Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.



Relaterede dokumenter
Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet - - indblik i målgruppens baggrund og oplevelser

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO


Social ulighed i sundhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Etniske minoriteters sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

NOTAT. Allerød Kommune

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Cand.scient.san.publ., PhD, adjunkt. Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Rum. Interview situation X

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Tyrkiske ældre familieforhold, fattigdom og tanker om livet, der gik. Anika Liversage Seniorforsker, SFI det nationale forskningscenter for velfærd

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Hvordan har du det? 2017

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Sundhedspolitik

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Livshistorien kan læses i hjertet.

Omsætning af viden til handling

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Hvordan har du det? 2010

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Sundhed og trivsel er noget vi skaber sammen! Danske Ældreråd Ældrepolitisk konference 9. november 2016

Roskilde 360 det hele ældre menneske

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Transkript:

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet.

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund Maria Kristiansen Adjunkt, cand.scient.san.publ., ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 2

Oversigt Hvem taler vi om? Sundhedsstatus blandt etniske minoritetsmænd Koblingen mellem sundhed og integration Hvad siger mændene? Perspektiver og visioner Dias 3

Hvem taler vi om? Dias 4

Nødvendige forbehold Antal år i Danmark Sprog Socialt netværk Sygdom, angst etc. Marginalisering - tilhørsforhold Uddannelsesniveau Erfaringer med sundhedsvæsenet Borger Migrationsproces Integration Erfaringer fra oprindelsesland Religiøsitet Traditioner/kultur Sociale forhold i oprindelseslandet og i Danmark 5

Sundhedsadfærd Etniske minoriteter som forskningsfelt Begrænset viden Store forskelle mellem og internt i etniske grupper Tendenser blandt mænd Lavere alkoholforbrug Flere rygere Større indtag af sukker Større indtag af frugt og grønt Flere fysisk inaktive Flere overvægtige 6

Sygelighed Igen begrænset viden i DK En del undersøgelser finder ingen markante forskelle Forskelle ift. Cancer Diabetes Hjertekarsygdom Infektionssygdomme Psykisk sygdom, især blandt flygtninge Dårligere selvvurderet helbred 7

Årsager Forskellige, sammenvævede, komplekse Genetik? Socioøkonomi/marginalisering/integration Økonomi, stress, sense of control osv. Kultur og livsstil Mødet med sundhedsvæsenet 8

Koblingen mellem sundhed og integration Dias 9

Livsperspektivet på sundhed Hvor kommer du fra? Hvordan? Hvornår? Sundhed Integration Med hvem? Hvordan bliver du mødt? Hvor bor du? Hvad laver du? Dias 10

Sundhed mellem individ og struktur Socialmedicin: læren om sociale årsager til sygdom, sociale følger af sygdom samt samfundets foranstaltninger til sygdomsbehandling, forebyggelse og sundhedsfremme Dias 11

Mænd, sundhed og integration Det brede sundhedsbegreb Samspil på tværs af sektorer (politik, praksis) og forskningsfelter Dias 12

Hvad siger (nogle af) mændene? Dias 13

Formål og design Formål Barrierer og muligheder for brug af kost- og motionstilbud blandt borgere født i Tyrkiet, Somalia og Pakistan Mjølnerparken og Tingbjerg 2005 Design Semistrukturerede enkelt- og gruppeinterviews 42 informanter Dias 14

Fund og implikationer Viden Motivation og prioritering Integration, inklusion og eksklusion - Sprog - Arbejdsmarked - Familieliv - Skoler - Foreningsliv - Samtænkning af sundhed og integration Dias 15

Sprogets betydning Inklusion og eksklusion Faderrollen og ægteskab Sundhedsvæsen Når jeg kommer til lægen - fordi jeg ikke taler så godt dansk så skriver lægen et eller andet og siger værsgo, farvel og tak. Han gider ikke engang at lytte til, hvad jeg har at sige. Problemerne bliver større og større, og man bliver måske mere syg og så videre. Og tænker jeg, hvem skal jeg kontakte, for at vedkommende kan tage med mig til lægen, for at i det hele taget lægen måske vil høre på mig? (gruppeinterview pakistanske mænd) Dias 16

