SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv 2/01 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag med billeder af skibslys (Y3Søv 2/01). 1. Du er fører af et sejlskib A, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 045. Vinden kommer fra SØ, således at du har den ind tværs om styrbord. På et tidspunkt observerer du 135 om bagbord de skibslys, som er vist på bilag med billeder af skibslys, ramme 1. Alle lys tilhører skibet B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? B er et sejlskib, der er let. Det vender sin styrbord side til mig. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? Jeg vil kontrollere, at mine lanterne brænder klar, og at der holdes behørigt udkig. Dernæst vil jeg pejle B gentagne gange over kompasset for at konstatere, om der er fare for sammenstød. c) Hvordan vil du i skibet A forholde dig, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Da B er et overhalende skib, har det vigepligten i henhold til regel 13 om overhaling. Jeg skal derfor holde min kurs og fart. Kommer jeg i tvivl om B s manøvrer eller hensigter, eller om B vil overholde sin vigepligt, skal jeg afgive mindst 5 korte toner med fløjten hurtigt efter hinanden. Dette signal kan suppleres med mindst 5 korte lysblink hurtig efter hinanden. Når jeg bliver klar over, at B ikke tager forholdsregler til at gå af vejen, kan jeg selv tage forholdsregler for at undgå sammenstød ved selv at manøvrere. Kommer B så tæt, at sammen stød ikke kan undgås alene ved manøvre fra hans side, skal jeg tage sådanne forholdsregler, - som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. Når B er helt klaret og passeret, vil jeg Side 1 af 12
fortsætte min sejlads. d) Hvilket tågesignal skal skibet A afgive i tilfælde af nedsat sigtbarhed? A skal med mellemrum af højst 2 minutter afgive en 1 lang tone efterfulgt af 2 korte toner med fløjten. e) Hvilke skibslys skal B i øvrigt føre, og over hvor stor en bue af horisonten skal samtlige de af B viste lys kunne ses? B skal udover det grønne sidelys vise rødt sidelys og hvidt agterlys. Grønne sidelys: Ses over en ubrudt bue af horisonten regnet fra ret for til 112½ på stb. side. Røde sidelys: Ses over en ubrudt bue af horisonten regnet fra ret for til 112½ på bb. side. Agterlys: Ses over en ubrudt bue af horisonten fra ret agter til 67½ på begge sider. f) Skal skibet A om dagen føre noget signal, dersom der foruden sejl anvendes maskine til fremdriften? I bekræftende fald, hvilket? Ja! Forude vises en signalfigur bestående af 1 kegle med spidsen nedad. 2. Hvordan er luv side defineret i forbindelse med søvejsreglerne? Luv side skal anses for at være den modsatte side af den, på hvilket storsejlet føres, og i skibe med råsejl, den modsatte side af den, på hvilket største stag- eller gaffelsejl føres. 3. Du er fører af et sejlskib C, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 000. Vinden kommer fra V, således at du har den ind tværs om bagbord. På et tidspunkt observerer du 47 om bagbord de skibslys, som er vist på bilag med billeder af skibslys, ramme 1. Alle lys tilhører skibet D. Hvordan vil du forholde dig, dersom det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene C og D? Jeg vil gå af vejen for det andet skib, da vi begge er sejlskibe, og jeg har vinden bagbord ind, og og ser D til luvart og ikke med sikkerhed kan afgøre, om det har vinden styrbord eller bagbord ind. Side 2 af 12
4. Hvilken vigepligt gælder som hovedregel ud og ind af dansk havn, hvis der ikke udtrykkeligt er anført en særlig regel for havnen? Indgående skibe viger for udgående. 5. Du er fører af en mindre maskindrevet lystyacht E, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 234, da du ret for får øje på skibslysene som vist på bilag med billeder af skibslys, ramme 2. Alle lys tilhører skibet F. