Kredsrådet i Sydøstjyllands Politikreds Samarbejdsplan 2014

Relaterede dokumenter
SYDØSTJYLLANDS. Samarbejdsplan Politiet i lokalsamfundet 2010

SYDØSTJYLLANDS. Kredsrådet i Sydøstjyllands Politikreds. Samarbejdsplan. Skanderborg. Horsens. Hedensted. Vejle. Billund. Fredericia.

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2015

Ledelsesstøtte & Kommunikation. Samarbejdsplan KREDSRÅDET 2013

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

Bornholms Politis samarbejdsplan 2010 til brug for Kredsrådet

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Lokalrådet i Viborg Kommune

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

SYDØSTJYLLANDS POLITI

Skanderborg. Horsens. Hedensted. Hedensted. Vejle. Billund SYDØSTJYLLANDS. Fredericia. Kolding

SAMARBEJDSPLAN FOR NORDJYLLANDS POLITI 2010

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2016

Samarbejdsplanen for kredsrådet

Skanderborg. Horsens. Hedensted. Hedensted. Vejle. Billund SYDØSTJYLLANDS. Fredericia. Kolding

Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Handlingsplan for Lokalrådet i Skanderborg Kommune 2016.

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

Skanderborg. Horsens. Hedensted. Hedensted. Vejle. Billund SYDØSTJYLLANDS. Fredericia. Kolding

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

HANDLEPLAN for. SSP Lokalrådet i Syddjurs Kommune

SSP samarbejde og handleplan

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2017

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2019

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Handleplan 2013 for Lokalråd Varde Kommune og Politi Varde

HANDLEPLAN for. SSP Lokalrådet i Norddjurs Kommune

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2014

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

HANDLEPLAN for. SSP-lokalrådet i Syddjurs Kommune

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune

SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef. Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter

MIDT- OG VESTJYLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2018

Samordnet handlingsplan 2011 lokalråd Kommune & Politi Esbjerg

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Haderslev og Haderslev kommune

SAMARBEJDSPLAN Sammen kan vi mere

Lokal forebyggelse af kriminalitet

FOKUSOMRÅDER 1 - VOLD

SAMARBEJDSPLAN Midt- og Vestsjællands

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

STRATEGI SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS

Vi forebygger kriminalitet

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi 2007

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

VIRKSOMHEDSPLAN 2009

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

STRATEGI NORDSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Haderslev og Haderslev kommune. Indledning

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere

Plan for samarbejdet mellem Østjyllands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl.

Generel handleplan. Holstebro Kommune og Holstebro Lokalpoliti

og resultatplan for politiet

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Vidensråd for forebyggelse d. 26. august Trygt Natteliv. Rusmiddelpolitik

Offerrådgivningen i Fyns Politikreds

SAMARBEJDSPLAN POLITI - KOMMUNER. Nordsjællands Politi

Notat Dato: 31. august 2007/jru

52. Forslag om temaemne til kredsrådsmødet den 30. september Samarbejde om polarisering, ekstremisme og radikalisering

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI SAMARBEJDSPLAN

Generel handleplan. Holstebro Kommune og lokalpolitiet i Holstebro. Lokalpolitiet i Holstebro

SSP i Vordingborg kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

Plan for samarbejdet mellem Østjyllands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl.

SAMARBEJDSPLAN - POLITIET I LOKALSAMFUNDET 2009

KREDSRÅDET SAMARBEJDSPLAN. Frederikshavn Kommune. Læsø Kommune. Hjørring Kommune. Brønderslev Kommune. Jammerbugt Kommune. Vesthimmerlands Kommune

KREDSRÅD RETSPLEJELOVENS KAPITEL 11

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016

Referat. Kredsrådets møde den 22. januar 2014

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Esbjerg og Fanø kommune -

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

SAMARBEJDSPLAN Sammen kan vi mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Referat fra det individuelle kredsrådsmøde i Vejle den 2. maj 2017

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS SAMARBEJDSPLAN

Samarbejdsplan 2019 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

Transkript:

Indholdsfortegnelse 1.Indledning... 3 2. Organisering af samarbejdet mellem Sydøstjyllands Politi og kommunerne... 4 2.1 Det strategiske niveau... 4 2.2 Det operative niveau... 4 2.3 Det taktiske niveau Lokalråd+... 5 3. Samspillet mellem Kredsrådets samarbejdsplan og lokalrådenes handlingsplaner... 6 3.1 Proces og årshjul... 6 3.2 SSP... 7 3.3 PSP samarbejdet... 7 3.4 Banderåd... 7 4. Stabsfunktioner... 7 4.1 Ledelsessekretariat... 7 4.2 Det Kriminalpræventive Sekretariat... 7 4.3 SSP samrådet Sydøstjylland... 8 5. Strategi og mål for de enkelte samarbejdsområder... 8 5.1 Det kriminalitetsforebyggende samarbejde, SSP og SSP+... 8 5.2 Kriminalitetsforebyggelse... 8 5.3 Kriminalitetsbekæmpelse... 9 5.4 Det tværfaglige samarbejde... 9 5.5 Den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge... 9 5.6 SSP-samarbejdsplanen... 10 6. Indsatsområder 2014... 10 6.1 Ungeprofilundersøgelserne... 10 6.2 Indsats mod rockere og bandemedlemmer og bandekriminalitet... 11 6.3 Videreudvikling af PANTHER-projektet... 11 6.4 Indsats mod indbrud i privat beboelse... 11 6.5 Internet kriminalitet... 12 6.6 Indsats på Færdselsområdet... 12 6.7 Sikring af korte ensartede responstider... 13 6.8 Indsats mod æresrelaterede forbrydelser... 13 6.9 Indsats mod jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser... 14 6.10 Trygt natteliv... 14 6.11 Offerrådgivning... 14 6.12 PSP-samarbejdet... 15 6.13 Konfliktråd... 15 6.14 Børnesager... 15 6.15 Radikalisering & ekstremisme... 15 6.16 Social dumping... 15 6.17 Videreudvikling af det kriminalpræventive arbejde... 16 6.18 Lokalrådenes virke... 16 6.19 Kommunikation... 16 7. Myndighedssamarbejdet i øvrigt... 16 7.1 Bevillingsnævnssamarbejdet... 16 7.2 Beredskabskommissionssamarbejdet... 17 7.3 Miljøsamarbejdet... 17 8. Andre samarbejdsfora... 17 9. Iværksættelse og godkendelse... 17 2

