BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet med bistand af fremtrædende professorer fra tre af de største danske universiteter med henblik på, at vi så godt som det er muligt her præsenterer de holdninger, som de fleste universitetsforskere er enige om. Sundhed og ernæring er præget af store økonomiske interesser Der er mange forskellige teorier og store økonomiske interesser knyttet til området sundhed, vægt, ernæring og motion. Mange firmaer m.m. er interesseret i at markedsføre netop deres næringsmidler, deres kosttilskud eller deres behandlinger som værende sunde og også ugeblade kan have en økonomisk interesse i at fremstå som autoriteter på området. Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet med bistand af fremtrædende professorer fra tre af de største danske universiteter med henblik på, at vi så godt som det er muligt her præsenterer de holdninger, som de fleste universitetsforskere er enige om. Kan man undgå at blive overvægtig på noget tidspunkt, så bliver livet meget lettere Om slankekure mener de fleste af disse eksperter, at når en person først er blevet overvægtig, kan man nok tabe et par kilo; men det er ganske svært at slanke sig ned til normalvægten og det er specielt rigtig svært at opnå en vægtreduktion, som er varig og holdbar. Sund Skole Nettet har valgt at arbejde med børn i folkeskolen. Det har vi, fordi vi forventer, at det er

lettere at leve sundt med en vægt i normal-området hele livet hvis man undgår at blive overvægtig på noget tidspunkt og altså også i ungdommen. Herved slipper man for at skulle gennemføre de vanskelige slankekure. Når dette er sagt, så er der masser af mennesker, som har opnået at slanke sig ved at lægge deres livsstil om. Så overvægtige skal ikke opgive men vide, at der ligger et stort arbejde i at slanke sig ganske som det ikke er nogen let sag for en ryger at droppe smøgerne for altid, når de først er blevet en vane. Men mange har vist, at det kan lade sig gøre! Målet er ikke, at eleverne bliver så slanke som muligt, men at de bliver sunde Sund Skole Nettet har ikke en målsætning om, at alle skal blive slankere. Vi ønsker at medvirke til, at så mange som muligt af skolernes elever får en god kondition, der kan sikre dem et langt liv med færrest mulige sygdomme. Desuden at de får en krop, som hverken er for let eller tung, og derudover, at de ikke får vrangforestillinger om, at deres vægt er for høj, hvis den ikke er det, og endelig, at eleverne får et naturligt og afslappet forhold til mad. Når børnene på skolerne via Sund Skole Nettet kan få målt deres kondital og hoppehøjde, så er det netop for, at de kan holde øje med deres kroppes udholdenhed og muskelstyrke, som er vigtige for sundheden. Hvorfor bliver nogle mennesker overvægtige? Når nogle mennesker bliver overvægtige, så skyldes det, at de spiser mad med mere energi (mad med flere kalorier), end de har brug for til de bevægelser og til det arbejde, som de udfører, eller som kroppen skal bruge for at holde sig varm og i gang. Det, de spiser mere, end hvad de har brug for, sætter sig som fedt på kroppen. Det følger af naturens love. Vi kan sammenligne et menneske med en bil. Den bruger også energi (benzin) til at bevæge sig, til at varme sig op og til at holde maskineriet i gang. Men i modsætning til et menneske, så forbrænder den aldrig mere energi, end den har brug for til disse formål. Hvis appetitten er til stede, så kan et menneske indtage og forbrænde mere energi, end det har brug for, og så sætter den overskydende energi sig som fedtdepoter i kroppen.

Hvad kan man gøre, hvis man er på vej til at blive overvægtig? Hvis man har taget for meget på i vægt, så er der to veje at gå. Man kan bruge kroppen mere eller man kan spise mad med et mindre energiindhold. - eller en tredje mulighed, kombinerer disse. Det første med at bruge kroppen mere kan ske ved at lægge mere bevægelse ind i dagligdagen. Man kan f.eks. gå og cykle i situationer, hvor man hidtil er blevet transporteret af biler, busser eller elevatorer. Man kan også dyrke mere idræt eller gå flere ture. Børnene i Sund Skole Nettet kan vælge gå med en skridttæller i en ganske normal uge, for at de kan få en idé om, de bevæger sig nok. Hvis skridttælleren i en typisk uge viser, at de går mindre end 84.000 skridt, så bevæger de sig nok for lidt. Tilsvarende bør voksne mindst gå 70.000 skridt om ugen, hvis de vil holde sig i form. Hvis man cykler eller svømmer, bør man tillægge et energiforbrug for disse aktiviteter, som omregnes til skridt. Det kan man finde hjælp til her på hjemmesiden. Det er ikke så svært. Den anden mulighed var som sagt at indtage færre kalorier gennem føden. Her er det store problem appetitreguleringen, som ikke er så let at omstille, hvis den har vænnet sig til at kalde på for meget mad ligesom når radiatortermostaten står for højt, så der bliver for varmt, fordi radiatoren får besked om at kalde på for meget varme fra centralvarmesystemet. Et mindre energiindhold kan man enten få ved at spise mindre mad af den slags, som man plejer at spise eller ved atspise den samme vægtmængde mad, men med et mindre energiindhold per vægtenhed. To tricks til at golde appetitten i snor Der er to tricks, som man kan bruge, som ikke kolliderer så hårdt med sultfornemmelsen, som hvis man skulle gennemføre systematisk at spise mindre af den føde, som man plejer at spise: Det ene er at undlade at indtage føde, som kun giver begrænset mæthedsfornemmelse i maven som f.eks. sodavand og cola. Det andet er at reducere forbruget af nydelses- og næringsmidler, der har et stort fedt- og sukkerindhold som kager og snacks samt erstatte med fiberrig kost, der giver en god mæthedsfølelse.

