MAJ 2008 (2HF081-DAA 1) Tema: Sprog som påvirkning (retorik) H æfte 1

MAJ 2008 (2HF081-DAA 1) Tema: Sprog som påvirkning (retorik) H æfte 1

Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema.......................................................... 4 Opgaveformuleringer.......................................... 4 Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt............................ 5 2. M.C. Lyngsie: Brandtale til Kammeraterne........................... 7 3. Berit Holbek Jensen: En krig om ord................................ 9 Billede: Side 11: Erik Henningsen: En Folketaler i Nørre-Fælled. Maleri (116,5 x178 cm), 1899. Metalskolen Jørlunde. Hæfte 2 Særtekster udleveres kl. 10.30: 4. Romanuddrag af Hans Kirk 5. Tale af Ulla Dahlerup 6. Artikel af Jens Lenler Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3

Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF maj 2008 (2HF081-DAA) (gældende fra sommereksamen 2009) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i eksempelstilene s. 100f, 120f, 143f. Desuden i eksamensstil 3A, 4, 6 og 7. Tema: Sprog som påvirkning (retorik) Hæfte 1 og 2 handler om, hvordan man kan bruge sproget til at påvirke, herunder til at overbevise eller manipulere. Materialet giver eksempler på og diskuterer sprogbrug og retoriske virkemidler, bl.a. i politisk sprog. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om, hvordan taler kan påvirke modtagerne. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke uddraget af Hans Kirks roman (tekst 4). Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om retoriske virkemidler. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for centrale virkemidler i Ulla Dahlerups tale (tekst 5). Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Opgave 3 Skriv en argumenterende artikel til avisen om sproglig manipulation. Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for de centrale synspunkter i Jens Lenlers artikel (tekst 6). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere

1. Jonathan Wichmann: Kunsten at tale godt Teksten er et uddrag af en artikel i Weekendavisen 7. september 2007. Jonathan Wichmann, journalist. 5 10 15 20 25 30 35»Det er meget markant, at der er en bølge på vej,«fortæller Anne Katrine Lund om retorikkens status i dag. Den allerførste dag på studiet tilbage i 1990 mødte hun Pernille Steensbech Lemée, og siden har de to kvindelige retorikere, som Weekendavisen har sat stævne på en café i København, haft nogenlunde parallelle karriereforløb. Inden længe slår de pjalterne sammen og dørene op til Retorikskolen. Et tiltag, de har haft lyst til at lave i mange år, og som skal sætte en tyk streg under det forhold, at retorikken oplever en renæssance i disse år. ( ) I retoriske kredse taler man om den retoriske treenighed, som ikke skal forstås i kristen forstand, men er Aristoteles påfund. Al god retorik handler om at have den rette balance mellem tre parametre, sagde han. Disse parametre benævnte han ethos (den personlige troværdighed), logos (fornuften, det intellektuelle) og pathos (det følelsesfulde). ( )»Hvis man kigger på det politiske spektrum i dag og skal pege på en politiker, der måske har betonet logos for meget og ikke har været dygtig nok til at arbejde med ethos og pathos, så kunne det for eksempel være Lykketoft op til sidste valg,«anfører Lemée.»Hvor Anders Fogh ville sige: Den enkelte dansker skal have flere penge mellem hænderne, så sagde Lykketoft noget i stil med: Vi skal tilstræbe, at der på sigt sker et løft i ressourcetildelingen til den enkelte dansker. Han ville gerne have sine nuancer med; han ville gerne præcisere. Han havde logos som udgangspunkt, fordi han er en blændende, vidende og klog politiker, men han formåede ikke at få noget mere billedrigt og noget med personlig gennemslagskraft ind over. Så det var hans problem, kunne man sige. Han kunne godt have garneret det med noget mere af ethos og pathos.«hvad hvis man har at gøre med en overbetoning af pathos?»det kunne for eksempel være Pia Kjærsgaard. Hun har været rigtig god til at bruge pathos. Hun appellerer til forskellige følelser i os. Vores nationalfølelse. Vores frygt for det fremmede. Alle de dér velkendte størrelser. Det er klart, at det appellerer til mange mennesker, men så snart man underkaster det en prøve og kigger nærmere på hendes argumentation, så falder den oftest fra hinanden, fordi logos-fundamentet mangler.«og ethos-delen?»jeg tænker på Naser Khader som et eksempel,«fortsætter Lemée.»En af årsagerne til, at han dannede sit eget parti, var en meningsmåling, der sagde, at hvis Khader indtrådte i CD, ville de få tyve mandater. Så fik Naser Khader blod på tanden, øjnede en mulighed for endelig at bryde med blokpolitikken og dannede Ny Alliance, fordi han ville kunne trække så mange stemmer alene i kraft af sin ethos. Vi synes alle, han er vidunderlig. Vi ser en mand, der har kæmpet sig vej 5

