Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter 15.75.03.10 Ansøgningsfrist d. 22. maj 2015 kl 12 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Baggrund for puljen... 2 3 Projektets målgruppe... 2 4 Puljens formål... 3 5 Ansøgerkreds... 3 6 Puljens aktiviteter... 3 7 Forventede resultater... 6 8 Projektperiode... 7 9 Kriterier for tildeling af støtte fra puljen... 8 9.1 Forudsætninger for tilskud... 8 9.2 Krav til beskrivelse af projektet... 8 9.3 Forpligtelser ved deltagelse... 10 9.4 Dokumentation og evaluering... 10 10 Tilskudsberettigede udgifter... 10 11 Der kan ikke søges tilskud til... 11 12 Praktiske oplysninger... 11 12.1 Budget... 11 12.2 Regnskabsaflæggelse... 12 Side 1 af 13
1 Indledning I satspuljeaftalen for 2015 har regeringen og de øvrige satspuljepartier afsat midler til at afprøve metoden Critical Time Intervention (CTI) som en konkret og systematisk metode til at yde rådgivning efter servicelovens 109, stk. 4, til kvinder, der fraflytter et krisecenter. Der er påvist dokumenteret effekt af CTI-metoden over for andre grupper af socialt udsatte voksne. Der er afsat 15 mio. kr. til metodeafprøvning i fire til seks projektkommuner over fire finansår. Der er derudover afsat midler til en ekstern evaluering samt til implementeringsstøtte, som foretages af Socialstyrelsen. Midlerne er afsat på Finanslovens 15.75.03.10. 2 Baggrund for puljen Regeringen har med finanslovsaftalen for 2014 om en ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer sendt et tydeligt politisk signal om, at vold er uacceptabelt, og at der skal sættes ind over for vold uanset form eller hvem, den rammer, for at forebygge og bekæmpe volden. Regeringen har desuden med de sociale 2020-mål fastsat mål om, at andelen af kvinder, der har behov for at tage ophold på et kvindekrisecenter mere end én gang, skal nedbringes med 30 pct., så andelen i 2020 højst udgør 25 pct. Opnåelse af det sociale 2020-mål forudsætter, at kommunerne i samarbejde med kvindekrisecentrene sikrer voldsudsatte kvinder en rehabiliterende hjælp og støtte i overgangen fra kvindekrisecenter til udflytning i egen bolig. Den kommunale forpligtelse til at yde familierådgivning til kvinder med børn på krisecenter, jf. servicelovens 109, stk. 4, udgør kernen i denne indsats. Som udmøntning af satspuljeaftalen for 2015 fremsættes et forslag om ændring af servicelovens 109, stk. 4, som indebærer en udvidet og styrket rådgivning til kvinder på krisecenter. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen forpligtes til at tilbyde rådgivning til kvinder på krisecenter både med og uden børn. Ordningen skifter med lovændringen navn til koordinerende rådgivning. Det forventes, at lovændringen træder i kraft den 1. juli 2015. Initiativet Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter indebærer afprøvning af en metode til at yde koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter. En kortlægning af anvendte metoder på området foretaget af Socialstyrelsen viser, at evidensniveauet for indsatserne på området generelt er lav. De eksisterende indsatser er i hovedreglen enten kendetegnet ved at være såkaldte usikre indsatser, hvor der er manglende kendskab til indsatsens effekt, eller lovende indsatser 1. Det lave evidensniveau understreger behovet for at styrke den systematiske produktion og opsamling af viden om effekter af eksisterende og eventuelle kommende indsatser, herunder afdækning af de samfundsøkonomiske effekter forbundet med brugen af konkrete metoder og indsatser. Samlet set er der et behov for at forebygge, at kvinder på krisecenter vender tilbage til eller indgår i et nyt forhold med vold, og et behov for at øge vidensniveauet om metoder til målgrupperne. 3 Projektets målgruppe Puljens primære målgruppe er kvinder på kvindekrisecenter, som ved fraflytning har behov for hjælp og støtte til at etablere en selvstændig tilværelse uden vold. Den sekundære målgruppe er børn af disse kvinder. I følge Årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter 2013, som er udarbejdet af Socialstyrelsen, skifter 32 pct. af kvinder på krisecenter bopælskommune i løbet af deres krisecenterophold. Der kan derfor være kvinder i projektet, som deltager i de indledende samtaler, men som skifter handlekommune til en kommune uden for projektet, og som derfor overgår til den almindelige koordinerende rådgivning i sin nye kommune. 1 Som defineret i Socialstyrelsens Vidensdeklaration. Side 2 af 13
