PRØVEN I IDRÆT. Roskilde d. 3. Februar 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

Relaterede dokumenter
PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT. Idrætsunderviserens Dag d. 12. marts 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT. KURSUS d. 9. september 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen

Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen

Prøve-situationen. ing%20idraet%20september%

Prøve i idræt. - hvordan??

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Vurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts

Vejledning til prøven i idræt

Prøven i faget idræt

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt

IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Prøve i idræt. - hvordan??

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Årsplan for idræt 8. klasse

Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017.

Idræt Fælles Mål 2019

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Idræt klasse Grindsted Privatskole 2017 / Alsidig idrætsudøvelse Løb, spring og kast Natur og udeliv

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

DEL 6 ALLE TIL PRØVE I IDRÆT

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Prøver Evaluering Undervisning

Prøve i idræt. - hvordan??

Vejledning frem mod 9. klasse prøven i idræt. Hvordan kan elevernes læringsproces i vejledningen frem mod 9. klasse prøven i idræt optimeres?

Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

INDLEDNING INDLEDNING

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Undervisningsbeskrivelse

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen

Afgangsprøver i idræt - FAQ

Vejledning til Folkeskolens prøver i faget idræt

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

Undervisningsbeskrivelse

Udtalelser og elevplaner i idræt

Næstved Boldklubs skoletilbud

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

HG Idrætsfritidsklub

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Redskabsaktiviteter - redskabsgymnastik - Mapop.

Idræt på Langmarkskolen

Undervisningsbeskrivelse

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

Formål for faget idræt

Undervisningsplan for idræt

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16

Idrætskanonen - målstyret Idræt

Til eksamen opgives: Hovedområde I: Praktisk idræt: A. Det naturvidenskabelige område:

Lærervejledning til vejledningen frem mod prøven i idræt

Årsplan i idræt for 6.ABC for skoleåret 2012/13

HG Idrætsfritidsklub

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

Idræts prøven i 9. klasse lærerperspek8v. Anders Halling,

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

Faglig inspiration, innovation i idræt

Undervisningsbeskrivelse

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Undervisningsbeskrivelse

Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så?

Læseplan for faget idræt

Transkript:

PRØVEN I IDRÆT Roskilde d. 3. Februar 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

DEN LANGE VEJ TIL BESLUTNINGEN OM PRØVEN DI 2009 (2012 Antorini) Kosmos 2010-13 Prøveskole Udtræk 2011-12 prøvefag 2015

PRØVEN I 2012/15 Prøven 2012 Forældreunderskrifter Praksis der afspejler hele faget Videolog-dokumentation Prøven 2015 Temaer Indhold af praksis til udtræk Pensum

ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE God ide Den får en til at træne idræt og øve samarbejde God øvelse til de mundtlige prøver Mere seriøsitet i undervisningen Lige så vigtig som de andre fag skal være obligatorisk Ja meget og en rigtig god oplevelse Det giver mening med prøven, timerne giver mening, der er et formål Ja det er en vigtig del af skolen Ja det er ok Ja for dem der gerne vil noget indenfor idrætsfaget Helt sikkert en god ide. Den er overskuelig for alle Man prøver lige at gå til prøve inden alle de andre prøver Rigtig god i sidste ende i starten lidt imod, men synd de andre ikke får prøven Der er fint også at prøve en anden slags eksamen God ide at man også får vist sine kundskaber på andre måder

Hvis ja må du op at stå. HVEM ER I? Hvis nej må du blive siddende. Er du nyuddannet idrætslærer max 3 år? Har du været idrætslærer i mere end 10 år? Er du uddannet idrætslærer? Har du prøvet at føre op til en afgangsprøve? Er det godt, at idræt er blevet til et prøvefag? Stiller prøven krav til dig som idrætslærer?

HVAD SKAL VI MED IDRÆT? I idræt skal du lære at bruge din krop at blive klog på din krop/viden om kroppen at være kreativ med din krop at flytte personlige grænser i et fællesskab hvor gensidig respekt, tillid og glæde er vigtige elementer for læringen.

