Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus eller næringsstofproblemer Skader på skud Ofte abiotiske (frost og vind), men også svampe og insekter Plantedrab (hele planten) Mest rodpatogener, vandproblemer, dårlig plantning og ringning (mekanisk skade) Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 1
Svampeangreb på nåle Ædelgran-gederamsrust Røde nåle / CSNN på skud Neonectria ædelgrankræft Sclerophoma skuddød på rødder Honningsvamp Rodfordærver Phytophthora sp. Betydning af ædelgrangederamsrust Ingen på den normale vært De år hvor nordmannsgran angribes Ofte 2-3 år efter stormfald Afhænger af tidspunkt for første nedbør under udspring Provenienser med tidligt udspring mere udsatte Juletræer og pyntegrønt usælgeligt samme år + evt. året efter. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 2
Forudsigelse af angreb Svampens sporekast finder sted ved første større regnvejr efter 1. maj. Jo senere regn des mere angreb i NGR. Gederams på NEJ Ingen angreb kulturarealet eller tæt ved? JA. Over 10 mm regn inden 15. maj? JA NEJ Ved første kraftige regn efter 15. maj : Ingen angreb Er nordmannsgran sprunget ud? NEJ Ingen angreb JA ANGREB Bekæmpelse Fjern gederams på pyntegrøntsarealer året før Mekanisk eller herbicider Principielt: forebyggende sprøjtning efter første regn under nordmannsgrans udspring Godkendte midler mangler (evt. off label) Problemer med svidning af sarte nåle Forudsætter varsling af sporekast eller viden om svampens biologi hos dyrkere Bekæmpelse ved synlige symptomer på NGR er omsonst, spild af penge og ulovligt. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 3
Røde nåle (CSNN) på NGR Symptomer NGR Manglende vokslag på nåle Orangerøde pletter og bånd Røde nålespidser Ofte flerfarvede nåle Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 4
Fakta om røde nåle (CSNN) Kun årsskuddenes nåle rammes. Kølige, våde forår = høj luftfugtighed øger risiko for skader. Røde nåle symptomer udløses af varme / sol. Skygge hindrer symptomudvikling. Svampen Sydowia polyspora (syn. Kabatina abietis) optræder typisk på nåle i forbindelse med skaden. Genetisk baserede forskelle i modtagelighed. 250 Nedbør og røde nåle 200 150 100 50 0 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 nedbør maj-juni store CSNN år Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 5
NORD SYD Sydowia polyspora fører også til Sclerophoma-skade Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 6
Sclerophoma-skade udbredt i 2013 Bekæmpelse Sanering af syge træer og afklipning af døde skud kan MÅSKE dæmpe smittetryk. Men dyrt og besværligt da det smittede materiale skal fjernes fra kulturen. Effekten står nok ikke mål med prisen. Principielt: forebyggende sprøjtning under nordmannsgrans udspring lige efter regn. INGEN midler har vist sig effektive i forsøg. Bekæmpelse ved synlige symptomer på NGR er omsonst, spild af penge og ulovligt. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 7
20-03-2014 Kvalitetsnedsættende skader på nåle Ædelgran-gederamsrust Røde nåle / CSNN på skud Sclerophoma skuddød Neonectria ædelgrankræft på rødder Honningsvamp Rodfordærver Phytophthora sp. Symptomer Nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 8
Ædelgrankræft Neonectria neomacrospora (Cylindrocarpon cylindroides) Skader konstatereret i Norge, Danmark, Tyskland og USA Smitte med konidier og askosporer via unge skud eller skader i barken Smittetidspunkt ukendt, formentlig under udspring Genetisk baserede forskelle i modtagelighed Meget aggressiv ved smitteforsøg Eskalerende skader i DK de sidste 5 år epidemi Årsag? Klima, dyrkning, opformering, nye smitteracer, samspil m insekter? Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 9
Smitte fra NGR i skovrand Bekæmpelse = sanering Sanering bør fokusere på 1. A. lasiocarpa og A. concolor 2. A. nordmanniana og A. nobilis 3. A. alba og A. grandis I alle tilfælde KUN træer og bevoksninger med TYDELIGE symptomer Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 10
Sanering Fjern syge træer inden 1. maj (før NGR udspring). Udfør arbejdet i koldt og / eller tørt vejr. Flisning og bortkørsel til forbrænding er bedst. KUN kronedele smitter, ikke nedre stammer af ældre træer eller rødder. På unge planter kan alle dele danne sporer. Husk at effekten først viser sig året efter: sanering forår 2014 giver færre skader i vækstsæson 2015. Afklip af angrebne kviste kan nedbringe smitte lokalt i træ, men er tidskrævende. Smid afklip i sæk og fjern fra arealet hvis muligt. Fungicid mod Neonectria? Merpan (Captan) bruges i frugttræavl mod nært beslægtet art (N. galligena). IKKE alternativ til sanering. Først fjernes flest mulige smittekilder, DEREFTER kan fungicider overvejes. Udbringning i forbindelse med nedbør (ganske som andre svampesygdomme) Husk at lade ubehandlet stykke stå til sammenligning. Hvis man ikke har haft problemer indtil videre, er der ingen grund til at bekæmpe. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 11
Rodpatogener Rodfordærver (Heterobasidion annosum) Honningsvamp (Armillaria sp.) Phytophthora sp. Symptomer Døde træer (typisk rødfarvning af hele træet samtidig) Gulfarvede træer nedsatte skudlængder Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 12
Honningsvamp Rodfordærver Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 13
Infektion Stødflader (fortrinsvis rodfordærver): Tynding i klippe- eller frøbevoksninger Udtag af juletræer Afdrift af kultur Rødder: Fra gamle stød ved mycelievækst (især honningsvamp med rhizomorfer) Fra rådangrebne hegnspæle Læhegn med råd Bekæmpelse Ikke inficerede arealer (kun rodfordærver): Stødsmøring af stød med diameter over 5 cm Hugst i frostvejr Inficerede arealer: Ikke plante nobilis og frasergran (rodfordærver) Lev med planteafgang uden at sætte nye Ingen løbende indplantning Fjern døde og syge planter (honningsvamp) Stødrydning ved afdrift (begge svampe) Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 14
Bekæmpelse: stødrydning Dyrt og besværligt Maskinproblem Affaldsproblem Konklusion Svampeangreb på nåle og skud er ofte nedbørsafhængigt. Rodpatogener giver planteafgang og kan blive et alvorligt problem efter flere generationer. Røde nåle og Sclerophoma skuddød vanskelige at gøre noget ved. Neonectria er nok den værste trussel mod nordmannsgran lige nu. I nobilis er den nye ædelgranbarkbille (Cryphalus piceae) mere alvorlig. Seniorrådgiver Iben M. Thomsen 15