Kvindekrisecentrene har årligt ca. 2.000 ophold af kvinder og ca. 2.000 ophold af børn. Ifølge Årsstatistik for kvinder og børn på krisecenter for 2013 er kvinder på krisecenter karakteriseret ved: En signifikant lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end befolkningen generelt. Et signifikant lavere uddannelsesniveau end befolkningen generelt. 54 pct. er født i Danmark, og 66 pct. har dansk statsborgerskab. 35 pct. har haft mere end et ophold på krisecenter i deres liv. Knap halvdelen har børn med på krisecenter. Kvinder og børn, der tager ophold på krisecentre, udgør ofte en særlig sårbar gruppe, der kan have behov for hjælp til at komme over traumatiserende oplevelser, eksempelvis som følge af partnervold og/eller trusler om vold. Det kan især være vanskeligt for kvinden og eventuelle børn, når opholdet på krisecentret ophører, og kvinden skal skabe sig en ny tilværelse sammen med sine børn uden den voldsudøvende partner. Risikoen for, at kvinden og eventuelle børn falder tilbage i den uholdbare situation, de befandt sig i inden opholdet på krisecenter, er stor, hvis kvinden og eventuelle børn overlades til sig selv. Kvinderne har for at undgå at vende tilbage til den voldsudøvende partner ofte behov for hjælp til en ny start både i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, socialt netværk, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen. 4 Puljens formål Formålet med puljen er at styrke indsatsen over for kvinder på krisecenter, forebygge gentagen vold og reducere skadevirkningerne af vold for voldsudsatte. Der fokuseres på at understøtte kvindernes overgang fra kvindekrisecenter til egen bolig ved afprøvning af CTI som en metode til at yde den lovpligtige koordinerende rådgivning til kvinder på kvindekrisecenter, jf. servicelovens 109, stk. 4. Metodeafprøvningen skal bidrage til at sikre, at kommunerne i højere grad anvender metoder med dokumenteret effekt over for kvinder på kvindekrisecenter. 5 Ansøgerkreds Puljen kan søges af landets kommuner. Det forventes, at 4-6 projekter vil blive udvalgt til deltagelse i afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter. 6 Puljens aktiviteter Der indgås aftaler med fire til seks projektkommuner om afprøvning af CTI-metoden til kvinder, som fraflytter et krisecenter. Metodeafprøvningen forventes i projektperioden at omfatte i alt min. 150 kvinder. Med afprøvningen af CTI-indsatsen over for kvinder på krisecenter opfylder projektkommunerne den lovgivningsmæssige forpligtelse om koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter, der følger af servicelovens 109, stk. 4. Socialstyrelsen varetager projektledelsen af initiativet. Følgende aktører indgår i projektets organisering som skitseret nedenfor: Projektkommunerne. Socialstyrelsen. En evaluator, som udvælges efter en udbudsrunde. En styregruppe. En faglig følgegruppe. Projektets forankring i projektkommunerne I kommuner der afprøver metoden, kan CTI-medarbejderne have arbejdsplads enten hos kommunen eller på et krisecenter. Uanset arbejdssted er det centralt, at projektet har fokus på overgange og samarbejde mellem krisecenter og kommune. Der opsættes lokale konkrete mål for indsatsen i hver kommune, som godkendes politisk, med henblik på at sikre den nødvendige politiske og ledelsesmæssige opbakning til kommunens deltagelse i metodeafprøvningen. Side 3 af 13
Projektaktiviteter a. Kompetenceudvikling Socialstyrelsen vil forestå kompetenceudvikling af projektkommunernes CTI-medarbejdere i CTI-metoden. Socialstyrelsen varetager den efterfølgende implementeringsstøtte til CTI-medarbejderne for at understøtte, at den indsats, der gennemføres, lever op til kravene i CTI-metoden. b. Afprøvning af CTI-metoden CTI-medarbejderne i den enkelte kommune vil efter et kompetenceudviklingskursus arbejde med CTImetoden over for de kvinder på krisecenter, som kommunen er handlekommune for. Hvert CTI-forløb varer ni måneder, og det tilstræbes, at den enkelte kvinde gennemfører alle faser i projektet. Det er målsætningen, at der indgår min. 150 kvinder i projektet i projektperioden, dvs. ca. 30 kvinder i hver kommune. CTI-medarbejderne skal arbejde efter en metodemanual, som evaluator har udarbejdet en foreløbig version af, inden kommunerne igangsætter de første CTI-forløb. Kommunerne tilpasser CTI-metoden til målgruppen i en pilot- og justeringsfase i samarbejde med Socialstyrelsen og evaluator, hvorefter evaluator justerer metodemanualen. Herefter afprøver kommunerne CTI-metoden til målgruppen med udgangspunkt i metodemanualen. CTI-metoden er kendetegnet