PRØVEN I IDRÆT Prøven i idræt skal afspejle elevernes udbytte af undervisningen i idrætstimerne. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. De skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse.

FAGET IDRÆT Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved, og lyst til, at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i, og få erfaring med vilkår for sundhed og kropskultur. Endelig skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

PRØVENS FORM Prøven består af to dele. 2/3 praktisk, 1/3 mundtlig samtale + votering Del 1. Eleverne skal i grupper lave et praksisprogram udfra et overordnet tema samt to udtrukket indholdsområder. Del 2. Eleverne skal mundtligt reflektere over den viste praksis under samtalen med lærer og censor. Den mundtlige samtale finder sted i forlængelse af den praktiske del. Bedømmelsen er individuel og gives på baggrund af en helhedsbedømmelse.

VURDERINGSKRITERIER Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevens evne til at opfylde en række af fagets mål i relation til de indholdsområder og det tema eleven har trukket. Det er vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed.

Kropslige færdigheder - at tage kvalificerede valg - at vise kvalitet i bevægelse ELEVERNE PRØVES I Sammensætning af praksisprogram - sammenhæng med tema - faglighed (i forhold til de indholdsområder der er udtrukket) - kreativitet - samarbejde Idrætsfaglig viden - i forhold til valgte tema - i forhold til programmets to indholdsområder Indsats - deltagelse og engagement - fokus og koncentration - indstilling til at løse faglige udfordringer

KARAKTERBESKRIVELSEN Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved at: Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre. Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af kreativitet og samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet, og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer.

KARAKTERISTIK AF DEN GODE PRÆSTATION (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis. Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne med en vis grad af kreativitet. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne, og i nogen grad inddrage idrætsfaglig viden. Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentration at løse de faglige udfordringer.

KARAKTERISTIK AF DEN TILSTRÆKKELIGE PRÆSTATION (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udfører øvelserne men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet. Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområder. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde. I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven udviser nogen grad af engagement men viser usikkerhed i forhold til de faglige udfordringer.

INDHOLDSOMRÅDER Pulje A vægter 50% Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis - Alt hvad der indebærer sportsgrene med høj grad af kropskontrol, fokus, koncentration og motorik eks. Yoga, akrobatik, kampsport, stomp, stagefight mm.

Pulje B vægter 50% Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast Fysisk træning (Natur- og udeliv læreren vælger om dette skal indgå i udtrækningen)

REDSKABSAKTIVITETER Opbygning af spring Færdige spring Bevægelsesserier med musik på måtte Modtagning Parkourbane

REDSKABSGYMNASTIK BASIS Kropsspænding Balance Afsæt svæv landing Klatre hænge svinge Vægt på arme/armafsæt Samarbejde Rotation Tillid tryghed Kilde: Redskabsgymnastik af Henrik Taarsted Jørgensen s.73

DANS OG UDTRYK Serie/dans til musik Laban (evt. Enkelte dele) Improvisation Oplevelser, stemninger, følelser Kreativ krop Stilarter (pardans, hip hop, funk.) Skyggespil Drama Berøring

CITAT OM DANS Dansens elementer kan forstås som en parallel til sprogets ordforråd og grammatik. Bevægelsestyper som gangtrin, sprællemand, rundsving, 1-bens-balancer osv. fungerer som dansens ordforråd eller byggesten. Pararbejde, gruppearbejde og bevægelsernes kvaliteter (deres tempo, kraft, brug af rummet og karakter af svingende/ført/markeret) fungerer som dansens grammatik. Citat af Solveig Løvendahl Gustavsson

KROPSBASIS Yoga Akrobatik Kampsport Stomp Stagefight Måtteøvelser/serier Serier i ringe/trapez/bom Parkour

FYSISK TRÆNING Crossfit Styrketræning/cirkeltræning Opvarmningsprogram Muskeltræning Bevægelighedstræning Kondition/step

