SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle undervisere bruger dem slet ikke, og det må du leve med. Desuden har læsevejledninger en ulempe: det giver endnu mere tekst at gnave sig i gennem især når underviseren, som undertegnede, har svært ved at gøre det kort. Jeg har tilmed gjort lidt ekstra ud af denne, den første vejledning. De følgende er lidt kortere, men der kommer ikke læsevejledninger til alle teksterne/mødegangene i SG. Jeg lægger dem ud på BB senest en uge før. Læsestrategi I AGF var vi kort inde på emnet med læsestrategier. Ikke alle tekster skal læses på samme måde og med samme grundighed. Du må regne med at bruge lidt ekstra tid i starten på at skyde dig ind på en læsestrategi, der fungerer for dig. Der er ikke én strategi, som fungere for alle. Det er til dels et spørgsmål om personlig stil, og så kræver det øvelse. Ingen af teksterne i SG er overflødige, og du må ikke vælge en 'læsestil', hvor du ikke læser teksterne. Så klarer du næppe eksamen. God læsning det vil sige læsning, du lærer noget af indebærer altid, at du gør et eller andet med teksten. Det kan være markeringer i teksten eller nedskrivning af de væsentlige pointer, navne eller spørgsmål. Det kan gøres i hånden eller på computer. Det er nødvendigt at slå mange vanskelige ord op i dette fag. Du skal i hovedsagen selv vurdere hvilke ord, det drejer sig om, men jeg vil ofte (med udtrykket opslag) pege på nogle fagudtryk, som du bør kende betydningen af. Vejledningernes indhold Som du kan se af det følgende, består mine læsevejledninger i henvisninger til bestemte sider og afsnit i teksten. Kommentarerne består af en blanding af følgende: 1. Udpegning af væsentlige passager, ord og pointer. 2. Forklaringer af forskellig art. 3. Forslag til opslag og videre læsning andre steder. 4. Krydshenvisninger til andre tekster, emner og moduler. 5. Åbne spørgsmål, der skal ses som en mulighed for refleksion fra din side. Nogle gange vil disse spørgsmål senere blive stillet igen i en quiz/test. 6. Forklaringer af en teksts særlige status og tilblivelse. Hvorfor skriver forfatteren sådan og sådan?
SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 2 I læsevejledningerne bruges forkortelserne ø (øverst), m (midt) og n (nederst), når der henvises til sidetal. Sådanne forkortelser må du ikke bruge i eksamensopgaver. Der er det nok med sidetallet alene; f. betyder i øvrigt den følgende side, mens ff. betyder flere følgende sider (jf. folio). 163-6 betyder siderne fra 163 til og med 166. Teksternes stil Vær opmærksom på, at teksterne (og mange på universitetet i det hele taget) ofte diskuterer problemstillinger i stedet for at formidle simple fakta og sandheder. Det er ikke (nødvendigvis) fordi forfatterne er sadister og absolut skal gøre tingene mere indviklet end nødvendigt. Denne diskuterende facon, hvor en sag beskrives fra mange sider med en masse mellemregninger og bemærkninger, skyldes simpelthen emnets natur: I SG er der ingen simple svar, men mange komplicerede spørgsmål. Det er både det frustrerende og det vidunderlige. Dagens tekst Fink et al. (Kragh): Universitet og videnskab kap. 3: Hvad er videnskab S. 145 m: Vores ministerium hedder ikke længere noget af det, der står nederst på side 145. Hvad hedder i 2015 det ministerium, der har de danske universiteter som ansvarsområde? Hvad hedder ministeren, og hvilket parti kommer vedkommende fra? S. 146 ø: Forskning og videnskab bruges ofte som synonymer. S. 147 m: Læg mærke til, at det engelske udtryk sciences normalt henviser til naturvidenskaberne. Humaniora som videnskab kaldes ofte for humanities. På humaniora vil man som regel bruge udtrykket forsker snarere end videnskabsmand/-kvinde. S. 147-8: Læg mærke til forskellen mellem sandhed og videnskabelighed. Videnskab skal selvfølgelig være sand, men opremsning af fakta, data og sande udsagn er ikke alene nok til at udgøre videnskab! Hvad er de væsentlige krav til videnskabelig viden (brug eventuelt din viden fra AGF)? S. 148 m: Opslag: dogmatik, skepticisme. Læg i øvrigt mærke til, at videnskab er dogmatisk blandt andet med hensyn til genrens kvalitetskrav (jf. AGF). Den kritiske og tvivlende indstilling gælder ikke alt. Den pointe skal man måske lige vende sig til, fordi ordet dogmatik formentlig af de fleste opfattes som negativt ladet (jf. eksempelvis "religiøs dogmatik").
SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 3 S. 148-9: Læg mærke til, at de syv punkter ikke er forfatterens definition af videnskab. Det er en kritisk kommentar til nogle af de definitioner, som ofte fremføres. Læs de syv punkter grundigt. Mange af disse forhold vil vi vende tilbage til i løbet af kurset, og du skal med tiden kunne sige noget intelligent om dem. S. 150-2: Læg mærke til definitionen på videnskab nederst på side 150 og den efterfølgende forklaring. S. 150 n: Det har ikke direkte noget med sagen at gøre, men hvad er forskellen på konsensus og kompromis? S. 151 m: Opslag: konsistent. Det modsatte er: inkonsistent. S. 151 n: Læg mærke til, at videnskaben ikke beviser sine resultater (og ikke kan gøre dette). Det gælder både for naturvidenskaben og for humaniora, men der er stor forskel på karakteren af sikkerhed. Som en konsekvens af dette og fejlbarlighed er al videnskabelig viden i princippet midlertidig. Alle resultater risikerer at blive modsagt eller modificeret af morgendagens opdagelser. Inden for videnskaben er intet permanent med garanti. S. 153 ø: Opslag: homøopati. S. 154 ø: Læs nobelpristagernes definition og husk, at den er møntet på naturvidenskab. S. 154 ff.: Snakken om evidens kræver, at tungen holdes lige i munden, men det beskriver nogle helt centrale forhold ved videnskabens måde at skabe og begrunde viden. S. 159 n: Opslag: aristotelisk/ptolemæisk verdensbillede versus kopernikansk (jf. Kopernikus). S. 160 m: Opslag: hypotetisk-deduktiv. Det er et begreb, som både bruges indenfor naturvidenskaben og inden for humaniora (nærmere bestemt hermeneutikken), men med ret forskelligt indhold. Vi vender tilbage til det. S. 160 n: De vanskelige udtryk, falsificeret og anomali, vender vi tilbage til i forbindelse med Popper og Kuhn. S. 162 m: Opslag: ad hoc. S. 166 m: Opslag: tautologi.
SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 4 S. 169 m: Opslag: nomologisk (eller nomotetisk). Desuden: idiografisk. I teksten staves det ideografisk, hvilket faktisk er forkert (og pinligt). Ifølge Den Danske Ordbog (via sproget.dk) er et ideogram et "grafisk tegn eller billedsymbol der bruges i et skriftsystem til at betegne en ting eller et begreb og ikke et ord eller lydene for det fx et matematisk tegn eller et kinesisk skrifttegn". I tekst 1 til Mødegang 2 er emnet om nomotetisk/idiografisk uddybet. S. 170: Ordene positivisme og paradigmer vender vi grundigt tilbage til. S. 171 m: Vi skal ikke læse noget af Wilhelm Dilthey selv (det er for svært), men vi vender tilbage til denne 1800-tals tænker, der muligvis er den væsentligste teoretiker for humanioras selvforståelse. Vi vender også tilbage til begrebet hermeneutik under Mødegang 3. S. 173 ff.: Emnet om Videnskaben om fortiden det vil sige historievidenskaben vender vi tilbage til næste gang. Medievidenskab har i øvrigt i sin helhed stærke historiske elementer, hvilket du sikkert allerede har oplevet i faget Medieudvikling. Du kan ikke blive en god medievidenskaber uden en solid historisk bevidsthed, men du behøver ikke kunne kongerækken udenad. S. 176 n: Opslag: kontingent. I denne sammenhæng har det ikke noget med betaling af medlemskab at gøre. Det er også noget andet end konsistens (som du lige har slået op) og noget helt andet end inkontinens. S. 177 ff.: Diskussioner om videnskabernes (for)mål er vigtig og eviggyldig. Der er ingen klare skel, men nogle videnskaber er mere rettet mod at løse problemer end andre videnskaber, eksempelvis lægevidenskaben. S. 180 ff.: Tallene, der er fra 2001 eller tidligere, passer ikke længere, men det giver et billede af nogle forhold. S. 187: Vi vender måske kort tilbage til Auguste Comte og Encyklopædien samt begrebet enhedsvidenskab. S. 189 m: Opslag: ontologi. Dette udtryk skal du sammen med epistemologi kunne gøre rede for til enhver tid selv hvis du bliver vækket kl. 5 om morgenen efter en heftig fredagsbar. Vi vender tilbage til begge udtryk. S. 190 n: Opslag: normativ og deskriptiv. I første omgang skal du kun forstå ordenes simple betydning.
SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 5 Diskussion, refleksion og vurdering Dette er ikke opgaver, der skal løses og afleveres. Det er spørgsmål, som skal stimulere refleksion på egen hånd eller i læsegrupperne. Svarene er sjældent simple, og nogle kræver, at du giver en faglig vurdering. Er videnskabelig viden bedre end almindelig viden? Sagt på en lidt anden måde: Hvad er forskellen på videnskabelig viden og simple fakta? Hvad er forskellen på ikke-videnskab og pseudovidenskab? Hvad er Aarhus Universitets samlede budget? Hvor meget er det i forhold Danmarks årlige forsvarsbudget og udgifterne til ulandsbistand? Hvad vil det sige at argumentere cirkulært (hvad er et cirkelargument)? Hvad er 'tættest på virkeligheden': medievidenskab eller matematik? Hvilke(n) af disse videnskabers undersøgelsesobjekter findes derude? Hvad hedder de fire hovedområder på Aarhus Universitet (på engelsk)? Er opdelingen af videnskaber og domæner naturlig? Hvad er 'virkeligheden' for noget? Hvilken indre billeder får du hvilke tanker gør du dig, når nogen snakker om virkeligheden? Kan du eksempelvis nævne noget, som ikke er en del af virkeligheden?