ved en intensiv og tidsafgrænset indsats centreret omkring en koordinerende støtteperson (CTI-medarbejderen). Kvinden bliver med andre ord tilknyttet en CTI-medarbejder, som udover at have en koordinerende rolle i forhold til sammensætningen og udførelsen af borgerens CTI-forløb, også vil være en gennemgående støtteperson, som yder social og praktisk støtte. CTI bygger på en recovery- og empowermentorienteret tilgang, og CTI-forløbet skal tilpasses til kvindens individuelle behov og ønsker. CTI-medarbejderens rolle er således ikke at være ekspert på kvindens situation, men derimod at fungere som en sparringspartner, som kan være med til at kvalificere kvindens beslutningstagen og støtte hende i at styrke sin situation inden for en række livsdomæner. CTI-indsatsen ydes på et kritisk tidspunkt (critical time), hvor borgeren oplever en central overgang i sin livssituation. CTI-indsatsen over for kvinder på krisecenter begynder, når kvinden har sikret sig en bolig og skal forberede udflytningen til denne bolig. Erfaring viser, at det er et kritisk tidspunkt i en voldsudsat kvindes liv. Det skyldes, at det kan være tidspunktet, hvor hun vælger at flytte tilbage til den partner, der udøvede volden mod hende, fordi det kan virke uoverskueligt at skulle reetablere sig. Kvinden visiteres til CTI-forløb kort efter indflytning på krisecentret for at sikre, at der kan etableres en god kontakt mellem borgeren og CTI-medarbejderen inden udflytning. CTI-medarbejderen tager derfor den første kontakt til kvinden kort efter, hun er flyttet ind på krisecentret, med henblik på at orientere om indsatsen og på at etablere en relation. Det er en forudsætning for iværksættelse af CTI-forløbet, at CTI-medarbejderen har etableret kontakt til borgeren for at orientere om indsatsen, og at borgeren har tilkendegivet et ønske om at forløbet iværksættes, så det sikres at borgeren forud for iværksættelsen af første fase er motiveret for deltagelsen. Hvis kvinden flytter til en ny handlekommune efter krisecenteropholdet, skal CTI-medarbejderen efter samtykke fra kvinden sikre en god og grundig overlevering af kvindens sag til den koordinerende rådgiver eller CTI-medarbejder i kvindens nye handlekommune. Selve CTI-indsatsen er tidsafgrænset til ni måneder og er inddelt i flg. tre faser á tre måneder: 1. Planlægning og igangsættelse af forløb. 1. 3. måned: Her er der fokus på at afklare kvindens støttebehov, hvorefter CTI-medarbejderen og kvinden i fællesskab udarbejder en plan for CTI-forløbet, indleder kontakten til relevante støttetilbud og igangsætter aktiviteter. CTI-medarbejderen kan desuden yde den primære sociale og praktiske støtte til kvinden, hvorfor det er i denne fase, at kontakten mellem kvinde og CTI-medarbejder er mest intensiv. 2. Afprøvning og tilpasning af forløb. 4. 6. måned: Her er der fokus på at afprøve og tilpasse den udarbejdede plan. De støttepersoner, Side 4 af 13
som man etablerede kontakt til i 1. fase, overtager gradvist det primære ansvar for at sikre kvinden den støtte, hun har behov for i sin hverdag. Kontakten mellem CTI-medarbejderen og kvinden er således mindre intensiv end i 1. fase. 3. Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb. 7. 9. måned: Her foretages den endelige overdragelse af ansvaret for kvindens fremtidige støtte til kvinden selv og til det støttenetværk, som er blevet etableret undervejs i CTI-forløbet. Der laves en plan for kvindens langsigtede behov og mål og for en eventuel indsats efter CTI-forløbet. CTIforløbet skal afsluttes efter 3. fase. c. Implementeringsstøtte Socialstyrelsen yder implementeringsstøtte i brugen og tilpasningen af CTI-metoden til de fire til seks CTIprojektkommuner. Dette i form af en indledende workshop for alle kommuner, en implementeringsplan og et implementeringsmøde i hver projektkommune, før CTI-indsatsen indledes, og derefter ca. fire årlige netværksmøder med CTI-kommunerne. Derudover ydes der løbende telefonisk støtte i projektperioden. Hvis CTI-medarbejdere forankres på et krisecenter, deltager krisecentret i workshops og netværksmøder sammen med kommunen. d. Evaluering og monitorering En evaluering af initiativet Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter udføres af en evaluator, som udvælges efter en udbudsrunde. Evalueringen omfatter en implementeringsevaluering, en effektevaluering og en samfundsøkonomisk analyse af metoden. Projektkommunerne registrerer hyppigt og løbende data via et IT-system om resultater på borgerniveau og implementering. Projektkommuner skal løbende deltage i møder og være i kontakt med evaluator vedr. udvikling af SMART-sikrede mål for projektet, implementering af monitoreringssystem og andre former for indhentning af data til evalueringen samt udarbejdelse af implementeringsguide. Der kan frem til projektstart og i løbet af projektet ske ændringer i de ovenfor nævnte aktiviteter mht. kompetenceudvikling, implementeringsstøtte og monitorering/evaluering, som projektkommunerne skal deltage i. Side 5 af 13
