Evaluering af Projekt Medspilleren 2009-2012 IDH Fredericia, juni 2012
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Projektets mål og succeskriterier... 3 1.2 Evalueringens formål og aktiviteter... 4 2. KONKLUSIONER... 4 2.1 Konklusioner om projektets forløb og gennemførelse... 4 2.2 Konklusioner på deltagerniveau... 5 2.3 Konklusioner på medarbejderniveau... 5 2.4 Konklusioner vedr. undervisningsmateriale... 5 3. ANBEFALINGER... 6 4. OVERORDNET EVALUERING AF PROJEKTETS FORLØB OG GENNEMFØRELSE... 7 Projekt succeer... 8 5. PROJEKTETS MÅLGRUPPE, VISITATIONSSKEMA OG OPFØLGENDE SKEMA... 13 5.1 Baggrundsspørgsmål deltagerprofil... 13 5.2 Helbred og livskvalitet... 15 5.3 Socialt netværk... 18 5.4 Samfundsdeltagelse... 19 5.5 Motivation for at komme på arbejdsmarkedet... 20 5.6 Evaluering af forløbet... 22 5.7 Forbedringsforslag... 23 6. RESULTATER AF INTERVIEW MED PROJEKTDELTAGERE... 25 7. BILAG 1: RESULTATER AF VISITATIONSSKEMA... 29 8. BILAG 4: RESULTATER AF OPFØLGENDE SKEMA... 55 Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 2
1. Indledning Denne evalueringsrapport præsenterer resultater, konklusioner og anbefalinger af projekt Medspilleren. Konsulenthuset Cubion har gennemført evalueringen som en lærende evaluering i perioden fra foråret 2010 og til juni 2012. Projektets to overordnede formål er: 1) at efterleve Servicelovens 1, stk 2 at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. 2) at styrke og øge underprivilegerede individer og gruppers handlekompetencer ved at udligne det demokratiske underskud, der ofte er tilstede i nærværende målgruppe. Ved større samfundsdeltagelse og aktivt medborgerskab styrkes muligheden for at tilbageerobre en del af magten, livet og sundheden! Projekt Medspilleren har metodisk arbejdet med at afprøve empowerment som metode i det sundhedsfremmende arbejde overfor borgere med andre problemer end ledighed. Empowermenttilgangen i den sundhedsfremmende indsats skal sikre brugerinddragelse og en mobilisering af borgerens eksisterende ressourcer, styrker og potentialer. Projektet har endvidere haft til formål at udvikle egnet undervisningsmateriale til Social- og Sundhedsuddannelserne i sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og empowerment. Formålet med undervisningsmaterialet er, at det kort-uddannede sundhedspersonale opkvalificeres til at kunne arbejde for at styrke udsatte og sårbare gruppers sundhed, at møde skæve eksistenser og i at tænke bredt på sundhedsfremmende aktiviteter. 1.1 Projektets mål og succeskriterier Projektets mål er, at borgerne efter endt projektdeltagelse: Sjældnere kommer i situationer, hvor livets stressorer udvikler sig til helbredstruende stress Oftere tillægger sig en livsstil, som er mindre helbredstruende. Er bedre til at tackle eventuelle sygdomme og bede om hjælp på tidligt stadie. Er bedre til at samarbejde med de sundhedsprofessionelle i et sygdomsforløb Oplever en øget livskvalitet At 25 deltagere fra målgruppen har gennemført projektet (rekruttering af 35 og fastholdelse af 25 deltagere) At 60% af deltagerne er i uddannelse, beskæftigelse eller beskæftigelsesrettede aktiviteter efter endt projekt-deltagelse. At der er gjort aktivt brug af netværksgrupper hvor min 80% af deltagerne har medvirket. At der er sket en opkvalificering af fagpersonale ift metodisk at anvende empowerment som metode i det sundhedsfremmende og forebyggende sociale arbejde. At der er sket en klar forbedring i deltagernes evne til egenomsorg samt at de er blevet i stand til at bruge det etablerede sundhedsvæsen. At borgeren har opnået en forbedret livskvalitet samt gennem læreprocesser (formelle og uformelle) oplever selvbestemmelse, værdighed og social tryghed. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 3
At der er udviklet, anvendt og spredt undervisningsmateriale til Social- og Sundhedsuddannelserne. At der er udviklet et efteruddannelsestilbud til kort uddannet sundhedspersonale, der kan forankres i AMU regi. At isolationen er brudt, og projektdeltagerne enten er repræsenteret i eksisterende netværk eller selv har skabt nye. At der etableres en brugerstyrelse i projektet (konkret træning i demokrati og medborgerskab). 