40 45 50 55 60 igennem en masse fortærskede fordomme, som man kunne have over for folk fra Syrien og andre lande. Han har vundet Modersmålsprisen. Han har været virkelig god i forhandlinger. Han er charmerende. Men der gik 116 dage fra partiet blev stiftet til partiprogrammet kom. Og i den periode er vi mange, der har savnet logos-delen af Ny Alliance. I den tid stod Khader i mine øjne lige på kanten af afgrunden i forhold til det amerikanske udtryk, der hedder Don t push your luck. Lad være med at tro, at din ethos rækker så langt, at du kan have en væsentlig position i dansk politik udelukkende i kraft af, hvem du er. Selv den stærkeste ethos skal suppleres med logos for at batte noget politisk. Og det er jo egentlig beroligende.«( ) En af de klassiske problemstillinger, retorikerne har måttet forholde sig til igennem årene, er af moralsk karakter. Med Hitler som det skræmmende eksempel står det klart, at retorikken ikke nødvendigvis er af det gode.»alt kan misbruges, undtagen dyden selv,«sagde Aristoteles. Er der ikke noget, der kan redde retorikken fra at havne i de forkerte hænder?»jeg tror ikke,«svarer Lund,»at man skal undervurdere, hvor skarpe analytikere vi er som almindelige mennesker, og hvor gode vi er til at fornemme, om folk er til stede på en ærlig måde. Og det er for eksempel Pia Kjærsgaards store problem. Hun er på mange måder en rigtig god formidler. Hun kan være konkret; hun kan være direkte; hun kan forsøge at virke snusfornuftig. Men hvis man grundlæggende betvivler hendes karakter, så nytter det ikke noget.«linje 10: Aristoteles: græsk filosof (384-322 f.kr.). Linje 16: sidste valg: folketingsvalget 2005. Linje 35: CD: partiet Centrumdemokraterne. Linje 44: Don't push your luck: Stol ikke for meget på, at din medgang bare vil fortsætte. 6

2. M.C. Lyngsie: Brandtale til Kammeraterne Teksten er et uddrag af en tale til arbejderne i Nykøbing Falster 1. maj 1925 under en arbejdskonflikt. Michael Christian Lyngsie (1864-1931), formand for Dansk Arbejdsmandsforbund. 5 10 15 20 25 30 35 Folketidende! (Larmen og Bifald) Stiftstidende! (ny Larm) og Venstrebladet! (atter Bifald) disse Blade vil i Morgen skadefro skrive, at Vorherre er ikke med Socialisterne, for Regnen strømmede ned, deres Faner var slatne, og Humøret var sløjt. Jeg slaas for Tiden med de Godtfolk, og jeg vil sige til dem: De har slet ikke Ret! (Hr. Lyngsie talte her som ofte senere ned mod Referenterne). Naar Himlen græder i Dag, saa er det ikke over os, men over Lockoutherrernes Taabelighed. (Hør). Naar Himlens Væde falder, saa er det for at skaffe Grøde paa Jorden, for at Væksterne kan vokse op og bøde paa Dumheden og Tabene, som Lockoutherrerne forvolder Landet. Jeg beder Folketidende og Stiftstidende og Venstrebladet om ikke at glemme disse Ord (Tilraab: De glemmer saa meget. Ja, og de skriver ikke noget). Ja, men vi skal give dem en Huskekage! (Hør). Ved I, hvem der bestemmer Udviklingen i dette Land? Hvis I ikke har vidst det før Mødet, saa skal I vide det efter, at vi holder vor egen Presse og ikke abonnerer og averterer i Modstanderpressen og hjælper den Magt, som den Dag, det kniber for Arbejderbefolkningen, altid svigter og gaar over paa Udbytternes Side. Hvis I Nykøbing Arbejdere ikke har vidst det før, saa ved I det i Dag. Enhver ærlig og arbejdsom Arbejder, der hidtil har holdt Folketidende eller Stiftstidende eller Venstrebladet, siger det af og holder Socialdemokraten i Stedet. (Hør). Saa siger vi d Herrer Tak for sidst! Vi skal ikke have lurvet Papir! Herut med Papiret af vort Hjem! Og træffer vi det noget Sted, saa bruger vi det, naar vi en Gang om Dagen skal gaa afsides! (Stor Munterhed). Det er forresten det eneste, det duer til! (Fornyet Bifald). ( ) Det er i disse Dage 40 Aar siden, jeg traadte ind i Fagforeningen, og det er 34 Aar siden, jeg første Gang valgtes som Tillidsmand, og jeg har ikke smidt Erfaringerne væk. Jeg ved, hvad jeg gør, og jeg ved, hvad jeg vil, jeg ved, hvad vore Folk de kan. Jeg har med velberaad Hu forberedt den Dag, da Skorstensbaronerne blev for hovne, og Naturen gik over Optugtelsen, da de glemte de Dage, hvor de rystede i Bukserne, blot en Dørklokke ringede, fordi de troede, det var Politiet, der stod derude for at hente dem. Jeg har derfor plejet de danske Arbejderes internationale Forbindelser. Arbejdsmandsforbundet staar i Dag med 90.000 Medlemmer i Danmark og med Gensidighedsret overfor 2 Millioner tyske, hollandske, norske, svenske og engelske Arbejdsmænd, og hvis Hr. Langkjær tror, at danske Arbejdsmænds Anseelse ude i Landene ikke er saa stor, saa de ikke skal give os en Haandsrækning paa 1 Krone om Ugen, saa tager han Fejl. Han kender ikke sit Krigskram, hans Kanoner er rene Fyrværkerisager mod de Kanoner, vi har. Det skal han nok faa at mærke. Derfor gør Hr. Langkjær og hans Lejesvende og Gefrejtere og Overklassepressen vel i i Tide at hjælpe mig med, at 7