7 Forventede resultater Der gælder flg. forandringsteori for projektet: Figur 1: Forandringsteori for initiativet Input Aktiviteter Output Resultater Virkninger Konsulenter fra Socialstyrelsen, som har gennemgået en uddannelse i CTI Socialfaglige medarbejdere i projektkommunerne med de rette kvalifikationer Kompetente projektledere og projektejere i projektkommunerne Min. 150 kvinder på krisecenter fra de fire til seks projektkommuner Tilpasning af CTImetoden til målgruppen Afprøvning af CTI-metoden til målgruppen Implementeringsstøtte til CTIprojekterne Opstilling af relevante lokale konkrete mål for indsatsen i hver kommune og politisk godkendelse af målene Deltagelse i evalueringen af projektet Kvalitetssikret CTImetodeprogram til målgruppen Forankring af CTImetoden Relevante socialfaglige medarbejdere har gennemført uddannelse i CTI Projektkommunerne anvender CTI som indsats over for målgruppen Målgruppen udsættes i mindre grad for partnervold Målgruppen har opnået øget trivsel og øget tryghed, herunder styrkede redskaber til at håndtere egen sikkerhed Målgruppens tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelse er bevaret eller styrket Målgruppen har en tryg og stabil boligsituation samt øget overblik over deres økonomi Målgruppen har styrkede sociale netværk Målgruppen er rehabiliteret efter deres voldsudsættelse, og antallet af kvinder med behov for mere end ét ophold på krisecenter mindskes derved Målgruppen kan deltage aktivt i samfundet Målgruppen og deres børn bruger i højere grad de støtteforanstaltninger, som de har behov for Forandringsteorien bygger på en antagelse om, at målgruppen, som følge af CTI-medarbejderens systematiske brug af CTI-metoden, indenfor projektperioden:..i mindre grad udsættes for partnervold...har opnået øget trivsel...har opnået øget tryghed, herunder styrket deres redskaber til at håndtere egen sikkerhed...bevarer eller styrker deres tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelse...har en tryg og stabil boligsituation...oplever, at de har øget overblik over deres økonomi...har styrket deres sociale netværk...i højere grad bruger de støtteforanstaltninger, som de og deres børn har behov for. Side 6 af 13
På længere sigt forventes gevinsterne at være:..at målgruppen er rehabiliteret i forhold til deres voldsudsættelse...at målgruppen kan deltage aktivt i samfundet...at antallet af kvinder med behov for mere end ét krisecenterophold mindskes. 8 Projektperiode Midlerne skal anvendes i projektperioden fra 1. juni 2015 til 31. december 2018. Det forventes, at tilsagnsbreve udsendes ultimo juni 2015. Der afholdes opstartsworkshop i august 2015 for alle projektkommuner. Kompetenceudvikling i CTImetoden foregår primo oktober 2015. De første CTI-forløb igangsættes 1. november 2015 i alle projektkommuner. Figur 2 herunder viser faserne i projektet og sammenhængen med evalueringen af projektet. Figur 2: Proces for projektet Side 7 af 13
9 Kriterier for tildeling af støtte fra puljen 9.1 Forudsætninger for tilskud Der gælder nedenstående forudsætninger for at komme i betragtning til tilskud fra puljen: 1. At projektets formål ligger inden for puljens formål. 2. At projektets målgruppe ligger inden for puljens målgruppe. 3. At det i ansøgningen sandsynliggøres, at ansøger kan rekruttere min. 30 borgere i løbet af projektperioden. 4. At der vil blive tilknyttet min. to CTI-medarbejdere til projektet i hver kommune. 5. At ansøger har politisk godkendelse til at indgå i projektet i forhold til projektets målsætninger i form af de konkrete mål på brugerniveau jf. afsnit 9.2 pkt. 4. Den politiske godkendelse skal sikre den nødvendige politiske og ledelsesmæssige opbakning til kommunens deltagelse i projektet. o Dokumentation for politisk godkendelse vedlægges ansøgningen, men kan om nødvendigt eftersendes, såfremt den ikke kan nås indhentet til ansøgningstidspunktet. 9.2 Krav til beskrivelse af projektet Herunder fremgår de punkter, som skal beskrives i ansøgningen, og som der vil blive lagt vægt på i vurderingen af ansøgningerne. 