1.2 Evalueringens formål og aktiviteter Evalueringen er Medspilleren er tilrettelagt som en lærende evaluering, som dels skal følge projektforløbet og sikre at løbende forbedringsmuligheder bliver registreret og implementeret, og dels skal belyse, hvorvidt projektets overordnende mål er blevet indfriet. Evalueringen af Medspilleren skal så vidt muligt inddrager synspunkter fra alle interessenter. Hensigten er, at betydningen af indsatsen for brugerne og projektet som sådan bliver belyst så nuanceret og kvalificeret som muligt. Derfor vil evalueringen sidestille alle datatyper og respondentgrupper som ligeværdige bidragsydere til slutevalueringens materiale. Evaluator har i løbet af projektperioden gennemført følgende evalueringsaktiviteter: Opstarts- og planlægningsmøder (indsatsteori) Mange sparringsmøder med Projektledelsen (herunder coaching af tidligere projektleder) Flere seminardage med projektmedarbejdere Fokusgruppeinterview med medarbejdere og deltagere (borgere) Interview med projektleder Visitationsskeamer + opfølgning via spørgeskema Worksshop og status møder 2. Konklusioner 2.1 Konklusioner om projektets forløb og gennemførelse Projektet har været ramt af en del turbulens i opstartsfasen og det først 1½ års tid. En projektmedarbejder og projektlederen forlod projektet i denne periode og det var naturligvis en stor udfordring for projektmedarbejdere og deltagere at være i et projektforløb med denne personale uro. Projektet havde som udgangspunkt et særdeles ambitiøst mål for anvendelse af empowerment baserede metoder og det tog tid at finde et mere realistisk niveau for deltagernes medinddragelse og råderum. I projekt periodens sidste halvdel er der kommet god struktur og stabilitet i projektaktiviteterne og store dele af projektformålene er blevet indfriet. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 4
2.2 Konklusioner på deltagerniveau Projektet har indfriet målet om: at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Det viser deltagernes egen vurdering af livskvalitet, samt medarbejdernes vurderinger) Projektet har også opnået resultater i forhold til at styrke og øge underprivilegerede individer og gruppers handlekompetencer ved at udligne det demokratiske underskud, der ofte er tilstede i nærværende målgruppe. Resultaterne er især opnået efter at der blev sat fastere rammer omkring deltagernes beslutningskompetence. Der er således undervejs blevet skabt et mere realistisk antal valgmuligheder samt klare regler for økonomi og råderum. De oprindelige tanker om et stærkt netværksorienteret brugermiljø er blevet realiseret via et antal aktivitetsgrupper formeret omkring en række konkrete aktiviteter. 39 deltagere har gennemført et projektforløb mod forventet 25. Flere af deltagerne har deltaget i et længere forløb end det oprindeligt planlagte på 6 måneder. Livskvalitet: Flertallet oplever at projektet i forskellig grad har øget deres livskvalitet (25 ud af 39) og at deres helbred er forbedret (28 ud af 39). Motion: Et stort flertal vurderer at de dyrker mere motion efter projektdeltagelse (32 ud af 39) Socialt netværk: Et stort flertal vurderer, at de har fået nye venner gennem projektet (30 ud af 39) Samfundsdeltagelse: projektet har ikke haft nogen betydning ifht. avislæsning/nyheder/politisk interesse Arbejdsmarkedet: Et stort flertal (17 ud af 39) vurderer at projektet i meget høj grad/i høj grad har øget deres chancer for at komme på arbejdsmarkedet, mens 13 ud af 39 svarer i nogen grad Udbytte: deltagerne ytrer stor tilfredshed med udbyttet af deltagelsen 2.3 Konklusioner på medarbejderniveau Der er via seminardage og fælles reflektioner sket en opkvalificering af fagpersonale ift metodisk at anvende empowerment som metode i det sundhedsfremmende og forebyggende sociale arbejde. Der kan med fordel afsættes flere ressourcer af til opkvalificering af projektmedajbejdere og ledelse i denne type udviklingsprojekter. 2.4 Konklusioner vedr. undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet er blevet fremstillet meget sent i forløbet og evaluator har først fået sendt et link til materialet i juli måned 2012. Ved det gennesyn det har været muligt at gennemføre herefter kan det konstateres, at der er sket en forskydning i det emnefelt som undervisningsmaterialet dækker. Projektledelsen har lagt vægt på at tolke sundhed i et bredere perspektiv og ser en god relationsdannelse som udgangspunkt for at kunne støtte målgruppen i en sundhedsorienteret retning Fra et fokus på sundlivsførelse kost og motion er der derfor nu hovedfokus på hvorledes Social og sundhedsuddannet personale kan møde de udfordringer som arbejdet med denne målgruppe stiller. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 5