Samarbejdsplan Politiet i lokalsamfundet 2014 Denne plan omfatter samarbejdet mellem kommunerne og politiet, samt andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i Sydøstjyllands Politikreds. 1.Indledning Politiets mission og vision sætter rammen for politiets indsats, der i mange sammenhænge og navnlig i det kriminalitetsforebyggende arbejde kun kan lykkes i et tæt samarbejde med andre myndigheder og samarbejdsparter. Politiets mission: Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Anklagemyndigheden skal sammen med politiet sikre, at strafskyldige drages til ansvar, og at der ikke sker forfølgning af uskyldige. Politiets vision: Vi skaber tryghed. I samarbejde med det øvrige samfund sikrer politiet og anklagemyndigheden, at Danmark er et trygt og sikkert land. Samarbejdsplanen for Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Kolding og Fredericia kommuner samt Sydøstjyllands Politi er grundlaget for samarbejdet i Kredsrådet. Fra Kredsrådets vision Partnerskab i et trygt samfund udgår et mangeartet samarbejde, der har stor betydning for borgernes tryghed og sikkerhed samt børns og unges trivsel og sundhed både specifikt og generelt. Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet med effekt og succes sker når en række komplicerede processer, kræfter og ressourcer ydet af flere forskellige myndigheder i et samarbejde går op i en højere helhed. Det er navnlig den tidlige, helhedsorienterede, tværsektorielle og sammenhængende indsats, der er den mest effektive og den helt afgørende for, at kriminalitet blandt børn og unge forebygges og hindres. Denne form for indsatser må nødvendigvis tage udgangspunkt i de enkelte kommuners sammenhængende børnepolitik med henblik på at sikre sammenhæng mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. En effektiv forebyggelse af ungdomskriminalitet er en nødvendig forudsætning for, at kriminalitetsniveauet generelt kan sænkes i Sydøstjylland i de kommende år. Det er derfor afgørende, at der både i kommunerne og for samarbejdet med politiet opsættes konkrete mål for den forebyggende indsats mod ungdomskriminalitet. Kommunerne og politiet i Sydøstjyllands Politikreds vil derfor med denne samarbejdsplan lægge op til et tæt partnerskab, såvel om den kriminalitets forebyggende indsats, som om den kriminalitetsbekæmpende indsats. 3

Et partnerskab, der også inddrager andre myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og private borgere, for med fælles midler og indsats at skabe resultater og effekt, der er af værdi både for det enkelte kriminalitetstruede barn eller unge specifikt og samfundet generelt. 2. Organisering af samarbejdet mellem Sydøstjyllands Politi og kommunerne Samarbejdet er organiseret i tre niveauer: det strategiske niveau, det operative niveau, og det taktiske niveau (Lokalråd+), samt tilknyttede stabsfunktioner. Samarbejdet er illustreret i figuren nedenfor. Kredsråd Politiets ledelsessekretariat Det kriminalpræventive Sekretariat Koordinationsudvalget Skanderborg Lokalråd Horsens Lokalråd Vejle Lokalråd Billund Lokalråd Kolding Lokalråd Fredericia Lokalråd Hedensted lokalråd Lokalråd + Lokalråd + Lokalråd + Lokalråd + Lokalråd + Lokalråd + Lokalråd + SSP SSP SSP SSP SSP SSP SSP PSP PSP PSP PSP PSP PSP PSP Banderåd Banderåd Banderåd Banderåd 2.1 Det strategiske niveau Kredsrådet udgør det strategiske niveau for hele politikredsen og består af borgmestrene i de 7 kommuner samt Politidirektøren i Sydøstjyllands Politi. Politidirektøren er formand i Kredsrådet. Borgmesteren i Horsens er næstformand i Kredsrådet. Der henvises i øvrigt til forretningsordenen for Kredsrådets arbejde. 2.2 Det operative niveau Lokalrådene i de 7 kommuner samt lokalpolitiet i den enkelte kommune udgør det operative niveau i forhold til Kredsrådet. Der lægges afgørende vægt på, at politiet bevarer og udbygger det fornødne lokalkendskab samt en tæt 4

kontakt til lokalsamfundet. Det er lokalpolitiets opgave at varetage de løbende formelle og uformelle kontakter med de enkelte kommuner og det øvrige lokalsamfund. Lederen af lokalpolitiet på den enkelte lokalstation vil i vidt omfang fungere som overordnet kontaktperson i det daglige arbejde for den pågældende kommune. De overordnede rammer og mål for kriminalitetsbekæmpelse og den kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt i samarbejde mellem lokalpolitiet på den enkelte lokalstation og de lokale myndigheder, institutioner, organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet med lokalrådet som omdrejningspunkt. Lokalpolitilederen er formand for lokalrådet. Lokalrådene består som udgangspunkt af: Lokalpolitilederen (formand) Fagchefer/direktører fra kommunen Udvalgte faglige medarbejdere i forhold til det forebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde, herunder en repræsentant fra Det Kriminalpræventive Sekretariat ved Sydøstjyllands Politi 2.3 Det taktiske niveau Lokalråd+ Lokalråd+ i kommunerne samt lokalpolitiet udgør det taktiske niveau i forhold til Kredsrådet. Lokalrådet skal etablere et Lokalråd+, som er et dynamisk netværk og partnerskab i lokalsamfundet, som indgår i samarbejdet. Dette samarbejde vil i høj grad være projektorienteret. Lokalråd+ afholder årligt konferencer med et aktuelt kriminalitetsforebyggende emne som tema finansieret og arrangeret af kommunerne. Emner fastsættes og besluttes af Kredsrådet. Lokalråd+ tager pulsen på kriminalitetssituationen i lokalområdet, så problem-, risiko- og udviklingsområder spottes så tidligt, at der kan sættes målrettet ind overfor disse, og problemerne løses ved en forebyggende indsats og ellers ved en hurtig, målrettet, tværfaglig indsats i behandlings- og/eller strafforfølgende øjemed med henblik på at eliminere problemet effektivt. Lokalråd+ oplyser om trends blandt børn og unge, så både Lokal- og Kredsråd kan blive klædt på til en faglig debat om udviklingen i lokalområdet aktuelt og på sigt for til stadighed at være i stand til at tilrettelægge den forebyggende indsats så hensigtsmæssigt, at fødekæden til det kriminelle miljø brydes, og antallet af unge, der havner i kriminalitet, begrænses mest muligt. Lokalråd+ kommer med anbefalinger til løsning af aktuelle problemstillinger i lokalområdet og vil i langt de fleste tilfælde også aktivt kunne bidrage til løsning af problemstillinger både med viden, personale- og økonomiske ressourcer. Lokalråd+ kan som udgangspunkt bestå af følgende parter: Leder eller faglig medarbejder med tilknytning til lokalpolitiet (koordinerende rolle) Faglige medarbejdere fra kommunen, skolemedarbejdere, socialmedarbejdere, SSP konsulenter, ungdomsskole- og klubmedarbejdere, fritidskonsulenter m.v. Overordnede foreningsrepræsentanter fra idrætslivet 5

