Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Transkript

1 Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik er noget helt andet end det, jeg havde forestillet mig. Jeg havde forventet, at politik var ligesom afrikansk stammedemokrati, hvor man satte sig ned om bordet og drøftede tingene alle sammen, indtil man blev enige... nu mener jeg, det er mest valgflæsk og så er rævekage resten af tiden. Baggrunden for dette skrift skal findes i et aktionsforskningsprojekt, der fandt sted i årene 2008 til Forskningsprojektet havde til hensigt at vurdere det socialfaglige niveau i det sociale arbejde på børn - og ungeområdet i Århus kommune. Resultaterne blev offentliggjort i to delrapporter, der dels handlede om en vurdering af arbejdet og dels en beskrivelse af processen med at nå frem til et fagligt grundlag, der efterfølgende blev besluttet. 1 Årsagen til at forskningsprojektet blev sat i gang, var sagen om Mads, der i 2008 gav anledning til en stor pressebevågenhed på Århus kommunes sociale arbejde. Dette oplæg er det sidste produkt i forskningsprojektet, nemlig et debatoplæg, der omhandler refleksioner over etik i det politiske arbejde i relation til det sociale arbejde med børn og unge i Århus kommune. Baggrunden er, at personalet dengang gav udtryk for, at nogle politikere, efter deres opfattelse, handlede uetisk gennem deres måde at tale med pressen. Disse refleksioner bygger på interview med fem politikere fra det daværende Byrådet i Århus. Der udgik en invitation til mange flere politikere, men kun fem stillede sig til rådighed for et interview. Debatoplægget bygger derfor på en meget lille del af byrådets medlemmer, men ikke desto mindre var der meget stof i interviewene, der giver mulighed for at reflektere over etik i politisk arbejde. Med dette udgangspunkt vil jeg i det følgende først definere, hvordan man kan forstå begreberne etik og politik. Derefter vil jeg med udgangspunkt i interviewene beskrive, hvilke tanker og holdninger de interviewede fremlagde om dette spørgsmål. Etik og politik Ordet politik udspringer af det græske ord, polis, som betyder statsmandskunst, nemlig den kunst, at lede og forsvare samfundet samt at administrere og stabilisere samfundet gennem love og herunder også hvilken etik, der ligger gemt i disse love. Begrebet etik er oprindelig græsk og 1 Undersøgelse af den socialfaglige praksis i anbringelsessager og sager med omfattende hjælpeforanstaltninger i Århus 1

2 kommer af ordet ethos, der betyder skik og brug eller sædvane. Indenfor etik og moral drøfter og afklarer man, hvordan man skal opføre sig i en given situation. I filosofien anvendes bl.a. begrebet normativ etik, der er den type etik, der arbejder for at finde frem til de rigtige normer for at styre adfærd og handlinger. Altså hvordan vi kan handle i den og den type situation. Politisk etik er et eksempel på normativ etik. Det ville sige, at normativ etik i politisk arbejde ville handle om retningslinjer og principper, der kan anvendes af eks. et byråd, et socialudvalg eller den enkelte politiker til at afveje, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation. Etiske retningslinjer bygger på beskrivelser af værdier, der kan fortælle os, hvad der er rigtigt og forkert, hvor moral drejer sig om handlinger. Man handler moralsk rigtigt, når man handler ud fra de etiske regler, man har vedtaget, opfører sig umoralsk, når man bryder dem og kan siges at være amoralsk, hvis man er ligeglad med de vedtagne normer. Moral kan således forstås som en Pressen er et nødvendigt onde. Jeg tror, verden ville se endnu værre ud, hvis ikke vi var der og hvis ikke, de havde os at snakke med, for så var der fri bane til at skrive det, de havde lyst til. pressen spiller også politikerne ud mod hinanden. Hvis de ikke får svar af med det samme så går de bare til min politiske modstander. samling opfattelser over, hvad der er rigtige og forkerte handlinger. I den forståelse kunne man kalde etik for en moralteori (Aadland 2000). Med udgangspunkt i samfundets fælles værdier, er politikkens rolle, at skabe et lovsystem, der sikrer at vores fælles værdier efterleves - også selvom der ikke er fuldstændig enighed om værdierne. I et demokrati er det jo netop således, at flertallets holdninger og værdier ophæves til lov. I politik står man ofte over for at skulle foretage en afvejning mellem etiske idealer og samfundets praktiske behov samt de økonomiske begrænsninger, der måtte være. Politikken kommer under hensyn til dette til at afgøre, i hvilken udstrækning et samfunds etiske idealer virkeliggøres. Forud for lovgivningen går altid de etiske overvejelser og det samme bør gælde, når et byråd, skal omsætte lovgivning og eksempelvis økonomiske aftaler med staten. Et byråd skal føre politik, dvs. føre de landsdækkende love ud i livet som kommer fra Folketinget under hensyn til de økonomiske rammer, der også forhandles med staten. Samtidig er det politikernes opgave at handle etisk korrekt både i med baggrund i det danske samfundets værdier tilsiger og under hensyn til deres overordnede ansvar som arbejdsgivere opføre sig ud fra de normer og værdier, som er knyttet til denne rolle. Hvad styrer politikken i Århus byråd? De interviewede giver udtryk for forskellige opfattelser af, hvordan de mener, der bør arbejdes med at diskutere og gennemføre mere etik i Byrådsarbejdet. En af de interviewede siger, at vedkommende før starten i byrådsarbejdet, Når det er en politisk modstander, man kan jagte, så gør man det gerne offentligt... Det er kold og kynisk politisk krigsførelse, hvor alt det, der er det bløde og det etiske, det er sådan set lige meget. forventede langt mere dialog, end der så ud til at være tilfældet i praksis jf. citatet om stammedemokrati i starten af debatoplægget. En anden af de interviewede giver udtryk for en opfattelse af politisk arbejde, som ligger langt fra at tænke dialogiske processer og beskriver politik som kold og kynisk krigsførelse, hvor den enkelte og det enkelte parti på alle måder må kæmpe 2