Hjemlandet og migrationen Myten (?) om at vende hjem Flygtninge og indvandrere Migration Forventninger og realiteter Netværk i hjemland og i DK Krav Værdier Referencegruppe Forpligtelser Arbejdsmarkedet Langsigtede konsekvenser af nuværende adfærd fortrænges af mere 17 akutte, psykosociale problemstillinger i DK og hjemland

Psykosociale forhold Ejerskab og kontrol Vi har det ad helvede til. Som indvandrere har vi det svært økonomisk. Hvis vi havde penge, ville vi også få et sundt liv. Du kan se tydeligt på vores helbred, om vi har penge. Hvis I løser vores problemer, så har vi ikke nogle problemer med vores sundhed. Hvis de ser os, kan de se, vi er indvandrere, fordi vi ser usunde ud (gruppeinterview tyrkiske mænd) 18

Psykosociale forhold Familielivet Pludselig opdager du, at børnene vokser op og er fremmedgjorte for deres far, og du føler, at du ikke har gjort din farrolle ordentlig. Når du kommer til det punkt, [ ] så lukker man sig langsomt inde i sig selv og gider ikke dyrke sport eller det sunde liv. Fordi du mister din familie og dine børn, du kan ikke få en løsning til de problemer. Fordi hvis de tager mig til verdens bedste, dyreste luksuscenter, så giver det mig ikke nogen livsglæde, hvis jeg ikke har min kone og mine børn. Hvis jeg har det dårligt med min kone, hvis jeg ikke har det godt med mine børn, hvis jeg ikke kan besvare deres spørgsmål ordentligt, så kan de tilbyde mig et slot, men det giver ingen livsglæde. Man bliver ulykkelig, depressiv og trækker sig tilbage fra jobbet. Man vil ikke engang gå på arbejde, man vil bare være hjemme. (gruppeinterview tyrkiske mænd) 19

Psykosociale forhold Altså, de største problemer, det er familieproblemer. Det er også med til, at man taber håret og bliver skaldet, på grund af de mange problemer. Så mange problemer, som vores folk har kulturmæssigt, er der ikke så mange andre, der har. Det, der giver depressioner, det er det, der giver stress og så videre. Og rigtig mange tænker på deres børn, og deres børn skal uddannes, og hvordan de skal komme videre, og de skal måske have et lille hus, måske her, måske i hjemlandet. Man bruger mange kræfter på at få sine børn uddannede. Det er familieproblemerne, man tænker på, der giver de største problemer, og det er også det, der medfører, at man så bliver syg (gruppeinterview tyrkiske mænd) Kvindernes perspektiv 20

Og hvad så? Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed21

Integration uden sundhed? Kroniske sygdomme, risikoadfærd, fatalisme, etnisk smerte, somatisering Arbejdsmarkedstilknytning, identitet, roller, sociale relationer, medborgerskab Dias 22

Risiko- eller ressourceperspektiv Glas tomt eller fuldt Dynamik og ændringer - Omskæring, rygning, kræft - Uddannelse sundhed? Arenaer -Sundhedsvæsen, socialvæsen - Liv leves ikke i sektorer -Lokalsamfund og hverdagsliv -Foreninger -Health in all policies Dias 23

Definition af problemer og løsninger Hvad kom først: khatmisbrug, skilsmisse eller arbejdsløshed? Hvad virker: læge eller jobkonsulent? Struktur vs. individ Sundhed vs. integration Dias 24

Implikationer Særlige indsatser integrerede indsatser Kombinerede indsatser Kategorisering: etnisk eller socialt? Mænd som aktører - Målgruppeinddragelse - Mere viden om ressourcer og behov - Gatekeeper-problematikken Dias 25

Tak for i dag! Dias 26