Overordnede repræsentanter fra arbejdstagere, arbejdsgivere, bolig- og borgerforeninger Overordnede repræsentanter fra foreningslivet i øvrigt (spejdere m.v.) Lokale repræsentanter fra offerrådgivningen, Hjælp Voldsofre, krisecentre, Natteravne og behandlingshjem/institutioner Gadeplansmedarbejdere fra kommunen. Denne gruppe kan være varierende fra kommune til kommune i forhold til kommunernes forskellighed og i forhold til, hvilke eksterne samarbejdsparter, der vil kunne bidrage til samarbejdet. Derfor skal det lokalt vurderes, hvilke samarbejdsparter, der deltager i lokalråd+. 3. Samspillet mellem Kredsrådets samarbejdsplan og lokalrådenes handlingsplaner 3.1 Proces og årshjul Rigspolitiet præsenterer hvert år den overordnede strategiske plan for politiets og anklagemyndighedens arbejde i det følgende år. Den overordnede strategiske plan indeholder en række operative fokusområder, der retter sig både mod kriminalitetsbekæmpelse og kriminalitetsforebyggelse. På baggrund af den strategiske plan udfærdiger Ledelsessekretariatet ved Sydøstjyllands Politi i samarbejde med Det Kriminalpræventive Sekretariat inden årets udgang et udkast til en Plan for samarbejdet mellem Sydøstjyllands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl. i politikredsen for det følgende år (Samarbejdsplanen). Samarbejdsplanen indeholder fokusområderne fra den overordnede strategiplan, samt de fokusområder som er udvalgt i Politikredsen som væsentlige i forhold til samarbejdet i det følgende år. Samarbejdsplanen forelægges for Kredsrådet til godkendelse i december måned. Med baggrund i Kredsrådets beslutning implementeres samarbejdsplanen med virkning fra 1. januar det følgende år. Lokalrådene afholder i januar måned i det ny år et lokalrådsmøde, hvor samarbejdsplanens operative fokusområder gennemgås og implementeres i lokalrådenes arbejde for det følgende år gennem en samordnet handlingsplan. Den samordnede handlingsplan bør, med afsæt i en analyse af kriminaliteten i lokalområdet, indeholde en beskrivelse af, hvilke sagsområder man prioriterer i kommunen og hvorfor. Herudover bør handlingsplanen indeholde en beskrivelse af de enkelte kriminalitetsforebyggende indsatser, man prioriterer i kommunen, hvilke lokale samarbejdsfora, man benytter sig af, og hvordan man påtænker at evaluere indsatserne. Endelig bør lokalrådene sikre, at der udarbejdes konkrete aftaler mellem de involverede samarbejdspartnere om, hvem der gør hvad, og herunder påse, om der er klare delegationsaftaler for det daglige arbejde. Hvert lokalråd skal analysere, vurdere og konkludere, om de opgaver, som samarbejdsplanen indeholder, kan løses effektivt i den nuværende struktur med underliggende niveauer. Evt. om der er behov for at ændre 6

struktur og organisering og eventuelt behov for en ny beskrivelse af roller og kompetencer samt sammensætningen af lokalrådet og øvrige underliggende udvalg. 3.2 SSP I hver kommune med reference til lokalrådet er der som led i indsatsen mellem de sociale myndigheder, skolerne og politiet oprettet et SSP samarbejde, hvor myndighederne kan videregive oplysninger, der er nødvendige af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde overfor kriminalitetstruede børn og unge. 3.3 PSP samarbejdet I hver kommune med reference til Lokalrådet er der som led i indsatsen mellem psykiatrien, de sociale myndigheder og politiet oprettet et PSP samarbejde, hvor myndighederne kan videregive oplysninger, der er nødvendige af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde overfor socialt udsatte personer. 3.4 Banderåd I hver af kommunerne Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia er der med reference til Lokalrådet oprettet et Banderåd med deltagelse af kommunale ledere, politiledere og personer med særlige kompetence eller muligheder for bekæmpelse eller forebyggelse af banderelateret kriminalitet. Banderådene skal i deres virksomhed navnlig arbejde for at hindre tilgang til bander, men samtidig også medvirke til bandemedlemmer forlader banderne exit programmer. Lokalpolitilederen er som udgangspunkt formand. 4. Stabsfunktioner 4.1 Ledelsessekretariat Sydøstjyllands Politis Ledelsessekretariat er sekretariat for Kredsrådet og har til opgave, i samarbejde med Det Kriminalpræventive Sekretariat, at udarbejde oplæg til planen for samarbejdet både for det kriminalitetsforebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde i politikredsen, samt at udarbejde en redegørelse til Kredsrådet om politiets virksomhed i det forløbne år. Ledelsessekretariatet vil trække på tilsvarende funktioner i de enkelte kommuner for at sikre, at opgaverne bliver løst på et højt fagligt niveau, således at Kredsrådet har de bedste muligheder for at træffe sine strategiske beslutninger. 4.2 Det Kriminalpræventive Sekretariat Det kriminalpræventive Sekretariat i Sydøstjyllands Politi er placeret på hovedstationen i Horsens. Det kriminalpræventive Sekretariat udfører bl.a. sine arbejdsopgaver med baggrund i samarbejdsplanens aftalte områder, herunder at koordinere og udvikle indsatser mellem de enkelte Lokalråd og kommuner. Politidirektøren redegør løbende for sekretariatets arbejdsopgaver i Kredsrådet. Det Kriminalpræventive Sekretariat er politikredsens bindeled til det Nationale Forebyggelses Center (NFC). Indadtil er sekretariatet det styrende og koordinerende organ i forhold til den interne håndtering af den forebyggende indsats i Sydøstjyllands Politi og er repræsentant i SSP-samrådet. Sekretariatet har til opgave at servicere det Sydøstjyske område på det kriminalpræventive område. Det er dynamoen i arbejdet og skal gå foran med nye metoder, kampagner og målrettede indsatser og initiativer. 7