40 45 50 55 vi kan faa en Ende paa den Krig, der hver Dag koster Arbejdgiverne flere Penge end i 2 Aar at give os det forlangte. Skriv ogsaa det ned! (Ja, skriv det ned! De har ikke mere Papir! Stik dem noget udenlandsk Papir!) Ja, det er en gammelkendt Sag, at de bruger udenlandsk Papir, og det er Patrioterne, selv vore mest nationale Blade bruger det udenlandske Papir. (Hør). Skal der blive Fred i Danmark, skal Kornmarkernes Grøde, skal Knopperne i Danmarks Frugthaver, skal alle de Vækster, der vokser der, ikke ødes, saa skal d Herrer paa den anden Side komme til Erkendelse af, at den Tid er forbi, da de kunde kuske Arbejderstanden her i Landet, og vil ingen anden tage denne Kamp op for at lære dem det, saa vil vi gøre det, den Organisation, jeg er Formand for. Det lover jeg og jeg skal nok holde, hvad jeg lover: Der bliver ikke Fred i Danmark, før vi har faaet, hvad vi vil have, og før vi har faaet Garantier for, at vi ikke skal have Lockout hvert andet Aar. Har I Nykøbing Arbejdere Kærlighed til Jeres Hustruer og Pligtfølelse for Jeres Børn, Jert Hjem, saa hjælper I mig med at vise Lockoutherrerne hjem og give dem de Klø, de trænger til (Hør! Hør!) Lad mig da slutte med et dundrende Leve, der kan høres lige til Maribo, for, at vi er enige heri. (3 Hurra, Stærkt Bifald. Lyngsie Leve! Hurra og Haandklap). Linje 1: Folketidende, Stiftstidende, Venstrebladet: aviser fra den borgerlige presse. Linje 5: Referenterne: journalisterne. Linje 6: Lockoutherrerne: nedsættende betegnelse for arbejdsgivere, der under en konflikt forhindrer arbejderne i at arbejde. Linje 6: Hør: (her) Enig! (udråb). Linje 9: forvolder: påfører. Linje 27: Skorstensbaronerne: nedsættende betegnelse for fabriksejerne. Linje 28: Naturen gik over Optugtelsen: man brød opdragelsens hæmmende virkning. Linje 32: Gensidighedsret: (her) aftale om, at fagforbund fra flere lande støtter hinanden økonomisk under strejker. Linje 33: Langkjær: arbejdsgiverforeningens formand. Linje 38: Lejesvende og Gefrejtere: lejesoldater. 8