Materialet fremstår professionelt og tilgængeligt og med en relevant og pædagogisk begrundet tilgang. Der er gode video cases og adgang til en reflektionsmodel som vurderes at være brugervenlig og et godt værktøj i arbejdet med de belyste dialog- og kommunikationssituationer. 3. Anbefalinger Formidling og kommunikation til sagsbehandlere: Det er en generel anbefaling til denne type projekter at sagsbehandlere skal holdes løbende informeret om tilbuddet, hvad det indeholder og hvem der er tænkt som målgruppe. Der er stor udskiftning i gruppen af sagsbehandlere så det er et løbende arbejde at holde nye sagsbehandlere informeret. Kompetenceudvikling af Teammedarbejdere: Det vil være hensigtsmæssigt i denne type udviklingsprojekter at reservere en større procentandel af projektressourcerne til kompetenceudvikling af teammedarbejdere. Empowerment orienterede tilbud til målgruppen: Alle erfaringer med projekt Medspilleren viser at empowerment orienteret tilgange med klar rammesætning og transparente præmisser har en god effekt på borgere i denne målgruppe. Der bør fortsat kunne tilbydes sådanne muligheder for målgrupper af udsatte borgere med stort inklusionsbehov. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 6
4. Overordnet evaluering af projektets forløb og gennemførelse Projektet har været ramt af en del turbulens i opstartsfasen og det først 1½ års tid. En projektmedarbejder og projektlederen forlod projektet i denne periode og det var naturligvis en stor udfordring for projektmedarbejdere og deltagere at være i et projektforløb med denne personale uro. Først et godt stykke inde i projektperioden faldt der mere ro over projektet og der blev fra da af arbejdet med en fast gruppe af projektmedarbejdere som har skabt kontinuitet og mere struktur på tilbuddet. Projektet havde som udgangspunkt et særdeles ambitiøst mål for anvendelse af empowerment baserede metoder og det tog tid at finde et mere realistisk niveau for deltagernes medinddragelse og råderum. Nedenstående citat fra ansøgningen viser projektets intention: Empowerment lægger vægt på handling, og handling er en integreret del af det sundhedsfremmende arbejde. Derfor vil de konkrete aktiviteter blive opbygget sammen med borgerne. Det er netop dette element, der på sigt skal styrke deltagernes handlekompetencer og dermed egenomsorg og sundhed og aktiv deltagelse i samfundet. Det viste sig vanskeligere end forventet at få deltagerne til at deltage i opbygningen af aktiviteterne og måske blandt andet på grund af de mange aktivitetsmuligheder som projektet kunne anvende blev det vanskeligt at sikre ordentlig opbakning til de enkelte aktiviteter. Samtidig var der i de første projektmåneder en del usikkerhed omkring rollefordeling og planlægning i medarbejdergruppen. I et fokusgruppeinterview fra sommeren 2010 mener projektmedarbejderne at der har været for mange overlap samtidig har de ikke fundet den optimale organisering og de påpeger at de savner en sparringspartner i hverdagen. De borgere som har deltaget var fra Match 2-3 efter den ændrede matchgruppe skala, primært match 2, men alle deltagerne vurderes af projektledelsen til at have problematikker som er passende i forhold til projektbeskrivelsen og den nye match 3 gruppering. Fremmøde Trods denne visitationspraksis har der i hele projektperioden skulle arbejdes målrettet med at sikre fremmøde. Fra starten var der problemer med fremmøde også når det gjaldt møde til aktiviteter de selv har været med til at vælge. Gennem en målrettet satsning på området omfattende afsendelse af SMS fra såvel de fremmødte deltagere som fra projektmedarbejderne, samt direkte fremmøde på deltagernes bopæl er der gennem projektperioden kommet bedre og bedre fremmøde resultater. Det mere stabile fremmøde er et resultat af at projektteamet er blevet mere skarpe på hvad de forventer og tilbyder. fordi vi er blevet mere klare på hvad vi forventer af os selv og dem. Selvfølgelig kommer de er blevet vores indstilling men vi går alligevel lidt i selvsving, når det lykkedes. De har også arbejdet med at skabe større ansvarlighed ved personlige kontakter og det er lykkedes delvist. Vi går ind i en dialog vi taler med dem om hvad der sker i deres liv,og tager fat i de,m hvis de ikke kommer. Projektteame vil kende årsagen til at de ikke kommer: og så forsøger vi at tale med dem om årsagen og gøre noget ved det ( fx: 39,9 i feber - ikke ondt i sjælen). Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 7