Sekretariatet bistår Ledelsessekretariatet med planlægning og forberedelse af Kredsrådets møder. Sekretariatet har til opgave at være bindeled mellem Lokalrådene og Kredsrådet og sikre, at relevante problemstillinger i de enkelte Lokalråd bliver gjort til genstand for drøftelse på det strategiske niveau i Kredsrådet. 4.3 SSP samrådet Sydøstjylland SSP-samrådet i Sydøstjylland er et samarbejdsforum mellem kommunernes forebyggelsesenheder og Sydøstjyllands Politi og skal sikre samarbejdet og forankringen af det kriminalpræventive arbejde i kommunerne, politiet og Lokalrådene. Det består af repræsentanter med særlige faglige og personlige kompetencer indenfor SSP-samarbejdet eller det kriminalpræventive arbejde fra hver kommune, og lederen af Det Kriminalpræventive Sekretariat. SSP-samrådet udøver sin virksomhed gennem jævnlige møder og i øvrigt i henhold til konkrete opgaver og problemstillinger, hvor det er relevant med en tværfaglig og helhedsorienteret præventiv tilgang i hele Sydøstjylland. 5. Strategi og mål for de enkelte samarbejdsområder I det følgende er beskrevet de samarbejdsområder, som politiet og kommunerne har valgt at sætte særligt fokus på. 5.1 Det kriminalitetsforebyggende samarbejde, SSP og SSP+ Et godt tværfagligt samarbejde mellem kommunerne og politiet er en vigtig forudsætning i forhold til forebyggelse af kriminalitet. I Sydøstjyllands Politi prioriteres dette samarbejde højt, og det lokale tværfaglige samarbejde vægtes højt for at forhindre, at kriminalitet opstår og udvikler sig. Målgruppen for det kriminalitetsforebyggende arbejde spænder vidt, og samarbejdet beskæftiger sig som udgangspunkt efter princippet fra vugge til grav. 5.2 Kriminalitetsforebyggelse Kommunerne og politiet vil i det strategiske samarbejde i Kredsrådet have særlig øje for, at de kriminalitetsforebyggende indsatser gives de bedst mulige rammer og vilkår for at øge mulighederne for succes. Kredsrådet vil for at styrke effekten af de valgte indsatser have fokus på at tilvejebringe: Bedre indbyrdes sammenhænge mellem de forskellige aktørers indsats. Bedre indbyrdes kommunikation mellem de forskellige aktører, herunder mellem forskellige myndigheder Minimering af risikoen for kassetænkning mellem de forskellige aktører, herunder mellem forskellige myndigheder, samt indenfor samme myndighed. Bedre identifikation af børn og unge i risikozonen og reaktion over for risikofaktorer. Større betoning af forældrenes ansvar for børns opvækst og opdragelse. Bedre efterlevelse fra myndighedernes side af krav til sagsbehandling. Større konkret viden og bedre anvendelse af viden om den kriminalpræventive effekt af indsatsen. Større konkret viden om forholdet mellem udgifter til en sådan indsats og senere opnåede besparelser i relation til børn og unge, der pga. indsatsen ikke begår kriminelle handlinger. 8

Målrettet allokering af ressourcer i form af penge og personale til den tidlige kriminalitetsforebyggende indsats, og Styrket indsats i forhold til skolegang og uddannelse over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge. 5.3 Kriminalitetsbekæmpelse I den daglige disponering går hastende politimæssige opgaver forud for ikke-hastende opgaver og løsningen af opgaver vedrørende personfarlig kriminalitet går forud for ikke-personfarlig kriminalitet. Følgende nationale fokusområder (ikke prioriteret rækkefølge) har højest prioritet i 2014: Indsatsen mod indbrud i privat beboelse, herunder hæleri En styrket politiindsats i de særligt udsatte boligområder Indsatsen mod bander og banders kriminalitet Indsats rettet mod rocker- og bandemiljøets rekrutteringsbaser Politiet skal komme hurtigt tilstede, når borgerne har akut brug for hjælp (responstid) Politiet skal opleves som åbent og tilgængeligt, når der er brug for bistand. De øvrige prioriterede fokusområder (ikke prioriteret rækkefølge), der løbende skal afpasses de lokale forhold, er: Kriminalpræventivt indsatsområde trygheds/indbrudsprojektet Lokalt styrket indsats i SUB områder i Horsens, Kolding, Fredericia og Vejle mod rocker/bandemiljøets rekrutteringsbaser og rocker/bandemiljøets bagvedliggende økonomi Alkohol blandt unge Styrket indsats over for kriminalitetstruede børn og unge Trygt natteliv Indsats mod tyveri fra borger Indsats mod cyberkrim Blandt disse kan der ud fra analyser af det aktuelle kriminalitetsbillede, udviklingen, trends og opnåede resultater udpeges yderligere særlige målrettede indsatser. 5.4 Det tværfaglige samarbejde Det tværfaglige samarbejde kan inddeles i følgende grupper: Tværfagligt samarbejde om tidlig indsats for børn under skolealderen. SSP samarbejdet for børn og unge typisk fra skolealderen op til 18 år. SSP+ samarbejdet for unge over 18 år og typisk til ca. 25 år. Tværfagligt samarbejde omkring personer i alle aldersgrupper f.eks. PSP samarbejdet, misbrugsbehandling i forbindelse med fængselsophold o.s.v. Tværfagligt samarbejde omkring generel kriminalitetsforebyggelse f.eks. Trygt Natteliv, indbrudssikring, samlivsrelateret vold o.s.v. 5.5 Den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge Den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge kan inddeles i følgende indsatsområder: 9