1. At projektets formål er beskrevet og er i overensstemmelse med initiativets overordnede formål, jf. afsnit 4. Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet vil medvirke til at fremme puljens formål. 2. At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist og er i overensstemmelse med puljens målgruppedefinition. Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger: Hvor mange fra målgruppen forventes at kunne indgå i projektet på årsbasis? Begrund estimatet. Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet. Er der relevante undergrupper i projektets målgruppe? Når målgruppen beskrives, skal ansøger være opmærksom på, om der fx er særlige aldersmæssige, geografiske, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet. 3. At ansøgers kompetencer og konkrete erfaringer med CTI-metoden er beskrevet. Det skal angives hvor mange CTI-medarbejdere, der vil indgå i projektet, og der skal redegøres for CTI-medarbejdernes erfaring med implementering af familierådgivning til kvinder på krisecenter efter servicelovens 109, stk. 4. Der vil i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på, at CTI-medarbejderne, som skal medvirke i projektet, besidder følgende kompetencer forud for projektstart: a. En socialfaglig uddannelse. b. Erfaring med at arbejde med socialfaglige metoder, der bygger på en recovery- og empowermentorienteret tilgang. c. Erfaring med, og viden om, målgruppen, dens problemstillinger og behov. d. Kendskab til tilbud til målgruppen i ansøgerkommunen, regionen og i det lokale civilsamfund. 4. At projektets mål på brugerniveau er klart og præcist beskrevet. Målene er de konkrete og målbare resultater, som ansøger forventer at opnå som følge af projektet. Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter. Mål gøres konkrete ved at de SMART-sikres, i det omfang det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene er: Specifikke (Formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (Det kan dokumenteres, at målet er nået. Der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes i form af, at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Side 8 af 13
Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). 5. At det er beskrevet, hvordan målene/resultaterne nås, dvs. at det er beskrevet kort og præcist, hvilke aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Det skal også beskrives, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målet. Ansøger skal ud fra karakteristik af målgrupperne og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne. 6. At kommunens anvendelse af arbejdsgange i familierådgivning til kvinder på krisecenter efter servicelovens 109, stk. 4, er beskrevet mht.: Beskrivelse af den nuværende implementering af familierådgivningen, herunder metoder eller kombinationer af metoder, der aktuelt benyttes i familierådgivningen. Samarbejdet mellem familierådgiveren, krisecentrene og andre kommunale og regionale aktører på borgerniveau. Kommunens hidtidige erfaringer med at arbejde med evidensbaserede metoder i den kommunale indsats over for målgruppen. Erfaringer med at arbejde med dokumentationsredskaber, og i hvilket omfang de bruges aktuelt. 7. At projektets organisation, ledelse og arbejdsgange er beskrevet mht.: Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx projektlederens beføjelser, og hvem der har det overordnede ansvar for projektet. CTI-medarbejdernes uddannelse og evt. videreuddannelse. Projektkommunens nuværende praksis mht. at levere en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for den enkelte borger. Projektkommunens planer for at sikre, at Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter indgår som led i en helhedsorienteret og sammenhængende indsats over for projektets målgruppe. Kommunens (relevante lederes og medarbejderes) motivation for at arbejde med evidensbaserede og/eller manual-baserede metoder i forbindelse med evt. deltagelse i initiativet. Eventuelle udfordringer, der forventes at være forbundet med implementeringen af en manualbaseret metode i arbejdet. Fordele, som kommunen forventer at opnå gennem implementeringen af manualbaserede metoder i arbejdet. 