Der er dog nogle deltagere som er blevet smidt ud på grund af fravær, og fordi de så optog en plads fra andre. Det er sket, hvis de efter en måned kun har været her 2 gange, selv om projektteamet har opsøgt dem og talt med dem flere gange. Så er de blevet udelukket fra projektet. ( men fået at vide at de var velkomne hvis de ville igen) Et par gange er der også kommet deltagere med igen efter advarselsbreve. men ellers har det været meget begrænset frafald og kun i forhold til info møderne hvor 2-3 har sagt: at det ikke er noget for mig. Fremmødet er blevet mere stabilt igennem projekt perioden. Medarbejderne konstaterer i øvrigt at en SMS fra en deltager kollega ofte er mere virkningsfuld end en fra medarbejderen selv. Teksten vi savner dig i dag fra en Deltager kollega er således mere virkningsfuld en andre mere rigide beskeder fra projektmedarbejderne. Projekt succeer Projektledelse og medarbejdere fremhæver følgende succes er som også dokumenteres i de indsamlede kvantitative data ( se nedenfor) Flere har været i praktik og flere er kommet i arbejde Flere er flyttet i bedre lejligheder; De kommer ud af deres egen dør og møder andre mennesker; De kommer sjældnere i umulige stresssituationer og hvis der opstår problemer så ved de, at de har en de kan ringe til og de bruger også hinanden. Der er flere som har fået en bedre kondition og flere træner selv i forskellige sammenhænge så motionsmæssigt og også i forhold til kost har de fået inspiration og øget viden. Der er flere som via projektdeltagelse er kommet til læge/tandlæge. Teamet har hjulpet dem og støttet dem i at få lavet aftaler og komme af sted. De har også i stigende grad hjulpet hinanden med at være bedre til at passe på sig selv. Nedenstående oversigt viser, hvilken status deltagerne havde ved afslutningen af deres deltagelse i projekt Medspilleren. Opgørelsen, som fremgår af søjlediagrammet, viser, at 14 ud af 39 deltagere (svarende til 35,9%) er påbegyndt eller har afsluttet en uddannelse. 4 ud af 39 deltagere (10,3%) er kommet i ordinær beskæftigelse. 6 ud af 39 deltagere (15,4%) er kommet i en form for behandling, heraf er de 4 deltagere i behandling ved Misbrugscentret. 6 ud af 39 deltagere (15,4%) er kommet i arbejdsprøvning. 1 enkelt deltager (2,6%) søger pension. 6 ud af 39 deltagere (15,4%) er uafklaret, mens de resterende 2 deltagere er flyttet ud af kommunen og projektet har ikke oplysninger om, hvad der videre er sket med dem. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 8
Et af projektmedarbejdernes udfordringer har været at kunne stille krav til deltagerne i det rette niveau; Det har de skullet øve sig på og det er:..uhensigtsmæssigt både at stille for små og for store krav. Der har ikke som oprindeligt planlagt været ledelsesmæssig opbakning til at udarbejde skriftlige kontrakter med deltagerne, så de er mundtlige og aftales under en samtale før optagelsen i projektet. Livskvalitet Projektets hovedformål: at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Både ledelse og projektmedarbejdere finder at det langt hen ad vejen er lykkedes at indfri dette formål for de allerfleste har fået et løft. Mange af deltagerne snakker nu om fremtiden og uddannelse og arbejde - de har fået blik for at der er en fremtid. De har dannet Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 9
relationer med hinanden og man kan se det på deres udtryk. De har deres egne små projekter og de giver også direkte udtryk for, at det sgu er dejligt at komme her. Empowerment Et andet hovedformål har været at styrke og øge underprivilegerede individer og gruppers handlekompetencer ved at udligne det demokratiske underskud, der ofte er tilstede i nærværende målgruppe. Også dette formål er til en vis grad blevet indfriet. Således mener projektteamet at flere af deltagerne nu vil stemme fx ved folketingsvalget (fordi de har taget emnet op). Deltagerne viser også i den daglige aktivitet, at de har også fået mere lyst til at deltage i beslutningerne, og de er opmærksomme på, når nogle gerne vil tromle beslutninger igennem: fordi du taler højt er det ikke sikkert at du har ret Fra en lidt famlende start hvor alt kunne lade sig gøre men ingen tog bolden er det efterhånden lykkedes at få skabt engagement og interesse for at deltage i beslutningsprocesserne omkring hvilke aktiviteter som skal