3 for deres synspunkter for at få magten. En tredje påpeger, at der er stor forskel i Byrådet af, hvordan man skal drive politik og mener det skyldes, at et byråd ikke er organiseret på samme måde som andre arbejdspladser og derfor er der ikke er et traditionelt hierarki, med en leder, der leder arbejdet. Flere giver udtryk for, at der er partipolitisk styring, men at den kun gælder til en vis grænse, idet den enkelte spiller sit eget politiske spil for at bevare sin politiske position. Der gives også udtryk for at disciplinen er forskellig fra parti til parti på den måde, at den er meget stærk i nogle partier og mindre stærk i andre. Samlet set viser interviewene en opfattelse af, at byrådets politiske arbejde fortrinsvis drives ud fra, at den enkelte politiker eller det enkelte parti vil sikre at vinde eller beholde magten, mere end der er tale om dialogiske processer, der skal sikre konsensus på tværs af partier. Hvad er etisk rigtigt - versus moralsk forkert Som beskrevet i indledningen, handler etik om beskrivelser af, hvad der anses for at være rigtigt, hvor moral handler om, hvad man bør og ikke bør gøre. I forhold til et centralt tema, nemlig byrådets ansvar for personalet sammenholdt med politikeres samspil med pressen, er der nogenlunde enighed blandt de interviewede om, hvad man burde og ikke burde gøre. Der var således bred enighed om, at et byråd har et stort ansvar for at behandle de ansatte respektfuldt og at sikre, at de ansatte har gode rammer for arbejdet. Alle de interviewede var også enige om, at en politiker ikke bør udtale sig om enkeltsager og hvis en politiker bliver nødt til udtale sig om en sag, så skal vedkommende spørge baglandet først. Når nogle alligevel udtaler sig om enkeltsager, opfatter flere af de interviewede det som en del af kampen om magten. Nogle giver udtryk for, at der er en speciel kultur mellem presse og politikere i Århus, og at denne er skabt af enkelte politikere og dele af byrådet gennem, at pressen for ofte har fået det, de ville have og at det har medvirket til, at den lokale presse er blevet ualmindelig aggressiv, fordi de er blevet vænnet til få deres nyheder gennem denne aggressive stil. De interviewede er således enige om, at det er moralsk forkert at udtale sig i enkeltsager, og at pressen ikke burde få oplysninger gennem at spille politikere ud mod hinanden samt at nogle politikere i byrådet opførte sig uetisk ved at spille med på pressens krav og f.eks. udtale sig om enkeltsager uden at få talt med baglandet først. Politikere har ikke nogen chef. Man kan til en vis grad blive styret af sit eget parti. Jeg tror ikke, man som enkeltpolitiker vil kunne køre en sag af flere omgange i medierne, med mindre der er en partipolitisk linje, der siger, at det er ok. Samlet set er der enighed om, at Byrådet har ansvar for at skabe gode arbejdsvilkår for personalet. Desuden er der enighed om, at man som udgangspunkt ikke bør udtale sig om enkelsager, og hvis man gør det, skal man som politiker have talt med relevante personer i forvaltningen først. Vilkårene for etik er vanskelige fordi politik også forgår i medierne Alle de interviewede giver udtryk for, at man som politiker må acceptere, at politik og medier hører sammen. I denne forståelse ligger, at politikere har brug for medierne og medierne har brug 3