8. Ansøgers planer for samarbejde med relevante aktører er beskrevet. Her skal det beskrives hvilke samarbejdspartnere ansøger har, eller vil indgå samarbejde med, i forbindelse med projektet. Det kunne eksempelvis være rådgivnings- og støttetilbud, som er specialiserede ift. voldsudsatte. Der vil, i behandlingen af ansøgerne, blive lagt vægt på, om ansøgerne har opnået samarbejde eller partnerskab med andre parter (eksempelvis NGO er, der har specialiseret viden om vold i nære relationer). Der vil desuden blive lagt vægt på, om ansøgerne har opnået en erklæring om indgåelse af samarbejde eller partnerskab ift. projektet. 9. At der er beskrevet en plan for forankring af projektets aktiviteter (i form af manualbaseret koordinerende rådgivning over for målgruppen) efter projektperiodens udløb på baggrund af evalueringen af projektet. Det skal i den forbindelse sandsynliggøres, at der er politisk opbakning til kommunal forankring af projektet efter projektperioden, såfremt evalueringen af projektet viser, at målene er nået. Ved behandlingen af ansøgerne vil der blive lagt vægt på, at der opnås en geografisk spredning af projektkommunerne. Side 9 af 13
9.3 Forpligtelser ved deltagelse I ansøgningen vil ansøger, som forudsætning for støtte, blive anmodet om at forpligte sig til: 1. At implementere og afprøve den evidensbaserede metode CTI ud fra en metodemanual. 2. At afprøvningen af CTI-indsatsen over for kvinder på krisecenter opfylder den lovgivningsmæssige forpligtelse om koordinerende rådgivning til kvinder på krisecenter, der følger af servicelovens 109, stk. 4. 3. At bidrage til den tværgående evaluering af projektet, og til i projektperioden at følge den faste procedure for indhentning af dokumentation. 9.4 Dokumentation og evaluering Der skal gennemføres en evaluering af initiativet Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter. Evalueringen udføres af en evaluator, som udvælges på baggrund af en udbudsrunde. Evalueringen omfatter en implementeringsevaluering, en effektmåling af metoden og en økonomisk analyse af metoden. Indikatorer for implementering af metoden, effektevaluering og økonomisk analyse udvikles i samarbejde med Socialstyrelsen og evaluator. Projektkommunerne forpligter sig til at medvirke aktivt til evalueringsarbejdet i overensstemmelse med evaluators retningslinjer. Der vil bl.a. blive tale om hyppige registreringer af projektdeltagernes resultater, opfølgning på CTI-medarbejdernes metodefidelitet samt møder og samarbejde med evaluator. Evaluator vil stille et IT-baseret monitoreringsredskab til rådighed for projektkommunerne. Evaluator skal levere en implementeringsevaluering til Socialstyrelsen medio 2016 og en endelig rapport med implementerings- og effektevaluering samt samfundsøkonomisk analyse ultimo 2018. Der foretages en samlet evaluering af initiativet Afprøvning af CTI for kvinder på krisecenter og et andet initiativ, Ambulant rådgivning og sociale indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere. Projektkommunerne skal derudover indsende årlige projekterklæringer til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Skabelon for afrapportering kan hentes på Puljeportalens forside under vejledninger. Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via ministeriets puljeportal. Frist for indsendelse vil fremgå af tilsagnsbrevene. 10 Tilskudsberettigede udgifter Herunder fremgår de tilskudsberettigede udgifter i forbindelse med projektet. 1. Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet (herunder til projektledelse). Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. 2. Revisionsudgifter. 3. Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. 4. Udgifter til transport i egen bil. Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser. Cirkulæret og anden relevant information findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.modst.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på portalens forside. 5. Udgifter til aktiviteter i forbindelse med projektet. 6. Udgifter til formidling. 7. Etableringsudgifter ift. de fysiske rammer for rådgivningen (herunder udgifter til lokaler) 8. Kontorhold. 9. Mindre materielanskaffelser. Der kan ydes tilskud til materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år (fx indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar). Side 10 af 13