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet F? F er et skib, der er beskæftiget med anden form for fiskeri end trawlfiskeri. Det stævner ret imod mig, og det gør fart gennem vandet. Om bagbord strækker dets redskaber sig mere end 150 m ud i vandret retning. b) Hvorledes vil du konstatere, om der er fare for sammenstød med skibet F? Jeg vil pejle F gentagne gange over kompasset. Hvis kompaspejlingen af F ikke kendeligt forandrer sig, og han kommer nærmere, er der fare for sammenstød. c) Hvorledes vil du forholde dig, dersom der ikke er konstateret fare for sammenstød med skibet F? Jeg vil fortsætte min sejlads, men holde godt øje med F indtil han er helt passeret og klaret. d) Hvordan vil du forholde dig, dersom det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene E og F? Da E er et maskindrevet skib, og F er et skib beskæftiget med fiskeri, skal jeg gå af vejen i hen - hold til reglen om skibes forpligtigelser overfor hinanden. Jeg vil derfor i godt tid og med en klar og tydelig manøvre dreje så meget til bagbord, at jeg holder godt klar af F og hans grej. Ved manøvrens begyndelse vil jeg afgive 2 korte toner med fløjten eventuelt suppleret med 2 korte hvide blink synlig hele horisonten rundt. Jeg vil omhyggeligt kontrollere manøvrens effektivitet og i øvrigt holde godt øje med D, indtil han er helt passeret og klaret. e) Skal F om dagen føre signaler? I bekræftende fald, hvilke? Side 3 af 12
Om dagen skal F føre et dagsignal bestående af to kegler med spidserne mod hinanden, og en kegle med spidsen opad i retning af redskabet. Side 4 af 12
6. Nævn mindst 5 visuelle signaler, der har følgende betydning: Jeg er i nød, og behøver hjælp. 1. Raketter eller bomber med røde stjerner; 2. Flagene NC anbragt lodret over hinanden; 3. Firkantet flag og kugle anbragt lodret over eller under flaget; 4. Flammer ombord; 5. Røde raketter med faldskærmsblus; 6. Orange røg; 7. Langsom og gentagen hævning og sænkning af armene; 8. Håndblus med rødt lys. 7. Ethvert skib skal altid gå med sikker fart, således at det kan træffe behørige og effektive foranstaltninger til at undgå sammenstød og kan stoppe inden for en under hensyn til de foreliggende omstændigheder og forhold passende distance. Hvilke faktorer skal der blandt andet tages hensyn til ved afgørelsen af, hvad der er sikker fart i skibe, der ikke bruger radar? 1. Sigtbarheden; 2. trafiktætheden, herunder koncentrationen af fiskeskibe, eller hvilke som helst andre skibe; 3. skibets manøvreevne især for så vidt angår stoppedistance og drejeevne under de foreliggende forhold; 4. om natten tilstedeværelsen af baggrundslys såsom fra lys i land eller genskin fra egne lanterner; 5. vind-, sø- og strømforhold samt nærliggende farer for for sejladsen; 6. Dybgang i forhold til den forhåndenværende vanddybde. 8. Du er fører af et mindre lystfartøj, der i indre danske farvende om dagen, observerer et maskindrevet skib, der fører en lodretstående cylinder som signalfigur. a) Hvilken betydning har denne signalfigur? Cylinderen signalerer, at skibet er hæmmet af sin dybgang. b) Hvordan skal ethvert skib, bortset fra et skib, der ikke er under kommando, eller et skib der er begrænset i sin evne til at manøvrere, forholde sig, når det møder et skib, der fører en lodretstående cylinder. Bortset fra de i b) nævnte skibe, skal ethvert skib, dersom omstændighederne i det givne til- fælde tillader det, undgå at vanskeliggøre sikker passage for et skib, der er hæmmet af sin dyb- gang og fører signaler herfor. Side 5 af 12
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør 2/01 SØRET Hjælpemidler: Uddrag af danske søfartslove (for fritidssejlere). 1. Et fritidsfartøj med målebrev foretager ændringer i fartøjet, der medfører en forøgelse af både brutto og nettotonnagen. Hvad skal der i nævnte anledning ske med skibets målebrev? Målebrevet, der nu ikke længere er gyldigt, skal omgående indsendes til den autoriserede udsteder. 2. Et fritidsfartøj på 85 BT og med et fremdrivningsmaskineri på 800 kw er bestemt til fart på alle have. Hvilke krav stilles til besætningens uddannelse og kvalifikationer? Om bord skal der være en skibsfører med sønæringsbevis som yachtskipper af 1. grad og en styrmand med sønæringsbevis som yachtskipper af 3. grad. Maskinbesætningen fastsættes af Søfartsstyrelsen. 