstående kan det danne rammen om andre arrangementer i løbet af året. Der nedsættes en fokusgruppe med interesse i ældre der sammen kan komme med initiativer og indput til forløbet. Fokusgruppens første møde planlægges til medio marts 2013 Fagcenterchefen for plejecentre er formand for projektet og ansvarlig for udførelsen og økonomien. 17/24

Effektmål. Første arrangement som er en 5 dages ferie skal være afholdt senest sep. 2013, hvor min 10 ensomme ældre deltagere sammen med frivillige og enkelte ansatte fra Odsherred kommune. Derudover skal der være min 3 arrangementer afholdt på plejecentrene Solvognen og Bakkegården. 18/24

Bilag 1 Rehabilitering på tværs. Baggrunden for strategikontorets opståen At det kunne være et sjovt og spændende eksperiment at arbejde systematisk og meget metode stramt i en proces omkring rehabilitering. Strategi kontorets Funktion Fremdrift på processen, korrektion på processen, at sikre sammenhænge mellem strategi og drift igennem en aktiv kommunikations plan Mission på Rehabilitering på tværs At opnå et bedre resultat for borgeren fællesskabet kommunen ud fra de tilstedeværende ressourcer. Ressourcerne skal bruges intelligent til at opnå resultatet, som er bedre evne til at klare sin hverdag. Sundhed fysisk, psykisk og socialt betragtes som en af ressourcerne til at opnå selvstændighed, som en del af en bedre livskvalitet Vision på rehabilitering på tværs At alle borgere i Odsherred mødes med en rehabiliterende tilgang. At der om 2 år kan registreres færre borgere/patienter, der modtager varig hjælp. Metode BSC, Rehabilitering forstået efter def. For rehabilitering Hvidbog fra Marselisborg. 2 Strategiske temaer Optimering af Kommunikationen på tværs, således at der er fremdrift på processen, korrektion på processen, sikret sammenhænge mellem strategi. Fælles forståelse af rehabilitering på tværs. På denne baggrund udarbejdes strategi kort 1. Den udarbejdes fra et finansielt udgangs punkt som følger og udmøntes omvendt rækkefølge. Strategi-kort 1: Optimering af Kommunikationen på tværs, således at der er fremdrift på processen, korrektion på processen og sikret sammenhænge mellem strategi og drift. Finansielt: Forbedret omkostnings struktur ved den ledelsesmæssige og faglige rigtige beslutning første gang føres fra strategikontoret til frontlinjen. Forbedret aktivitet udnyttelse ved stabilisering/omstrukturering af møder aktivitet og/eller mødestruktur. 19/24

Opbygge kommunikations struktur og kultur med klar rollefordeling Forøget kunde værdi ved hurtig proces Kunden(borgeren/patienten): Målepunkter for pris/kvalitet ratio der viser Mest Sundhed for Pengene Kunden hjælpes igennem for hurtig og rigtig proces til målet. Initialt stor indsats, sekundært lille indsats, med klar ansvarsfordeling Individuelt tilsnit. Interne processer: Produktionsprocessen er fastlagt med strategikontor, aktionsgruppen og kvalitets- og udviklingsgruppen Den operationelle proces er at der mødes velforberedt til møder og at der benyttes et objektivt sprog til at kommunikere scorecard mål og proces. Stol på metoden Kommuniker til primært og sekundært involveret afdelinger. Medarbejderen (læring/vækst): Faciliteter projektlederen og ambassadørers roller i afdelingerne Opsæt mål, skab synlighed og stol på metoden. At tydeliggøre sejre, som afspejler de fælles bløde værdier, den gode faglighed og den hurtige proces. At styrke vi følelsen. Hvem er VI i hvilken sammenhænge? Balance scorecard 1 Finansiel Målepunkt: At medlemmer i strategikontoret oplever at der er en klar kommunikation Succes: At medlemmer i strategikontoret oplever sammenhæng mellem strategi og drift Kunden (borgeren/patienten) Målepunkt: At de ser mening og sammenhæng mellem produkt og deres liv. Succes: At 85% oplever af de inkluderet borgere oplever dette. Interne processer Målepunkt: At der er den forventede mødeaktivitet og at der i strategikontoret og aktionsgruppen kommunikeres på BSC og med milepæle/tids- og handleplan for udvikling/projekter Succes: At der sker en tilbagemelding på at metoden virker, hermed også en forpligtelse til at fortælle hvis noget ikke virker. Medarbejderen(læring og vækst) 20/24

Målepunkt: At arbejdet i strategikontoret afspejles i afdelingerne Succes: Strategiske medarbejdere Strategikort 2: Fælles tilgang til Rehabilitering på tværs Finansielt: Forbedret omkostnings struktur ved lavere pris pr. forløb. Forbedret aktivitet udnyttelse ved investeringer i den fælles indsats, uden efterreguleringer. Opbygge en struktur der kompetence udviklinger og vedligeholder. Forøge kundeværdien ved hurtig proces Kunden(borgeren/patienten): At borgeren oplever at de opnår det fælles mål for rehabilitering, som aftalt. Tilgængelighed ingen ventetid Funktionaliteten fælles ansvar Rettidig omhu tillid til fagligheden Interne processer Præcis visitations proces At arbejde med fælles mål Udvikle nye redskaber og samordne eksisterende redskaber IT-redskaber Medborger aftalen Hverdags rehab Tænke ud over sin paragraf Fælles ansvar - at kunne lægge investeringen i egen afdeling og afkastet høstes hos naboen. Medarbejderen (Læring og vækst): Kompetenceudvikling viden/øvelser rehabiliterings tankegangen Kompetenceudvikling i at skabe rum for rehabiliterende tilgang og hold fast i metoden Opleve at der konkret er noget som lykkes VI følelsen på tværs Balance scorecard 2 Finansiel Målepunkt: Hvad koster en borger?/ Hvad koster et forløb? Succes: Faldende udgifter og at samle brugbar viden/at udvikle brugbare målemetoder 21/24