11 Der kan ikke søges tilskud til 1. Aktiviteter i udlandet. 2. Aktiviteter for udlændinge, som ikke er bosiddende i Danmark. 3. Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år. 4. Anskaffelse af fast ejendom. 5. Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering). 6. Dækning af underskud. 7. Støtte til enkeltpersoners underhold. 8. Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side. 9. Uddannelsesmæssige aktiviteter af frivillige. Der henvises til Uddannelsespuljen for frivillige, se www.sm.dk. 10. Aktiviteter, der ikke er målrettet mennesker med sociale problemer eller er i en svær livssituation. Dette kan fx være almindelige kulturelle og underholdende aktiviteter, idrætsaktiviteter o. lign. 12 Praktiske oplysninger Ansøgningsfristen er 22. maj kl. 12:00. Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke fremsendes. Når ansøgningerne er behandlet, bliver indstillingerne forelagt social-, børne- ligestillings- og integrationsministeren til godkendelse. Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo juni måned 2015. Spørgsmål om administration af puljen behandles af ministeriets kontor for puljestyring. Spørgsmål kan stilles via tlf. 41 85 12 00, mandag fredag mellem kl. 10.00 og 14.00, eller e-mail: pulje@sm.dk. Socialfaglige spørgsmål kan rettes til Socialstyrelsen. Kontaktperson: Gráinne Stevenson, gcs@socialstyrelsen.dk. Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside. Når ministeriet har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag. Krav til budget og regnskab fremgår nedenfor. 12.1 Budget I forbindelse med ansøgning om støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds puljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til. Budgettet oprettes i forbindelse med udfyldelse af ansøgningen. På puljens side findes en oversigt over budgetposter, som der kan ansøges om støtte til. Du kan også bruge dette ark til at skabe overblik over dit budget, inden du opretter det i ansøgningen. Budgettet skal kun indeholde de udgifter, som der søges om tilskud til. Periodiserede budgetter For hvert projektår (12 måneder) skal der udfyldes et årsbudget. For et fireårigt projekt skal der således laves fire årsbudgetter. Udgifterne i det enkelte årsbudget skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde. Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden. Er en konference en del af projektet, anføres udgiften i den/de måneder, som udgiften til konferencen forventes afholdt. Gennemsnitstal kan således ikke anvendes. Budgettet skal indeholde en opdeling mellem lønudgifter og øvrige udgifter. Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger. Lønniveauet skal angives i budgettet. Side 11 af 13
Enhedspriser Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed. Hvis projektet f. eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt. Transportudgifter Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter: a. Offentlig transport. b. Transport i egen bil, som skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km. Vi gør opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser. I kan finde cirkulæret og anden relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk. Taksten reguleres en gang om året og kan findes på www.sm.dk i afsnittet om Puljer. Satsen skal angives i budgettet. Materialeanskaffelser Med mindre særlige forhold taler derfor, kan udgiften til materialeanskaffelser som udgangspunkt ikke overstige 50.000 kr. i hvert projektår. Der bør altid udarbejdes en note til budgetposter, som vedrører materialeanskaffelser. Noter til budgettet Der kan udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet. Hvis en af budgetposterne fx er Seminar, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse. Noten kan vedhæftes efter budgettet er udfyldt i ansøgningen. Poster som ikke kan fremgå af budgettet Følgende poster kan ikke medtages i budgettet: 1. Uforudsigelige udgifter 2. Overhead 3. Administrationsbidrag 4. Diverse Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet: Projektets titel Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer) Ansøgers navn og adresse 12.2 Regnskabsaflæggelse Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet. Ved aflæggelse af regnskab, skal de budgetterede poster, der var nævnt i projektets budget svare til posterne i regnskabet. Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på min tilskudssag på portalen. Regnearket er låst og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk. I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit Tilskudsberettigede udgifter, og som fremgår af budgetskemaet. Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har godkendt i budgettet. Side 12 af 13
I skal kun udfylde de felter, som er relevante for jeres regnskab. I skal udarbejde forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet. Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer. Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger. Side 13 af 13