Den generelle indsats retter sig mod børn og unge, hvor der ikke har været tegn på kriminel adfærd. Den specifikke indsats sættes ind over for grupper af børn og unge, som har været på kant med loven, eller som viser tegn på at være omsorgs- og/eller opdragelsessvigtede. Den individorienterede indsats retter sig mod enkeltpersoner i risikogruppen. Indsatsen kan også rettes mod personer, der allerede har begået kriminalitet. Målet er at forebygge, at personerne begår ny kriminalitet. 5.6 SSP-samarbejdsplanen Det formelle samarbejde mellem SSP-samrådet og Det Kriminalpræventive Sekretariat (DKS) er nedskrevet i en såkaldt samarbejdsmodel, hvori der nærmere redegøres for formålet med samarbejdet. SSPsamarbejdsplanen beskriver endvidere relationer og procedurer for det koordinerende samarbejde mellem SSP-samrådet og DKS. Samarbejdet mellem SSP-samrådet og DKS bygger på respekt, ligeværdighed, dialog og tillid mellem parterne. Alt med det mål at der foretages et koordineret SSP-samarbejde, der har til hensigt at begrænse antallet af børn og unge, der begår kriminalitet eller udviser anden risikoadfærd. 6. Indsatsområder 2014 Med baggrund i politiets og anklagemyndighedens overordnede strategiske plan for politiets og anklagemyndighedens arbejde i 2011-15, Rigspolitiets strategiske plan for 2014, samt lokale strategier for Sydøstjyllands Politi, er nedenstående fokuspunkter aftalt. 6.1 Ungeprofilundersøgelserne SSP-Samrådet i Sydøstjyllandskreds gennemførte i 2009 og 2012 ungeprofilundersøgelser med finansiel støtte fra Bikubenfonden og Det Kriminalpræventive Råd. Der er således i perioden 5. november 15. december 2012 gennemført en folkeskoleundersøgelse for 7., 8., og 9. klasses elever i Skanderborg, Billund, Hedensted, Horsens, Kolding og Fredericia Kommuner. Med i alt omkring 10.500 deltagere og en besvarelsesprocent på 82. Endvidere er der i 2012 gennemført en Ungdomsuddannelsesundersøgelse for Ungdomsuddannelser (10. kl., Gymnasier, Handelsskoler, Landbrugsskoler, VUC, SOSU, Tekniske skoler, Produktionsskoler, kontanthjælpsmodtagere under 25 år) i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia og Billund kommuner. Med i alt 7.379 deltagere og en besvarelsesprocent på ca. 62. Det er nyt, at ungdomsuddannelserne er kommet med i 2012-undersøgelsen, hvilket har givet politiet og de enkelte ungdomsuddannelser en konkret viden om elevernes risikoadfærd mm. Fremadrettet i 2014 vil SSP-samrådet arbejde med, på baggrund af erfaringerne fra kommunerne i Sydøstjyllands kreds, at gøre Ungeprofilundersøgelserne til et endnu bedre og hurtigere værktøj. Der arbejdes på at forberede analyseværktøjerne i undersøgelserne, således at der kan findes svar i form af rapporter til de enkelte skoler, som allerede kan være færdige dagen efter at undersøgelserne er gennemført. Rapporterne vil bl.a. indeholde data med muligheder for sammenligninger på den enkelte årgang på skolen, holdt op imod tilsvarende årgange i kommunen, i kredsen og på landsplan. Dette vil give en helt ny mulighed 10

for en meget hurtig kriminalpræventiv indsats og opfølgning lokalt. Samtidigt inviteres landets øvrige kommuner og kredse til at være med i fremtidige undersøgelser, således at det på sigt kan være landsdækkende. Det fortsatte arbejde med ungeprofilundersøgelsen i 2014 forankres i SSP-samrådet, som igennem DKS inddrager den politimæssige indsats der måtte være behov for. 6.2 Indsats mod rockere og bandemedlemmer og bandekriminalitet Flere kommuner i Sydøstjyllands politi huser personer med tilknytning til rocker-/bandemiljøet. Det er den strategiske hensigt gennem en målrettet efterforskning, til stadighed, at have fokus på disse personer og deres kriminalitet med henblik på at sikre, at så stor en andel af de registrerede rockere og bandemedlemmer som muligt kontinuerligt afsoner domme eller er varetægtsfængslede. Det er herunder vigtigt, at disse personer tilbydes en vej ud af miljøet, hvorfor det er alt afgørende, at exit-samarbejdet mellem kommunerne, politiet og kriminalforsorgen fungerer. Der er i den forbindelse oprettet en lokal exit-enhed ved Sydøstjyllands Politi med repræsentanter fra kommunerne og kriminalforsorgen i frihed (KiF). Exit-emner drøftes i de enkelte banderåd og behandles i den lokale exit-enhed jf. særlig procedure. Kredsrådet understøtter, at exit-programmet også omfatter personer, der af en eller anden grund, viser interesse for at komme ind i rocker-/bande miljøet. Det drejer sig som oftest om unge mennesker der af en eller anden grund drages af miljøet. Det er et ønske at der også her er et godt og frugtbart samarbejde mellem politi og kommune i bestræbelserne på at tage initiativer til, at sådanne unge ikke havner i rocker-/bande miljøet, med hvad der af følger. 6.3 Videreudvikling af PANTHER-projektet I forbindelse med Rigspolitiets udmøntning af puljemidler for dansk politi er Sydøstjyllands Politi blevet tildelt en særbevilling på 5 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til en fortsat videreudvikling af det igangværende PANTHER-projekt. Det overordnede mål er en videreførelse af projekt PANTHER som en fælles analysebaseret bandeindsats i de særligt udsatte boligområder. Projektets mål er fortsat at: styrke det forebyggende arbejde i de særligt udsatte boligområder, hvor et formaliseret og koordineret samarbejde mellem politi og øvrige myndigheder skal forhindre/begrænse rekrutteringen til kriminelle miljøer. Bidrage til, at der såvel reaktivt som proaktivt gennemføres efterretnings- og analysebaserede opgaveløsninger/efterforskninger i disse områder i form af koordinerede rocker- og bandeoperationer. Skabe øget opmærksomhed blandt rocker- og bandemedlemmer omkring muligheden for Exit og hindre at unge får tilknytning til bandemiljøerne (pre-entry). Videreføre, videreudvikle og styrke de arbejdsmetoder og den anderledes politimæssige tilgang, der ligger i at arbejde målrettet med PANTHER. 6.4 Indsats mod indbrud i privat beboelse Udviklingen i indbrudsstatistikken (indbrud i beboelse) i politikredsen viser et fald i antallet af indbrud frem til ultimo november måned 2013. Det er fortsat vigtigt, at lokalrådene i de kommuner, som fortsat har en høj andel af indbrud i privat beboelse, i særlig grad skal drøfte indsatsen. 11