på programmet. Beslutningen om at reservere et fast beløb på 6500 kr pr måned til aktiviteter som brugerne selv kunne bestemme har i stor udstrækning været udslaggivende for empowerment succeen. Vi har lært at empowerment også handler om at være tydelige omkring rammer og præmisserne for beslutningerne, mener projektteamet. Det at der er kommet et klart beløb på bordet samt at der kune er to grundlæggende regler nemlig at midlerne kun må anvendes her i landet samt at der skal være flertal for et forslag og at midlerne ikke må anvendes til rusmidler har virket. nu er banen kridtet klart op og der er få, men klare spilleregler og så er det til at få øje på at man kan få indflydelse. Vi ser flere eksempler på forhandlinger a la hvis du støtter det her, så stemmer jeg også for dit forslag. Og fra det konkrete kendskab til beslutningsprocesser de selv deltager i kan der også trækkes eksempler til andre beslutningsarenaer som byråd og Folketing. Generelt er deltagerne er blevet mere selvstændige og prøver oftere at få bolden over på egen bane. Telefon fobier er fxblevet ophævet flere ringer nu selv og bestiller ting over telefonen (læge, tandlæge mv.) De små sejre er vigtige. Vi forsøger at inddrage dem, men ansvarligheden er commes ci commes sa hvis vi ikke gør det helt præcist. En af de store succeer på empowerment området har været afholdelsen af en stor Kunstudstilling ( se nedenstående omtale i lokal ugeavis) Projekt Medspilleren, organiseret i regi af Idrætsdaghøjskolen i Fredericia, forestår afklaring og udvikling i forhold til uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Kreativitet kan sagtens indgå... Projekt Medspilleren udstiller Udvikling og selvværd kan sagtens komme via en palet Med udstillingen Colours of Empowerment, som der er fernisering på i Kongensgade 111, Fredericia, på fredag fra kl. 10.00-16.00, er der tale om en usædvanlig debut. - Vi har her på Idrætsdaghøjskolen et projekt benævnt Medspilleren. Aktuelt benytter ca. 30 sig af tilbuddet, hvor målet er at få afklaring i forhold til deres fremtid. Spørgsmålet er i den sammenhæng hvor mulighederne ligger i forhold til fremtidig arbejdsmarkedstilknytning og/eller uddannelsesmæssigt, forklarer Leif Midjord Jensen, der til daglig er fysisk træner. Han er, i kraft af egen kunstinteresse, aktuelt dog også sat i spidsen for de af medspillerne, der bruger kunsten til at få afklaret nogle ting. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 10
Udfordring på kreativ vis Der ligger naturligvis en udfordring i, at skulle erkende, at man er nød til at bygge et forhold til job og uddannelse op på ny. Ud over de muligheder der ligger i Medspilleren som udgangspunkt, har man bygget et kreativt element ind, hvor seks er med på fast basis, medens to - tre andre er med on and off, når lærred og pensler findes frem i lokalet nederst i Fredericia Idrætscenter. - Efterhånden som produktionen af malerier blev større, syntes vi det kunne være sjovt og meget udfordrende, at lave en udstilling. For mange af os, ligger der en udfordring i, at kunne tage imod anerkendelse for det man gør... Ovenstående er et citat fra indbydelsen til kunstudstillingen Colours of Empowerment, som kommer til at bestå af ca. 50 værker. Leif Jensen, der selv maler, bistås i forbindelse med delprojektet under Medspilleren, af pædagogisk assistent Lykke Bitsch Jensen, og da avisen kiggede forbi var flere af medspillerne i færd med at skabe malerier. En overvindelse Som det fremgår af indbydelsen til Colours of Empowerment, er det grænseoverskridende at udstille. - Også denne kreative mulighed, for de der er med i Medspilleren, er udfordrende. Og som det er tilfældet generelt i projektet, er det eleverne der styrer, i det omfang det overhovedet er muligt, siger Leif Midjord Jensen. Der er som sagt fernisering på fredag, og aktuelt er planen, at udstillingen i Kongensgade 111, efterfølgende kan opleves i hele uge 27. Kunstudstillingen skabte et engagement og en nerve i deltagelsen som var helt speciel, fortæller projektteamet. Men også arbejdet med en række andre interessegrupper har været et positivt element for deltagerne. Vi har dannet grupperne i forhold til aktiviteterne og så har de selv dannet en fodboldgruppe og en 6-7 stykker af dem har en slags madgruppe, hvor de så spiser sammen en gang eller 2 om ugen og måske bagefter går lidt i byen. Kunstgruppen hvor de maler og har lavet en succesrig