Kan man ikke slippe for det der med at bevæge sig og så bare spise og drikke mindre? De fleste eksperter fraråder personer, der er meget lidt aktive, og som har svært ved at komme i gang med at blive mere aktive med deres krop, at de udelukkende forsøger at slanke sig ved en kostomlægning. For det første fordi en person, der er meget lidt aktiv, i de fleste tilfælde vil finde det meget svært at sætte fødeindtaget så voldsomt ned, så det passer til den lave kropsaktivitet. For det andet viser forskning, at kroppen ikke fungerer godt, hvis musklerne ikke bruges. Dette er en af grundene til, at mennesker med et lavt kondital ofte bliver syge og klarer sygdomme dårligere end personer med en god kondition. De fleste vil efter en vis tilvænning til motion opnå et bedre velvære, herunder bedre nattesøvn og større energi i deres daglige dont, når de begynder at bruge deres krop mere aktivt. Kan det ligge i mine gener, så det er medfødt, at jeg er blevet overvægtig? Kan to personer, der spiser og rører sig lige meget, ende med at veje helt forskelligt? Dette spørgsmål har optaget mange. Overvægtige har i al almindelighed et helt normalt stofskifte og udtrykket der er noget galt med mit stofskifte er en myte. Stofskiftet er kroppens forbrug af ilt. En bils energiforbrug kan også opgøres som dens forbrug af ilt, men det er lettere at holde styr på, hvor meget benzin en bil bruger. Når kroppen omsætter den føde, som vi indtager, så forbruger kroppen ligesom bilen ilt fra luften. Uden ilt ville kroppen dø og bilen gå i stå. Men kroppens energiforbrug til bevægelse, opvarmning og til at holde den i gang kan ikke bare gøres op som forbruget af én slags brændstof. For det første har menneskets brændstof (vores mad og drikke) et meget svingende energiindhold fra vand (0) og kostfibre (meget lavt) til sukker (406 kcal per 100 gram) og fedt (med 884 kcal/100 gram). For det andet oplagrer et menneske noget af den indtagne føde i fedt- og sukkerdepoter i kroppen. Så stofskiftets iltforbrug medtager kun de kalorier, som du bruger til kroppens bevægelser, varmeproduktion og funktion, mens kalorierne i din føde også medtager de kalorier, som bliver aflejret i dine fedt- og sukkerdepoter. Stofskiftets energiforbrug omfatter den energi, som går til bevægelser, varme- og fordampning samt til at holde kroppen i gang. Er energien i den mad og drikke, der indtages, større end energiforbruget, så sætter det sig i kroppens energidepoter.

Eksperterne er enige om, at alle vil tabe sig, hvis de spiser det samme og bevæger sig mere, eller hvis de bevæger sig det samme, men indtager et mindre energiindhold (også kaldet kalorieindhold) i deres mad og drikke. Eksperternes råd Hvad er så eksperternes råd til dig (og det gælder, uanset om du er barn eller voksen), hvis du er eller er på vej til at blive overvægtig? 1. At du bruger din krop mere aktivt i dagligdagen! 2. Undersøg, om du i en normal uge bruger din krop rimeligt aktivt ved, at du i en uge går med en skridttæller. 3. Viser skridttælleren, at du i en typisk uge ikke kommer op på 84.000 skridt (voksne: 70.000 skridt), så gå dine ugentlige gøremål igennem og find ud af, hvorledes du kan nå op på det højere antal skridt ved at ændre i dine rutiner. 4. Hvis du er blevet overvægtig og ønsker at tabe dig, skal du reducere energiindtaget i det du spiser. Her vil øgning af den fysiske aktivitet alene sædvanligvis ikke være nok. 5. Spis ting, som dels giver dig de næringsstoffer, som organismen har brug for og som samtidigt giver dig en god mæthedsfornemmelse. Sundhedsstyrelsen har opstillet følgende 7 kostråd, som tilgodeser dette: Spis frugt og grønst min. 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager. Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. Spis varieret og bevar normalvægten. Sluk tørsten med vand.

Hertil kommer et 8. råd, som ikke har noget med kost at gøre, og som ligner punkt 1 ovenfor. Det hedder: Vær fysisk aktiv mindst 30 min. og for børn 60 min. om dagen. Hvad skal jeg drikke? Lad os specielt se på den del af vores føde, som vi indtager som væske, hvor Sundhedsstyrelsen og eksperterne er enige om, at de kalorier, der drikkes, ikke giver os ret megen mæthedsfornemmelse. Så hvis man reducerer sit forbrug af sodavand og vænner kroppen til, at man udmærket kan slukke tørsten i vand, så vil man have taget et vigtigt skridt i kostomlægningen. Nogle vil her spørge, om man ikke i stedet for vand kunne drikke sodavand uden kalorier af de typer, som er sødet med kunstige sødemidler? Eksperterne fraråder generelt dette, da det er en fordel, hvis man vænner sin organisme til, at det, som man drikker og spiser, ikke behøver at smage sødt. Sødemidlernes øvrige virkning i organismen er nok ikke noget, eksperterne bliver enige om lige med det samme. Men det ville være en stor sundhedsmæssig gevinst for befolkningen, hvis børn og voksne vænner sig til, at man de fleste steder i dette land har udmærket vand i hanen, som er rigtig godt til at slukke tørsten med.