3. En reder har erhvervet et fartøj med en bruttotonnage på 50. a) Til hvem skal der ske anmeldelse om erhvervelse af fartøjet? Anmeldelse skal indgives til skibsregistret. b) Hvornår skal dette senest ske? Anmeldelse til registrering skal ske senest 30 dage efter, at skibet er erhvervet. c) Hvilke oplysninger skal anmeldelsen indeholde? Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om skibet, dets navn, hjemsted, byggested og byggeår, og om skibets ejerforhold. 4. Hvilke former for affald må danske fritidsfartøjer udtømme på dansk søterritorium? Levnedsmiddelaffald og, indtil videre kloakspildevand, såfremt udtømningen finder sted mere end 12 sm fra nærmeste kyst. Side 6 af 12
Besvarelsen af følgende spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af eventuelt, stk. og pkt.nr. 5. Du er ejer af et fritidsfartøj på 21 tons, der har et fremdrivningsmaskineri på 300 kw. Maskineriet kan manøvreres og reguleres fra styrepladsen. Du har selv sønæringsbevis som yachtskipper af 1. grad og duelighedsbevis i motorpasning. Sammen med din bror og svigerinde har I planlagt en tur fra København til Sognefjorden i Norge. Din svigerinde har duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere. Derudover er ingen i besiddelse af relevante beviser. a) I forbindelse med turen ønsker du at proviantere told- og afgiftfri varer i København. Er dette muligt? Nej. Fritidsfartøjer kan ikke proviantere told- og afgiftsfri varer i Danmark. b) Opfylder besætningen lovkravene med hensyn til besætningens uddannelse og kvalifikationer for den planlagte ferie? Nej. Lov om skibes besætning 10, stk. 3. Der mangler én person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. Du ændrer nu planer, og beslutter i stedet, at turen skal gå til Ålandsøerne i Østersøen. Du ansætter din svigerinde som styrmand, og din bror som gast. For begges vedkommende aftales, at de fratræder ved hjemkomsten til København. På turen til Ålandsøerne drikker din bror sig fuld flere gange. Du ligger derfor ind til Visby på Gotland og meddeler din bror, at han er afskediget. Din bror tager dette meget unådigt op og kræver, hvis han afskediges, 2 måneders hyre og fri hjemrejse til København med underhold. c) Kan du afskedige din bror, og har han i givet fald krav på hyre og fri hjemrejse? Ja. Broderen kan afskediges i henhold til sømandslovens 17, stk. 1, pkt. 3) på grund af genta gen beruselse. I.h.t 17, stk.3 har han kun krav på hyre for den tid han har gjort tjeneste. I.h.t 18, stk.2 har han krav på fri rejse med underhold til København. I Visby møder du en bekendt, som får lov til at sejle med som passager til Ålandsøerne. Undervejs, og langt fra land, støder I på en stærkt forkommen brætsejler. Under bjærgning af ham og hans surfbræt rammes din bekendte af brættet, og får slået to fortænder ud. d) Har din bekendte krav på erstatning i anledning af tandskaderne? Ja. Lov om forsikring om følger af arbejdsskade kapitel 1. 3 stk. 3. e) Kan du kræve bjærgeløn i forbindelse med redningen af brætsejleren? Ja. I.h.t. sølovens 441 er der tale om bjærgning. Størrelsen af bjærgelønnen fastsættes i.h.t 445 & 446. f) På Ålandsøerne har du købt rigelig med cigaretter og spiritus. I hvilket omfang må der medføres uberigtiget proviant ved ankomst til København? Der må medføres uberigtiget proviant i det omfang denne kan indføres told- og afgiftsfrit efter Side 7 af 12
rejsegodsbestemmelserne. SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2 2/01 Hjælpemidler: Ingen: NAVIGATION II 1. Nævn 3 former for terrestriske stedliner. 1. Stedlinie ved mærke; 2. stedlinie ved pejling; 3. stedlinie ved afstand; 4. stedlinie ved ho- risontal vinkelmåling. 2. Affarende sted er 31 22 3 N 12 24 5 W og påkommende sted er 18 54 2 N 40 08 3 W. a) Angiv breddeforandringen. Breddeforandringen er 12 28 1 S. b) Angiv længdeforandringen. Længdeforandringen er 27 43 8 W. c) Angiv middelbredden. Middelbredden er 25 08 3 N 3. Hvad kaldes vinklen mellem den retvisende og devierende retning? Devierende misvisning (dv. mv.) 4. Hvor kan man finde oplysninger om den aktuelle misvisning? Kompasroser eller isogoner i egentlige søkort, isogonkort, Pilot Charts. Side 8 af 12