udstilling. Sundhedsfremme Deltagerne har været på SOSU skolen ti gange, hvor der er forsøgt at få leget noget sundhed ind det er lykkedes ret godt og flere er også blevet inspireret rent jobmæssigt (eks til ernæringssundhedsuddannelsen). Deltagerne har lært noget om kost og samtidig har de lavet lødig mad der har været fokus på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. Projektet har ikke i opstarten gennemført de målinger i forhold til en sundhedsprofilen, som der lå i de oprindelige planer. Efterhånden har de fleste dog fået udarbejdet en sundhedsprofil. ( se resultater nedenfor) Opkvalificering af medarbejdere Der har været afholdt 2 seminarer + et afslutningsseminar, men projektmedarbejderne finder at der burde have været sat mere fokus på kompetenceudviklingen både i dette og generelt i alle projekter. De ville gerne have været bedre klædt på til projektopgaverne men har måttet prøve sig lidt frem hen ad vejen. Samarbejde Projektteamet synes at de mangler mere struktur og en større grad af opfølgning også i frhold til deres eget samarbejde. Vi burde sige at nu bruger vi de næste 5 tirsdage på det her - eks Drop box en slags logbog og info side men det har givet problemer. Generelt er der for lidt overlap og dermed for lidt tid til koordinering og fælles beslutninger. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 11
Der kan undertiden være lidt problemer i forhold til sagsbehandlerne som tror deltagerne skal være her 25 timer om ugen og det står der ikke i projektbeskrivelsen. Men det er senere håndteret via projektledelsen. Vi kunne lave en oversigtsplan en plan a, b elle c om hvad man med fornuft og mening kunne foretage sig. Vi skal lave en brainstorm og få lavet en aktivitets oversigt med fornuftige emner. Ideer til forbedringer af projektforløbet Projektteamet har følgende bud til forbedringer af projektforløbet: At have et forløb om Økonomi styring læring om at styre eget budget egen økonomi At arbejde mere med motivationsfremmende pædagogik være mere på i forhold til at motivere dem være mere synlig på en aktiverende måde At blive mere klar i den professionelle rolle - og bedre til at vurdere hvad der er bedst for deltagerne At få mere viden om ledelse, sparring og kommunikation At blive bedre i forhold til stringent metode afprø vning At blive mere caseorienteret i vores samarbejde vi gør det forskelligt men det er vigtigt at få fastlagt en fælles rød tråd i samarbejdet. At få en klarere prioritering og målsætning for projektet der skal være mere kant på konsekvens mål og rammer At blive udviklet i forhold til rollespil og casedrøftelser. Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 12
5. Projektets målgruppe, visitationsskema og opfølgende skema Projektets målgruppe var som udgangspunkt defineret således: Målgruppen tilhører den kraftigt voksende gruppe af personer med svært diagnosticerbare sam-sygdomme, de såkaldte sam-sygdomme omfatter: Samliv, samvirke, samarbejde, samfundsskabte problemer, trivselsproblemer, psykosomatiske symptomer og sygdomme, nervøse lidelser, alkohol og stofmisbrug m.m. Disse borgeres situation er ofte forbundet med både samfundsmæssige og personlige omkostninger i form af social deroute, eksklusion, varig marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet og generelt forringet livskvalitet. (uddrag fra ansøgningskemaet) Mulige deltagere blev forud for opstart i projektet bedt om at udfylde et visitationsskema, der skulle fungere som grundlag for at vurdere om projekt Medspilleren var det rette tilbud til vedkommende. Visitationsskemaet udgjordes af en række baggrundsspørgsmål om alder, uddannelse, antal år på og væk fra arbejdsmarkedet, samt deltagelse i andre kommunale aktiveringsprojekter. Derudover var der en række spørgsmål, hvor deltagerne blev bedt om at vurdere eget velbefindende, ifht. søvn, stressniveau, humør, livskvalitet, motionsvaner mv. Der var spørgsmål om alkoholforbrug, rygevaner, forbrug af hash og medicin. Endvidere skulle deltagerne besvare spørgsmål om sit sociale netværk: civilstatus, evt. børn, samt deres egen vurdering af deres sociale netværk, forhold til deres familie, behov for større socialt netværk mv. Dertil kom spørgsmål, der skulle afdække deres samfundsdeltagelse, målt på om de læser aviser, ser TVavis/Nyhederne, arbejder frivilligt, interesserer sig for politik, og stemmer ved valg. Afslutningsvist var der spørgsmål til deltagernes motivation