Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion Bibelske fortællinger kende til fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng samtale om, hvad kirke og kristendom er samtale om udvalgte grundbegreber i kristendommen kende til udvalgte symboler og ritualer
Materiale Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Liv og religion 2 (Grundbog og arbejdshæfte) af Carsten Bo Mortensen, John Rydahl og Mette Tunebjerg. Forlaget Gyldendal. Bøgerne suppleres med andre materialer så som Bibelen, Børnebibelen, Salmebogen m.v. Metode Undervisningen ligger med en enkelt time tirsdag, hvor der tages udgangspunkt i: bogens billeder lærerens fortælling fælles oplæsning elevernes meddigtning samtale dramatisering Sange og salmer Opgaveløsning Tegning Undervisningen kommer til at foregå, som klasseundervisning og gruppearbejde. Plan for undervisningen kan ses nedenfor. Emne/Tema Begreber Mål Hvad er tro? Hvad er tro? Hvad er forskellen på at vide og tro? Forskellen på tvivl og tro? Tro og ritualer Tro i forhold til kristendommen herunder dåben At eleverne stifter bekendtskab med og forholder sig til begrebet tro. Begyndende bevidsthed om det religiøse sprog. Give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion Kende forskel på det at tro og vide noget Vide at vi ikke alle tror på det samme.
Hvordan viser man sin tro? Bønner herunder Fadervor Hvad er misundelse? Hvad er misundelse? at unde andre noget? at misunde nogen noget? Have kendskab til begreber som misundelse og retfærdighed. Tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber Lære at sætte ord på tanker og forståelse af begreberne Forskellen på retfærdighed og uretfærdighed Begyndende bevidsthed om det religiøse sprog det at man drømmer? At eleverne undersøger og forholder sig til egne drømme at dagdrømme? At eleverne undersøger og forholder sig til egne drømme Hvad er drømme? betydning At eleverne får indblik i forskellige måder at drømme på betydning for andre kulturer symbolik At eleverne får indsigt i drømmens betydning i forhold til religion At eleverne får udvidet deres kendskab til symbolik Hvad er det at være anderledes? at være normal? At udfordre elevernes normalitetsbegreb At eleverne arbejder med og
Hvornår er man anderledes? undersøger, hvad der ligger i forståelsen i at være anderledes Hvad gør forskellen? Jesus var anderledes Hvem var profeterne? At eleverne arbejder med forskellige tekster, der giver indblik i hvad det vil sige at være anderledes Eleverne bliver bevidste om Jesu syn på de udstødte i hans sin. Hvad sker der når man dør? Hvad sker der når man dør? Forskellige måder at tage afsked på med ens kære? Ritualer i forbindelse med døden kirken det at miste? At eleverne får viden om hvad der sker, når et menneske dør, og at de skaber sig en begyndende viden om forskellige ritualer forbundet med døden. Kendskab til forskellige traditioner forbundet med påskehøjtideligheden Påsken og dens traditioner Hvornår er man stærk? Hvad er styrke? Hvordan kan man opnå styrke? styrke i andre religioner? Hvilke symboler kan kendetegne styrke? At eleverne stifter bekendtskab med begrebet styrke, som det kommer til udtryk i forskellige religioner. At eleverne forholder sig til begrebet styrke At eleverne arbejder med fortællinger, som hver især kan være med til at belyse begrebet styrke Arbejde med symboler på styrke
Stærke personligheder fra litteratur og film Undervejs i forløbet vil arbejdet med salmer, lignelser og bibelske fortællinger indgå på følgende måde: Salmer Lignelser Bibelske fortællinger Kende til enkelte salmer Arbejde med det religiøse sprog i salmerne Synge og samtale om salmerne fælles i klassen Sange og salmer kædes ind i det enkelte emne Påskesang i Brande kirke og Kirkegang d. 20/12 Kende til udvalgte lignelser Kende til udvalgte symboler og billedsprog Tale om indholdets betydning, hvordan skal vi forholde os til det der står? Tale om budskaber Hvorfor er det nogle gange lettere at forstå lignelser/billedsprog (symboler), hvorfor er det nogle gange sværere? Tale med om indholdet af bibelske fortællinger fra Det Gamle og Det Nye Testamente Gengive udvalgte fortællinger på forskellig vis Har I som forældre spørgsmål, kommentar eller bemærkninger til min årsplan er I naturligvis meget velkomne til at kontakte mig. Mange hilsener Maja Voldby Mogensen