5. Beskriv følgende med hensyn til en bøje i sideafmærkningssystemet (IALA A), når bøjen skal holdes om bagbord for indgående; a) Hvad er topbetegnelsen og bøjens farve? Bøjen er rød med en rød cylinder som topbetegnelse. b) Hvilke fyrkarakterer anvendes? Fl.R, Fl(2) R, Fl(3) R, Q.R, VQ.R, L Fl.R c) Hvilke lysrefleksbånd er afmærkningen udstyret med? Rødt bånd. 6. Et skib har i strømfrit farvand gennemsejlet en kendt distance på 12,4 sm. Den loggede distande på samme tur viste sig at være 11,2 sm. Hvad er logkorrektionen? 12,4 11,2 Logkorrektionen = x 100 = 10,7 % 11,2 7. I søkortet kan man om Fornæs fyr læse følgende oplysninger: Fl. 20s 32m 23M. Hvorledes skal disse oplysninger forstås? Fyret giver blink ét hvert 20. sekund. Fyrets flammehøjde er 32 m og den optiske synsvidde er 23 sømil. 8. Til hvilket niveau angives vanddybden i danske søkort over farvandsområder indenfor Skagen? Middelvandstanden. 9. I henhold til den internationale konvention om uddannelse, sønæring og vagthold for søfarende (STCW konventionen) skal enhver rejse planlægges på forhånd. Et af hovedpunkterne i denne planlægning er udformning af nødvendige instruktioner og anvisninger til brovagten. Nævn hvilke væsentlige faktorer, der kan være relevante i denne sammenhæng. 1. Skibets navigeringsmidler; 2. forventede ankomsttider til vanskelige steder på ruten; 3. vejrforholdene; 4. tæt trafik; 5. Vanskelige besejlingsforhold ved nat; 6. snævre farvande. Side 9 af 12
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3søm 2/01 Hjælpemidler: Ingen: SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Et skibsskrogs ydre form kan angives med en særlig tegning, der kaldes linietegningen. Denne består af projicerede snit gennem skibet ind på tre på hinanden vinkelrette planer. Hvilke tre planer projiceres der efter? 1. Diametralplanet; 2. vandlinieplanet; 3. middelspantplanet. 2. I et skibs målebrev er angivet såvel bruttotonnagen (BT) som nettotonnagen (NT). I hvilke forbindelser anvendes disse mål, udover at angive størrelsen af skibet? Disse mål anvendes som grundlag for betaling af havneafgifter, kanalafgifter og andre offent- lige afgifter, ligesom de ligger til grund for fastsættelsen af skibets bemanding og besætningens uddannelse. 3. Et skib ligger med en dybgang for på 2,38 m og en dybgang agter på 1,98 m. a) Hvad er skibet middeldybgang? Middeldybgangen er 0,5 (2,38 + 1,98)m = 2, 18 m. b) Hvor stort er skibets trim, og angiv om det ligger på hælen eller næsen. Trimmet er (198 238) cm = -40 cm. Skibet ligger på næsen. 4. Et stykke tovværk har en brudstyrke på 1.800 kg. Hvor stor må belastningen højst være, når det skal anvendes et sted, hvor der er fastsat en sikkerhedsfaktor på mindst 8? Arbejdsbelastningen må højst være 1.800:8 kg = 225 kg. Side 10 af 12
5. Du er fører af et motordrevet fartøj, der er udstyret med en skrue med faste blade. Skruen er højreskåren. Til hvilken side vil skibet få drejning, når skruen går bak? Skibet vil få drejning mod styrbord. 6. Hvem er ansvarlig for den danske redningstjeneste? Forsvarsministeriet er ansvarlig for ledelsen og driften af SAR-organisationen, men har på- lagt Forsvarskommandoen at varetage den daglige ledelse. 7. Hvilke resourcer kan der indsættes i SAR-operationer i forbindelse med redningsaktioner i danske farvende? Ressourcerne omfatter Søværnets skibe og helikoptere, Flyvevåbnets helikoptere og fly, egent- lige redningsfartøjer, lodsskibe, isbrydere, toldkrydsere og miljøskibe. Hertil kommer private organisationers skibe, Falcks Redningskorps o.lign. På landsiden kan havnepersonale, politiet og civilforsvaret (beredskabsstyrelsen) blandt andre deltage. 8. Angiv de 5 vigtigste krav, der bør stilles til nyt tovværk. Styrke. Bøjelighed. Slidstyrke. Modstand overfor tryk og vridning. Modstand over for lys, kemikalier.m.m. 9. Hvad forstår man ved pyrotekniske nødsignaler? Signaler der afgives ved hjælp af røg eller lys. Side 11 af 12