for at komme på arbejdsmarkedet, herunder hvor sandsynligt de vurderer, at det er, at de vil lykkes med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samt deres billede af, hvad der gerne vil på sigt og hvilke mål (arbejdsmæssige, sociale, fysiske, psykiske) de har for projektforløbet). Et udtræk af samtlige resultater af visitationsskemaet findes i bilag 1 Efter endt projektforløb blev deltagerne i et opfølgende skema tilsvarende bedt om at besvare spørgsmål om deres vurdering af eget helbred, socialt netværk, samfundsdeltagelse samt motivation for at komme på arbejdsmarkedet. Endelig bliver deltagerne bedt om at evaluere deres udbytte af at deltage i projektforløbet. 5.1 Baggrundsspørgsmål deltagerprofil Af de 39 gennemførte forløb var de 21 mand og 18 kvinder. Den yngste deltager er født i 1991 (21 år) og den ældste er født i 1962 (50 år) Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 13
Uddannelsesmæssigt svinger deltagernes baggrund fra 9. klasse, grundforløb på EUG, SOSU-hjælper, enkelte er faglærte (køleteknikker og elektriker), samt HF og en enkelt med studentereksamen. Knap 4 ud af 10 deltagere angiver, at de har været mellem 0 og 2 år på arbejdsmarkedet, mens de øvrige deltagere fordeler sig således: 8 deltagere har været på arbejdsmarkedet mellem 3-5 år, 6 deltagere har været på arbejdsmarkedet fra 6-10 år, 2 deltagere har været på arbejdsmarkedet mellem 11 og 15 år, 3 deltagere har været på arbejdsmarkedet mellem 16 og 20 år, mens 7 deltagere angiver at have været på arbejdsmarkedet i mere end 20 år. Deltagernes antal år på arbejdsmarkedet er afbildet i nedenstående søjlediagram: De deltagere, der har været på arbejdsmarkedet, angiver bl.a. at have været bagerjomfru, arbejdet med rengøring, chauffør, arbejdsmand mv. Endvidere angiver flere at have været i arbejdsprøvninger. Mere end halvdelen af deltagerne angiver at have været væk fra arbejdsmarkedet mellem 3 og 5 år, omkring hver tredje (13 deltagere) angiver 0-2 år, omkring hver tiende (4 deltagere) angiver, at de har været væk fra arbejdsmarkedet mellem 6 og 8 år, mens de resterende 3 deltagere angiver, at have været væk fra arbejdsmarkedet mere end 9 år. Se endvidere nedenstående søjlediagram: Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 14
26 af de 39 angiver endvidere, at de tidligere har deltaget i andre kommunale aktiveringsprojekter. Blandt de nævnte projekter er: diverse projekter vedr. vægttab, jobsøgning, Virksomheden Fredericia, Integro mv. 5.2 Helbred og livskvalitet I visitationsskemaet fordeler deltagernes vurdering af deres livskvalitet sig med en stor midtergruppe på 61,5% (24 deltagere), der vurderer at deres livskvalitet ligger på mellem 4 og 7 på en skala fra 1 til 10. Knap hver fjerde (9 deltagere) vurderer, at deres livskvalitet ligger på mellem 2 og 2 på skalaen, mens knap hver tiende (4 deltagere) vurderer at deres livskvalitet er meget dårlig og giver den 1 på en skala fra 1 til 10. 2 ud af de 39 deltagere (5%) vurderer at deres livskvalitet ligger på 8 eller 9, mens ingen svarer 10 (helt i top). Se endvidere nedenstående søjlediagram: Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 15
I det opfølgende skema vurderer et stort flertal, at deres livskvalitet er blevet forbedret efter at have deltaget i Medspilleren. Således svarer 35 ud af 39 (89,7%), at de er meget enige, enige eller overvejende enige i udsagnet: Min livskvalitet er generelt blevet forbedret efter at jeg har deltaget i projekt Medspilleren. 1 ud af 39 er overvejende uenig, mens 3 deltagere svarer ved ikke. Se endvidere nedenstående søjlediagram: På samme vis vurderer et stort flertal, at deres helbred er blevet bedre efter at have deltaget i Medspilleren. Således svarer 28 ud af 39 deltagere (71,8%) at de er meget enige, enige eller overvejende enige i udsagnet: Mit helbred er blevet bedre efter at jeg har deltaget i projekt Medspilleren. 8 ud af 39 (20,5%) svarer, at de er meget uenige, uenige eller overvejende uenige, mens 3 ud af 39 svarer ved ikke. Se endvidere nedenstående søjlediagram: Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 16
I visitationsskemaet svarer 15 ud af 39 deltagere (38,5%), at de ikke dyrker motion. I det opfølgende skema svarer et stort flertal, at de dyrker mere motion efter at de har deltaget i Medspilleren. Således svarer 32 ud af 39 deltagere (82%), at de er meget enige, enige eller overvejende enige i udsagnet: Jeg dyrker mere motion efter at jeg har deltaget i projekt Medspilleren. 3 ud af 39 (7,6%) svarer, at de er meget uenige eller overvejende uenige, mens 1 deltager svarer ved ikke. Se endvidere nedenstående søjlediagram: Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 17