VALGTE TEMAER I undervisningen arbejdes der med mindst 3 temaer. Vælg så brede temaer som muligt! Eleverne trækker forud for prøven to indholdsområder, og vælger derefter hvilket tema de bygger deres praksis op om. I må inddrage undervisningsforløb fra både 8. og 9. klasse

TEMAER Idræt og livsstil Idræt ud af boksen Idræt og konkurrence Idræt og kultur Idræt og fællesskab Idræt i skolegården Idræt og sundhed Idræt og cirkus Idræt og natur Idræt i byen Idræt uden grænser Idræt og bevægelse i samfundet Idræt og kropsbevidsthed Hvilke temaer vil I arbejde med?

GRUPPEDANNELSE Omkring vinterferien dannes grupperne I er centrale i processen 2-4 i gruppen giver god dynamik (tiden) Piger og drenge blandet er en mulighed, men ikke et must God idé at lave en kontrakt indbyrdes i gruppen med underskrifter. Kopi afleveres til lærer - Overholde indbyrdes aftaler - Yder sit maksimale - Alle deltager på lige fod og byder ind med ideer - Vi skal have det sjovt

EKSAMINATION INKL. VOTERING 2 elever har 35 min. (23 min p/12 min samtale) 3 elever har 45 min. (30 min p/15 min s) 4 elever har 55 min. (37 min p/18 min s) 5 elever har 65 min. (43 min p/22 min s)

DISPOSITION AFLEVERING AF DISPOSITION ET KRAV Gruppedeltagers navne + klasse Overordnet tema: Indholdsområder: Kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder: Rækkefølge af praktiske øvelser i praksisprogram: (Tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen): Digitale medier under prøven: (Ikke et krav!!!!!) Musikvalg: Elev underskrifter Lærer underskrift

LÆRERSTILLEDE SPØRGSMÅL TIL DISPOSITIONEN Læreren udarbejder 2-4 uddybende spørgsmål til hver disposition, som relaterer sig til praksisprogram og overordnet tema Sikre elevernes afsæt for den idrætsfaglig samtale mellem lærer, elever og censor. Det er altid en god ide, at gruppen har gjort sig tanker om hvad de har lyst til at sætte fokus på i den mundtlige del. Alle skal på banen.

ANALYSERENDE/FORTOLKENDE/PERSPEKTIVERENDE SPØRGSMÅL Hvilken dimension har legen i jeres spil? Giv nogle eksempler på andre legeperspektiver. Hvilken rolle spiller musikken i jeres program? Hvilke overvejelser har I gjort jer for at koble tema med jeres praksisprogram? Hvilke tekniske færdigheder stilles der til de viste overslag? Hvad betyder kip i redskabsgymnastikken? Hvilke muskelgrupper var i fokus under opvarmningen? Hvorfor har I valgt lige netop disse øvelser? Hvordan vil I beskrive bevægelsestendensen i samfundet?

TEKSTOPGIVELSE 15-20 NS 1 NS = 1300 tegn/bogstaver Tekster af forskellig faglig karakter Fagfaglig (anatomi, bevægelseslære mm.) Samfundsfaglige problematikker (doping, matchfixing, kropsidealer) Artikler (sundhed) Nettet Vicekosmos, Dansk skoleidræt, DIF, DGI - trænerguiden, motiononline, sundskolenettet, clioonline (idrætsfaget.dk), idrætpåhjernen.dk

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Temaer Kompetenceområder Forløb/form Pensum

TEMA 1 Idræt og leg (kompetenceområder: Alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer) Undervisningsforløb: - Udvikling af lege og spil - Redskaber rotation og overslag samt parkourstilens muligheder Tekstopgivelser: Elementer i parkour af Kristian Fisker Mose, Fokus nr.1 feb. 2009 (2,5N) Redskabsgymnastik leg og akrobatisk udfordring af Eva Wulf Helge & Else Trangbæk Overslagsbevægelser s. 77-81 (2N)