Sydøstjyllands Politi har i 2013 intensiveret indsatsen mod indbrud i privat beboelse. Indsatsen fortsætter i 2014 med en fortsat styrkelse af den efterforskningsmæssige indsats, og herunder indsatsen mod hæleri gennem et forstærket samarbejde med marskandisere, auktionshuse mv. Samtidig vil Sydøstjyllands Politi fastholde en konsekvent politik, hvor retsplejelovens regler om varetægtsfængsling udnyttes maksimalt, og anklagemyndigheden understøtter dermed politiets arbejde, således der sikres en hurtig og effektiv retsforfølgning af gerningsmændene. Sideløbende hermed vil der ske særlige målrettede indsatser i de lokalområder, hvor kriminalitetsanalysen viser, at der er en særlig stigning i indbrudsfrekvensen. Indsatsen har sit udgangspunkt i Indbrudspakken og de politimæssige aktiviteter, der følger heraf. I 2014 fortsættes udbredelsen af Trygheds- og Indbrudsprojektet, som i 2013 er præsenteret i forbindelse med afholdelse af årets lokalrådskonferencer i de respektive kommuner. Målet er, at så mange Grundejerforeninger som muligt deltager i projektet, således at der sker en optimering af den sikringsmæssige standard på boligmassen i Sydøstjylland, at der foretages de nødvendige forebyggende tiltag som følge af tryghedsvandringer og at der sluttelig sker tilmelding til DKR s Nabohjælpsordning. En række elementer indeholder imidlertid en række punkter, der kræver involvering af lokale samarbejdspartnere. Herunder: At der i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner skal den nyeste viden om forebyggelse af bl.a. indbrudskriminalitet indtænkes og søges implementeret, - kommunens lokalplanlæggere skal gennem uddannelse tilføres nyeste viden om forebyggende tiltag ved bl.a. ved den fysiske planlægning af boligområder m.v., At der i udsatte boligområder i bredt samarbejde drøfte hvilke forebyggende initiativer der kan iværksættes, At der yderligere aktiveres beboer- og grundejerforeninger i fælles bestræbelser på, at etablere nabohjælp og bedre sikring af beboelse og værdier, At der som led i en styrket udslusning af indbrudstyve fra fængsel til frihed, mellem Lokalrådet og kriminalforsorgen sker en drøftelse af, hvorledes politiets, kommunernes og kriminalforsorgens samlede indsats mod indbrudskriminalitet tilrettelægges og koordineres bedst muligt. 6.5 Internet kriminalitet Et af politikredsens lokale mål er bekæmpelse af internetberigelseskriminalitet. Der ligger en væsentlig efterforskningsmæssig opgave indenfor dette område, men den anden side af problemet fordre i høj grad en forebyggelsesindsats, for at få borgerne til at agere hensigtsmæssigt på internettet. DKS har fokus på at udbrede den hensigtsmæssige omgang med sociale medier til specielt de unge, hvorfor DKS i 2014 vil fortsætte at være retningsgivende i forhold til dette område gennem undervisning, foredrag mv. 6.6 Indsats på Færdselsområdet Færdselssikkerhedsarbejdet forgrener sig ud via lokalrådene i de enkelte kommuner. Til fastlæggelse af lokalpolitiets færdselspræventive indsatser i 2014 har Kredsrådet lagt følgende prioriteringer til videre foranstaltning for dialogen i lokalrådene: 12

Færdselspræventivt indsatsområde CYKLIST prøver SKOLEPATRULJE uddannelse CYKEL kontrol SKOLESTARTS kampagne GÅ prøver GENEREL færdselsundervisning LOKALE kampagner SKAL opgaver x x x x KAN opgaver x x x Politiets operative indsats på færdselsområdet vil fortsætte usvækket i forhold til 2013. Formålet er, at opretholde kontrolindsatsen med henblik på at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Den langsigtede strategi på færdselsområdet frem mod 2020 har som mål på landsplan, at nedbringe antallet af dræbte i trafikken til 120. Samarbejdet vedr. dødsulykker med kommunerne spiller fortsat en stor rolle i udpegning af de såkaldte sorte pletter, der sammen med vejteknik er et væsentlig del af samarbejdet inden for færdselssikkerhedsarbejdet. Kontrolindsatsen i form af ATK-indsatsen, lægger op til et samarbejde med kommunerne omkring udfindelse af relevante målestrækninger. Den samlede kontrolindsats, herunder også ATK, gøres fremadrettet mere analysebaseret. 6.7 Sikring af korte ensartede responstider Politiet skal være hurtigt til stede, når borgerne har akut brug for hjælp i forbindelse med alarm-112 opkald. Den gennemsnitlige responstid for de enkelte politikredse skal derfor være omkring 7 min. 6.8 Indsats mod æresrelaterede forbrydelser Den strategiske hensigt er, at æresrelaterede sager identificeres så tidligt som muligt, og at der iværksættes de nødvendige tiltag, herunder også proaktive beskyttelsesforanstaltninger over for truede personer. Der skal i den forbindelse være et særligt fokus på det tværmyndighedsmæssige samarbejde. Det er endvidere den strategiske hensigt at gennemføre efterforskning af mulige strafbare forhold på eget initiativ eller på baggrund af en anmeldelse. Målet i 2014 er fortsat at: Sikre en omgående politimæssig reaktion ved anmeldelse af strafbare forhold, der kan have forbindelse til æresrelaterede forhold. Sikre at der iværksættes relevante beskyttelsesforanstaltninger i forhold til truede personer, når det skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Sikre et øget samarbejde mellem politiet, kommunerne og andre myndigheder/organisationer, således at der dels kan iværksættes opsøgende og præventive indsatser i relevante miljøer med henblik på at identificere eventuelle æresrelaterede sager, dels kan skabes faglige netværk til erfaringsudveksling og visitation af sager. 13