I det opfølgende skema har flere af deltageret uddybet deres svar om Medspillerens betydning for deres helbred og velbefindende. Her er et udpluk af de positive og knap så positive: Har givet meget mere lyst til og få noget ud af ens hverdag, og trukket mig op i et helt andet gear. Og mit helbred er også forbedret ekstrem:) I det hele taget har medspilleren givet mig større livskvalitet. Har fået mere overskud i hverdagen gennem daglig motion og engagement. Jeg er nået ind til kernen af min diagnose og kan begynde at gøre almindelige ting Har det sgu helt igennem fantastisk med det forløb her. Det gør bare man får det meget bedre med sig selv og hverdagen. I denne periode er jeg blevet sat op i medicin, min lidelse er overvejende fysisk. Jeg har fået nye lidelser under forløbet eks. diabetes 2 Jeg har nogle psykiske problemetikker der skal arbejdes mere med, men har fået mere overskud Havde en meget træls periode ved afslutningen af projektet, havde megen angst Mit overskud svinger ud fra, hvor meget min spiseforstyrrelse er aktiv 5.3 Socialt netværk I visitationsskemaet er deltagerne blevet bedt om at vurdere om de har brug for nye venner. Det mener 13 ud af 39 (33,3%), at de i nogen grad har, mens 6 ud af de 39 (15,4%) svarer i meget høj grad eller i høj grad. Godt hver fjerde (10 ud af 39) vurderer, at de slet ikke har brug for flere venner, mens de resterende 9 ud af 39 (23%) vurderer, at de kun har brug for flere venner i mindre grad eller i ringe grad. I det opfølgende skema, er der spurgt til, hvorvidt de har fået nye venner gennem deltagelsen i Medspilleren. Knap hver tredje (15 ud af 39 deltagere) svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad har fået nye venner, mens knap halvdelen (16 ud af 39 deltagere) svarer i nogen grad. De resterende 6 ud af 39 (15,4%) svarer i mindre grad eller i ringe grad, mens 2 ud af 39 deltagere svarer slet ikke. Svarene fordeler sig således: Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 18
Flere har suppleret med uddybende kommentarer vedr. deres sociale netværk: Har meget mere overskud og lyst til at være sammen med andre Har lyst til mere samvær med venner og familie Har et helt fint netværk fra hallen og der hjemme 5.4 Samfundsdeltagelse Deltagerne er i det opfølgende skema blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de er mere samfundsdeltagende, målt på om de læser mere avis, ser mere tv-avis/nyheder og om de er blevet mere politisk interesseret efter at have deltaget i projektet. På alle tre parametre vurderer et stort flertal på omkring 25 ud af 39 deltagere (ca. 64,1%), at projektdeltagelsen ikke har haft nogen betydning, men at deres niveau for avislæsning mv. er det samme som før deres start i projektet. Mellem 1 og 5 deltagere vurderer, at de læser meget mere eller mere avis mv., mens mellem 1 og 3 deltagere vurderer, at de læser mindre eller meget mindre avis mm. Omkring 12% (4-6 deltagere) svarer ved ikke. Svarene fordeler sig således: Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 19
5.5 Motivation for at komme på arbejdsmarkedet Af visitationsskemaet fremgår det, at det for langt de fleste deltagere er vigtigt at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet. Således har 16 ud af 39 deltagere (41%), sat kryds ved 10 på spørgsmålet: Hvor vigtigt er det for dig at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet, markeret på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er slet ikke vigtigt og 10 er meget vigtigt. 9 ud af 39 (23,1%) svarer 8 eller 9; 4 ud af 39 (10,2%) svarer 5 eller 6, mens 8 ud af 39 (20,5%) svarer 1, 2 eller 3. 2 ud af 39 deltagere svarer ved ikke. Svarene fordeler sig således: Af besvarelserne i det opfølgende skema fremgår det at motivationen for at komme på arbejdsmarkedet er blevet endnu højere efter at have deltaget i projektet. Således svarer 15 ud af 39 deltagere (38,5%), at de i meget høj grad eller i høj grad er blevet mere motiveret til at komme på arbejdsmarkedet efter at have deltaget i projekt Medspilleren. En stor gruppe på 20 ud af 39 deltagere, svarer at de i nogen grad Evaluering af projekt Medspilleren Evalueringsnotat juni 2012 Side 20