3. Berit Holbek Jensen: En krig om ord Teksten er et uddrag af en artikel fra Flensborg Avis 19. december 2006. Berit Holbek Jensen, journalist. 5 10 15 20 25 30 35 40 Rasmus Jønsson, der er indehaver af analysebureauet PMA og lektor ved RUC, forklarer, at de fleste borgere kun møder politikerne gennem korte tv-indslag og danner deres mening ud fra det. Det stiller krav til retorikken. - Politikerne navigerer efter, at hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, siger han. Ifølge Rasmus Jønsson er politikerne ikke kun nødt til at formulere sig i korte punchlines, men gentager dem også rigtigt mange gange i diverse medier. - Det blev især tydeligt i forbindelse med folketingsvalget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen gentog sine remser igen og igen. Det er ikke længere nok at have talent for at tale. Der skal også være fokus på målgruppen, så man ved, hvordan man - i det her tilfælde - kommunikerer på vælgernes præmisser. Effekten af det, politikerne siger - og mediernes dækning af det - kan måles i stemmeboksene og registreres i forhold til, hvordan vi opfatter vores samfund og os selv, forklarer retoriker Jonas Gabrielsen fra Copenhagen Business School. - Sprog er magt og påvirker den måde, vi ser på tingene på. Går man ind for abort, taler man om kvinders ret til at bestemme over egen krop. Modstanderne kalder det for retten til at slå liv ihjel. Nogle siger cigaret, andre nikotinpind. Det navn, man sætter på ting, afgør, hvordan man handler eller tænker. I tv kan det af og til virke, som om ordene nærmest er vigtigere end det, de beskriver. - Man kan godt se det, som om slåskampen er rykket et niveau frem. Nu diskuterer vi, hvad tingene skal hedde; før sloges vi nok mere om, hvordan vi løste problemerne. I takt med at politikere og virksomheder har opdaget, hvad ord kan, er en mindre hær af spindoktorer og kommunikationseksperter rykket ind i magtens korridorer, hvor de kæmper om at være bedst til at give netop deres ord gennemslagskraft i befolkningen eller på markedet, fortæller Rasmus Jønsson. - I forbindelse med Irak-krigen er det jo ret centralt, om man er i krig mod irakerne eller nede at skabe demokrati og sikre ytringsfrihed. Eller i Afghanistan - var det krig, eller var det med Anders Fogh Rasmussens formulering en humanitær indsats? Ord maler billeder frem, og det er der ikke noget nyt i, men mediemønsteret er anderledes i dag, og derfor skal sætningerne skæres endnu mere til. Er du - eller din spindoktor - en dygtig retoriker, kan du sætte dagsordenen, forklarer Jonas Gabrielsen. - Det kanoniserer sig, og pludselig får folk en anden måde at omtale noget på. Du kan for eksempel få held til at sætte en metafor som at kalde 11. september for Bushadministrationens Pearl Harbor og dermed skabe en udbredt opfattelse af, at der er tale om en krig, og at nogen angriber, og at det er logisk med en militær respons. Alle ord har værdi, og hverken DR eller TV 2 er på sikker grund, når de vælger ikke at kalde det, der foregår i Irak, for en borgerkrig. - Du kan ikke være neutral. Enhver fremstilling peger i en retning. Men man kan være mere eller mindre objektiv, og det er meget vigtigt, at man er opmærksom på, hvor på skalaen mellem det rent manipulerende og det abstrakte, man befinder sig, siger Jonas 9

45 50 Gabrielsen. Han mener, pressen og befolkningen bør være bedre til at gennemskue politikernes retorik, og han glæder sig over, at faget retorik i dag vinder frem på gymnasier og højere læreanstalter. På Copenhagen Business School er retorik obligatorisk for alle sprogstuderende, fortæller Jonas Gabrielsen. - Vi ser det som en del af at kunne agere i et demokrati og kunne forholde sig til det samfund og de mennesker, der omgiver dig. Retorik har længe været betragtet som manipulation, men det er ikke det, vi lærer vores elever, siger Jonas Gabrielsen. Også Rasmus Jønsson mener, der er brug for mere retorisk og kommunikativ indsigt. - Vi lever i et informationssamfund, som det er nødvendigt at kunne forholde sig til og agere professionelt i, siger han. Linje 5-6: punch lines: korte, fyndige formuleringer. Linje 22: spindoktorer: medierådgivere for en politiker eller et parti. Linje 30-31: Det kanoniserer sig: (her) Det gør sig til norm. Linje 33: Pearl Harbor: amerikansk flådebase, der i 1941 blev angrebet af japanerne, hvorefter USA gik ind i 2. verdenskrig. Linje 40: det abstrakte: (her) generelle, udflydende betegnelser. 10

Erik Henningsen: En Folketaler i Nørre-Fælled, 1899 11