Sikre at der sker udmøntning af den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter, jfr. Social- og Integrationsministeriets strategiplan fra juli 2012 med opfølgning af kursus udbudt af Social- og Integrationsministeriet til alle kommuner. Sikre at der oprettes et netværk på lokalpolitistationerne, og der er udpeget kontaktpersoner indenfor området. Netværket mødes flere gange om året til vidensdeling og temadage. Behandlingen af sagerne vil fortsat foregå både på lokalstationerne og i Central Efterforskning. 6.9 Indsats mod jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser Vold i samlivsforhold er et indsatsområde, som Sydøstjyllands Politi også i 2014 vil have stort fokus på. Der er tale om sager, der kan udvikle sig meget alvorligt for offeret, og hvor offeret i mange tilfælde ikke ser sig i stand til, eller har mulighed for at sikre sig imod, at situationen forværres. Sagerne starter ofte som husspektakler, men der kan også være tale om trusler, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, freds- og æreskrænkelser, vold, drab, drabsforsøg, voldtægt og seksuelle krænkelser. 6.10 Trygt natteliv Formålet med indsatsen i restaurationsmiljøet er at skabe et trygt natteliv for de unge og andre gæster, hvor ansvarsbevidste voksne kan træde til, hvis der opstår konflikter. Formålet er samtidig at nedbringe voldsepisoder og episoder med ulovlige stoffer i nattelivet. Indsatsen er tværfaglig og består bl.a. af: årlige kurser for restaurationsansatte, fælles udskænknings- og rusmiddelpolitik, involvering af de unge, samarbejde med bevillingsnævn, natteravne, taxa, teknisk forvaltning m.fl. Målet i 2014 er fortsat at vedligeholde de indsatser, der allerede er igangsat i kommunerne i Sydøstjyllands Politikreds. Vedligeholdelsen sker bl.a. ved at fastholde en kontinuerlig dialog med restauratørerne og ved løbende at kompetenceudvikle de ansatte på restaurationerne. For at understøtte et trygt natteliv, politikredsens bevillingsplan og bevillingsnævn samt formindske antallet af voldssager i nattelivet og restaurationsmiljøet, er der anlagt en offensiv strategi, der sætter ind overfor vold, værtshus- og gadeuorden, narko- og våbenbesiddelse m.v. Opgaven er bredt forankret, således at indsatsen understøttes af politipatruljer, hundepatruljer og OSAenheden. Det forventes fortsat, at lokalrådet drøfter udviklingen i og status for det lokale restaurationsmiljø, herunder Trygt Nattelivs indsatsen, i den hensigt at fortsætte eller evt. udbygge et tværfagligt samarbejde i en bredspektret indsats, som både har et kriminalitetsforebyggende, kriminalitetsbekæmpende og sundhedsfremmende formål. 6.11 Offerrådgivning Der er etableret et godt og velfungerende samarbejde med Offerrådgivningen i politikredsen. Sydøstjyllands Politi vil fortsat deltage i møder, seminarer mv. Målet for 2014 bliver at fastholde dette gode samarbejde samt at udbygge kendskabet i befolkningen til offerrådgivningsordningen. Det skal bl.a. ske ved, at der forsat skal afholdes temadage for politieleverne, hvor en repræsentant for Offerrådgivningen informerer om ordningen. Politiet vil også fremover hjælpe med at formidle kontakten til ofre, vidner og pårørende, som har været udsat for en traumatisk oplevelse. Da der løbende sker udskiftning/tilgang blandt offerrådgiverne finder vi det vigtigt, at politiet deltager i møder med offerrådgiverne lokalt samt ved kredsmøderne, således at den gode dialog fastholdes. Offerrådgivningsordningen i Sydøstjylland er aktiv 24/7 alle årets dage. 14

6.12 PSP-samarbejdet PSP (Psykiatri, Socialforvaltning, Politi) er et godt og velfungerende myndighedssamarbejde, der har til formål at få etableret en tidlig og koordineret indsats over for medborgere, der har psykiske problemer eller er misbrugere. PSP samarbejdet blev i 2010 udvidet til også at omfatte Kriminalforsorgen, hvilket må siges at være en succes. Målet for 2014 bliver at fastholde og udbygge det allerede eksisterende samarbejde. Det skal ske ved deltagelse i møder i styre- og operativgrupperne. 6.13 Konfliktråd Lov om konfliktråd trådte i kraft pr. 1. januar 2010. I et konfliktråd får den forurettede og gerningsmanden mulighed for at møde hinanden sammen med en neutral konfliktmæglers tilstedeværelse for at tale om den strafbare handling. Formålet med loven er dels at reducere offerets frustrationer og angst og dels at give offeret større tryghed, ligesom det vil kunne give gerningsmanden større ansvarlighed og modvirke recidiv. Politikredsen har udpeget en konfliktrådskoordinator og har pt. tre ansatte konfliktmæglere. Opgaven i 2014 bliver at fastholde den gode udvikling, konfliktmæglingen er inde i. Det skal ske ved, at vi opretholder fuldt fokus på området. Endvidere ved at sikre at sagsbehandlerne på lokalstationer får respons på de sager, som de sender til konfliktmægling. For at udbrede forståelsen for konfliktmæglingernes positive indvirkning på forurettede og gerningsmænd, vil der blive afholdt fælles møder med deltagelse af en eller flere konfliktmæglere samt kontaktpersonerne på lokalstationerne. 6.14 Børnesager I 2014 fastholdes og udvikles fortsat det gode samarbejde omkring børnesagers behandling. Det er vigtigt at disse sager har høj prioritet både hos politi og kommune og at sagerne håndteres rettidigt og professionelt. Oprettelsen af de såkaldte Børnehuse er blevet en realitet ultimo 2013 med hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 496 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.) samt bekendtgørelse om børnehuse med virkning fra 1.oktober 2013. For Sydøstjyllands vedkommende er der i den forbindelse etableret et børnehus i Region Syd (Odense) og et børnehus i Region Midt (Aarhus). 6.15 Radikalisering & ekstremisme Stigende tendenser til ekstremisme og radikalisering blandt børn og unge har de sidste år fået mere og mere opmærksomhed. Selvom det er en meget lille gruppe, der bekender sig til ekstremistiske metoder, er det alligevel yderst vigtigt på et så tidligt et tidspunkt som muligt at identificere, forebygge og forhindre ekstremisme og radikalisering. Sydøstjyllands Politi har sammen med PET (Politiets Efterretnings Tjeneste) og Social og Integrationsministeriet, i et samarbejde med kommunerne uddannet frontmedarbejdere til spotning af sådanne personer. 6.16 Social dumping Sydøstjyllands Politi vil i 2014 gennemføre en styrket indsats over for udenlandske virksomheders og arbejdstageres overholdelse af lovgivningen, herunder reglerne om registrering i Registeret for Udenlandske 15