Kunden (borgeren/patienten) Målepunkt: Nås det fælles mål Succes: 85 % opnår det. Interne processer Målepunkt: 1) At udvikle medborgeraftalen ect. 2) At den fungerer. 3) At visitationen i processen er præcis Succes: At disse rehabiliteringstilbud er samordnet med den overordnet strategi Medarbejderen(læring og vækst) Målepunkt: At man i teams og afdelinger benytter sig af metoden Succes: 100 % benytter metoden Aktionsgruppen udarbejdelse af strategi kort 3 for hverdagsrehabilitering Missionen for hverdagsrehabilitering: At hverdags rehabilitering som et enkeltstående eller som en del af flere tilbud i Odsherred kommune for at opnå et kvalitativt løft for Organisationen, det faglige tiltag og i borgerens hverdag. Visionen for hverdagsrehabilitering: At alle borgere mødes med en hverdagsrehabiliterende tilgang. At det kvalitative løft kommer ved at der arbejdes målrettet med en kultur ændring i organisationen, at der er en koordineret indsats i borgerens/patiens plejeforløb og at borgeren/patienten når sine specifikke mål. Det kan måles ved antal benyttet medborgeraftaler, udviklingen i varige ydelser, antal revurderinger. Der skal ses en positiv økonomisk effekt januar 2014. 22/24

Strategikort 3 hverdagsrehabilitering Finansielt: Forbedrer omkostnings strukturen ved større indsats i starten for lavere indsats på sigt end nuværende niveau i indsats. Øget brug af 86 frem for 83. Forbedrer aktivitets udnyttelsen, da viften af leverandører på 86 kan være bredere, hvilket kan give en større fleksibilitet i indsatsen. Der skal være evidens for den træningsplan der bliver tilrettelagt for borgeren/patienten Forretningen opbygges vhj a Type2diaglog som på kultur, ledelse, alignment og teamwork. Aktionsgruppen opstarter en vedligeholde af det nye som skal bestå af en evalueringskultur og en mindre stram BOM struktur. Kundeværdien forøges da borgeren/patienten får det som de har behov for og de har et specifikt mål og en planlagt og eksplicit vej dertil. Dvs af borgeren/patienten også får mål opfyldt sit uerkendte behov. Kunden (borgeren/patienten): Sammen hæng i pris og kvalitet ses ved at sundhed fysisk, psykisk og socialt bruges som redskab til at opnå større selvstændighed som en del af øget livskvalitet. Prisen vil kunne ses som en lavere pris pr. forløb. Færre på varige ydelser, således at der er bedre økonomisk råderum for indsatsen. Tilgængeligheden ønskes høj, ved en hurtig afklaring om hvorvidt man vil kunne profitere af hverdagsrehabilitering. Begrænsning kunne være kvalitets std og lovgivningen 86 Funktionaliteten kunne evt. ses i et beredskab som rykker ud til hurtig afklaring af problematikken. En opblødning af BOM I partnerskabet skal borgeren/patienten føle sig mødt og føle tillid og tryghed. Der skal opnås legitimitet som troværdighed. Der skal være det fælles ansvar for mål opfyldelsen. Den interne proces: Produktionsprocessen, den kundeorienterede proces og den operationelle proces vil Tove Christensen og Hanne Rosvald lave et oplæg til flowdiagram som vil diskuteres næste gang i aktionsgruppen og derefter sendes i kvalitets og udviklings forum Naboen skal involveres i udarbejdelsen af hverdags rehabilitering og opbygningen af forretningen ved deltagelse i kvalitets og udviklingsforum, men også ved udvikling eller standardisering af møde struktur. Eller den tætte samar- 23/24

bejdes partner i pleje forløbene vil være hjemmesygeplejen. De forebyggende sygeplejersker vil både være link ved rekruttering af borgere til hverdagsrehabilitering, men også efter endt og vellykket hverdagsrehabilitering linket til lokal samfundet og borgerens almindelige liv. Grønnegården og Lynghuset vil også ses som naturlige samarbejdes partnere. Læring/vækst: Kulturen ønskes ambitiøs, åben for læring og at hvis man som medarbejder har fanget ideen skal man bare af sted over rampen. VI skal ikke vente på at vi i fælles skab træder det første skridt. Ledelsesstilen skal præges af målsætninger, temposætning og coachende stil. Der skal evt oprettes tværgående ledermøde og medarbejder møde ved koordinering. Alignment vi skal konkurrere med os selv. Team work er inkluderende og ikke afgrænsende. Man er til tiden og/eller opgaven et team. Type2diaglog vil starte processen op på læring og vækst. Aktionsgruppen i denne periode arbejde med implementering og facilitering af en vedligeholdelses struktur. 24/24