TEMA 2 Idræt og samfund (Kompetenceområde: Idrætskultur og relationer) Undervisningsforløb: - Opvarmning der rykker (fokus musik og øvelser) - Styrke i kroppen (muskler, leg med kort, cirkeltræning) Tekstopgivelser: Idræt og træning DIF 2002, Anatomi og fysiologi s. 15-18 (1N) www.motion-online.dk Opvarmning en forsømt fornøjelse af Morten Zacho 2003, motiononline.dk (2N) Myter om børn og styrketræning af Bente Klarlund Pedersen, Fysisk sundhed maj 2010 (3N) Doping s. 42-43 DIF Fysisk træning (2N)

TEMA 3 Idræt som modefænomen (kompetenceområder: Alsidig idrætsudøvelse og Krop, træning og trivsel) Undervisningsforløb: - Vild med dans - Kropskontrol/kontrol over kroppen Tekstopgivelser: KropUmuligt Ud & Se November 2013 s. 40-44 (3 N) De tyndfede af Bente Klarlund Pedersen Fysisk sundhed 2011 (2,5N)

INFO TIL ELEVERNE 3 overordnede temaer Pulje A 50%: Redskabsaktiviteter, Dans og udtryk, Kropsbasis Pulje B 50%: Boldbasis og boldspil, Løb spring og kast, Fysisk træning (Natur- og Udeliv) Disposition af praksisprogram (skal afleveres i 2 eksemplarer)

INFO TIL ELEVERNE Gruppedannelse 2-5 elever 2 = 35 min. Til hele prøven inklusiv karaktergivning (23/12) 3 =45 min. (30/15) 4 = 55 min. (37/18) 5 = 65 min. (43/22) 2/3 af tiden bruges på praksisprogram 1/3 af tiden til mundtlig samtale, hvor eleverne reflekterer over deres praksisprogram + votering

INFO TIL ELEVERNE - BEDØMMELSESKRITERIER Kropslige færdigheder - at tage kvalificerede valg - at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram - sammenhæng med tema - faglighed (i forhold til de indholdsområder der er udtrukket) - kreativitet - samarbejde Idrætsfaglig viden - i forhold til valgte tema - i forhold til programmets to indholdsområder Indsats - (deltagelse og engagement) - fokus og koncentration - (indstilling til at løse faglige udfordringer)

INFO OM EKSAMINATIONEN Fremvisning af praksisprogram. Mundtlig samtale i forlængelse af praksisprogram mellem elever og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Der gives individuelle karakterer, der dækker både prøvens praktiske og mundtlige del. Bedømmelsen er individuel.

EKSEMPEL PÅ UDTRÆK + VALGT TEMA Gruppe med 4 elever Pulje A: Dans og udtryk Pulje B: Fysisk træning Valgt tema: Idræt og køn Kobling af indhold + tema Forskellen på drenge og pigers fysik og interesser samt muligheder for at udvikle kreativitet på tværs af køn.

PRAKSIS Fysisk træning Opvarmningsprogram (4 min) Crossfit (individuelle øvelser) (4 min) Stations/cirkel i makkerpar (køn) (4 min) Konkurrencemoment (3 min) Overgang til dans og udtryk bokseserie (2 min) Dans og udtryk Drama drenge mod piger (3 min)evt. mobning Karate/disciplin (4 min) Funk (3 min) Street/break i cirkel på skift i midten (4 min) Pardans (3 min)

TEORI/REFLEKSION I UNDERVISNINGEN Hvad betyder aktiv deltagelse i idræt? Hvad er teori i idræt? Hvordan implementerer vi teori/refleksion i undervisningen?