4 for politikkerne. Håndteringen af dette er et vilkår kan være problematisk i forhold til hvad man mener, er etisk korrekt. Det kan for eksempel ske, når en journalist ringer og vil have en udtalelse efter arbejdstid, hvor de personer, der kender en sag, er gået hjem. Man kan godt som politiker sige, at man først vil udtale sig dagen efter, når man har talt med personalet, men det, der så vil ske i sådan Det er en kommunikationskanal, og hvis ikke du gør det, så er der andre, der gør, og så kan man godt vinke farvel til et genvalg. en situation er, at pressen vil skrive, at den og den ansvarlige politiker ikke vil udtale sig. Flere giver udtryk for, at det kan have den konsekvens, at hvis man ikke spiller med på pressens betingelser, så finder journalisten bare den næste i rækken og så bliver man ikke spurgt igen og mister dermed muligheden for at få sine politiske budskaber ud. Derfor udtaler man sig alligevel, selvom man dybest set ikke mener, at det er rigtigt. Desuden gives der udtryk for en opfattelse af, at befolkningen forventer politisk handlekraft og den nemmeste måde man som politiker kan vise Jeg kan godt fortælle om det sociale arbejde og dette på, er at fortælle om sine handlinger gennem om den kvalitet, der er i Århus Kommune, men det medierne. En anden ting, der er vanskelig for bliver bare ikke bragt videre, det bliver mellem mig og journalisten. Jeg kan måske en gang ud af politikere er, at pressen generelt kun er interesseret halvtreds få held til at få bragt en historie gennem i negative nyheder og ikke f.eks. i gode historier om den vej. godt socialt arbejde. Som det fremgår, mener de interviewede politikere, at der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem presse og politikere, og at det er vanskeligt at forholde sig etisk korrekt under de vilkår, som pressen stiller op, fordi man kan tabe kampen om sit politiske mandat. Det er nødvendigt at være synlig, hvis ens parti eller man selv vil blive i byrådet, og derfor opleves det som uundgåeligt at stille op til pressen på deres præmisser. Det fremgår også, at man som politiker har oplevet, at hvis man er kritisk overfor pressen, så bliver man lagt på is i en periode. På spørgsmålet om, hvorvidt man kan forestille sig, at byrådet lavede en modoffensiv til pressen, er der hos de interviewede ikke den store tro på, at det kan lade sig gøre. Flere mener, at det ville være umuligt at blive enige om, fordi politik også går ud på at bruge pressen til at fange sin politiske modstander i at træde ved siden af. Dette er nødvendigt for samtidig selv at få omtale. En af de interviewede peger på, at hvis det skulle lykkes at lave en modoffensiv til pressen, så kunne det kun lade sig gøre hvis borgmesteren og rådmændene til at lave en aftale om, hvordan man kunne tackle pressen, fordi de er de eneste, der Jeg tror ikke, at politikerne har mulighed for at gøre noget ved det. De kan give hinanden hånden på det, men der skal nok være en eller to, der nok skal komme omkring det. Pressen skal nok finde en, der vil kommentere på det. kunne slippe af sted med at stille krav til journalisterne, fordi medierne er særligt afhængige af dem. 4

5 Burde der være et etisk grundlag? Formålet med dette debatoplæg er at lægge op til en diskussion om, hvorvidt man bør lave et etisk grundlag for byrådet. Ifølge de interviewede findes et sådant ikke, og man bliver derfor ikke introduceret til et sådant, når man indtræder i Byrådet. En af de interviewede angiver dog, at man introduceres for de værdier, der er gældende i kommunen, som er troværdighed, respekt og engagement, men at dette ikke er særlig tydeligt, hvad der menes med disse værdier. De interviewede giver alle udtryk for, at det ville være en god ide med at fælles etisk grundlag. Samtidig gives udtryk for, at det nok ville være vanskeligt at udforme og ikke mindst svært at gennemføre. Flere giver udtryk for, at hvis det Det vil være godt med en fælles etik f.eks. om, hvordan man forholder sig til pressen, for hvis vi i fællesskab siger, at vi meget gerne vil udtale os om sagen, men vi har brug for at få den oplyst først. Det vil være en hjælp. skulle lade sig gøre, ville borgmesteren være den eneste, der kunne sikre at et sådant blev vedtaget og overholdt. Flere giver udtryk for, at hvis et etisk grundlag skal udformes, skal det være forpligtende, og der skal være en håndfæstning af en slags, hvis det skal få betydning. En af de interviewede udtaler, at det ville det klæde et byråd, at nogen greb ind, hvis man mener, at der er noget, som ikke er fair behandling, uanset om det er en fra egne rækker eller andre partier. Det ville være godt med et etisk grundlag, hvor man ikke skulle skele til partipolitik. Konklusion Som det fremgår, var der blandt de interviewede enighed om, at det ville være ønskeligt med et etisk grundlag for byrådsarbejdet i Århus Kommune for hvordan pressen anvendes. Men også, at det vil være vanskeligt at definere et sådant og at gennemføre et sådant. det, fordi kampen om den politiske magt ofte føres gennem pressen. Der er desuden er der enighed om, at man som udgangspunkt ikke bør udtale sig om enkelsager, og hvis man gør det, skal man som politiker have talt med relevante personer i forvaltningen først, men at dette er svært at overholde med mindre, der var regler om, at man ikke ville gøre det og at alle bakkede op om disse regler og overholdt dem. Endelig fremgår det af interviewene, at et etisk grundlag kun ville kunne defineres og gennemføres, hvis borgmesteren tog initiativet til at indføre et sådant og ligeledes påtog sig at gennemføre det samt indførte sanktioner, hvis det ikke blev overholdt. Jeg føler mig ikke bundet af det, borgmesteren siger, som er politisk. Det ville være noget andet, hvis borgmesteren sagde noget etisk, særligt hvis man holdt en stram adskillelse mellem disse to og en neutral, objektiv linje. 5