Tjenesteudbydere (RUT). Indsatsen omfatter relevante brancher, herunder navnlig servicebranchen, landbrug, gartnerier og særligt byggebranchen og mindre bygge- og anlægsopgaver. Indsatsen inddrager Skat og Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet er ansvarlig for den primære myndighedsindsats. 6.17 Videreudvikling af det kriminalpræventive arbejde Sydøstjyllands Politi har fået tildelt puljemidler for 2014 og 2015 med en ½ mio. kroner for hvert af årene til udvikling og styrkelse af det kriminalpræventive arbejde. Der tænkes her i særdeleshed på at sætte fokus på fortsat at udvikle det i forvejen gode samarbejde med vore samarbejdspartnere. Aktuelt arbejdes der med at planlægge for et co-creation forløb startende op i 2014. 6.18 Lokalrådenes virke Det er et ønske, at der i 2014 fortsat sættes fokus på udviklingen af Lokalrådenes virke. Ud fra den erfaring vi til stadighed tilegner os i lokalrådsarbejdet er det vigtigt, at vi fortsat udvikler dette arbejde. Specielt er det væsentligt, at der til stadighed er fokus på, hvorledes man omsætter Kredsrådets strategi til konkrete handlinger. 6.19 Kommunikation De mange indsatsområder fordrer til stadighed en udfordring i den rette kommunikative håndtering i samarbejdet mellem kommuner og politi. Det er vigtigt, at vi er i stand til, at kommunikere i en fælles forståelsesramme, når det drejer sig om samarbejdet indenfor de fælles indsatsområder. Et fortsat og udviklende samarbejde mellem politiets- og kommunernes kommunikationsansvarlige er derfor af stor vigtighed. 7. Myndighedssamarbejdet i øvrigt 7.1 Bevillingsnævnssamarbejdet Såfremt man ønsker at drive en erhvervsvirksomhed ved servering af stærke drikke, skal man have en alkoholbevilling. En ansøgning om alkoholbevilling sendes til den enkelte kommune, idet det er kommunen, der giver en alkoholbevilling. Til at forestå sagsbehandlingen og afgørelsen af om der skal gives en alkoholbevilling, er der etableret bevillingsnævn i politikredsens 7 kommuner. Bevillingssagerne behandles fortrinsvis på møder i bevillingsnævnene. Rammen for sagsbehandlingen er, ud over restaurationsloven, en kredsdækkende bevillingsplan, som er udarbejdet i et samarbejde mellem politiet og de 7 kommuner. Bevillingsplanen orienterer om de bevillingsregler, der er for restaurationsbranchen og giver vejledende retningslinjer for, hvordan ansøgningerne om alkoholbevilling vurderes og afgøres. Herudover har politiet og kommunerne iværksat forskellige initiativer for at sikre et godt og trygt natteliv. Det indebærer bl.a. dialogmøder med restauratørerne, idet et godt samspil er med til at sikre et godt og trygt natteliv. Samarbejdet fungerer godt og justeres løbende i forhold til de konkrete problemstillinger, som viser sig i forbindelse med sagsbehandlingen. 16

7.2 Beredskabskommissionssamarbejdet Sydøstjyllands Politi er repræsenteret i alle 7 beredskabskommissioner. Arbejdet i beredskabskommissionen er af stor betydning for koordineringen og samarbejdet når det gælder brand og redningsopgaver i alle dens afskygninger, idet de to hovedkomponenter i dette arbejde er den tekniske leder (indsatsleder-redningsberedskabet) og den koordinerende ledelse. 7.3 Miljøsamarbejdet Der er etableret et samarbejde mellem Sydøstjyllands Politi og politikredsens 7 kommuner om miljøsagers behandling. Formålet er at styrke kvaliteten og effektiviteten af både kommunernes og politiets sagsbehandling. 8. Andre samarbejdsfora Sydøstjyllands Politi vil fortsat aktivt deltage i en lang række samarbejdsfora, mødefora og netværk i forhold til eksterne samarbejdsparter. Det vil bl.a. dreje sig om samarbejde og møder med: Region Midtjylland og Region Syd- og Sønderjylland Forsvaret, herunder de lokale forsvarsetablissementer, hjemmeværn og politikompagnier Skat Arbejdstilsynet Kriminalforsorgen Arresthusene Fødevareregionen Faglige organisationer Foreninger, f.eks. idrætsforeninger og handelsstandsforeninger Natteravne Krisecentre og væresteder Interesseorganisationer High Five Private virksomheder 9. Iværksættelse og godkendelse er godkendt af Kredsrådet på ordinært kredsrådsmøde december 2013 og har virkning fra 1. januar 2014. Helle Kyndesen politidirektør / DKS -Kuno 17