IDRÆT FREMOVER Lave til lære Hvem har ikke prøvet at blive spurgt hvad skal vi lave i idræt i dag? Tydelige årsplaner med mål Praksis med refleksion + teori Stille krav til eleverne Alsidig undervisning/alle områder

LEGENS ELEMENTER Kreativitet Samarbejde Frihed Fantasi Inde/ude Alle er aktive Lære nyt/svært Kendt Fællesskab Slippe faste roller Fælles forståelse Historie gamle dage Glæde Konkurrence Eksperimentere Regler Flow Frisk luft Kamp Gentagelser Sjovt

KØREPLAN INDTIL PRØVEN 2015 Måned Januar Februar Marts April Maj Aktivitet Temaer, start på undervisningsbeskrivelsen, eleverne noterer refleksioner samt ideer til temaerne Gruppedannelse (klassevis) Undervisning opfylde fælles mål Undervisningsbeskrivelse udleveres til eleverne Grupperne udtrækker indholdsområder/vælger tema Laver dispositioner (24/4) Aflevering af dispositioner 2-4 spørgsmål til disp. Tidsplan/rækkefølge mm. Materialer sendes til censor 14 dage før prøven

7 skarpe til idrætslæreren om prøven i idræt Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt pa vej mod prøven i idræt. 1. Forudsætningen for at aflægge prøven Har I talt om, hvordan eleverne pa baggrund af årets arbejde med indholdsområderne i idræt og de valgte temaer og tekster, kan sammen- sætte et praksisprogram og udarbejde en dis- position? Ved dine elever, at rettidig aflevering af dispositionen er en forudsætning for at få adgang til at aflægge prøve? 2. Dispositionen Har dine elever tjek pa kravene til dispositio- nens udformning og indhold? Har I aftalt en af- leveringsfrist, sa den kan være censor i hænde senest 14 dage før prøven? 3. Prøvens opbygning Kender dine elever prøvens to dele? Den består af: Fremvisning af gruppens praksisprogram, som er tilrettelagt med indhold fra de to lod- trukne indholdsområder og det valgte tema En samtale mellem gruppens medlemmer og læreren, eventuelt censor. 4. Tema Kender dine elever de temaer, som klassen og klassens idrætslærer har besluttet, og ved de, hvordan de kan koble det til deres praksispro- gram? 5. Samtalen Er dine elever fortrolige med samtalen? Ved de, at samtalen primært foregår mellem lærer og elever, men at censor kan supplere? 6. Vurderingskriterier Har du gennemgået vurderingskriterierne med eleverne, sa de ved, hvad lærer og censor væg- ter i karakterfastsættelsen? 7. Undervisningsministeriets hjemmeside Har du besøgt www.uvm.dk/fp? Her kan du finde: Prøvevejledningen og vurderingskriterierne Prøver - Evaluering Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og læringskonsulentens gode råd til undervis- ningen og prøverne Love og bekendtgørelser Ved tvivlspørgsmål kan I altid rette henvendelse til fp@ktst.dk eller fagets læringskonsulenter via laeringskonsulenterne@uvm.dk

IDEER TIL PRAKSIS I IDRÆT Opvarmning i makkerpar Leg Hønemor reflekter med spilhjulmodellen Øvelser til styrketræning gruppevis finde på øvelser muskelgrupper under kegler én fra gruppen trækker og vælger øvelse, som alle skal lave musik løbetur til bagenden. Fællesdans MKTO Classic Cha cha cha grundtrin New York damedrejning. Jessie J Domino

SPØRGSMÅL UNDER KURSET Hvornår er fristen for at søge dispensation? Jeg vil råde jer til at henvende jer direkte til ministeriet på fp@ktst.dk, jeg kan desværre ikke finde det på undervisningsministeriets hjemmeside. Må eleverne medbringe noter til eksamen? Ja det må de. Se s. 17 i vejledningen til prøven i idræt. Må de få vejledning efter dispositionen er afleveret? Ja, I skal sikre at de får 8-10 lektioner vejledning (udarbejdelse af disposition samt sammensætning af praksisprogram se s. 12 i vejledningen til prøven i idræt)

OPSAMLING Brug skolekom til at sparre med hinanden Kontakt Charlotte: eriksen_charlotte@hotmail.com Held og lykke!